Fra hobbyforretning til levebrød

Hvornår er en hobbyforretning klar til at blive dit levebrød? For mig begynder det med at forstå markedet, kende dine private udgifter og afprøve, hvor meget du faktisk vil ofre. Jeg er ikke særlig risikovillig, så jeg vil også have en vej tilbage, hvis det ikke lykkes.

Det er den 1. december 2023. Der er sne, Øresund ser smuk ud, og jeg er på vej ind til Dinero. Jeg er lidt forkølet, men efter nogle dage, hvor jeg ikke havde det særlig godt, er humøret igen nogenlunde i top.

For nylig deltog jeg i et webinar hos SHUP, hvor vi talte om at gå fra en hobbyvirksomhed til noget, man kan leve af. SHUP er et webshopsystem, jeg har investeret i, og som gør det enkelt at komme i gang uden en masse teknisk viden.

Vi talte om emnet i omkring 30-40 minutter. Hvis du vil have den længere version, ligger webinaret, som jeg linker til i episodebeskrivelsen, på YouTube. Her vil jeg fortælle om nogle af de tanker, det satte i gang hos mig.

En hobbyforretning kan begynde mange steder

Der er rigtig mange, som har en lille forretning ved siden af deres arbejde eller studie. Måske sælger de noget i en webshop. Måske laver de keramik. Måske tjener de bare lidt håndører på noget, de er rigtig gode til.

Min søster er et godt eksempel. Hun ved utrolig meget om haven og dyrker mere end 100 forskellige tomatsorter. Hun sælger frø til andre, som også synes, det er spændende at prøve særlige tomater.

Du kan finde hende under Katrines Have. Hun er god til at lave videoer og til at lære fra sig. Det er ikke bare frøene, hun har noget at tilbyde med. Det er også hendes viden.

Ligesom mange andre går hun og tænker over, om hun kan gøre noget, hun interesserer sig meget for, til en levevej. Det er en spændende drøm. Men der er nogle spørgsmål, man skal stille sig selv, før man siger sit job op.

Er markedet stort nok til, at du kan leve af det?

Det første er, om der overhovedet er et stort nok marked. Hvis vi tager min søsters eksempel: Kan man leve af at sælge tomatfrø i Danmark?

Mit umiddelbare bud er, at det bliver svært. Det ved hun også godt. Der er et begrænset antal haver, og det er kun en del af haveejerne, der går så meget op i tomater, at de vil købe særlige frø.

De fleste går nok bare ind et sted og køber en pose. De er ikke nødvendigvis optaget af, at der findes et væld af forskellige sorter. Det er de særligt interesserede, hun henvender sig til.

Så selv om en forretning fungerer fint som hobby, kan markedet godt være for lille til at give en fuld indkomst. Det er ikke en kritik af produktet. Det er bare noget, man skal gøre sig klart.

Derfra kan man vælge forskellige veje. Enten udvide det marked, man sælger til, eller udvide det, man sælger.

Du kan gå ud over Danmarks grænser

Den ene mulighed er at sige: Måske er Danmark ikke stort nok, men hvad med Europa eller resten af verden?

Så kunne man lave webshoppen på flere sprog, begynde at markedsføre sig i andre lande og arbejde på at blive tomatfrødronningen af verden. Det er da en mulighed.

Men det kræver også noget andet. Du skal forholde dig til flere sprog, forsendelser og logistik. Hvordan sender du varerne ud? Hvordan laver du markedsføring? Hvordan hjælper du kunder, der skriver på et andet sprog?

Det er ikke længere kun et spørgsmål om at være god til tomater. Det bliver også et større e-handelsprojekt.

Derfor kommer det meget an på, hvem du er. Har du lyst til at bruge en stor del af din tid på den slags? Min søster er ikke nødvendigvis interesseret i at blive e-handelsnørd. Så for hende tror jeg, at en anden vej kan være mere oplagt.

Du kan også gøre din viden til flere produkter

Hun kan jo meget mere end at sælge tomatfrø. Hun er også god til at finde svampe og ved meget om andre ting i haven og naturen.

Måske kunne hun lave svampekurser. Eller lære folk noget om fermentering. Surdejsbrød kunne også være et eksempel, selv om en hel del vist fik prøvet det under corona.

Pointen er ikke, at netop de tre idéer er de rigtige. Pointen er at spørge: Hvad kan jeg, som nogen gerne vil betale for at lære?

