Dinero nu med MCP-server

Thorborgs dagbog · Episode 138 · 26. august 2026 · 29 minutter og 13 sekunder

Jeg fortæller om Dineros nye MCP-server og om, hvordan AI kan arbejde med dit regnskab. Undervejs handler det også om Færøerne, dynamiske hotelpriser og vores planer for Klippen Hotel i Gudhjem.

Lyt til episoden

Åbn episode 138 på Buzzsprout · Find flere episoder på skrift

Dette er en redigeret tekstversion af podcasten fra 26. august 2026. Produktfunktioner, hotelplaner og tal omtales, som de så ud på det tidspunkt. Passagen om dataoverførsel er præciseret i teksten.

Det er den 26. august, og det her afsnit er det mest besværlige, jeg nogensinde har lavet. Det er tredje forsøg, så nu prøver jeg at holde gejsten. Første gang sad jeg afslappet i jacuzzien og syntes, jeg havde fået en lille åbenbaring, men da jeg var færdig, gik det op for mig, at jeg havde talt om en del af det før. Det kunne jeg simpelthen ikke byde dig, så jeg slettede lortet, og en halv times arbejde var væk.

I går prøvede jeg igen på vej på arbejde og angreb emnet fra en anden vinkel. Jeg underholdt mig selv i 25 minutter, men da jeg kom frem og skulle lægge podcasten op, havde teknikken smadret optagelsen. Så nu håber jeg kraftedeme, at det virker.

Jeg er forelsket i Nordatlanten

Jeg er lige kommet hjem fra Færøerne. Jeg holder ellers ikke rigtig foredrag i øjeblikket, fordi jeg ikke gider have kalenderen fyldt med alt muligt, men når Færøerne eller Grønland kalder, er det svært at sige nej. Jeg er sgu lidt forelsket i Nordatlanten.

Bornholm er på en måde en demoversion af noget af det landskab. Nu skal bornholmerne ikke blive sure, for jeg har en kæmpe kærlighed til Bornholm, men det er de rå klipper og havet, jeg mener. Bornholm har også skovene og de flotte strande, som jeg elsker, men jeg bor i Nordsjælland og kører lige nu gennem en skov, så dem har jeg også hjemme.

Det, der især drager mig på Bornholm, er kysten fra området ved Årsdale og op mod Hammeren og rundt på den anden side. Rå klipper og rå Østersø. På Færøerne får man den slags natur på fuld skrue. Grønland er noget helt andet, og Island noget tredje, men fælles for dem er den rå natur, som jeg synes er fantastisk.

Når jeg bliver inviteret derop, tager Jannie og jeg gerne tre-fire dage, hvor vi går rundt og hygger os. Der er vanvittigt gode restauranter. Vi har blandt andet spist lam, der havde ligget i ovnen i 14 timer, og skaldyr, som var hevet op af havet samme dag. Det er sindssygt fedt.

Vi bor gerne på Hotel Hafnia, hvor vi efterhånden kender Petur, som står i spidsen for hotelgruppen. Jeg elsker at være der, og det er inspirerende at tale med ham. Han driver en stor forretning med hoteller, restauranter og andre aktiviteter og er virkelig dygtig til det.

Vi fik drinks i deres nye, flotte restaurant og bagefter en ordentlig omgang sushi. Jeg er ellers ikke den største sushispiser, men det her var virkelig godt. Og samtalerne om hotelledelse, bookingsystemer og priser gav os også noget konkret med hjem.

Jannie er gået i gang med dynamiske hotelpriser

Jannie var selvfølgelig med, og hun er jo hoteldronningen. Vi talte blandt andet om dynamiske priser, som vi ikke rigtig havde fået arbejdet med på vores hoteller. Grundpriserne havde i store træk været de samme gennem året, fordi det kræver en del arbejde at få det hele sat ordentligt op.

De brugte et AI-baseret værktøj, som desværre ikke kunne arbejde sammen med vores bookingsystem, Sirvoy. Men Jannie er ikke sådan at slå af pinden, så hun indlæste vores tal i ChatGPT og begyndte at arbejde med en mere manuel løsning.

Hun tog bookinger fra fire år, så man kunne se belægningen dag for dag og på tværs af weekender og sæsoner, og lagde oplysninger ind om begivenheder på Bornholm. Folkemødet, Sol over Gudhjem, Wonderfestiwall og alt det andet, som påvirker efterspørgslen.

Det er jo oplagt, at et værelse bør koste mere, når øen er fuld til en festival, end på en mandag i november. Ud fra materialet fik hun hjælp til en detaljeret plan for priserne på de enkelte værelser. Nogle blev billigere, andre dyrere, og priserne blev i højere grad tilpasset højsæson, lavsæson og de store begivenheder.

