Til en polterabend så jeg folk tage imod elektriske stød og gå gennem alle mulige fysiske grænseøvelser. Men da vi skulle stille os op og fortælle en positiv historie i ét minut, var der kun fire, som gjorde det.
Det synes jeg var enormt tankevækkende. Frygten for at tale foran andre kan være så stor, at folk hellere vil have en kakerlak i munden.
Og det er ærgerligt, for at være en god taler er en utrolig nyttig evne. Det er også noget, man kan lære.
På vej til en gåtur med nye medarbejdere
Jeg sidder i min dejlige bil på vej til mit dejlige arbejde i Dinero. Solen skinner, og alt i alt går det faktisk meget godt.
Jeg fylder snart 54 og kan snart kalde mig en gammel, hvid, sur mand. Vi er vel det sidste legitime bytte på den danske slette, som man kan grine af og nedgøre, uden at nogen løfter et øjenbryn.
Men vi har jo brede skuldre, som Helle Thorning engang sagde. Så vi skal også bære lidt af hvert. Der er nok at tage fat på, men vi skal ikke tude.
I dag skal jeg gå tur med nye medarbejdere. Det gør jeg med jævne mellemrum, alt efter hvor mange der er kommet til.
Typisk er vi nogle få stykker. Vi går fra Carlsberg Byen gennem Søndermarken og Frederiksberg Have og tager et kig på elefanterne, hvis de er ude. Det er meget hyggeligt.
Turen tager omkring tre timer. Undervejs finder jeg et sted, hvor vi kan sidde. Nogle dage i læ for regnen, andre dage i skyggen. Der fortæller jeg historien om Dinero og om den kultur, vi gerne vil have.
Hvorfor jeg ville lave Dinero
Jeg begyndte med tanken om, at der manglede et regnskabsprogram til de helt små virksomheder.
Dengang brugte mange e-conomic. Det er et glimrende regnskabsprogram, men sådan som jeg oplevede markedet, var det lavet til mere professionelle brugere, som allerede vidste, hvordan tingene skulle bogføres.
Hvis du ikke selv kunne finde ud af det, kunne du ende med at bogføre noget pivforkert. Eller du brugte en bogholder og sendte bilag af sted i en papkasse hver tredje måned.
Så fik du nogle uger senere at vide, hvad du skulle betale i moms og skat. Det var lidt ærgerligt, hvis du havde regnet med at få moms tilbage og i stedet skulle betale 20.000 kroner.
At gå i banken dagen før betalingsfristen og sige, at man lige mangler pengene, er ikke det bedste udgangspunkt for en konstruktiv samtale.
Jeg tænkte, at det måtte kunne lade sig gøre at bygge regnskabsregler ind i et program. Regler er jo netop noget, computere er gode til.
Nogle revisorer og bogholdere mente, at deres vurderinger var alt for svære til, at en computer kunne foretage dem. Jeg udfordrede dem på det og bad om konkrete eksempler. Jeg syntes sjældent, at de kom med noget, som en computer ikke kunne hjælpe med eller gøre hurtigere.
David, Anders og en enkel faktura
En ven pegede mig i retning af David og Anders. David var grafiker, og Anders var programmør. De havde lavet hjemmesider for organisationer og virksomheder og var blevet trætte af de regnskabsprogrammer, de selv skulle bruge.
Derfor havde de lavet deres eget. De havde nogle hundrede kunder, som betalte for det, men var gået lidt i stå. Man kunne tydeligt se, at de kunne finde ud af at bygge sådan et produkt.
Vi slog pjalterne sammen. Min partner i Amino, Nicolai Frisch, var også med, og vi gav den fuld gas.
Først lavede vi et gratis fakturaprogram for at se, om folk ville have det. Mange tusinde blev glade for det.
Det smarte var, at man så selve fakturaen foran sig, mens man skrev den. Det, man så, var det, man fik. Det gjorde det logisk, hvor de forskellige oplysninger skulle stå, frem for at man sad med en underlig liste af felter.
