Min søster havde sin tomathobby ved siden af arbejdet som pædagog i flere år. Hun tog på markeder og havde lidt omsætning. Men det var først, da hun sagde op og gav projektet sin fulde opmærksomhed, at det for alvor begyndte at blomstre.
Nu har hun fået lavet en ordentlig webshop, arbejder med sin markedsføring og har virkelig fået gang i Katrines Have. Det er den forskel, jeg gerne vil tale om i dag: Hvad sker der, når din lille virksomhed får dine bedste timer og dit fulde fokus?
Det er den 19. marts 2024. Jeg kommer kørende i min nye bil og er så glad for den. Men som sædvanlig skal vi lige rundt om nogle andre ting, før vi når til pointen.
Min nye Audi har allerede taget et stort værditab
Jeg har købt en Audi RS e-tron GT. Den er omkring to et halvt år gammel, og efter de oplysninger, jeg har fået, gav den første ejer omkring 2,2 millioner kroner for den. Jeg har købt den for 980.000 kroner med vinterdæk.
Den har kørt omkring 30.000 kilometer. Jeg synes, det er en fed bil til en meget lav pris i forhold til, hvad den kostede fra ny. Og jeg er helt med på, at 980.000 kroner stadig er mange penge.
Min gamle Audi A6 har jeg haft i otte år. Den var to år gammel, da jeg købte den, for jeg kan godt lide at købe brugt. Jeg hader det store værditab i begyndelsen.
Det har været en fantastisk bil med omkring 340 hestekræfter og masser af ekstraudstyr. Men på et tidspunkt kommer der en dag, hvor en bil bliver lidt for sur.
Forleden faldt spejlet ud af sidespejlet. Der er også småting, som rasler, vand, der kommer ind, et batteri, som aflader for hurtigt, og forskellige systemer, der slår fra i tide og utide. Jeg kunne nævne en hel masse ting.
Man kan vælge at leve med det. Men jeg tænkte, at nu måtte jeg godt få mig en rigtig fin bil igen.
Mads vil gerne prøve en dieselbil
Jeg beholder den gamle lidt endnu. Mads, min store søn, bliver atten, og bilen koster mig ikke så meget at have stående.
Han sagde: “Far, det er måske sidste chance for at prøve at køre rundt i en bil med almindeligt brændstof.” Så det skal han have lov til.
Vi er fem i familien og farer rundt til forskellige ting. Engang imellem mangler vi en bil. Ja, det er Nordsjællandsagtigt at have biler, som børnene også kan låne. Det ved jeg sgu godt.
Det er ikke hans bil, og han skal ikke have den hele tiden. Men jeg synes, det er sjovt, at han får lov til at prøve den, før den slags biler efter min opfattelse kommer til at fylde meget mindre.
Hvorfor købte jeg ikke en Tesla?
Jeg er dybt imponeret over den nye Audi. Men hvorfor købte jeg så ikke en Tesla?
Jeg er vant til Audi. Når man har vænnet sig til den fornemmelse, kan det være svært at skifte. Samtidig anerkender jeg fuldt ud, at en Tesla på mange måder kan være et bedre køb.
Jeg synes, Tesla har federe elektronik og giver meget for pengene. Jeg har også større forventninger til deres udvikling af funktioner og førerassistenter. Det er min vurdering her i marts 2024, og mine forventninger til selvkørende biler er selvfølgelig forventninger.
Der er omkring ti års forskel på mine to Audier. Den nye er meget hurtigere og elektrisk, og den er superlækker. Men når jeg kigger på de funktioner, som hjælper mig med at køre, synes jeg ikke, forskellen er særlig stor.
Den adaptive fartpilot og assistenterne føles meget velkendte. Der er kommet et flot digitalt instrumentpanel og andet udstyr, men jeg oplever ikke et kæmpe spring i retning af selvkørende egenskaber.