Et egentligt revenue management-system kan løbende justere efter efterspørgslen. Hvis der pludselig kommer mange bookinger, og der kun er få værelser tilbage, kan prisen sættes op. Hvis en normalt populær periode ikke bliver booket, kan den sættes ned. Måske er en begivenhed aflyst, eller et nyt hotel har øget kapaciteten.

Det vil vi også gerne have, men på tidspunktet for optagelsen kunne vi ikke få den løsning til at fungere med Sirvoy. Vi er i dialog om mulighederne, og indtil da arbejder Jannie med den mere manuelle version.

Først taget, så prisoptimeringen

Det er måske lidt amatøragtigt, at vi først kommer i gang med det nu. Men når valget står mellem at implementere et system til prisoptimering og at lappe huller i taget eller renovere 14 værelser, synes jeg faktisk, vi har valgt den rigtige rækkefølge.

Først skal gæsterne have en ordentlig oplevelse. Så kan vi begynde at optimere mere på forretningen. Det er også rimeligt, at det koster mere at komme fredag til søndag end mandag til onsdag, ligesom en flybillet i vinterferien ofte koster mere end på et mindre populært tidspunkt.

Vi skal selv til Asien den 25. december, og det er sindssygt dyrt at flyve den dag. Hvis jeg vil have det billigere, må jeg vælge en anden dag eller en anden periode. Sådan er det også med hoteller. Kan man tage afsted, når der er mindre efterspørgsel, skal der være noget at spare.

Mit håb er, at arbejdet med priserne kan løfte omsætningen med omkring otte-ti procent og samtidig give bedre belægning i ydersæsonerne. Det er en forventning, som vi skal se, om holder.

Det lidt irriterende er, at det faktisk kan være dyrere at drive et værelse i november end om sommeren. Der skal varme på, og når der kun er få gæster, er det sværere at udnytte personalet effektivt. Selv hvis der kun er ét værelse udlejet, skal nogen lave morgenmad og komme ind og gøre rent. Så lavere priser i ydersæsonen skal også hænge sammen med omkostningerne.

Flere indtægter fra de steder, vi allerede har

Her kan baren hjælpe. Vi regner med at holde åbent i hvert fald til og med efterårsferien og undersøger, om det også giver mening at fortsætte længere. Det kan give noget omsætning, når der er færre hotelgæster, og der er et fornuftigt dækningsbidrag i en bar.

Det var bestemt ikke billigt at købe det gamle Gudhjem Vandrerhjem, men nu har vi stedet, som ligger fantastisk ved havnen. De store omkostninger ved en bar er blandt andet lokaler og personale, og vi har allerede bygningen som en del af vores samlede forretning.

Råvarerne koster selvfølgelig også noget. Når man bruger økologiske varer og gør sig umage med kvaliteten, kan råvareprocenten ligge omkring 28 procent. Man kan sikkert få den længere ned, men det er ikke nødvendigvis det, vi vil.

Som et groft eksempel kan en dags omsætning på 5.000 kroner eksklusive moms give omkring 2.000 kroner tilbage, når de relevante driftsomkostninger er betalt, hvis man ser bort fra den ejendomsomkostning, vi allerede har. Det er ikke et færdigt regnskab, men det illustrerer, hvorfor det er interessant at skabe flere indtægter på de samme adresser.

I begyndelsen køber man en masse kvadratmeter, reparerer, opgraderer og begår fejl, mens værelserne er den væsentligste indtægt. Senere kan man begynde at bygge andre indtægter ovenpå.

Vi har for eksempel lavet honesty bars på alle tre hoteladresser, og gæsterne bruger dem mere, end vi havde regnet med. Kommer man med færgen klokken 23, hvor meget andet er lukket, er det dejligt at kunne få chips, en kold øl, et glas hvidvin eller en sodavand.

Vi eksperimenterer også med små tapastallerkener og lignende, så gæsterne kan få noget at spise, selv når der ikke er bemanding til et helt køkken. Det gør oplevelsen bedre og er samtidig med til at betale de faste omkostninger.

Nu begynder det sjove med Klippen Hotel

Vi har haft nogle år med rigtig mange af de kedelige omkostninger. Man får jo ikke ros fra gæsterne, fordi det ikke regner ned på dem, når de sover. Det forventer de med god grund, at man har styr på.

Når man derimod maler værelserne, får flotte gardiner med ordentlig mørklægning, godt lys og praktiske stikkontakter, begynder folk at bemærke det. Nye gæster ser et pænt sted, og de gamle kan se, hvor meget der er blevet forbedret.

