Thorborgs Dagbog · Episode 96 · 21. maj 2025 · 24:21
Jeg gav ChatGPT mine bøger, og den skrev en klumme, hvor jeg kun tilføjede seks ord. Om retning i livet, nysgerrighed og de første forsøg med Dineros virtuelle CFO.
Lyt til episoden
Apple Podcasts · Spotify · Amazon Music
Redigeret fra podcasten den 21. maj 2025. Erfaringer, planer og tal beskriver tidspunktet for optagelsen.
Du må gerne fylde 55. Bare du ikke har glemt at leve
Det er den 21. maj, og om fire dage fylder jeg 55. Glæder jeg mig? Ikke specielt. Men det er ikke, fordi jeg sidder og kigger i spejlet og tænker: Fuck, nu bliver jeg gammel. Jeg er bare ikke særlig glad for at fejre mig selv. Til gengæld synes jeg, man skal samle gode mennesker omkring sig, og det har jeg nogle planer om.
Jeg tror, en fødselsdag kan gøre ondt, hvis den minder dig om noget, du ikke har fået gjort. Måske havde du en drøm, du aldrig kom i gang med. Måske keder du dig. Eller måske opdager du, at det, du kaldte en midlertidig løsning, er blevet hele dit liv.
Jeg havde engang et job, hvor jeg talte med nogle kolleger, som lige var startet efter deres uddannelse. Det var ikke verdens mest spændende arbejde, men det var heller ikke planen, at de skulle blive der. De skulle lige tjene nogle penge, lande som voksne og så videre. Et par år kunne man jo godt bruge på det.
Da jeg mødte dem igen omkring 20 år senere, var de der stadig. Det er ikke for at hænge nogen ud. Men det var ret tydeligt, at det måske ikke var det, de havde forestillet sig, at deres liv skulle dreje sig om. Og det er den risiko, jeg tænker på: At årene går, mens man går og venter på noget, man ikke rigtig har bestemt sig for.
Jeg siger til mine børn, at de skal prøve at have en retning i det, de laver. Det behøver ikke være en færdig plan for de næste 30 år. Men det hjælper, at du enten er glad for det, du laver, eller kan se, hvad det fører dig hen imod.
Min store søn skal i Den Kongelige Livgarde til april næste år. Far er voldsomt stolt. Jeg var selv garder tilbage i ruder konges tid, så det bliver sjovt at følge. Indtil da arbejder han på Bakken og i 7-Eleven. Han tjener penge, føler sig godt behandlet og får ansvar. Han behøver ikke allerede nu at beslutte, om han vil gøre karriere der. Han har et næste skridt, han glæder sig til.
Min datter er butikschef i Lagkagehuset og har omkring 20 ansatte. Skal hun være det om 30 år? Det ved jeg ikke, og det tror jeg heller ikke, hun selv ved. Men hver eneste dag lærer hun noget om ledelse, ansvar, kundeservice, marketing og om at få en butik til at fungere. Det er en uddannelse, hvor hun ovenikøbet får en anstændig løn. Det er sgu da en god måde at bruge sin tid på.
Det, der bekymrer mig, er at blive hængende et sted, fordi det var nemt at få jobbet, kaffen er nogenlunde, og man jo skal videre på et tidspunkt. Til hvad? Det ved man ikke rigtig. Uanset hvor lidt eller meget du vil arbejde, fylder arbejdslivet en del. Hvis det hverken giver dig glæde eller fører et sted hen, synes jeg, du skal tage det alvorligt.
Der kan være en stor drøm i en lille begyndelse
Jeg hilste lige på min nabo Ole, som har været med til at bygge Lagkagehuset. Det er altid hyggeligt at sludre med ham. Han er et godt eksempel på, hvor langt passion og ekstremt hårdt arbejde kan føre dig.
Du uddanner dig til bager, knokler med at lave brød og får en butik til at fungere. Og nogle år senere har du været med til at bygge en kæmpe virksomhed, der bliver solgt til en kapitalfond. Det er ikke noget, man kommer sovende til. Men det viser, at det ikke er selve udgangspunktet, der sætter grænsen.
Folk kan finde på at sige, at der er for mange af den ene eller den anden slags virksomheder. Og ja, vi kan ikke alle sammen leve af at klippe hinanden. Men Ole Henriksen begyndte også med en skønhedssalon og byggede noget meget større. Så pas nu på med at disse folks drømme. Der kan være retning og ambition i rigtig mange ting.