Det er heller ikke sådan, at jeg vågner om morgenen og opdager en spændende ny funktion i bilen. Jeg ved ikke, hvad der kan komme af opdateringer, men det har jeg i hvert fald ikke oplevet i de første fjorten dage.
Jeg kan godt lide den tunge, solide fornemmelse
Man kan spørge, hvorfor jeg giver 980.000 kroner for en brugt Audi, når jeg kunne købe en ny Tesla Plaid i nogenlunde samme prisklasse.
For det første synes jeg, Audien er supersmuk. Og jeg kan lide fornemmelsen, når jeg lukker døren, holder om rattet og sidder i sæderne. Jeg oplever den som virkelig godt bygget.
Jeg forstår også godt, at Tesla arbejder med at holde vægten nede. Det giver mening, hvis man vil have flere kilometer ud af batteriet.
Audien føles, lidt karikeret, som om man bare har stoppet alle de tunge og dyre materialer ind. Der er læder, solide detaljer, massage og varme. Det kompromis fungerer fint for mig, også selv om rækkevidden ikke er den længst mulige.
Jeg tror også, den allerede har taget en stor del af sit værditab. Min forventning er, at en ny Tesla Plaid vil tabe mere i kroner over de næste fem år end den brugte Audi, jeg har købt. Det er min forventning, ikke noget jeg kan vide på forhånd.
Selvfølgelig kunne jeg også have købt en brugt Tesla. Så kunne regnestykket se anderledes ud. Men igen: Jeg foretrækker den fornemmelse af soliditet, jeg får i Audien.
En opladet bil hver morgen er ret fantastisk
Det fede ved elbil er, at jeg kommer ud til en opladet bil hver morgen. Det glemmer folk, som kun sammenligner rækkevidden på en fuld tank med rækkevidden på et batteri.
Min gamle Audi kunne køre langt på en tank, omkring 880 kilometer. Men den stod jo ikke med en fuld tank hver morgen, medmindre jeg kørte på tankstationen hver eftermiddag. Og det gider man ikke.
Nu kommer jeg ud til omkring 350–380 kilometers rækkevidde om morgenen. Jeg har lige været i Jylland og besøge familie, og det fungerede fint at køre til Kolding og et stykke tilbage igen.
Ved Nyborg kørte jeg ind til en af de hurtige ladere. Jeg oplevede, at et kvarters pause gav mig en stor del af batteriets kapacitet tilbage. Så var jeg klar til at køre videre.
Det er en ret fed oplevelse, når man først prøver det i praksis.
Jeg tror, transporten bliver mere elektrisk
I går sad jeg med en af topcheferne i Mærsk, som ved rigtig meget om bæredygtighed, elektrificering og forskellige brændstoffer.
Efter den samtale er jeg meget overbevist om, at el bliver fremtiden for en stor del af transporten. Biler, lastbiler og med tiden også andre transportformer.
Jeg har også store forventninger til batterier i fly og skibe. Det er klart, at en flyvetur over Atlanten kræver meget mere udvikling, og at de største skibe giver nogle helt andre udfordringer.
I samtalen kom vi også omkring atomkraft som en mulig fremtidig løsning for meget store skibe og batterier til mindre og mellemstore skibe over en længere årrække. Det er fremtidsperspektiver, ikke noget, der bare kan gennemføres i morgen.
Man kan jo ikke tage en hel flåde af skibe og smide den ud. Det ville være en enorm investering, og noget af teknologien findes endnu ikke i en form, man kan bruge til det hele.
Det samme gælder lastbiler. Andre brændstoffer og ombygning af eksisterende køretøjer kan måske få en rolle i overgangen. Men min forventning er, at elektrificeringen kommer til at fylde meget mere.
Jeg synes også, det er spændende at se, hvad Tesla arbejder med inden for tunge lastbiler. Men nu var det faktisk ikke meningen, vi skulle igennem hele fremtidens transport. Det begyndte bare med, at jeg var glad for min nye bil.
Når tingene begynder at eje dig
Og så fik vi lige skrabet en fælg allerede den første dag.