Det samme gælder udenfor. Vi tager bygningerne en efter en, lapper murene, maler, sætter ordentlige skilte op og sørger for, at bede og græsplæner står pænt. Folk i Gudhjem begynder også at lægge mærke til, at stederne stille og roligt får et løft.

Derefter kommer det rigtig sjove. Med Jylkat handler det om hele stemningen: Hvad skal vi servere? Hummerhotdog, sortfodsskinke, vin og lokale øl. Hvordan skal baren se ud, og hvilken musik skal der spille? Det er dér, gæsterne begynder at mærke konceptet.

I morgen skal jeg på scenen til TechBBQ, og bagefter flyver jeg til Bornholm, hvor vi blandt andet skal se på lokaler til et muligt fitnesscenter og på mulighederne for sauna og boblebade.

Jeg plejer at tænke på det som et stykke smørrebrød. Rugbrødet er der, og pålægget er kommet på. Nu skal vi have den sidste pynt, som gør, at folk siger hold kæft, hvor er det lækkert.

Jeg vil skabe en oplevelse, der også fungerer om vinteren

Forestil dig at komme i november, hvor Østersøen rusker, og vinden tager fat. Man kan stå op og tage en tur på mountainbike i den rå natur, og når fitnesscenteret er lavet, kan man bagefter gå ind og træne lidt med vægte eller lave noget konditionstræning.

På Skt. Jørgensgaard har vi fået nye, flotte badeværelser, og vores plan er også en sauna med udsigt over Østersøen. Vi arbejder med mulighederne for at komme i havet, selvom det er lidt mere besværligt at få til at fungere, og der er flere ting, som skal falde på plads.

Bagefter kan man sidde med en kop varm kakao. På Therns vil vi gerne lave et lille bibliotek, hvor man kan sidde med en kop te og en god bog, inden man går op på værelset og hører vinden ruske og bølgerne slå mod klipperne.

Det er den samlede oplevelse på vores tre adresser, vi gerne vil skabe. Samtidig skal driften og priserne fungere, så vi også får penge til at fortsætte med alle de ting, vi drømmer om. Der er meget mere på tegnebrættet, men det her er noget af det, vi arbejder med nu.

Dinero har fået en MCP-server

I Dinero har vi også gang i noget, jeg synes er virkelig spændende: Vi har lanceret vores MCP-server. Jeg har ikke hørt om andre danske regnskabsprogrammer med den løsning på tidspunktet for optagelsen, så jeg tror, vi er blandt de første.

MCP står for Model Context Protocol. Man kan sammenligne det med en indgang, som gør det muligt for din AI-assistent at arbejde med de data og funktioner i Dinero, som forbindelsen giver adgang til.

Et almindeligt API bliver typisk brugt af andre systemer. Det kan være en kørselsapp, som afleverer oplysninger til regnskabet, eller et system, der bruger Dinero til at lave fakturaer. MCP gør det lettere for en AI-assistent at bruge den slags muligheder.

Du kan for eksempel bede om at få vist omsætningen fra i går eller om at lave et dashboard med dine bedste kunder og en oversigt over, hvem der skylder penge. I stedet for selv at klikke rundt kan du stille et spørgsmål og få assistenten til at arbejde med regnskabsoplysningerne.

Jeg ser også for mig, at man kan sidde i bilen og bede om at få oprettet en faktura, en kunde eller et tilbud uden først at logge ind og klikke sig gennem programmet. Hvilke handlinger der er tilgængelige, afhænger af versionen, forbindelsen og de rettigheder, man har givet.

Det samme gælder integrationer. Har man en webshop og betaler en tredjepart for at forbinde den med regnskabet, kan AI i nogle tilfælde være med til at bygge en anden løsning. Det kræver stadig, at opsætningen fungerer, men mulighederne bliver langt større.

Der skal være styr på kundedata

I episoden understreger jeg også, at man skal tænke sig om, når man forbinder en AI-tjeneste med sit regnskab. Der kan være personoplysninger om kunder og andre fortrolige oplysninger, som man ikke bare skal sende videre uden at vide, hvordan de bliver behandlet.

Jeg nævner europæiske løsninger som en mulighed, men det afgørende er, at man har styr på leverandøren, databehandlingen og de regler, der gælder for den konkrete løsning.

Redaktionel præcisering: I lydoptagelsen omtales overførsel af kundedata til amerikanske AI-tjenester som generelt forbudt. Det er for kategorisk. GDPR kan tillade overførsler til USA, blandt andet til virksomheder certificeret under EU-U.S. Data Privacy Framework, når de øvrige krav til databehandlingen er opfyldt. Serverplacering alene afgør derfor ikke, om løsningen er lovlig.

