Hvorfor det at give 80% kan blive til meget, meget mere

Jeg har det egentlig bedst med at give 80 procent. Det kan lyde som en mærkelig opskrift på succes, men for mig handler det om at kunne holde til det lange, seje træk. Jeg vil gerne have en god forretning og et fedt liv. Jeg vil også gerne beholde min familie, mit helbred og min nattesøvn undervejs.

Det er den 13. november 2023, og jeg har læst en artikel om, at medarbejdere måske skal give 80 procent i stedet for hele tiden at presse sig op på 100. Det fik mig til at tænke over, at jeg på mange måder har levet sådan hele mit liv. Men først vil jeg fortælle lidt om Amino, Capino og Saxis, for der sker nogle spændende ting.

Et nyt kapitel for Amino, Capino og Saxis

I morgen kommer vi med en ny forretningsmodel i Dinero. Den har vi arbejdet på i omkring to år, så jeg er spændt på at få den ud. Det vender jeg tilbage til en anden gang. I dag er der nogle andre virksomheder, jeg gerne vil fortælle om.

Jeg startede Amino sammen med nogle gode folk for mange år siden. Nicolai Frisch har været meget aktiv og også direktør i en årrække, og der har været flere andre med omkring virksomheden. Mette har kørt en stor del af det daglige arbejde gennem fem-seks år, før hun gik på barsel.

Amino var et stort fællesskab for iværksættere. Over tid har Facebook overtaget noget af den rolle, som sådan et forum havde. Men nogle af de tjenester, der voksede ud af Amino, har fortsat en rigtig god berettigelse.

En af dem var Amino Virksomhedsbørs. Det var et sted, hvor man kunne sælge og købe virksomheder. Tre unge fyre, Christian, Morten og Niels, kom med på projektet og købte halvdelen. Vi flyttede virksomhedsbørsen over og gav den navnet Saxis.

En anden er Capino, som vi startede nogle år senere. Her kan virksomheder finde investorer eller nogen, der vil låne dem penge. Vi er nu oppe på mere end 700 investorer. Det er faktisk et ret godt netværk.

Jeg synes, det er fedt at kunne hjælpe den slags ting på vej. Kaffedrikken Bold er for eksempel en virksomhed, der har fået rejst et par millioner gennem Capino. Der er også mange andre, som har fundet finansiering eller fået solgt en virksomhed gennem de her tjenester.

Jeg har nu købt de andre ejere ud. Jannie og jeg ejer Amino, Capino og Saxis sammen. Hun er uddannet programmør og er en god partner at have med i arbejdet. Og Mette er tilbage og er med til at drive Capino og Saxis. Det er jeg virkelig glad for.

Når en god betalingsmodel er svær at få til at fungere

Da vi startede Saxis, ændrede vi betalingsmodellen. På virksomhedsbørsen havde man betalt et beløb for at sætte en annonce ind. Vi tænkte, at det måtte være bedre at lade folk annoncere gratis og så betale en procentdel, når virksomheden blev solgt.

Det virkede umiddelbart meget rimeligt. Hvis en virksomhed blev solgt for et stort beløb, havde vi skabt en stor værdi. Hvorfor skulle vi så kun have et lille annoncebeløb? Omvendt skulle sælgeren ikke betale, hvis der ikke kom noget ud af det.

Problemet viste sig, når vi skulle have pengene. Så fik vi historier om, at køberen var en fætter, eller at man havde mødt vedkommende på en café. Salget havde angiveligt ikke noget med Saxis at gøre. Eller også havde prisen pludselig været meget lavere, end det så ud til.

Derfor endte vi med en model, hvor man skulle betale ved et salg, uanset hvor køberen var kommet fra. Det var ikke noget, vi skjulte. Folk accepterede betingelserne, og vi gjorde opmærksom på dem flere gange. Alligevel blev der diskussioner, når regningen kom.

Jeg har endda oplevet trusler i forbindelse med, at vi forsøgte at få betaling. Det er ret absurd. Man har fået solgt sin virksomhed og accepteret en aftale, og så kan man blive rasende over, at vi holder fast i den.

Det gælder selvfølgelig ikke alle. Vi har også haft brugere, som har solgt flere virksomheder gennem Saxis og været godt tilfredse. En bruger fortalte om syv salg. Han kunne godt synes, at en regning på 30.000 kroner var mange penge, men han kunne samtidig se værdien i at få virksomheden solgt. Det er en helt anden samtale.

Virksomheden har kunnet betale løn til de tre, der arbejdede med den. Men den har ikke været nogen guldgrube for mig. Over mange år har jeg fået et eller to honorarer omkring 100.000 kroner stykket. Der ligger masser af arbejde bag det. Det er ikke sådan, at jeg har siddet og trukket millioner ud.