Så kom et mere enkelt regnskabsprogram, som også var gratis. Senere kom Pro-versionen. I begyndelsen var prisen omkring 97-100 kroner om måneden, og vi begyndte blandt andet at tilbyde hjælp til momsregnskabet.
Det er ikke det samme produkt længere
På optagelsestidspunktet i foråret 2024 ligger prisen omkring 300 kroner. Nogle brugere er sure over, at den er steget.
Det kan jeg godt forstå, hvis man kun ser på tallet. Men jeg mener, at man også er nødt til at se på udviklingen i produktet.
Det svarer lidt til at sidde i en Audi RS e-tron GT og sige: Hvorfor koster den mere end den trækassebil, jeg købte for en tredjedel af prisen? Begge kan jo køre.
I Dinero kan du tage et billede af et bilag, få det ind i programmet og få oplysningerne aflæst. Programmet foreslår, hvad du har købt, spørger, hvad du har brugt det til, og hjælper med at bogføre.
Du kan automatisere tilbagevendende betalinger fra banken. Vi kan hjælpe med at kreditvurdere en kunde, før du sender varer og dermed løber risikoen for ikke at få dine penge.
Vi har en app, som jeg på det her tidspunkt er stolt af som en af de bedst vurderede i Visma-koncernen. Og supporten har åbent fra otte om morgenen til elleve om aftenen, 365 dage om året.
Jeg synes faktisk, at der er sket en lille smule.
Alligevel er der folk, som giver os en dårlig vurdering, fordi de mener, at vi bare hæver prisen uden at gøre noget.
Vi er omkring 95 mennesker. Jeg nævner blandt andet en supportorganisation på 28, en produktafdeling på otte og en marketingafdeling på omkring ti.
Marketing skal også sørge for, at flere får øje på produktet. Hvis vi ikke sælger det, bliver udviklingen dyrere for de brugere, der er tilbage.
Gåturen handler også om kultur
Det er den historie, jeg skal fortælle de nye medarbejdere. Normalt tager den 35-40 minutter. Her har du fået den koncentrerede version.
Jeg fortæller også, hvordan vi hjælper hinanden og har hinandens ryg. Vi skal ikke bagtale eller mobbe hinanden. De nye skal forstå den ånd, vi gerne vil have i virksomheden.
Det skal ikke bare være noget, vi siger. Vi skal efterleve kulturen. Jeg vil gerne have, at afdelingerne arbejder sammen, frem for at gå rundt og være sure på hinanden.
Gåturen er en måde at ryste virksomheden sammen og give historien og kulturen videre. Det er også derfor, jeg fortæller om den her: Måske kan du bruge noget af det i din egen hverdag.
En polterabend uden for min komfortzone
I weekenden var jeg til polterabend. Jeg må indrømme, at jeg ikke er den største fan af den traditionelle udgave med paintball, en stripper og alt det der, hvor det handler om at ydmyge den, der skal giftes.
Jeg har selv prøvet polterabend to gange, fordi jeg har været gift to gange. Den sidste var rigtig fin. Den første var også sjov, men den var eddermame dyr. Den historie må du få en anden gang.
Så jeg var lidt tilbageholdende, da jeg skulle af sted hele dagen med omkring 15 mænd. Jeg kendte kun et par af dem nogenlunde og kendte ikke engang brudgommen særlig godt.
Ja, jeg kender mange mennesker. Men at være tæt sammen med en hel flok, jeg næsten ikke kender, er stadig lidt uden for min komfortzone.
Jeg tænkte: Det er nok meget godt for dig, Martin. Prøv noget nyt.
Det var en broget flok med gode historier
Peter, som skulle giftes, kom fra Amager, og flere af hans gamle venner var med.
