Sådan sparer Dinero 7 millioner kr. med AI

Thorborgs Dagbog · Episode 84 · 29. januar 2025 · 30:21

Om hvordan AI skaber værdi for kunderne og sænker omkostningerne i Dinero. Jeg gennemgår regnestykket bag en forventet årlig besparelse på omkring syv millioner kroner.

Lyt til episoden

Åbn episode 84 på Buzzsprout · Find flere episoder på skrift

Herunder finder du en redigeret tekstversion af podcasten. Tal, planer og omtale af aktuelle begivenheder er fra tidspunktet for optagelsen.

Hej og velkommen til Thorborgs Dagbog. Det er den 29. januar. I morgen tager jeg til New York med min datter fra torsdag til mandag, hvor vi bare skal hygge os. Jeg glæder mig enormt til at være sammen med hende, selvom jeg lige nu er temmelig træt af USA og den måde, Donald Trump og en del af de store techfolk taler om resten af verden på.

Jeg kan godt forstå, at amerikanerne vil koncentrere sig mere om deres eget land. Vi europæere skal også selv tage et større ansvar. Ukraine er i høj grad vores problem, og vi burde have brugt flere penge på vores NATO-forpligtelser. Vi burde også have interesseret os mere for Grønland, både forholdet til grønlænderne og sikkerheden omkring så stort et område.

Det minder mig lidt om teknisk gæld. Hvis man bare bliver ved med at bygge nyt uden at vedligeholde det, man allerede har, står man en dag med noget, der ikke kan holde til presset. Sådan kan et samfund også fungere. Vi skal hele tiden se på, om de måder, vi brugte penge og organiserede os på for tyve år siden, stadig giver mening. Der kan være kommet nye teknologier og bedre løsninger.

Men selvom der er noget, vi skal tage os sammen omkring, bryder jeg mig ikke om den vulgære og nedladende retorik. Jeg er også skuffet over Elon Musk, som jeg længe har kaldt en fantastisk iværksætter. Dygtighed til at bygge virksomheder er bare ikke det samme som, at alt det, man siger om andre mennesker og lande, er klogt.

AI er ikke bare luftfrikadeller

Det, jeg egentlig vil tale om, er AI og de penge, teknologien allerede kan skabe og spare. Jeg hørte Lau Svenssen fra Euroinvestor tale om techbranchen og bruge ordet luftfrikadeller, da Nvidia faldt voldsomt. Jeg synes, Lau ved enormt meget om shipping og mange traditionelle virksomheder, men lige her er jeg fuldstændig uenig med ham.

Jeg var selv med under dotcom-boblen. Dengang blev virksomheder værdisat på klik og visninger og en idé om, at man på et tidspunkt nok ville finde ud af at tjene penge. Jeg kan huske en stor potentiel køber, som var skuffet over, at vi havde overskud i Jubii, fordi det åbenbart virkede uambitiøst. Der var meget, som var fuldstændig åndssvagt.

Det er ikke det samme billede, jeg ser i dag. Mange af de virksomheder, der bliver kaldt en boble, har enorm omsætning, store overskud og kunder, der faktisk betaler for produkter, de gerne vil bruge. Nvidia laver chips til en masse brancher, og uden den slags teknologi kunne mange af de mere traditionelle virksomheder heller ikke fungere, som de gør i dag.

Man kan diskutere, om aktierne er for dyre. Selvfølgelig kan man det. Men det er en anden diskussion end at sige, at produkterne ikke har værdi. Det er der, jeg synes, sammenligningen med år 2000 bliver alt for let.

Teslas forspring er ikke en garanti

Jeg har selv solgt noget af min Tesla-beholdning, selvom jeg stadig har aktier tilbage. Det handler blandt andet om, at jeg synes, risiciene er blevet større. Hvad sker der, hvis Trump og Musk bliver uvenner? Hvilken betydning får Musks opførsel for brandet? Og hvor længe kan Tesla beholde sit teknologiske forspring?

Jeg kan ikke vide, hvad der sker, men jeg synes, det er relevant at tænke på, når to mennesker med så store egoer pludselig arbejder meget tæt sammen. Trump har brug for Musk til nogle opgaver, men det betyder ikke nødvendigvis, at han bliver ved med at finde sig i, at Musk fylder så meget og også kritiserer ham offentligt.

Samtidig går teknologien ekstremt hurtigt. DeepSeek har vist, at der kan komme en stærk udfordrer fra Kina på kort tid. Det får mig også til at tænke over selvkørende biler. Hvis en virksomhed har brugt mange år på at nå et bestemt niveau, er det ikke sikkert, at den næste behøver lige så lang tid. Værktøjerne, regnekraften og metoderne bliver hele tiden bedre.

Mit gæt er, at Teslas forspring kan blive mindre over de kommende år, og at selvkørende funktioner på længere sigt kan blive noget, der bare følger med bilen, ligesom andre sikkerheds- og førerfunktioner. Det er en forudsigelse, ikke noget jeg kan garantere. Men hvis andre kan levere en lignende funktion meget billigere, vil det presse prisen, også selvom Tesla har et godt brand og en stærk infrastruktur.

Jeg tror heller ikke, at en stærk virksomhed nødvendigvis går i stå, fordi grundlæggeren forsvinder. Apple fortsatte efter Steve Jobs med dygtige mennesker, nye produkter og stærke forretninger. Det samme kan i princippet ske andre steder. Man skal passe på med at gøre en hel virksomhed til én person.