Hvis hun allerede er god til at formidle og har mennesker, som følger med på sociale medier, har hun et godt udgangspunkt. Så kan hun bruge sin viden på flere måder og brede forretningen ud til nogle beslægtede områder.

Det er en anden vej end at sælge det samme produkt i flere lande. Begge kan være interessante. Men du skal vælge noget, der passer til dine evner og til det arbejde, du faktisk har lyst til at lave.

Hvor meget skal der være tilbage til dig hver måned?

Det næste spørgsmål er, hvad du har behov for privat. Hvor mange penge skal der være efter skat, så du kan betale husleje, mad og de andre udgifter, du har?

Det er let at tænke i omsætning. Men omsætningen betaler ikke din private husleje. Det gør de penge, der er tilbage, når forretningens udgifter er betalt, og som du kan bruge privat.

Derfor er det også værd at se på, om du kan gøre dit liv billigere i en periode. Kan du bo billigere? Har du nogle dyre vaner, du kan undvære? Kan kaffen komme med i en termokande, i stedet for at du køber den ude hver dag?

Det kan lyde småt, men jo mindre du behøver at trække ud af virksomheden, desto lettere bliver det at nå det punkt, hvor den kan bære dig.

En opsparing er også en god ting. Den giver lidt tid og luft, hvis indtægterne ikke kommer præcis, som du havde håbet.

De fleste af os har ikke lyst til at satse det hele

De fleste mennesker er nok lidt ligesom mig. Vi vil gerne være selvstændige, men vi har ikke lyst til at sætte alt på spil.

Vi tænker ikke bare: Fuck det hele, jeg siger mit job op, tager et stort lån og håber, at det virker. Vi har en familie og et liv, vi gerne vil passe på. Vi har ikke lyst til, at børnene skal skifte skole, fordi vi har tabt huset.

Jeg tror samtidig, at man skal holde sin frygt op imod den risiko, man faktisk løber. Vi bor i Danmark, hvor der er et sikkerhedsnet. Det er ikke det samme som, at en konkurs er uden konsekvenser. Men jeg synes heller ikke, man automatisk skal forestille sig, at et mislykket forsøg ender med, at man ligger på gaden.

Jeg kommer også til at tænke på mennesker, som har brug for hjælp af helt andre grunde end en forretning, der ikke lykkedes. Jeg har læst, at der skal flere penge til psykiatrien, og det synes jeg er glædeligt. Om det er nok, ved jeg ikke. Det har jeg ikke forstand på.

Tilbage til forretningen: Mit eget udgangspunkt er at prøve at gøre overgangen på en måde, hvor man får erfaring, før man fjerner hele sit økonomiske fundament.

Afprøv din vilje, mens du stadig har en indkomst

Jeg ville begynde med at arbejde seriøst på forretningen ved siden af jobbet eller studiet. Ikke bare hygge lidt med den, når der tilfældigvis er tid.

Når du har fri, går du i gang med din egen virksomhed. Du bruger aftener, weekender og måske nogle feriedage på at få noget til at ske. Du prøver i praksis, hvor meget du er villig til at prioritere den.

Det betyder, at noget andet må fylde mindre. Netflix. Andre fritidsaktiviteter. Noget af den komfort, du er vant til.

Jeg kan godt sige det lidt provokerende: Hvis du ikke er villig til at undvære nogle timer foran fjernsynet, hvor meget vil du så egentlig det her?

Det handler heller ikke nødvendigvis om at droppe bevægelse, fordi man vil spare tid på et fitnesscenter. Man kan for eksempel træne hjemme på gulvet og spare transporten og abonnementet. Pointen er at se på, hvordan man bruger sine penge og timer.

Jeg mener ikke, at man skal arbejde døgnet rundt hele livet. Men som selvstændig kan der være perioder, hvor man skal give den meget gas. Har man en webshop op mod jul, kan der være rigtig travlt. Så er der måske mindre at lave i en anden periode.

Du bliver nødt til at gøre det, der skal til for at få virksomheden til at fungere. Derfor synes jeg, at det er en god prøve at se, hvad du vil ofre, mens du stadig har din faste indkomst.

Det er også helt fint at beholde en hobbyforretning

Hvis du finder ud af, at du ikke har lyst til at bruge alle de aftener og weekender på den, er det værd at lytte til det.