Din AI’s fejl er også noget, du skal tage ansvar for

Interessen kom hurtigt. Efter tre dage havde vi 97 brugere, som havde sat deres AI-forbindelse op, og derefter steg tallet videre. Det er helt nyt, og noget af grunden til at åbne det nu er, at vi gerne vil se, hvad folk bruger det til.

Men der er en vigtig ting: Du skal tage ansvar for, hvad din AI laver i dit regnskab. Hvis du giver den brede instruktioner og skriveadgang, og den så begynder at oprette en masse forkerte fakturaer eller posteringer, står du med noget, der skal ryddes op i.

Man kan ikke regne med, at supporten bare kan fjerne sporene, som om det aldrig var sket. Bogførte fejl skal håndteres korrekt, og det kan blandt andet indebære modposteringer eller kreditnotaer afhængigt af, hvad der er lavet.

Jeg sammenligner det lidt med at få et kraftigt værktøj i hånden. Det kan gøre noget fantastisk, men AI kan også misforstå, hallucinere og handle på en måde, man ikke havde forestillet sig. Derfor skal man vide, hvad man giver adgang til, og følge med i resultatet.

Jeg tror, modellerne bliver mere pålidelige, og at der kommer bedre sikkerhedsrammer omkring dem. Men lige nu skal man bruge det med åbne øjne. Vi giver folk muligheden for at prøve det, fordi vi tror, at det her bliver en vigtig del af fremtiden.

Der er allerede brugere, som fortæller, at de i flere dage har arbejdet med regnskabet uden at logge ind i Dinero. Andre har lavet deres første tilbud ved at tale med en AI-assistent. Det er en ny måde at bruge et regnskabsprogram på.

Kan AI også blive en risiko for Dinero?

Ja, selvfølgelig. Vi er blandt andet kendt for vores brugerflade, men hvis kunden får sit overblik og udfører sine opgaver gennem en AI-assistent, ser kunden måske aldrig den brugerflade.

Så kan assistenten jo foreslå at skifte til et billigere regnskabsprogram. Hvis to løsninger gennem AI opleves som nogenlunde ens, hvorfor så betale 300 kroner om måneden, hvis en anden koster 200? Det er et tænkt eksempel, men risikoen er reel nok.

Min holdning er, at hvis vi bliver valgt fra, fordi vi ikke er dygtige nok, så må vi gøre os bedre. Vi skal give kunderne noget, der er værd at betale for.

Det kan være driftssikkerhed, cybersikkerhed og et regnskabsprogram, som har styr på kravene. Vi bruger mange kræfter på det, og det synes jeg også har en værdi, selvom kunden ikke sidder og kigger på det til daglig.

Regnskabet skal hjælpe dig med at drive en bedre virksomhed

Derudover har vi vores assistent og det, jeg stadig kalder den virtuelle CFO. Det navn har jeg arbejdet med i ti år, så det er lidt svært at vænne sig til noget andet.

Tanken er, at regnskabet kan hjælpe dig med at bygge en bedre forretning. Vi har omkring 110.000 virksomheder på tidspunktet for optagelsen og dermed et stort datagrundlag. På tværs af aggregerede oplysninger kan vi undersøge mønstre hos dem, der klarer sig godt, og bruge det til at give andre noget at arbejde videre med.

Det kan være, at de bedste virksomheder i en branche typisk har flere medarbejdere eller bruger mere på markedsføring. Det er ikke en garanti for, at det samme vil virke for alle, men det kan give nogle relevante spørgsmål og idéer.

Jeg ser også muligheder for at arbejde med hjemmesider, anmeldelser og konkurrenter. Hvad siger kunderne om dig, og hvad siger de om andre? Hvor kan du forbedre din markedsføring eller få flere besøgende til at blive kunder?

Det er den slags hjælp, vi bygger ind omkring regnskabet, så værdien bliver større end bare at få tallene bogført. Derfor tror jeg også, vi kan give en god grund til at blive hos Dinero, selv når kunden i højere grad bruger en AI-assistent som indgang.

Nu er jeg på vej ind på arbejde, hvor jeg skal ud at gå med en flok nye medarbejdere. Når der er nok nye, tager vi en tur på omkring tre timer i Frederiksberg Have, hvor jeg fortæller om vores værdier, hvor vi kommer fra, og hvor vi er på vej hen. Alle skal forstå, hvorfor vi skal være gode ved hinanden, hvem vores kunder er, og hvordan vi kan gøre det endnu bedre for dem.