Hastværk er lastværk siger dovne mennesker – Succes skabes af moment

Thorborgs Dagbog · Episode 97 · 22. maj 2025 · 27:48

Om hastighed, beslutninger og momentum. Jeg fortæller om projekter i Saxis og Intus, som fik ny energi, da vi stoppede med at vente og begyndte at handle.

Lyt til episoden

Åbn episode 97 på Buzzsprout · Find flere episoder på skrift

Herunder finder du en redigeret tekstversion af podcasten. Tal, planer og omtale af aktuelle begivenheder er fra tidspunktet for optagelsen.

Hej og velkommen til Thorborgs Dagbog. Det er den 22. maj. Jeg lavede også en podcast i går, men nu fik jeg en tanke, mens jeg sidder i kø på Helsingørmotorvejen, og den skal du have.

Jeg var lidt tidligt oppe, fordi min store søn skulle til eksamen. Jeg havde haft ham med til galapremiere på Mission: Impossible i går, så det blev lidt sent. Derfor var far lidt curlingagtig og kørte ham, så han kunne sove lidt længere. Når man selv er med til, at det bliver sent, må man også tage lidt ansvar.

Filmen var fed, men jeg kan stadig bedre lide James Bond. Mission: Impossible er eksplosioner, vilde stunts og Tom Cruise, som redder hele verden. Det er imponerende, og der er næsten ikke et sekund, hvor der ikke sker noget. Men da jeg spurgte min søn, hvad han bedst kunne lide, sagde han også James Bond: Der er mere klasse over det.

Jeg tror på Europa

Det fik mig til at tænke på Europa og USA. Jeg har boet i USA i fire år, og der er meget, jeg godt kan lide. Jeg kan lide at komme i New York, Florida, Los Angeles og Washington. Jeg har også været rundt i Det Hvide Hus og oplevet nogle ret særlige ting der.

Men jeg synes stadig, Europa har noget med stil, kultur, gamle bygninger, mad og livskvalitet, som er enormt værdifuldt. Vi har også problemer. Vi kan være langsomme til at innovere, og vi skal tage vores sikkerhed og forsvar mere alvorligt. Det er ikke, fordi alt her er perfekt.

Jeg er kritisk over for meget af det, Donald Trump gør. Men det betyder ikke, at jeg ikke kan se, at Europa har været for langsomt på nogle områder. Vi skal kunne handle og ikke bare lave endnu en regel og endnu et møde.

Samtidig synes jeg, amerikanerne nogle gange forveksler mange timer på arbejde med høj produktivitet. I de miljøer, jeg oplevede, fyldte det at komme før chefen og gå efter chefen meget. Det betyder ikke automatisk, at der bliver lavet mere. Jeg har også været på restauranter med enormt mange medarbejdere uden at få en bedre eller hurtigere oplevelse end herhjemme.

Det er mine erfaringer, og USA er selvfølgelig mange forskellige steder og mennesker. Der er også dygtige, effektive virksomheder og fantastisk teknologi. Men jeg køber ikke ideen om, at de altid skal se ned på Europa som det sted, der ikke kan noget.

På længere sigt tror jeg, teknologi kan ændre meget af det, vi måler velstand på. AI og robotter kan gøre produktion billigere. Energi kan blive billigere. Vi kan måske blive bedre til at genbruge og udnytte materialer. I mit optimistiske scenarie bliver mange ting, der i dag er dyre, langt mere tilgængelige. Det er en forventning, ikke en garanti for gratis energi eller varer om et bestemt antal år.

Tænk på, hvor mange muligheder et almindeligt menneske har i dag, som selv en konge ikke havde for hundrede år siden. Et varmt, tæt hjem, adgang til næsten al musik, information på en telefon og muligheden for at flyve til Spanien på få timer. Det er jo en vanvittig udvikling. Og jeg tror, den kan gå hurtigere fremover.

Noget vil stadig være knapt. En bestemt beliggenhed kan man ikke bare producere flere af. Der er kun ét Øresund, og der er begrænset plads midt i København. På den anden side kan transport også ændre sig, så afstande får en anden betydning. Derfor skal man passe på med at gøre mine tanker til et sikkert regnestykke om fremtidens boligpriser.

Min pointe er, at Europas kultur og livskvalitet kan blive endnu vigtigere, hvis selve produktionen kræver mindre menneskeligt arbejde. Vi har stadig de smukke byer, landskaberne, kunsten og maden. Jeg tror på Europa og på Danmark. København er efter min mening verdens fedeste by.

Vi skal også have et stærkt EU, der kan stå sammen over for de andre store magter, og vi skal kunne forsvare os. Jeg tænker blandt andet på, hvad vi kan lære af Ukraine om droner og hurtig udvikling. Jeg er ikke general, så jeg skal ikke stå her og fastlægge en militær strategi. Men vi skal turde tænke i nye løsninger og bruge de kompetencer, vi har.