I Dinero er værdien allerede konkret

Lad mig tage et eksempel, jeg faktisk kender indefra: Dinero. På tidspunktet for optagelsen har vi automatiseret omkring en tredjedel af opgaverne for en gennemsnitsbruger. Det er blandt andet aflæsning af bilag og forslag til posteringer, men også en masse mindre ting, som brugerne ikke længere tænker over, fordi opgaverne bare er forsvundet.

Målet i år er at komme op omkring halvdelen. Hvis det lykkes, vil cirka hver anden opgave, som man tidligere brugte tid på, være automatiseret. Det er jo en ret stor forskel i hverdagen for en lille virksomhed.

Vi har omkring 94.000 brugere ved optagelsen. Hvis vi som et regneeksempel sparer hver af dem en time om ugen, er det 94.000 timer om ugen og flere millioner timer om året. Det er ikke en måling af præcis, hvad alle sparer, men det viser størrelsesordenen af den værdi, der kan ligge i at gøre en almindelig opgave lettere.

Hundefrisøren kan måske tage en hund mere, foredragsholderen kan holde et ekstra foredrag, og grafikeren kan fakturere flere timer. Eller de kan vælge at bruge tiden med familien. Når et produkt gør det, bliver det også mere værd for kunden, og så kan der være plads til at tage mere for det.

Vi arbejder også med det, vi kalder Virtual CFO, hvor vi vil hjælpe brugerne med at forstå deres forretning og tjene flere penge. Det skal jeg nok fortælle mere om. Pointen her er, at AI både kan fjerne noget arbejde og give noget nyt, som folk gerne vil betale for.

Nye produkter og lavere omkostninger kan komme samtidig

Det er den samme bevægelse, man ser mange andre steder. Microsoft kan bygge assistenter ind i sine produkter. Andre softwarevirksomheder kan gøre eksisterende funktioner bedre eller skabe noget helt nyt. Og i medicin kan AI hjælpe med at undersøge langt flere muligheder, end man tidligere kunne.

Jeg bliver især optaget af muligheden for mere personlig behandling. Jeg har selv fået oplysninger om nogle genetiske risici, som jeg gerne ville kunne gøre noget ved. Hvis der en dag kommer en effektiv behandling eller forebyggelse, ville det have enorm værdi for mig. Jeg ved ikke, hvornår eller om den konkrete løsning kommer. Men det er et eksempel på, hvorfor jeg ikke ser teknologien som værdiløse luftfrikadeller.

Der er store problemer, mennesker gerne vil betale for at få løst. Mere tid, bedre helbred, bedre hjælp i arbejdet og lettere måder at drive virksomhed på. Det er rigtige behov, og derfor er der også et rigtigt marked.

AI løser halvdelen af henvendelserne i vores support

På omkostningssiden har vi taget Fin i brug i Dineros support. Det er en AI-assistent, som kunderne kan begynde med, når de har et spørgsmål. Hvis de ønsker et menneske, kan de stadig få det. Men på tidspunktet for optagelsen løser Fin omkring halvdelen af henvendelserne.

Vi måler kundetilfredsheden, ligesom vi gør med den menneskelige support. Vores menneskelige support ligger omkring 94 i CSAT, og Fin ligger omkring 74. Det er ikke det samme niveau, men jeg synes, det er flot for en løsning, som er så tidligt i udviklingen. Det er vigtigt for os at følge kvaliteten og ikke bare tælle, hvor mange spørgsmål der bliver afsluttet.

Halvdelen af henvendelserne er heller ikke det samme som halvdelen af arbejdstiden. Fin tager typisk de lettere spørgsmål. De mere komplicerede sager går videre til vores medarbejdere. Mit grove skøn er derfor en tidsbesparelse i supporten på omkring 25-30 procent.

Vi har allerede kunnet sætte nogle supportere lidt ned i tid, hvilket de har været glade for, fordi de havde mange timer. En del af vores supportere er studerende, som efter uddannelsen skal videre til andre job. Når de stopper, forventer vi ikke at genbesætte alle stillingerne. Mit bud ved optagelsen er en besparelse svarende til omkring tre-fire fuldtidsstillinger efter sommer.

Færre nye ansættelser, selvom vi vokser

I udviklingsafdelingen har vi også ansættelsesstop i år. Normalt ville vi ansætte flere, når antallet af kunder og opgaver vokser. Vi er omkring 32 mennesker i den afdeling, og tidligere ville en vækst som vores måske have givet behov for fire-fem ekstra stillinger. Dem forventer vi ikke at oprette i år, fordi de nye værktøjer gør os mere effektive.

Det er ikke det samme som, at vi fyrer de mennesker, der allerede er her. Vi forventer at kunne lave mere med den gruppe, vi har. Hvis nogen siger op, vurderer vi selvfølgelig, om og hvordan stillingen skal genbesættes. Og i marketing er der også nye værktøjer, som påvirker, hvor mange ekstra mennesker vi behøver.

Når jeg lægger det sammen med husleje og de øvrige omkostninger, der følger med medarbejdere, er det et overslag på omkring syv millioner kroner i årlig besparelse. Vi bruger også penge på AI-værktøjerne, måske omkring en million i det regnestykke, så netto taler vi groft om seks millioner kroner. Det er altså ikke småpenge i vores virksomhed.

Samtidig får kunderne et bedre produkt. Derfor kan vi både sænke vores omkostninger og skabe nye ting, som giver grundlag for mere omsætning. Det er den kombination, jeg synes, man overser, når man bare kalder det en boble.

Der kan være overoptimistiske forventninger og aktier, der er prissat forkert. Men når jeg ser på det, vi selv allerede gør i Dinero, er værdien meget konkret. Vi sparer tid, hjælper kunder og ændrer måden, vi arbejder på. Det er satme spændende, og det kommer jeg til at tale meget mere om i år. Hav en knusende god dag.