En var lastbilchauffør, boede på Fyn, havde fem børn og stod op omkring halv to hver morgen for at køre. En superfink fyr med et liv, som var meget anderledes end mit.
En anden var skraldemand. Når han var færdig, arbejdede han på sit eget lille autoværksted, og om aftenen var han ved at bygge hus med sin kone.
Jeg tænkte: Hold kæft, mand. Han var omkring de fyrre og mente, at han godt kunne klare det, men fortalte også, hvor stresset han egentlig var.
Der var også en mand, som havde været med til at eje store byggefirmaer. Han havde en meget dyr bil og havde oplevet nogle voldsomme ting, som havde ændret ham. Han var rar og spændende at tale med, og vi havde en del til fælles.
Det var altså en meget forskelligartet flok, og det gav nogle virkelig gode samtaler.
Man måtte gerne sige nej
En jægersoldat tog os igennem en række grænseøvelser. Der var elektriske stød, koldt vand, øvelser, hvor benene begyndte at ryste, og andre ting, som jeg normalt ikke er særlig begejstret for.
Men det var faktisk godt gennemført, og han var en superfink fyr. Det var også helt okay at sige: Den der gider jeg ikke være med til.
En stor kakerlak i munden sagde jeg pænt nej tak til. En fugleedderkop eller en slange var jeg mere frisk på.
Et hårdt slag i maven sprang jeg også over. Jeg har noget nede ved lysken, som indimellem popper ud, og jeg havde ikke lyst til at slutte dagen på hospitalet.
Der var også et elektrisk hegn, man kunne holde fast i. Nogle tog det roligt. Andre hoppede nærmest op i luften. Det sprang jeg sgu også over.
Jeg er snart 54. Jeg behøver ikke gøre noget på grund af gruppepres for bagefter at kunne sige, at jeg turde. Hvis andre får noget ud af det, er det fint. Men mine små kontorhænder behøver ikke den oplevelse.
Prisen for min podcast er lidt af mit hverdagspladder
Nu har jeg været længe om at komme frem til pointen. Det er prisen for min podcast: Du bliver også indlemmet i ting fra mit liv, som måske ikke er særligt relevante for dig.
Se det som en reklamepause. Andre podcasts fortæller dig, hvilken måltidskasse du skal købe. Hos mig får du lidt hverdagspladder.
Jeg kan godt finde på at tale om Saxis og Capino, fordi jeg gerne vil have gang i de forretninger. Det handler også om noget, der ligger mig på hjerte: At få mere gang i dansk erhvervsliv.
Og når jeg taler om Dinero, er det især for at fortælle om min hverdag og den måde, jeg prøver at gøre tingene på. Vi har omkring 93.000 brugere på det her tidspunkt og omkring 5.000 ugentlige podcastlyttere. Et par ekstra brugere fra podcasten er ikke det, det hele står og falder med.
Én positiv historie i ét minut
Det mest interessante ved polterabenden var en af de sidste øvelser.
Vi skulle træde frem én efter én og fortælle en positiv historie, som havde gjort indtryk på os. Det var det hele. Omkring et minut.
Jægersoldaten havde fortalt om øvelsen tidligt på dagen, så vi havde god tid til at tænke over det. Ingen blev overrumplet.
Vi havde været sammen hele dagen, grinet, sagt av og vist os fra forskellige sider. Vi var blevet rystet godt sammen.
Alligevel var der kun fire, som stillede sig op. Jeg mener, at flere tog det elektriske hegn end den her øvelse.
Og de sidste point kunne endda hjælpe gruppen med at vinde konkurrencen.
En af dem sagde i al sin enkelhed, at han havde haft en dejlig dag med Peter og de andre, og at det havde været en stor oplevelse at være med. Han sluttede med at ønske Peter tillykke.
Så enkelt kunne det gøres. Man behøvede ikke grave en stor, privat historie frem.
Frygten for at tale kan fylde mere end fysisk frygt
Det kom virkelig bag på mig, hvor mange som krympede sig ved at skulle stå frem.