Der er noget rigtigt i det gamle udsagn om, at hvis du ejer for mange ting, begynder tingene at eje dig. Jeg tænker især på større ting som huse og biler.
Når den gamle Audi fik endnu en skramme, var jeg nærmest ligeglad. Velkommen i klubben. Du står fint ved siden af alle de andre skrammer, som jeg, fruen og ungerne har lavet gennem årene.
På en ny bil er det lidt mere ærgerligt. Men skidt sker. Man skal jo også kunne bruge sine ting.
Jeg bliver irriteret, når folk ikke respekterer andres tid
Mens jeg kører, kommer der lige en bil ud foran mig. Og så er der det med at huske at blinke. Jeg bliver fucking irriteret over folk, som ikke viser hensyn i trafikken.
Det gælder egentlig generelt, når mennesker opfører sig, som om deres tid er vigtigere end min.
Hvis du kommer for sent til et møde og siger undskyld, kan det for mig lyde som: “Undskyld, jeg har lige prioriteret min egen tid højere end din.”
Selvfølgelig kan der ske noget uventet. Det er jeg helt med på. Men vær opmærksom på, hvilket signal du sender, hvis du igen og igen lader andre vente på dig.
Det kan gøre folk rigtig rasende, når de oplever, at du synes, din tid eller tilstedeværelse er mere værd end deres.
Min søster sprang ud som selvstændig
Tilbage til det, jeg egentlig ville fortælle om. Hvis du lige er hoppet ind i dagbogen, får du en kort forklaring på min søsters tomatforretning.
Hun har været pædagog, siden hun var i tyverne. For omkring fem måneder siden sprang hun ud som fuldtidselvstændig. Hun var træt af arbejdet, der havde været et ledelsesskifte, og tidspunktet passede til at prøve noget andet.
Hun har været tomatnørd i mange år og har samlet frø fra mange forskellige sorter. Ikke alle de sorter, der findes, men hun er fuldstændig vild med det.
Hun har Katrines Have. For omkring fire måneder siden ringede hun og sagde: “Martin, du har investeret i det der SHUP, hvor du siger, at selv jeg kan finde ud af at lave en webshop.”
Jeg fik Christian, som har lavet systemet, til at give hende en gratis konto. Og et par timer senere var hun i luften med betaling og det hele.
Hun har allerede fået over tusind ordrer
Sidst jeg talte med hende, for omkring fjorten dage siden, havde hun rundet en omsætning på 80.000 kroner. Mit bedste bud er, at hun nu er pænt over 100.000, men jeg har altså ikke talt med hende om de nyeste tal.
Hun er i kontakt med Christian næsten hver dag. Mange af SHUPs kunder har en meget lille forretning ved siden af deres almindelige arbejde.
Det kan være en keramiker, som sælger en vase om ugen, en person med honning eller nogen, der sælger lidt brugt tøj. De fokuserer ikke nødvendigvis meget på shoppen og har måske nogle få salg om ugen.
Min søster har fået mere fart på. Hun var også med i tv forleden, og sådan noget kan give en masse aktivitet på kort tid. Jeg skal ikke opfinde præcise tal for, hvor mange ordrer der kom lige efter udsendelsen. Det har jeg ikke undersøgt.
Men jeg ved, at hun siden starten har fået et godt stykke over tusind ordrer. Hun er nu en af de større shops i systemet.
Der er også andre butikker med mere aktivitet, blandt andet en fra Løvens Hule, som sælger cola. Så systemet kan sagtens håndtere salg. Det sjove er, hvordan hendes behov nu presser løsningen lidt ud i kanterne.
Den værste og den bedste kunde
I webudgaven kører det fint. Men den nye mobilapp var ikke lavet til at hente så mange ordrer effektivt. Når hun ville indlæse dem alle, tog det alt for lang tid.
Så tager hun fat i Christian, som går i gang med at rette det. På den måde er hun både den værste og den bedste kunde.
