Sådan forbedres folkeskolen gratis
Iværksætteri i skolen var noget, jeg blev optaget af gennem mine børns hverdag i USA. I oktober 2011 fortalte jeg om en privat skole, hvor jeg oplevede både kreativitet, tydelig ledelse og plads til at præsentere egne idéer.
Iværksætteri i skolen med et konkret projekt
Min datters klasse havde set Shark Tank og fik derefter en opgave om at udvikle en opfindelse eller en virksomhed. De skulle tænke over blandt andet målgruppe, konkurrenter og hvad deres idé kunne gøre for andre.
Vi lavede en kort video, hvor hun anmeldte spil. Jeg syntes, at vi fik en rigtig god stund sammen, og hun skulle bagefter præsentere projektet.
Den korte stemningsvideo nedenfor viser den del af forløbet, hvor børnene fortæller om deres forskellige idéer.
Jeg lagde mærke til ledelsen og anerkendelsen
Jeg fortalte, at rektor eller vicerektor stod ved skolen om morgenen og hilste på elever og forældre. Det gav mig som forælder en oplevelse af nærvær og engagement.
Jeg var også glad for, at børnene kunne blive anerkendt for flere forskellige ting. Det kunne være omsorg for andre, mod til at stille sig frem eller evnen til at finde en balance mellem arbejde og leg.
Det var inspiration fra én skole
Jeg nævnte også uniformer, naturvidenskabelige projekter, tests og forældrenes deltagelse. Jeg så dem som ting, man kunne diskutere og lade sig inspirere af.
Jeg havde ikke undersøgt skolens budget eller målt virkningen af de enkelte tiltag. Min begejstring og mine vurderinger af resultaterne var mine oplevelser fra 2011, ikke dokumentation for en gratis løsning på alle folkeskolens udfordringer.
Læs også om mine erfaringer med tillid og lederens egen adfærd.
De formår at gøre børn frie, glade og kloge, samtidig med at de får et positivt indblik i "Science" og iværksætteri.
Skolen er meget anderledes fra det vi ser i Danmark og jeg tror vi kan lære noget.
Jeg er klar over at mine børns skole ikke repræsenterer alle amerikanske skoler og at jeg hverken er pædagog, lærer eller bare uddannet.
Dertil er mine kommentarer med karakterer m.m. min blotte mavefornemmelse, så læg ikke vægt på det.
Mine indtryk fra børnenes private skole i USA
Jeg optog videoen ved mine børns skole, mens jeg ventede på min datters præsentation. Jeg syntes, der var meget, en dansk skole kunne lade sig inspirere af. Jeg oplevede eleverne som frie, kreative og entreprenante. De sang, dansede og lavede teater, og mit indtryk var, at de klarede sig godt fagligt.
Jeg havde ikke undersøgt budgettet eller dokumenteret karaktererne. Skolen var privat og havde børn fra mere velstillede familier. Det gjorde efter min mening opgaven anderledes end på en skole i et fattigt kvarter. Jeg ville derfor ikke sige, at den repræsenterede alle amerikanske skoler, eller at danske skoler bare var dårlige. Jeg ville give lærere, skoleledere og politikere et katalog over ting, jeg syntes, fungerede.
Jeg var træt af, at løsningen på folkeskolens problemer så ofte blev et krav om flere penge. Mit spørgsmål var, hvad man kunne gøre med ledelse, motivation og den måde, hverdagen blev organiseret på.
Skoleuniformen gjorde morgenen lettere
Det første, man lagde mærke til, var uniformerne. Som forælder syntes jeg, det var utrolig nemt. Der var ikke hver morgen en diskussion om, hvilket tøj børnene skulle have på. De skulle have skoleuniformen på.
Jeg oplevede også meget lidt mobning og mente, at uniformerne fjernede noget af konkurrencen om mærketøj. Når børnene gik i det samme, kunne det i højere grad handle om, hvordan man var som menneske: Om man respekterede hinanden, var en god kammerat og gjorde sig umage.
Det var min oplevelse og min forklaring på den, ikke en måling af uniformernes virkning.
Rektor stod ude og sagde godmorgen
Om morgenen stod rektor eller vicerektor ved skolen. En af dem var der altid, gav hånd til forældrene og hilste på børnene ved navn. Godmorgen, Mr. Thorborg. Hi Emma. Hi Mads.