De andre øvelser var lavet til at vække frygt: Vandet, smerten, slangen, edderkoppen eller en pil, som skulle knække mod halsen.
Men at fortælle en lille positiv historie foran en gruppe, man havde været sammen med hele dagen, virkede endnu sværere for mange.
Jeg ved godt, at frygten for at tale foran andre kan være enorm. Det var bare vildt at se den sammenligning så tydeligt.
Jeg var også bange, første gang jeg stillede mig op. Jeg har holdt flere hundrede foredrag over mange år, men jeg skulle nok igennem omkring hundrede, før jeg selv syntes, at jeg var nogenlunde god.
Det er en disciplin og et håndværk, som kræver øvelse. Du behøver ikke være professionel for at sige nogle ord til en fødselsdag eller et bryllup, men du kan blive bedre hver gang.
En stor direktør er ikke automatisk en god foredragsholder
Der er ikke særlig mange erhvervsfolk, som bliver rigtig gode foredragsholdere.
Engang spurgte en erhvervsklub, om jeg ville komme. Mit honorar var vist omkring 22.000 kroner. De fortalte, at de kunne få en direktør fra Carlsberg for 15.000, og at han jo var meget mere succesfuld end mig.
Det var helt rigtigt. Jeg har ikke været administrerende direktør for noget, som minder om Carlsberg.
Men jeg spurgte: Leder I efter en administrerende direktør for en stor virksomhed, eller leder I efter en foredragsholder?
Det er to forskellige ting. Man kan være dygtig til at drive en stor virksomhed uden at være en indlevende og spændende formidler.
Jeg siger ikke, at ingen store direktører kan holde gode foredrag. Men den ene evne følger ikke automatisk med den anden.
Lad være med at bruge begyndelsen på at bevise dit værd
Mange bruger alt for meget PowerPoint. De viser kundelogoer, kurver og omsætningstal for at legitimere, at de står på scenen.
Vi har så mange milliarder i omsætning, og vi har Danfoss og Grundfos som kunder. Bla, bla, bla.
Hvis du bruger de første 15-20 minutter på at stive dig selv af, mener jeg, at du risikerer at miste publikum fuldstændig.
Hvis du er inviteret til at tale som direktør for Carlsberg, ved folk godt, at det er en stor virksomhed. De ved også godt, at du sandsynligvis kan noget særligt. Det behøver du ikke bruge et kvarter på at bevise.
Du skal bruge tiden på det, de er kommet for at høre.
Min egen stil følger ikke lærebogen
Jeg tog selv et kursus i præsentationsteknik. Min gode ven Anders Gisselmann har også hjulpet mig med at sammensætte foredrag.
Han sagde engang, at næsten alt det, jeg gjorde, var imod det, man normalt underviser i.
Jeg taler hurtigt og højt. Jeg bevæger mig ikke særlig meget. Jeg bruger ikke PowerPoint og venter ikke altid på folks bifald.
Men på en eller anden mærkelig måde virkede det for mig. Derfor sagde han også, at jeg ikke skulle lave det om.
Til gengæld skulle jeg ikke undervise andre i at kopiere min måde. Det var ikke sikkert, at den ville virke for dem.
Så jeg vil heller ikke give dig en opskrift på, hvordan du skal stå, bevæge dig eller overvinde din nervøsitet. Jeg har hørt rådet om at forestille sig publikum nøgent, men har aldrig selv prøvet det og ved ikke, om det hjælper.
Min anbefaling er at øve dig og få hjælp til præsentationsteknik, formidling og kropssprog. Et kursus kan give dig redskaber til at håndtere frygten og finde din egen måde at tale på.
Et foredrag skal give lyst til at gøre noget
Hvis du som leder kan stille dig foran medarbejderne på en afslappet og overbevisende måde, har du en kæmpe fordel. Det gælder også i frivilligt arbejde og mange andre sammenhænge.