Den værste, fordi hun ikke betaler, og fordi hun bliver ved med at stille krav. Den bedste, fordi hun bruger systemet så meget, at hun finder ting, som også kan blive et problem for andre kunder.
Hun er også begyndt at få ordrer fra udlandet. Så vil hun gerne have forskellige fragtpriser afhængigt af, hvor kunden bor.
Christian kan sige: “Jamen, det er jo en webshop til Danmark.” Og så må han alligevel tænke over, om andre shops også kunne få det behov.
En enkel webshop skal blive ved med at være enkel
Det er en vigtig balance, når man bygger sådan et system.
Hvis Christian bare bliver ved med at putte funktioner ind, kan det kræve flere programmører. Så bliver det sværere at holde prisen på de omkring 160 kroner om måneden, som vi taler om her på optagelsestidspunktet.
Det kan også betyde, at nye brugere skal se en masse videoer og læse vejledninger, før de kan finde ud af at bruge det. Så bliver SHUP jo lige så svært som de andre systemer. Og det er ikke pointen.
Omvendt kan en kunde som min søster vokse ud af løsningen, hvis hun ikke kan få dækket nogle helt konkrete behov. Så må hun måske videre til Shopify eller noget andet.
Det ville være svært for hende, for hun har ikke nogen stor interesse i eller viden om at bygge webshops. Hun vil gerne arbejde med sine tomater og kunder.
Så der foregår lidt armlægning mellem hende og Christian. Hvilke behov giver det mening at imødekomme, og hvor går grænsen for kompleksiteten?
Der er allerede integrationer til blandt andet Billy og Dinero, så ordrer kan komme videre til bogføringen, og til forskellige fragtløsninger. Det er ikke et system, der ingenting kan.
Men nogle funktioner er valgt fra, så en almindelig keramiker, min søster eller jeg selv kan finde ud af det. Det synes jeg er en rigtig god idé.
Mads har lavet sin første webshop
Min søn Mads er også kommet i gang. Han har lavet en lille webshop med forsyninger og sælger nogle produkter fra ReadyWise, blandt andet det, man kan kalde nødmad.
Firmaet bag er forbundet med en af mine gamle venner, Morten. Det er en meget større forretning. Når jeg nævner en omsætning omkring 100 millioner dollar om året, er det den forretning, jeg taler om, ikke min søns.
Mads har tre-fire forskellige produkter og har fået sine første par ordrer. Han skal arbejde med teksterne og have lidt sparring en af dagene.
Det er cute og fedt at se ham gå i gang. Han ser videoer om Google Ads og prøver at lære, hvordan man driver en professionel webshop.
Hvor meget skal jeg hjælpe mine børn?
Der er selvfølgelig den balance mellem at hjælpe sine børn og lade dem lære selv. Jeg har faktisk prøvet at lade ham være lidt i fred.
Der er nogle stavefejl på siden, som han godt lige kunne kigge igennem. Jeg driller ham også lidt med tekster om bæredygtig emballage: Jeg glæder mig da til at se den emballage.
Men jeg skal ikke sidde og hænge ham ud. Det er faderlig stolthed. Jeg synes, det er helt fantastisk, at han er gået i gang som selvstændig.
Mine medarbejdere må gerne have deres egne projekter
Jeg kan også se blandt mine kolleger, hvor mange der har et lille projekt ved siden af arbejdet.
Der er kommet regler om, at arbejdsgivere som udgangspunkt ikke må hindre sideløbende ansættelse, når medarbejderen stadig kan passe den aftalte arbejdstid. Der er undtagelser, så det er ikke et ubetinget forbud mod enhver begrænsning. Reglerne står i lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår, § 7.
Min egen pointe er, at jeg godt kan lide tanken om, at en arbejdsgiver ikke skal bestemme over hele medarbejderens fritid.
Jeg skal ikke spille hellig. Jeg har selv tidligere haft bestemmelser i kontrakter, fordi jeg gerne ville have, at medarbejdernes fokus på at tjene penge lå hos os.