Det gav mig straks kontakt med ledelsen. De var engagerede og sørgede for, at børnene kom sikkert ind. Jeg syntes også, det sendte et stærkt signal til lærerne, når rektor selv stod i regnen eller den varme sol og tog imod.
For børnene betød det, at ledelsen vidste, hvem de var, holdt øje med dem og viste dem respekt. De skulle sige Mr. og Mrs. til lærerne, men lærerne gav også pænt hånd og behandlede dem med respekt som små voksne.
Point, en treasure box og anerkendelse
I de mindre klasser fik børnene point, når de gjorde noget godt, og mistede point, når de gjorde noget dårligt. Ved ugens slutning kunne dem med nok point vælge en lille ting fra en treasure box. Forældrene bidrog med billige småting til kassen.
Jeg vidste godt, at nogen ville synes, det var gammeldags eller være bekymrede for de svage børn. Men jeg syntes, det lignede resten af livet: Det, man lagde i arbejdet, et projekt eller et venskab, havde betydning for det, man fik tilbage.
Børnene syntes, det var sjovt og var stolte, når de fik noget. Min vurdering var, at det var med til at regulere deres adfærd. Jeg var meget begejstret for det, men det var min vurdering som far.
Naturvidenskab, sport og modet til at prøve
Science fyldte allerede fra børnehaven. Børnene lavede små vulkaner og andre projekter, så naturvidenskab blev noget spændende at beskæftige sig med. Jeg fik indtryk af, at flere blev interesserede i fysik, kemi og matematik.
I gymnastiksalen og andre steder hang opmuntrende plakater. En stor sportsmand var også begyndt som lille. Man kunne måske ikke så meget endnu, men med arbejde kunne man komme videre.
Jeg oplevede budskabet som: Alle er begyndt et sted. De mennesker, du ser op til, har også haft det svært og måttet prøve mange gange. Det var en løbende opmuntring til at gøre sig umage og tro på, at man kunne blive bedre.
En businessplan i anden klasse
Min datter gik i anden klasse. Klassen havde set Shark Tank, hvor iværksættere og opfindere præsenterede deres idéer for investorer og fik feedback. Bagefter kom hun hjem med to sider og fjorten dage til at udvikle en opfindelse eller virksomhed.
Hun skulle vælge et produkt eller en service, overveje målgruppen, hvad idéen gjorde for kunderne, hvordan man kunne tjene penge, og hvilke konkurrenter der var. Jeg syntes, det svarede til en lille businessplan i anden klasse.
Hun var meget entusiastisk. Vi endte med at lave et tv-show, hvor hun som vært anmeldte tre iPhone-spil. Videoen blev lidt over tre minutter, og vi klippede den sammen. Et rigtig godt spil fik fem stjerner, et okay spil fik fire, og et dårligt fik én.
Vi havde en hamrende god far-datter-stund. Klokken tolv skulle hun præsentere det for resten af skolen, og forældrene var inviteret. Derfor sad jeg og ventede, da jeg lavede videoen.
Et diplom for mere end de bedste karakterer
Jeg var kommet to timer før, fordi min søn i børnehaveklassen netop havde været med til skolens månedlige awardshow. Min kone og bedsteforældrene var også med.
Min datter havde tidligere fået en award som risk taker. Hun turde gå forrest, stille sig op på scenen og synge. Det at tage en chance blev anerkendt med et diplom fra rektor foran hele skolen, klapsalver og de inviterede forældre.
Den dag fik min søn anerkendelsen som det mest velafbalancerede barn i klassen. Han var god til at bevare roen og finde en balance mellem opgaver, leg og fornøjelser. Der blev også uddelt en award for at være omsorgsfuld over for kammeraterne.
Jeg mente, der var omkring ti-tolv forskellige kategorier hen over året. Det kunne handle om at arbejde hårdt, være dygtig i et fag eller til gymnastik, men også om at være en god kammerat. Det var altså ikke kun den bedste faglige elev, der kunne blive anerkendt.
En invitation til at møde børn med Downs syndrom
Efter showet kom en mand med Downs syndrom op og fortalte om en dag den 16. oktober. Skolen og andre skoler var inviteret til at gå en halv mile, som jeg beskrev som en lille kilometer, sammen med mennesker med Downs syndrom.
Der skulle komme brandbiler, politibiler og andre lokale bidrag til arrangementet. Han præsenterede det med et PowerPoint-show og fik hjælp af en lærer, når han gik i stå. Eleverne gav ham stående bifald og glædede sig til at møde ham og hans venner.