Du betaler også for det arbejde, du ikke kan se

En tilbagevendende indvending er: Hvorfor skal jeg betale 20.000 kroner? Det er jo bare en hjemmeside. Jeg kan selv lave noget i WordPress, og jeg kan sætte en annonce andre steder for meget mindre eller helt gratis.

Ja, du kan godt lave en hjemmeside. Men det er ikke det samme som at have en tjeneste, hvor der kommer mennesker, der er interesserede i at købe din virksomhed.

Vi har brugt millioner på udvikling og vedligeholdelse. Der skal være nogen til at udvikle produktet, nogen til at sælge og nogen til at markedsføre det. Der bliver lavet videoer, annonceret på Facebook og Google og arbejdet med søgemaskiner. Der er løn, husleje, servere, forsikringer og en hel masse andet.

Alt det ser du ikke nødvendigvis, når du åbner siden. Du ser måske bare din annonce. Men arbejdet bagved er en stor del af grunden til, at der overhovedet kan komme en køber forbi.

Jeg oplever noget lignende med foredrag. Nogen spørger, hvorfor det skal koste så meget, når jeg kun står der en time. Men de betaler ikke kun for den time. De betaler også for erfaringen og for, at jeg kan bruge den på en måde, som forhåbentlig giver dem noget.

Da jeg begyndte at holde foredrag, kunne betalingen være tre flasker billig vin. Siden har jeg holdt omkring 600 foredrag. Der er sket noget undervejs. Det er den udvikling, der gør, at jeg kan stå og sige noget brugbart i dag.

Der findes en gammel skrøne om et skibsværft, hvor nogle stålplader har slået sig. Ingen kan få dem rettet ud. Til sidst kommer en ekspert, tager en mukkert og slår ét bestemt sted. Så sidder det hele, som det skal.

Han sender en regning på 1.000 kroner. Kunden protesterer: Så mange penge for ét slag? Eksperten svarer, at slaget koster fem kroner. De sidste 995 er for at vide, hvor han skal slå.

Det er selvfølgelig en historie. Men pointen er god. Det er let at undervurdere en ydelse, hvis man kun vurderer det lille stykke arbejde, man selv kan se.

Nu prøver vi en enklere model i Saxis

Jeg troede oprindeligt, at betaling ved salg var den bedste model. Men hvis vi bruger for meget energi på at diskutere regninger og jagte betaling, er det ikke nødvendigvis den bedste model i praksis.

Derfor har vi nu ændret det, så man betaler for at annoncere. Man kan se mulighederne for at oprette en annonce på Saxis. Det gør aftalen enklere. Vi tager betaling for at stille platformen og dens købere til rådighed, og så er det klart fra begyndelsen, hvad det koster.

Hvis du går til en traditionel virksomhedsmægler, kan der være både et betydeligt beløb for at sætte processen i gang og en procentdel ved salget. Jeg nævner nogle gange størrelsesordener som 50.000-100.000 kroner og syv-ti procent. Det varierer selvfølgelig med mægleren og opgaven. Pointen er, at det ikke i sig selv er mærkeligt, at det koster penge at hjælpe med et virksomhedssalg.

Mette gør et rigtig godt stykke arbejde. Efter omkring ti dage med den nye model har vi fået 12 nye virksomheder ind. Det er stadig tidligt, men jeg oplever, at kvaliteten er blevet bedre.

Vi får færre af de små annoncer, hvor der aldrig rigtig var en betalingsvilje eller et realistisk salg. Til gengæld kommer der gode håndværksvirksomheder, hjemmesider og webshops med reel omsætning. Nogle af dem omsætter for millioner.

Det er jeg spændt på at følge. Vi har god trafik, og jeg tror på, at vi kan skabe noget, der både hjælper kunderne og hænger bedre sammen som forretning.

Hvorfor jeg hellere vil give 80 procent

Tilbage til artiklen om de 80 procent. Jeg synes, der er noget rigtigt i tanken om, at man ikke behøver være helt oppe i det røde felt hele tiden. Det er en måde at arbejde på, som jeg kan genkende.

Det betyder ikke, at jeg er ligeglad, eller at jeg ikke gider anstrenge mig. Jeg vil gerne præstere. Men jeg vil også kunne præstere i morgen, i næste måned og om fem år.

Jeg har en oplevelse fra løb, som forklarer det meget godt. Jeg er en middelmådig løber. Jeg er ikke specielt hurtig, men jeg ved nogenlunde, hvilket tempo jeg kan holde.