Men jeg synes faktisk, det er fint at give folk plads. Jeg har for eksempel en medarbejder, som har skrevet en bog og har fri en dag om ugen. Bogen er blevet udgivet og skulle efter sigende klare sig rigtig godt.
Andre har små webshops. Min marketingchef har i mange år haft kondomshoppen Kondomaten. Jeg mener, han nu har solgt den, fordi der blev for meget at se til med børn og alle de andre ting i livet.
Jeg tror, en stor del af mine kolleger i Dinero har haft en lille geschæft ved siden af. Det synes jeg er sjovt at følge.
Hvis man giver folk fri, bliver de, fordi de har lyst
Jeg er ikke bange for, at de en dag siger op og går fuld tid med deres egne virksomheder. Det kan de da godt finde på. Men det er deres liv.
Jeg har det sådan med medarbejdere, som jeg har det med min kone og mine børn: Giv folk fri. Så bliver de, hvis de elsker det, de er en del af.
Og hvis de ikke gør, skal de videre. Jeg vil da ikke have dem her, fordi jeg har bundet dem fast.
Hvis en tidligere kollega bliver træt af sit nye arbejde eller sin virksomhed og gerne vil tilbage, tror jeg også, friheden kan gøre det lettere at finde hinanden igen. Sådan må det være.
Det var det fulde fokus, der fik forretningen til at blomstre
Min søster begyndte med sin hobby, før hun sagde op som pædagog. Hun var på markeder og havde lidt omsætning. Men det blev ikke rigtig til den forretning, hun gerne ville have.
Da hun fik sin fulde opmærksomhed på projektet, begyndte det at blomstre. Hun fik lavet en ordentlig shop og ordentlig markedsføring.
For omkring et halvt år siden havde hun cirka 1.200 følgere på Instagram. Nu er hun omkring 12.000 på Katrines Have. På det her tidspunkt oplever hun en meget hurtig vækst i følgertallet.
Hvorfor? Fordi hun har tid til at gøre sine videoer endnu bedre.
Hele hendes idé er at vise, hvordan man kan dyrke og være mere selvforsynende på et areal på størrelse med et frimærke. Hun bor selv i et lille rækkehus og er alene med sin søn, som har et handicap.
Hun viser noget, hun selv lever og brænder for. Nu har hun tid til at arbejde ordentligt med det, og så sker der noget.
Din virksomhed skal på et tidspunkt have dine bedste timer
Det er pointen i dag. Hvis du har et job og driver en virksomhed ved siden af, kan det være, at projektet først for alvor begynder at rykke den dag, du giver det dit fulde fokus.
Det er det, jeg har set med min søster. Hun havde interessen og den lille aktivitet i forvejen. Men forskellen kom, da hun kunne arbejde med forretningen hele dagen.
Og hvis du er en af mine ansatte, skal du selvfølgelig ikke lytte til noget af det her. Det er bare noget pjat, jeg siger for sjov. Sådan kan jeg jo også drille lidt.
Nu skal jeg tale om ledelsesdilemmaer
Jeg bliver nødt til at slutte. Jeg har en aftale med Nicolai Sommer fra Børsen, hvor vi skal lave podcast og tale om ledelsesdilemmaer i et par timer.
Nogle af dilemmaerne er ret langhårede. Da jeg læste dem, blev jeg lidt rundtosset over, hvad jeg skulle svare.
Så blev jeg enig med mig selv: “Martin, lad være med at tænke så meget over det nu. Så kan du ikke sove. Go with the flow.”
Jeg glæder mig faktisk til samtalen. Jeg deler den på Facebook og de andre steder, når den kommer online.
Ha’ en fantastisk, vidunderlig dag. Vi ses snart igen.
Lyt til episoden
Optaget den 19. marts 2024. Priser, virksomhedstal, teknologiforventninger og planer afspejler optagelsestidspunktet.