Han viste også et billede med den amerikanske præsident, som eleverne syntes var fantastisk. Jeg var glad for, at børnene på den måde blev inviteret til at møde mennesker, der var anderledes end dem selv.
Ledelsen skulle også se og motivere lærerne
Ved awardshowet blev en lærer også fremhævet og fik stående bifald. Hun blev anerkendt som den mest omsorgsfulde kollega, i samme ånd som børnene.
For mig havde ledelsen en kæmpestor opgave. Det handlede om at motivere lærerne, anerkende deres arbejde, tale med dem, hjælpe dem og selv gå foran. Jeg mente ikke nødvendigvis, at en leder skulle have en bestemt akademisk baggrund for at være god til det. Mine egne erfaringer med at motivere medarbejdere og gå foran som leder fortæller jeg om i Min vej som leder.
Selvfølgelig skulle lærerne have en anstændig løn. Men jeg troede ikke, at mere løn alene gjorde dem lykkelige. Jeg sammenlignede med mennesker, der fandt stor tilfredshed i frivilligt arbejde, fordi indsatsen gav mening.
Skolen var ikke ny og fancy. Jeg lagde mærke til et gammelt svømmeområde og toiletter, der var okay uden at være de reneste, jeg havde set. Jeg kunne ikke ud fra omgivelserne konkludere, hvad budgettet var, men min oplevelse var, at det afgørende lå i menneskene og ledelsen.
Forældrene blev inddraget, også når noget gik galt
Gjorde børnene noget godt, blev familien inviteret til at fejre det. Hvis de ikke opførte sig ordentligt, fik vi besked med det samme og blev bedt om at tage aktivt del i en plan for, hvad vi ville gøre.
Der var også mange tests. Jeg oplevede, at både børn og forældre kunne lide dem, fordi vi løbende vidste, hvordan det gik. Vi behøvede ikke vente et halvt år med at opdage, at noget var galt.
Så kunne vi spørge ind til en test, der var gået dårligt, og prøve at tage problemet i opløbet, før det voksede. Det var min erfaring med testene på den skole.
Styrk også det, barnet allerede er godt til
Jeg ville gerne have, at danske skoler turde belønne gode indsatser hos både elever og lærere og turde dyrke det, børnene var gode til. Selvfølgelig skulle man også hjælpe dem op på et nødvendigt niveau dér, hvor de havde svært ved noget.
Men jeg syntes, der var noget vigtigt i at give en ekstra skalle til styrkerne. Vi havde brug for frie, dygtige, velafbalancerede og målrettede mennesker, der kunne gøre en indsats i verden.
Min konklusion var meget kontant: Motivation, god ledelse, passion og en ordentlig indsats var centrale, både i en skole og en virksomhed. Det var mine oplevelser og holdninger i 2011, og det var dem, jeg ville have andre til at overveje.
Børnenes idéer i stemningsvideoen
I den korte video fra præsentationen talte jeg med børnene om deres projekter. Et barn fortalte om pasning af kæledyr. Et andet viste en opfindelse, der skulle børste hår og tænder samtidig, så man kunne spare tid om morgenen.
Der var også en transportkasse med en rigtig frø i, en idé med frugt som alternativ til is og popcorn, som jeg fik lov at smage. Jeg roste arbejdet og spurgte ind til idéerne. Emma var også med og fortalte om sit projekt.
Som jeg forklarede til sidst, havde klassen først set omkring en times Shark Tank. Derefter skulle hvert barn hjem og lave sit eget projekt, som de nu præsenterede for forældre, elever og de andre lærere.
Jeg syntes, det var meget cool, at de fik lov at tænke som iværksættere allerede i anden klasse. Stemningsvideoen nedenfor er fra den præsentation.
Og her lidt stemningsvideo fra ungernes Shark Tank projekt:
De bedste hilsner Martin
Syntes det er super fedt den måde du kan tage tingene så positivt, og finde stor inspiration i alle dine oplevelser. Det er en unik ting at man har muligheden for at se og få inspiration i andre lande og kulturer, og jeg tror det er noget mange flere danskere burde prøve.
Derudover så lyder det som om du har fat i noget af det rigtige omkring skolen; og at det nok nærmere er ledelses-mæssige problemer der mange gange findes i de danske folkeskoler…