Måske vil du egentlig helst have din hobby, dit arbejde og god tid til alt det andet. Det er der ikke noget forkert i. Så skal du bare passe på med at holde fast i illusionen om, at hobbyen helt af sig selv bliver til dit levebrød.

Du kan sagtens fortsætte med at nyde den ved siden af dit job eller studie. En lille forretning behøver ikke blive stor for at være en god del af livet.

Men hvis du siger: Nu gør jeg en ekstra indsats i et år, to år eller tre år, og jeg vil virkelig bruge min tid på at få det til at lykkes, så har du et andet udgangspunkt. Så kan du begynde at se, om der også kommer økonomi ud af indsatsen.

Min egen tommelfingerregel: omkring halvdelen

På et tidspunkt skal du også turde kappe navlestrengen til den faste indkomst. Der er mennesker, som bliver hængende meget længe, fordi de aldrig synes, at hobbyforretningen tjener helt nok.

De tænker: Jeg tjener kun 30, 40, 50 eller 60 procent af det, jeg skal bruge. Derfor kan jeg ikke undvære jobbet.

Her har jeg en tommelfingerregel, som jeg selv har fundet på. Jeg har ikke noget belæg for at kalde den en regel. Men det er min podcast, så nu får du den alligevel.

Hvis virksomheden kan give dig omkring halvdelen af det, du har behov for til dine private udgifter, ville jeg begynde at overveje at springe ud i den på fuld tid.

Begrundelsen er, at du indtil nu har givet dine bedste timer til dit arbejde eller studie. Du kommer hjem om eftermiddagen og skal så bygge din egen virksomhed i de timer, hvor du allerede har brugt en masse energi.

Hvis du i stedet bruger de gode, friske timer på din egen forretning, tror jeg, at du i mange tilfælde kan få langt mere ud af den. Mit eget bud er, at der kan være mulighed for at fordoble det, der kommer ud af arbejdet.

Det er min vurdering, ikke en garanti. Og jeg mener bundlinjen, ikke bare omsætningen. Det hjælper ikke på din private økonomi, hvis du sælger dobbelt så meget, men bruger alle de ekstra penge på at få salget.

Du kan heller ikke køre to fuldtidsprojekter for evigt

Alternativet kan være, at du bliver hængende så længe i dit job, at du går kold. Det er svært at have et fuldtidsjob og samtidig drive en ambitiøs virksomhed ved siden af i årevis.

Men den anden yderlighed er heller ikke min stil. Hvis forretningen kun giver ti procent af det, du skal bruge, og du ikke har nogen opsparing, ville jeg ikke selv have lyst til at fjerne hele min øvrige indkomst.

Der kan være mennesker, som har det fint med den risiko. Sådan er jeg bare ikke. Risikovillig er ikke det ord, der passer bedst på mig. Jeg satser ikke mere, end jeg kan tåle at tabe.

Derfor synes jeg, man skal kombinere sin vurdering af indtægten med en vurdering af, hvor længe man kan klare sig, og hvad man gør, hvis det ikke går som planlagt.

Hvad er dit taxakørekort?

Da jeg var ung, tog jeg taxakørekort. Min tanke var, at hvis jeg havde det, kunne jeg altid tjene penge. Det var min forsikring om, at der fandtes en vej til at betale huslejen.

Det var dengang, jeg kørte taxa i 1991. Nu taler man om robotaxier, så det er måske ikke helt den samme livslange forsikring, som jeg forestillede mig dengang. Jeg ved ikke, hvornår den udvikling for alvor får betydning i Danmark.

Men tanken er stadig god: Hvad kan du, som giver dig en mulighed for at tjene penge, hvis din virksomhed ikke kan forsørge dig?

For mig har foredrag senere været den mulighed. Hvis jeg blev utryg ved noget, vidste jeg, at jeg kunne gå ud og holde foredrag og leve af det. Det har været mit taxakørekort i en anden form.

Min søster er pædagog. Hun kan måske tage vikararbejde og tjene penge på den måde. Det er hendes mulighed for at have noget at falde tilbage på.

Måske har du noget tilsvarende. En uddannelse, erfaring eller en kompetence, der gør, at du kan få nogle timer et andet sted.

Overgangen kan også være gradvis

Det behøver ikke være enten et fast fuldtidsjob eller slet ingen anden indkomst. En mulighed kan være at sige jobbet op, men tage nogle vikartimer, så en del af udgifterne stadig bliver dækket.