Hastighed skaber energi

Det var lidt et sidespor. Den tanke, jeg egentlig ville dele, handler om hastighed. Jeg var til et møde for direktørerne i Visma, hvor vi havde en session med en person fra den norske oliefond. En af hans pointer handlede om at kunne træffe beslutninger og handle hurtigt.

I Visma kalder vi i øvrigt os, som leder de enkelte selskaber, managing directors. Der er én CEO for hele koncernen, og hvis alle de mange selskabsdirektører bruger den samme titel, bliver det lidt svært at se, hvem der er hvem.

Men pointen fra mødet var vigtig: Når du får en god idé, skal du kunne gennemføre den. Der skal være nerve i virksomheden. Du kan ikke bare lade alting ligge, mens du venter på at have en plan, som aldrig kan gå galt.

Hvis du tager ti beslutninger hurtigt, og syv-otte af dem er gode, kan det være langt bedre end at bruge måneder på at være helt sikker på én. Det betyder selvfølgelig ikke, at man skal ignorere konsekvenser eller tage store uoprettelige beslutninger uden omtanke. Men mange ting kan prøves, justeres eller stoppes igen.

Det er en del af grunden til, at Dinero har udviklet sig godt. Hvis vi får en idé, som er bedre end det, vi er i gang med, kan vi skubbe noget andet til side. Det kan være frustrerende for dem, som har arbejdet på et projekt i tre måneder. Men arbejdet er ikke automatisk vigtigst, bare fordi vi allerede har lagt tid i det.

Så samler vi folk om den nye idé. Alle mand på dæk. Det skaber momentum og energi i lokalet. Man kan mærke, at nu sker der noget.

Et projekt kan dø af at gå for langsomt

Jeg har et eksempel fra Saxis, Capino og Amino. Mette arbejder med de forretninger sammen med os og nogle freelancere. Vi havde et projekt, hvor en platform skulle laves om. Vi forestillede os, at det kunne klares på omkring fire måneder.

Vi startede i september. Men først tog designet lang tid. Så skulle vi vente på udviklere. Og da tilbuddet på programmeringen kom, var det dyrere, end vi havde regnet med. Vi talte om omkring 400.000 kroner for den nye platform.

Jeg vil ikke placere skylden hos Mette eller bare pege på vores samarbejdspartner. Jeg drev heller ikke processen hårdt nok. Jeg har mit arbejde i Dinero og bruger også energi på RenBåd, Amalo, Shup og andre projekter. Jeg fulgte ikke op hver dag, og så forsvandt noget af min egen energi i det.

Vi fik en anden idé, som lå i forlængelse af noget af det, vi allerede havde i Saxis. Den var pludselig mere spændende og passede bedre til udviklingen i markedet. Så måtte vi tage samtalen: Det projekt, du har arbejdet med i et halvt år, lægger vi lige på pause.

Det kræver en omstilling. Mette skulle selvfølgelig lige lande i det. Men så kunne hun også se ideen og fik lyst til at gå i gang. Det er fedt at arbejde med nogen, som kan reagere på en ny mulighed i stedet for kun at forsvare det, de allerede har lavet.

Vi har ikke nødvendigvis opgivet det gamle for altid. Men AI og markedet havde ændret sig voldsomt på de seks måneder. Derfor gav det mening at ændre prioriteringen. Det langsomme projekt havde mistet sit momentum. Nu er der energi i noget nyt.

Fra et års snak til tre dages handling

Et andet eksempel er Intus, som jeg er med i. Vi begyndte med en idé om at samle data fra forskellige wearables og kombinere dem med andre sundhedsoplysninger. Du har måske en Oura-ring, et Apple Watch, en Withings-løsning eller en Whoop. Kunne vi samle det og gøre det mere brugbart sammen med blodprøver og tests?

Det var en spændende idé. Men da vi efter omkring et år kiggede på hinanden og spurgte, hvad vi faktisk havde opnået, var svaret for tyndt. Der var udviklet noget, men vi havde ikke omsat en krone.

Det var ikke de to stifteres skyld alene. Vi i ejerkredsen havde også været med til at forhale det. Vi kom med nye ideer og nye ting, som måske også kunne være smarte. Jeg havde selv sagt: Kunne vi ikke lige prøve det her? Så man skal ikke lade, som om problemet kun er hos dem, der udfører arbejdet.

Til sidst havde vi en alvorlig snak. Enten skal vi sætte fuld skrald på det her, eller også skal vi stoppe. Vi skal have noget ud og få nogen til at bruge det. Der blev helt stille, for hvordan skulle vi gøre det?