Du skal ofte give energi, begejstring, information eller et nyt perspektiv videre.
For mig er et foredrag eller en peptalk noget andet end dyb undervisning. Jeg skal ikke lære publikum alt om et emne. Jeg skal vække lysten til at gøre noget, tænke anderledes eller dygtiggøre sig.
Når jeg holder et iværksætterforedrag, er formålet ikke at lære folk hele håndværket på en time. Jeg vil give dem modet og troen på, at de kan blive iværksættere eller blive bedre til det.
Og så giver jeg nogle få konkrete ting, som de kan gå hjem og prøve. Hvis de tager en eller to idéer med sig og har energi til at gøre mere, er det lykkedes.
Jeg holder ikke så mange foredrag lige nu, fordi jeg har meget andet, jeg gerne vil, og de tager en del energi. Men det er stadig sådan, jeg tænker formålet.
Min historie kan give en anden leder mod
Det samme gælder foredrag om ledelse. Jeg begyndte selv et dårligt sted, begik en masse fejl og blev efterhånden relativt god.
Hvis publikum tænker, at den tosse på scenen kunne lære det, så kan de måske også. Det er noget af det vigtigste, jeg kan give videre.
Jeg giver ikke én opskrift på god ledelse. Folk leder forskelligt. Jeg giver grundidéer og nogle konkrete ting, som de kan arbejde videre med i deres eget lederskab.
Du behøver ikke stå foran hundrede mennesker
Evnen er nyttig, om du skal holde en konfirmationstale, byde gæster velkommen eller tale til hele virksomheden.
Den kan også bruges over for én person.
Min datter er blevet chef i Lagkagehuset. Forestil dig, at hun ser noget i butikken, som ikke fungerer. Det er et tænkt eksempel, men måske vil hun ændre indretningen eller organiseringen og har brug for ledelsens opbakning.
Så skal hun kunne give en sammenhængende og saglig begrundelse for, hvorfor der skal bruges penge eller ændres noget. Det er også en form for præsentation, selv om der kun sidder en eller tre ledere foran hende.
Det handler om at spørge: Hvem er modtageren? Hvad ved vedkommende allerede? Hvad skal personen forstå, og hvad vil jeg gerne have til at ske?
Formidling handler om, at andre forstår dig
Du skal tilpasse dig dem, du taler til. Hvis du bruger fremmedord og akademisk sprog foran nogen, som ikke arbejder med det, hjælper det ikke dit budskab.
Det kan tværtimod få dig til at fremstå som en fucking klovn, som prøver at spille smart.
For mig handler formidling om at få budskabet over til andre. Det handler ikke om at vise, hvor klog du er.
Et svært sprog kan også signalere usikkerhed eller, at du ikke selv har forstået dit stof. At gøre sætningerne lange og ordene komplicerede er ikke i sig selv et tegn på viden.
Du skal gøre det forståeligt for den, som skal bruge det.
Tag chancen og øv dig
Jeg vender hele tiden tilbage til den øvelse. Folk ville hellere tage imod et elektrisk stød end fortælle en lille positiv historie.
Mit råd er at tage chancen og stille dig op. Du bliver bedre hver gang. Der er så mange fordele resten af livet ved at kunne tale nogenlunde godt.
Du kan fremstå mere åben, viljefast og beslutningsdygtig og få bedre mulighed for at give dine idéer videre.
Hvis du mod forventning kan lide det, jeg går og siger, så abonnér på podcasten på den tjeneste, du bruger. Så får du besked, når der kommer noget nyt. Og hvis du ikke kan lide det, ved du i det mindste, hvad du skal holde dig væk fra.
Ha’ en fantastisk dag.
Lyt til episoden
En episode fra foråret 2024, udgivet den 17. maj 2024. Priser, produktfunktioner, medarbejdertal og personlige planer beskriver den historiske situation.