Så får du mere tid til virksomheden og beholder samtidig lidt af sikkerheden. En opsparing kan give en anden form for buffer.

Jeg anbefaler bestemt ikke generelt, at man tager et kæmpe lån og siger sit job op uden videre. Det synes jeg i mange tilfælde er uansvarligt. Men det er selvfølgelig dit liv, og du skal finde en løsning, som passer til din situation.

Du kan købe en forretning i stedet for at starte fra nul

Der er også en mulighed, som mange overser: Du kan købe en eksisterende virksomhed.

Jeg forstår godt, at mange drømmer om en webshop. Den kan give fleksibilitet. Hvis arbejdet og logistikken er sat ordentligt op, kan man styre dele af forretningen fra andre steder. Måske får et pakkelager til opgave at pakke og sende.

Men i stedet for at bygge det hele fra bunden ville jeg også kigge på Saxis, som jeg driver sammen med min kone. Der bliver solgt virksomheder, og mange af dem er webshops.

Jeg har set muligheder med en eksisterende omsætning, kundekartotek og et domæne, der har flere år bag sig. Måske er der også gode placeringer i søgemaskinerne og fornuftige kundeanmeldelser.

Hvis jeg eksempelvis kunne købe sådan en webshop for 150.000 kroner, ville jeg være interesseret i at undersøge den. Jeg har set virksomheder i størrelsesordenen 100.000-200.000 kroner, som allerede har en betydelig omsætning. Det er eksempler fra markedet, jeg kigger på her i 2023, ikke et løfte om, hvad der er til salg senere.

Det kan give et andet udgangspunkt end at begynde med en tom webshop og ingen kunder. Men igen: Omsætning er ikke det samme som overskud, og du skal kunne finde ud af at drive den forretning, du køber.

En enkel platform kan også være det rigtige

Nogle af de virksomheder, der bliver solgt, bruger mere avancerede platforme. Det kan tage tid at sætte sig ind i dem.

Hvis du mest har lyst til at arbejde med dine produkter og kunder, kan det være mere oplagt at starte enkelt. Det er en af de ting, jeg synes er interessante ved SHUP.

Du kan godt skabe en succesfuld forretning på en meget enkel webshopplatform. Du skal stadig have nogle varer eller ydelser, som målgruppen vil have. Og du skal kunne skabe opmærksomhed med PR eller markedsføring.

Det handler om temperament, teknisk forståelse og om, hvor du vil bruge din energi. Den bedste løsning er ikke nødvendigvis den mest avancerede.

Når du begynder at behandle hobbyen som en forretning, skal du også kunne se, hvad den tjener. Et regnskabsprogram som Dinero kan hjælpe med at holde styr på indtægter og udgifter, så det ikke kun er følelsen af travlhed, du vurderer den på.

Jeg begyndte selv med noget ved siden af

Hvordan startede jeg så selv? Jeg gik på HF, da jeg begyndte at sælge shareware-spil. Jeg fik nogle agenturer og kom i gang med en lille forretning.

Da der kom gang i salget, fik jeg en klassekammerat med, og vi åbnede en fysisk butik på Falkoner Allé, hvor vi solgte computerspil.

Mit anker var, at jeg gik på HF og fik SU, samtidig med at jeg kørte taxa. Min makker gik med morgenaviser. Vi havde altså noget ved siden af, mens vi fik butikken i gang.

Til sidst fik vi ballade med rektoren over vores fravær. Og det var fuldstændig korrekt. Vi havde omkring 50 procent fravær, fordi vi stod i butikken hver anden dag.

Vi blev ikke færdige med HF. Til gengæld endte vi med at blive selvstændige med en vis succes.

Det er ikke en opskrift, der passer til alle. Men det er sådan, jeg selv begyndte: med en lille forretning, en indkomst ved siden af og en gradvis bevægelse mod at leve af det.

Jeg håber, du kan bruge tankerne, hvis du går med din egen drøm. Følg gerne podcasten i den app, du bruger, så får du de næste episoder, når de kommer. Hav en rigtig god dag.

Indlægget er redigeret fra en podcast optaget den 1. december 2023. Virksomhedseksempler, priser og overvejelser om robotaxier afspejler situationen på det tidspunkt. Halvdelsreglen er min personlige tommelfingerregel.