Thorborgs Dagbog · Episode 47 · Optaget 8. marts 2024 · 15:43
Hvis du går og venter på den perfekte idé, kommer du måske aldrig i gang. Mange af de gode muligheder viser sig først, når kunder, leverandører og andre mennesker begynder at reagere på det, du faktisk laver.
Redigeret fra podcasten, optaget den 8. marts og udgivet den 10. marts 2024. Virksomhedsplaner og beskrivelser af markedet gælder tidspunktet for optagelsen.
En morgen, hvor det hele drillede
Det er den 8. marts, også kendt som kvindernes kampdag. Så jeg begynder lidt kækt med at sige: Tillykke med sejren. I har vundet. Alt er godt. Hjertelig tillykke. Nå, ikke mere om det i dag.
Jeg er på Bornholm og kører bil, så der kan være lidt mere støj end normalt. Jeg har ikke min laptop med og kan derfor ikke bruge det AI-værktøj fra Adobe, som plejer at fjerne bilstøj og andre mislyde. Det er ikke sponsoreret. Jeg får ikke penge af Adobe. Jeg synes bare, det er smart.
Solen skinner, og jeg er på fisketur med gutterne. Men dagen begyndte ellers noget anderledes.
Jeg skulle i bad og tændte bruseren, mens jeg ventede på, at vandet blev varmt. Da jeg kom tilbage, havde den sprøjtet ud på gulvet i et par minutter. Så omkring klokken seks begyndte jeg dagen med at tørre vand op.
I lufthavnen opdagede jeg, at jeg havde taget et billede af det forkerte boardingkort. Jeg aner ikke, hvordan jeg havde gjort det. Så stod jeg og rodede med telefonen, skulle logge ind og finde det rigtige.
Mine fingre er sådan nogle dukkefingre, ligesom Anna og Lotte. De passer ikke supergodt til telefonens lille tastatur. Det tog en helvedes tid.
Verdens største idiot i security
Så kom jeg til security. Jeg havde fiskekassen under armen og havde fuldstændig glemt, at der lå et arsenal af knive i forskellige størrelser i den.
Lad os sige det sådan: Kassen var ikke helt så tung bagefter. Medarbejderen kiggede på mig, som om jeg var verdens største idiot.
Det sjove er, at jeg flyver meget og selv bliver irriteret, når andre ikke kan finde ud af at komme gennem security med væsker og alt muligt andet. Jeg tænker altid på væskerne. Jeg plejer bare ikke at rejse rundt med knive, så dem havde jeg ikke skænket en tanke.
For fuck’s sake, mand.
Jeg gik op i loungen og faldt over en stor træstub, som stod lige ved indgangen. Hvem placerer sådan en dér? Jeg forestillede mig lidt, at damen ved skranken havde fået den sat der, fordi hun kedede sig og gerne ville se morgentrætte turister snuble.
Jeg fik min kaffe og opdagede, at gaten var ændret til E1. Jeg vidste ikke engang, at der var en gate med E. Den virkede meget langt væk, og vi skulle med bus ud til flyet.
Så var der tåge og forsinkelse. Da jeg endelig kom ombord, skulle vi vente igen.
På Bornholm måtte jeg købe en ny kniv, så jeg kunne skære line og montere blink. Fisk fanger jeg jo sikkert ikke alligevel. Det var bare for at sige, hvor synd det havde været for mig.
Heldigvis så det godt ud på hotellet
Nu skinner solen. Jeg har sagt hej til vores søde personale, Maiken og Igor, og skal også forbi Café Plateau og se den nye terrasse, vi er ved at få bygget.
Igor er i gang med at ordne den del af hotellet, som havde en vandskade. Det bliver pisseflot. Der er taget video til Jannie, som er i Spanien med sine søskende, så hun kan se tapetet og de høje paneler og glæde sig over det.
Nu er jeg på vej til fiskegutterne. De kom et par dage før mig og fangede en havørred i går. Jeg havde nogle ting på Sjælland, som skulle klares først.
Den perfekte idé kan blive en undskyldning
Dagens emne er at komme i gang og gøre tingene.
Der er mange, som overvejer at starte en virksomhed, men synes, de mangler den rigtige idé. Og det kan godt være, deres første idé ikke er fantastisk.
Jeg husker et amerikansk studie om, at det ofte kræver flere virksomhedsforsøg, før det lykkes. Jeg kan ikke huske det præcise tal. Men tanken giver mening: Den første idé er måske ikke skidegod, eller man udfører den ikke særlig godt.
Hvis du derfor går og venter på den helt perfekte idé, kommer du sgu nok aldrig rigtig i gang.
Der sker nemlig noget, når du begynder at drive en virksomhed, som ikke sker på samme måde bag skrivebordet.
Din idé ændrer sig, når markedet svarer igen
Du får et netværk. Måske tager du til iværksætterarrangementer. Du får leverandører og kunder og lærer noget ved selv at prøve.
En kunde spørger: “Kunne du ikke lave det på en lidt anden måde?” En leverandør har en idé til et andet produkt, du kunne sælge.
Stille og roligt kan din mellemgode idé ændre sig. På fint iværksættersprog kalder man det at pivotere. Du justerer retningen og tilpasser idéen til markedet.
Det kan ske på rigtig mange måder. Jannie og jeg oplever det med hotellerne på Bornholm.
Vi opdagede et konferencemarked
Da vi begyndte med hotellerne, havde vi ikke tænkt særlig meget over konferencer. Men der er et marked, og det er vi begyndt at bevæge os ind i.