Når et løb begynder, sætter en masse mennesker af sted i en fart. Det er fristende at løbe med. Man vil ikke være den, der bliver efterladt. Det føles lidt forkert at se de andre forsvinde foran sig.

Men hvis jeg løber deres tempo, går jeg i stykker. Derfor holder jeg mit eget. Jeg må acceptere, at de kommer ud af syne, og at det i starten kan føles, som om jeg gør noget forkert.

Efter en tredjedel af turen begynder jeg at hente nogen. De har løbet for stærkt. Nu går de, ser trætte ud eller har fået det dårligt. Efter to tredjedele har jeg overhalet en hel del af dem, der startede foran mig.

Nogle af dem har formentlig omtrent samme evner som mig. Men de brugte kræfterne forkert. Og når man først er træt og så ser en anden komme roligt forbi, kan det også tage modet fra én.

Jeg ender måske i den bedste halvdel. Det gør jeg ikke, fordi jeg er den bedste løber. Jeg gør det, fordi jeg kender mit tempo og holder fast i det.

Det lange, seje træk i en virksomhed

Sådan har jeg også oplevet iværksætterlivet. Der findes masser af mennesker, som er klogere end mig, hurtigere end mig og bedre til mange ting. Hvis jeg skal vinde på at være bedst i hvert enkelt øjeblik, får jeg et problem.

Men jeg kan holde til et langt træk. Jeg kan arbejde koncentreret og så tage en pause. Kigge ud ad vinduet. Gå en tur. Spise en is. Få lidt luft og komme tilbage med energi.

Da jeg var yngre, kunne det betyde, at jeg var i gang i 12-14 timer og også arbejdede lørdag og søndag. Det kan jeg ikke på samme måde i dag. Men dengang oplevede jeg, at andre kunne være meget effektive i otte timer og så være helt færdige. Jeg holdt et andet tempo og kunne fortsætte.

Når vi kom til mandag, havde jeg fået lavet noget mere. Det var lidt haren og skildpadden. Jeg var ikke nødvendigvis hurtigst i starten, men jeg blev ved.

Det er ikke en opskrift på, at alle skal arbejde hele weekenden. Det er en beskrivelse af, hvad der fungerede for mig dengang. Min pointe er, at du skal finde et tempo, du kan holde til. Hvis du hele tiden presser dig til det yderste, risikerer du at få en kort periode med flotte resultater og bagefter være helt tømt.

Jeg vil gerne betale for ro i maven

De samme tanker har betydning for, hvordan jeg indretter mit liv. Jeg har valgt fast rente på mit hus. Jeg kan godt se, at andre i en lang periode har betalt mindre i rente med et variabelt lån.

Jeg har også betalt mere for den tryghed. Det har jeg accepteret. Jeg ved, hvad huset koster, og jeg behøver ikke gå og være bange for, at vores økonomi bliver væltet af en rentestigning.

Min rede er hellig. Vores hjem er det sted, hvor familien skal kunne være tryg. Jeg har ikke lyst til at sætte den tryghed på spil for at få råd til noget mere ved siden af.

Jeg kan godt blive lidt misundelig. Nogen med en økonomi, der ligner min, har et større hus eller en Ferrari. Det kunne da være fedt. Men jeg bor omkring 160 meter fra Øresund, og jeg har en god Audi. Jeg mangler ikke noget afgørende.

Jeg kan også tænke, at det kunne være dejligt at bo helt ned til vandet. Men hvis prisen er, at jeg skal tage en risiko, der holder mig vågen om natten, er jeg ikke sikker på, at jeg vil betale den.

Det minder lidt om en forsikring. Du kan lade være med at forsikre huset og bruge pengene på noget sjovt. Så længe huset ikke brænder, kan du føle dig smart. Men hvis det brænder, ændrer regnestykket sig voldsomt.

Jeg vil hellere acceptere, at noget af trygheden koster penge. For mig er den udgift også en del af et godt liv.

Lad være med at bygge livet på, at renten altid er lav

Nu, i november 2023, kan man se, hvad rentestigninger betyder for nogle familier. Jeg kender mennesker, hvor renteudgiften er steget mange gange i forhold til det meget lave niveau, de kom fra.

Nogle har været forberedt og har penge til det. Det er fint. Andre er blevet overrasket, og for dem kan det ændre hverdagen ganske meget.

Jeg har svært ved at forstå, hvis man har indrettet hele sit liv efter, at det næsten ikke skal koste noget at låne penge. Hvorfor skulle nogen stille deres penge til rådighed uden at få noget for det? For mig virkede den meget lave rente som en særlig periode. Jeg ville ikke tage for givet, at den skulle fortsætte for altid.