Vi havde jo allerede arbejdet med en sundhedsrapport, som samlede blodprøver, spørgsmål og nogle tests. Der var også fagfolk omkring projektet. Så opgaven blev at få samlet det til et konkret forløb, man faktisk kunne bestille, frem for at fortsætte med at diskutere alle de mulige versioner.

De tog fandeme handsken op. Tre dage efter havde vi en første hjemmeside, en bookingløsning, en aftale med et lægehus og et udkast til rapporten. Så kunne vi invitere de første kunder ind.

Vi satte prisen til 1.500 kroner i den første fase. Det er en introduktionspris fra tidspunktet for optagelsen, ikke et løfte om prisen i dag. De første kunder var også med til at teste forløbet og give feedback på blandt andet booking, hjemmeside og præsentation.

Det betyder ikke, at vi skal sjuske med den faglige del. Den skal være i orden. Men vi behøver ikke vente på, at hvert billede, hver formulering og alle detaljer i brugeroplevelsen er perfekte, før vi kan begynde at lære af virkeligheden.

Inden for den første uge solgte vi omkring halvfjerds rapporter. Halvfjerds gange 1.500 kroner er 105.000 kroner i omsætning. Pludselig skete der noget. Vi kunne mærke det i teamet. Der kom bestillinger, beskeder i Slack og highfives. Folk fik energi.

Ved optagelsen er vi omkring femoghalvfjerds betalende. Vi får feedback og kan gøre løsningen bedre. En sundhedsrapport er selvfølgelig et grundlag for indsigt, ikke en garanti for en bestemt levetid eller en erstatning for relevant lægelig behandling.

Rigtige brugere ændrer et projekt

Forskellen var ikke, at vi på tre dage opfandt alt fra bunden. Vi havde allerede meget af grundlaget. Forskellen var, at vi besluttede os for at få noget konkret ud og satte en deadline.

Da beslutningerne var lange og tunge, var der ikke meget fremdrift. Folk blev skuffede og lidt negative. Skal vi også lave det? Hvad med det andet? Vi kunne jo måske vente på en bedre løsning.

Da vi satte retningen og fik de første kunder, begyndte projektet at buldre frem. Der var nogen, som kunne bruge det, nogen som kunne kritisere det og nogen som gerne ville betale. Det giver en helt anden samtale end at sidde med endnu en intern idé.

Det var også sådan, vi begyndte med Dinero. Få fakturamodulet til at virke og få det ud. Så kan brugerne hjælpe med at vise os, hvad der faktisk er vigtigt. Det er ekstra godt, hvis de betaler, men selv brugen og feedbacken kan flytte et projekt enormt.

Du får ikke momentum ved at vente på mandag

Jeg skrev lidt om det her og fik svaret: Hastværk er lastværk. Jeg bliver sgu lidt træt af den sætning, når den bare bliver brugt som undskyldning for ikke at gøre noget. Selvfølgelig kan man sjuske. Men man kan også tænke så længe, at der aldrig sker en skid.

Du kan ikke lave en omelet uden at knække æg. Hvor der handles, kan der også komme fejl. Det er ikke i sig selv et argument for, at man skal lade være. Man skal kunne lære, rette og komme videre.

Hvis du får en idé til en virksomhed, så tag det første konkrete skridt. Undersøg den, opret det, der skal oprettes, og prøv at få noget ud. Hvis du vil sælge produkter, er det blevet meget lettere at få en webshop i gang. Shup er eksempelvis en af de løsninger, jeg arbejder med, hvor du kan komme hurtigt i gang. Hvilke planer og funktioner der er til rådighed, kan ændre sig, men pointen er, at den tekniske barriere ofte er mindre, end du tror.

Det gælder også andre ting i livet. Min datter kom for nogle år siden og havde en telefon, som var gået i stykker. Hun havde ikke et arbejde og ikke penge til sin del af en ny. Jeg sagde, at jeg gerne ville betale halvdelen og lægge ud for resten, hvis hun fandt et job.

Der gik en dag eller to, og så havde hun fået et job i 7-Eleven. Pludselig var der en konkret grund til at handle, og så kunne det lade sig gøre. Det er den energi, jeg taler om.

Hvis du vil søge et nyt job, så begynd nu. Hvis du vil ændre en vane, så gør noget konkret i dag i stedet for automatisk at skubbe det til mandag. Hvis du vil starte et projekt, så brug den energi, du har, mens ideen fylder.

Ja, det kan gå galt. Du kan tabe penge eller opdage, at ideen ikke var så god. Du kunne måske have undgået nogle fejl ved at tænke længere. Men du risikerer også, at du aldrig får gjort noget, og den risiko glemmer vi tit at tage med.

Så grib den idé, du har, og få taget det første skridt. Momentum betyder noget. Hav en pragtfuld dag, og held og lykke med projektet.