I aften skal jeg i biografen og se Mission: Impossible med min store søn. Min yngste var med til en anden premiere, så nu er det storebrors tur. Det bliver fandeme hyggeligt. Det er også en del af at bruge livet på noget, man faktisk gider.
ChatGPT skrev min klumme. Jeg tilføjede seks ord
En journalist skrev og spurgte, om jeg ville lave en personlig klumme. Det sker med jævne mellemrum, og normalt gider jeg ikke. Det er et større stykke arbejde at skrive noget ordentligt, og denne gang var opgaven ret specifik.
Så tænkte jeg: Nu laver jeg sgu et forsøg. Jeg uploadede tre af mine bøger til ChatGPT. Min vej som leder, bogen med råd til mit 18-årige jeg og E-pusher. Iværksætter til jeg dør kunne jeg ikke lige finde i en udgave, jeg kunne bruge, så den måtte vente.
Dermed havde ChatGPT både eksempler på min skrivestil og en masse af mine tanker. Den havde i forvejen meget af den kontekst, jeg havde givet den i vores samtaler. Jeg har blandt andet brugt den en del til at diskutere sundhed og lagt forskellige undersøgelser og rapporter ind.
Inden vi overhovedet kom til klummen, foreslog den en anden bog. Den syntes, at grebet med råd til mit yngre jeg var sjovt, og spurgte, om vi ikke skulle lave noget om mænds sundhed midt i livet. Jeg sagde ja, og så kom den med en disposition med omkring 12 kapitler og underpunkter.
Det imponerende var, at den kunne samle mine bøger og det, jeg havde fortalt den, til noget, jeg faktisk havde lyst til at arbejde videre med. Jeg sad og læste det og tænkte: Den bog gad jeg godt lave. Det var en idé, ikke en færdig bog, men det var et ret fedt udgangspunkt.
Jeg har selvfølgelig ikke facit på, hvordan man undgår at dø for tidligt. Hvis jeg døde i morgen, ville jeg stadig dø som 54-årig, og så ville det være lidt tyndt at udgive en bog om, hvordan jeg har knækket koden. Men at fortælle om mine egne erfaringer, min nysgerrighed og de ting, jeg prøver, kunne være sjovt.
Tilbage til journalisten. Jeg lagde hans mail med opgaven ind og bad ChatGPT løse den. Så kom der en klumme, som ramte fuldstændig rigtigt for mig. Jeg læste den flere gange og ledte efter noget, jeg ville ændre. Der var ét lille stykke humor, jeg ville formulere anderledes. Jeg tilføjede seks ord. Det var det.
Jeg kunne ikke selv have skrevet den bedre. Så jeg sendte den tilbage, og journalisten var helt overrasket over, hvor hurtigt det var gået. Han syntes, den sad lige i skabet. Jeg sad tilbage og tænkte: What the fuck. Det her værktøj er jo blevet helt vildt.
Min pointe er, at det hjælper at give den noget ordentligt at arbejde med. Tekster, præsentationer, tanker og eksempler på det, du selv har lavet. Jo mere relevant materiale jeg giver den, desto bedre oplever jeg, at den kan ramme det, jeg gerne vil have.
Jeg prøvede også at spørge, hvordan den troede, min DISC-profil så ud. Den gjorde opmærksom på, at den ikke havde alle svarene, men gav et bud. Det lignede den profil, jeg havde fået lavet i en anden sammenhæng. Det var ikke en ny formel test, men endnu en oplevelse af, hvor meget af min måde at tænke og arbejde på den havde opfanget.
En gammel Dinero-drøm begynder at blive virkelig
I Dinero er vi samtidig begyndt at teste vores virtuelle CFO. Det er en drøm, vi beskrev allerede dengang, David, Nikolaj og jeg arbejdede med materialet til salget til Visma. Dengang var platformen og teknologien bare ikke langt nok fremme. Visionen var der, men vi kunne ikke bygge den endnu.
Nu har vi sendt den første lille version ud til omkring 1.000 kunder. Jeg ved ikke, hvor mange af dem der har prøvet den, men vi har fået over 200 henvendelser med feedback. Den kigger i første omgang på virksomhedens eget regnskab og finder ting, ejeren måske ikke selv har bemærket.
Det kunne være, at en meget stor del af omsætningen kommer fra én kunde. Hvis den kunde forsvinder eller ikke kan betale, bliver det et problem. Eller at virksomheden ikke er god nok til at følge op på ubetalte fakturaer. Afhængigt af hvor meget regnskabsdata der er, kan der dukke flere forskellige indsigter op.