Jeg spekulerer også over, om ændrede renter i Japan og internationale investorers valg kan få betydning. Jeg har ikke analyseret kapitalstrømmene, så det er en tanke, ikke noget jeg kan dokumentere eller sætte et præcist tal på.

Jeg ved ikke, hvor renten ender. Måske bliver den lavere igen. Måske gør den ikke. Det vigtige for mig er, at jeg ikke vil indrette familiens liv efter, at én bestemt forudsigelse nødvendigvis holder.

Hvor ked af det bliver du, hvis du mister det hele?

En leveregel, jeg bruger, er at spørge mig selv: Hvor glad bliver jeg, hvis det her går rigtig godt? Og hvor ked af det bliver jeg, hvis det går helt galt?

For mig er der en kæmpe forskel. Hvis jeg fordoblede min formue, ville det være dejligt. Men hvis jeg mistede det hele, ville det være langt mere ubehageligt, end en fordobling ville være fantastisk. Jeg kan finde på at sige hundrede gange mere ubehageligt. Det er selvfølgelig ikke et regneark. Det er den følelse, jeg prøver at beskrive.

Jeg kan godt acceptere at spare lidt mere op over nogle år eller undvære noget. Men jeg har ikke lyst til at ende med at skulle sælge huset, sælge bilen, flytte børnene og bede min kone om at ændre hele sit liv, fordi jeg ville have lidt mere.

Der er også identitet i det. Hvis man har bygget sin selvopfattelse op omkring et stort hus og en dyr bil, kan man miste både sin levestandard og sin oplevelse af, hvem man er, når økonomien går galt.

Derfor tror jeg, det er sundt at spørge, hvad der egentlig er vigtigt. Er det bilen? Er det adressen? Eller er det den familie og den hverdag, som man gerne vil have inde i huset?

Det liv, jeg drømte om, har jeg allerede

Når jeg tænker tilbage på slutningen af min skoletid, var min drøm ikke en Ferrari eller et hus på Strandvejen.

Jeg ville gerne have et spændende arbejde. En sød og sjov kone. To børn, jeg elskede. Et hjem, der var stort nok til familien. Mulighed for at komme på ferie en gang om året og opleve nogle ting sammen.

Det var det gode liv, jeg forestillede mig. Og det har jeg fået. Alt det ekstra, der er kommet oveni, er bonus.

Jeg kan godt gå lidt ned i levestandard, hvis det bliver nødvendigt. Men jeg vil helst undgå at sætte selve fundamentet over styr. Jeg har ikke lyst til at risikere det, jeg oprindeligt drømte om, bare for at få endnu mere af alt det, der kom bagefter.

Det er også sådan, jeg tænker på de 80 procent. Jeg kan have et fedt liv og en fin forretning uden at presse den sidste smule ud af mig selv eller min økonomi.

De sidste 20 procent må ikke koste mit helbred, min familie, mine venner, mine rejser og min tryghed. Jeg vil gerne vågne i morgen og være glad for det liv, jeg har. Det betyder mere for mig end at få den absolut største bil eller det absolut største hus.

De små glimt af, at arbejdet gør en forskel

Jeg er glad for, at vi har Amino, Saxis og Capino. Jeg kan se, at tjenesterne bliver brugt, og at de hjælper mennesker med noget vigtigt. En virksomhed bliver solgt. Nogen finder en investor. En anden får et lån og kan komme videre.

Vi får beskeder i Slack, når der sker noget. Det er små glimt af lykke i hverdagen. Der er nogen, der har fået værdi af det, vi laver. Det er en fed følelse.

Hvis du går med overvejelser om at sælge eller købe en virksomhed, så kig på Saxis. Hvis du søger en investor eller et erhvervslån gennem Capino, så kig der. Jeg synes, vi har nogle gode ting at tilbyde.

Og arbejder du på din egen virksomhed, er det værd at tænke over, hvordan den bliver en forretning, du kan holde ud at drive over tid. Både prisen, arbejdet og den økonomiske ro skal hænge sammen. Du kan se Dineros aktuelle abonnementer og priser, hvis du mangler et regnskabsprogram til at holde styr på økonomien.

Følg gerne podcasten i den app, du bruger. Har du en idé til noget, jeg skal tale om, kan du skrive til martin@thorborg.dk. Hav det godt.

Dette indlæg er redigeret fra en podcast optaget den 13. november 2023. Omtale af virksomheder, ejerforhold, betalingsmodeller, renter og planer afspejler situationen på det tidspunkt. Links til tjenester og priser kan vise deres aktuelle tilbud.