Det betyder ikke, at vi slipper de almindelige turister. I højsæsonen har vi mange gæster, og der er også travlt omkring Folkemødet og Sol over Gudhjem.
Men sidste år lejede Nykredit vores hotel og holdt konference. Nu begynder flere virksomheder og brands at booke sig ind og leje lokalerne.
Vi har lavet en aftale med den lokale biograf, hvor der kan sidde over hundrede mennesker. Hvis et selskab er større, kan vi bruge den som auditorium.
Jannie og hendes søde personale har også lavet et rigtig fint mødelokale i den gamle hestestald på Klippen By. Vi kalder det Stalden. Og vi har lokalerne på Café Plateau, som også kan bruges.
Pointen er, at vi fik idéerne og så mulighederne, fordi vi var i gang. Nogen spurgte om noget, og så kunne vi se en forretning.
Amalo fik udfordringer med tilskuddene
Vi oplever noget tilsvarende i Amalo.
Vi har lige lavet varmepumpeinstallation nummer 1.500. Det er meget pænt. Men som jeg har fortalt før, har vi også været ramt af udfordringerne i branchen.
Min oplevelse er, at det gik fint, indtil staten begyndte at rode rundt med tilskuddene. Så planlagde folk installationerne efter, hvor meget tilskud de kunne få, og hvornår det kom.
Når der var tilskud, havde vi alt for travlt. Når der ikke var, kunne der være meget lidt at lave. Så måtte vi fyre installatører.
Det er noget roderi. Jeg bliver frustreret over, at dem, der planlægger ordningerne, efter min mening ikke forstår, hvad der sker i virksomhederne.
Det føles som en verden af regneark og tanker om, hvordan virkeligheden burde være, frem for hvordan den faktisk er. Hvis du sidder i et ministerium, synes du måske, det er vildt uretfærdigt sagt. Men det er sådan, vi har oplevet det.
Vi har forsøgt at redde forretningen og har desværre måttet sige farvel til nogle ansatte. Nu er den trimmet til. Vi sælger fornuftigt, medarbejderne får løn, og vi skal ikke putte flere penge i den. Det er ikke verdens største forretning, men den giver smør på brødet.
Så opstod en ny mulighed
Ved siden af det hele er der kommet en mulighed, som jeg vil fortælle mere om en anden dag.
Vi blev kontaktet og spurgt, om vi kunne hjælpe med et projekt. Det er sindssygt spændende. Det har ikke direkte med varmepumper at gøre, men alligevel hænger det sammen med det, vi kan.
Vi har ingeniørviden, et installatørnetværk og branchekendskab, som gør os godt egnede til en niche, der ser meget interessant ud.
Vi har været gennem en lang godkendelsesproces og er endelig blevet godkendt. Nu ser det ud til at falde på plads, og vi går i gang.
Jeg ved godt, det er irriterende at fortælle halvdelen og slutte med en cliffhanger. Der er en grund til, at jeg ikke kan sige mere endnu.
Men det fik mig til at tænke: Hvis vi ikke havde drevet en varmepumpevirksomhed, var vi ikke blevet kontaktet. Vi havde ikke set muligheden. Vi havde ikke været i markedet og fået chancen for at være med.
Du skal have jetonerne på bordet
Hvis du bliver ved med at sige, at du snart går i gang, men lige venter på en bedre idé, har du ikke jetonerne på spillepladen.
Du er ikke med i spillet og møder derfor heller ikke mulighederne på samme måde.
Jeg bruger gerne udtrykket “en brændende platform”. Når du sidder bag skrivebordet og overvejer eller planlægger at komme i gang, kan platformen være stendød.
Du får ikke kundernes spørgsmål. Du får ikke leverandørernes tilbud. Du mærker ikke energien omkring en virksomhed, som faktisk kører.
Du kan se YouTube-videoer, læse bøger, lave planer og bygge PowerPoint-præsentationer. Men det kan være ensomt, uden deadline og uden noget, der tvinger dig til at handle.
I det øjeblik du kommer i gang, begynder tingene at rulle.
Min søn får idéer af at prøve
Min søn Mads har også talt med mig om et projekt med nødmad. Jeg ved ikke, om det bliver en superforretning, men jeg synes, det er en god idé at komme i gang.
Så får han noget konkret at arbejde med og begynder at få nye idéer. Måske kunne man lave en kasse med flere ting i. Måske kunne det sælges på en anden måde.
Nu må vi se. Han har i hvert fald jetonerne på bordet og fingrene nede i bolledejen. Han begynder at mærke, at der sker noget omkring ham.
Det ville ikke ske på samme måde, hvis han bare sad bag skrivebordet.
Kom ud og mærk energien
Så dagens råd er: Få jetonerne på bordet. Kom ud på den brændende platform. Mærk energien, få idéerne til at rulle, og se, hvad der sker.
Hvis du lytter til podcasten på Spotify, Apple Podcasts eller en anden tjeneste, så abonnér gerne. Så får du besked, når den næste episode kommer.
Jo flere der lytter, desto sjovere synes jeg, det er at lave den, og desto oftere får jeg taget mig sammen til at sige noget.
Du er som altid velkommen til at skrive til martin@thorborg.dk med forslag til emner. Jeg lover ikke at tage dem op, men jeg kigger på idéerne og tænker over dem. Nogle gange løber jeg med dem.
Én ting er sikker: Hvis du ikke sender dit forslag, er der mindre chance for, at det bliver dit emne, jeg taler om.
Ha’ en rigtig god dag, aften eller morgen, alt efter hvornår du lytter.