Det fede er, at du ikke først skal vide, hvilket spørgsmål du skal stille. Den kommer selv med noget, du bør kigge på. Mange af tilbagemeldingerne er meget begejstrede. Der er også spørgsmål og bekymringer om, hvordan data bliver brugt. Det er selvfølgelig en del af det, vi skal kunne forklare, når vi bygger sådan noget.
Den næste ambition er at kunne give indsigt fra anonymiserede grupper af virksomheder. Du skal ikke kunne slå en bestemt konkurrent op og kigge i vedkommendes regnskab. Ideen er at bruge tilstrækkeligt store grupper, så man kan sammenligne med en branche uden at kunne identificere den enkelte virksomhed.
Forestil dig en snedker, der vil lave et bedre budget. Måske kan vi hjælpe med at se, hvor omkostningerne afviger fra lignende virksomheder. Måske er forsikringen værd at undersøge. Måske bruger virksomheder med god fremgang mere på marketing. Det er den slags hjælp, jeg drømmer om, at små virksomheder får adgang til.
Store virksomheder har økonomidirektører, regnskabsafdelinger og analytikere. Den lille kaffebar har normalt ikke de muligheder. Hvis vi kan give den relevante indsigter direkte i hverdagen, er det en kæmpe superkraft. Det er en ambition, der gør mig helt høj.
I dag begynder vi også at rulle en betaversion af regnskabscheck ud. Jeg er faktisk ikke klar over, om den del er AI-baseret. Men tanken er at opdage, når noget i bogføringen ser forkert ud, og hjælpe brugeren med at undersøge det undervejs. En konto, der ikke bør være negativ, er et eksempel. Så skal man ikke først opdage fejlene ved årets slutning.
Vi starter med nogle få checks, og planen er, at der kommer flere. Det er samme grundidé: Gør det lettere at holde sig inden for skiven, mens man arbejder, og giv folk noget hjælp, de ellers først ville få langt senere.
Nysgerrighed er en bedre strategi end at holde fast
Det her får mig også til at tænke på, hvad man bruger sit arbejdsliv på. Jeg tror, mange opgaver vil ændre sig voldsomt med AI. Det betyder ikke, at jeg ved præcis, hvilket job der forsvinder hvornår. Men hvis du har et arbejde med mange digitale rutiner, er det klogt at undersøge, hvad teknologien kan gøre.
I Visma har vi spurgt udviklerne om deres erfaringer. Nogle oplever allerede store forbedringer i deres produktivitet, og forventningerne til de kommende år er høje. Det er ikke en garanti for en bestemt udvikling. Men det er endnu en grund til at være nysgerrig frem for at vente på, at det går over.
Min kollega Lars er et godt eksempel. Han begyndte som klassisk printgrafiker og lavede blandt andet valgplakater. Senere omskolede han sig og kom til at arbejde med webdesign, brugergrænseflader og brugerrejser. Nu står han igen med en teknologi, der kan ændre en stor del af det, han laver.
Vi sendte ham på kursus i London. Da han kom hjem, var han helt oppe at køre. Der var en masse arbejde, han nu kunne gøre hurtigere eller lade værktøjerne hjælpe med. Han så mulighederne. Han grinede, smilede og syntes, det var fucking fedt.
Det synes jeg er imponerende. Han har allerede været igennem en stor faglig forandring, og nu tager han endnu en med entusiasme. Når man har den tilgang, har man et godt udgangspunkt for at være med i det, der sker.
Du kan også vælge at stå og forklare, hvorfor det nye ikke er særlig godt. Det gjorde nogen sikkert, da bilen kom. Den lugtede, gik i stykker og skulle have benzin. Og ja, der er stadig mennesker, som kan leve af noget gammelt og specialiseret. Men hvis det er din strategi, skal du være bevidst om den. Du skal ikke bare ende der, fordi du ikke gad lære noget nyt.
Til sidst en lille status på Intus, som jeg er med i. De første kunder har fået taget blodprøver, og holdet arbejder med rapporterne. Jeg har også selv været igennem forløbet og synes, det er meget spændende. Her i testfasen koster det 1.500 kroner, og ideen er at samle målinger, svar og øvelser i en rapport, der giver nogle pejlemærker for, hvad man kan arbejde videre med.
Det er et lille startup, og vi er stadig ved at skærpe produktet. Jeg er ikke dybt involveret i det daglige, men jeg er begejstret for, at de er kommet i gang. Nu skal jeg videre. Der venter en tur i biografen med min søn. Hav en forrygende dag.
