Jamen det stod i avisen….

Citeret forkert i medierne var noget, jeg mente, jeg havde oplevet efter en række interviews i 2011. Jeg blev ringet op om Apple efter Steve Jobs’ død og ville forklare forskellen på et citat og det, jeg faktisk havde forsøgt at sige.

Citeret forkert i medierne: Hvad var min pointe?

En journalist spurgte, hvordan jeg troede, Apple ville have det om ti år. Jeg svarede, at jeg ikke forventede, at virksomheden ville være den samme som på det tidspunkt.

Min begrundelse handlede om store virksomheders succes, gamle teknologier og risikoen for at blive selvtilfredse. Jeg mente ikke, at forudsigelsen skyldtes, at Steve Jobs ikke længere var der.

Men jeg oplevede, at udsagnet blev placeret i den sammenhæng, som passede til historien om hans død. Det var min oplevelse af interviewet, og jeg kunne ikke huske, hvilket af de nævnte medier journalisten kom fra.

Et citat kan miste sin forklaring

Jeg har været interviewet i mange år og oplevet, at noget bliver skarpere, når forbehold og forklaringer bliver klippet væk. Det kan også ske på tv, hvor man ser en person sige noget, men ikke hører den efterfølgende begrundelse.

Det betyder ikke, at jeg mener, alle citater er forkerte. Jeg siger også i videoen, at det ofte går fint. Men læseren ser ikke nødvendigvis hele samtalen.

Læs med blik for sammenhængen

Min pointe til den, der bliver interviewet, var at være forberedt på, at udsagnet kan komme til at stå anderledes. Til den, der læser, var den at tænke over mediets vinkel og den sammenhæng, citatet er placeret i.

Videoen er fra oktober 2011. Mine forventninger til Apple var forventninger på det tidspunkt, ikke en efterfølgende opgørelse over, hvordan det gik.

Tre timer med journalister om Steve Jobs og Apple

Hold nu kæft, en dag. Jeg var godt brugt, da jeg lavede videoen. Steve Jobs var død, og jeg fortalte, at jeg havde siddet i tre timer den morgen og talt med journalister. Jeg boede i USA, så jeg blev selv lidt forvirret over, om jeg skulle sige i går aftes eller i nat.

Journalisterne ville finde en dansk vinkel, og mange havde valgt at ringe til mig. En af samtalerne fik mig til at tænke over noget, jeg både syntes var morsomt og frustrerende.

Mit svar handlede om store virksomheder

Journalisten spurgte, hvordan Apple ville have det om ti år. Jeg sagde, at jeg ikke troede, Apple ville være det samme, som virksomheden var på det tidspunkt. Men det havde efter min forklaring ikke noget med Steve Jobs at gøre.

Jeg pegede på Dell, Microsoft, Nokia, IBM og andre store virksomheder som billeder på det, jeg mente. Når en virksomhed havde meget stor succes, voksede og tjente mange penge, kunne det efter min opfattelse også være tidspunktet, hvor noget begyndte at gå galt.

Måske blev organisationen selvtilfreds og doven. Måske gik teknologien i en anden retning, mens virksomheden stadig tjente pengene på det gamle og derfor ikke fik fornyet sig i tide.

Det var baggrunden for min forventning til Apple dengang i 2011. Jeg gjorde ifølge min egen oplevelse tydeligt opmærksom på, at det var den pointe, jeg ville frem med.

En vinkel, der passede bedre ind i historien

Jeg oplevede alligevel, at svaret blev udlagt, som om jeg ikke troede på Apple, fordi Steve Jobs ikke længere var der. Det passede selvfølgelig bedre ind i historien om ham, men det var ikke det, jeg mente, jeg havde sagt.

Jeg kunne ikke huske, om journalisten var fra Ekstra Bladet eller BT. Det var heller ikke det afgørende for min pointe. Jeg var vant til, at citater efter min mening kunne komme til at stå anderledes, fordi det passede bedre ind i artiklen.

Da jeg forklarede sammenhængen på Amino, skrev nogen nærmest, at de ikke troede på min forklaring, fordi de selv kunne læse, hvad jeg havde sagt. Det slog mig, at der stadig var mennesker, som troede, at den interviewede selv bestemte, hvordan et avisinterview kom ud.

Det trykte citat var ikke hele samtalen

Jeg ville gerne have, at læseren skelnede mellem et citat, en journalist havde skrevet, og hele den samtale, der lå bag. Der kunne være en forskel mellem de to.

Det var ikke altid sådan. Jeg sagde også, at det ofte gik fint. Men efter omkring tyve år med interviews anslog jeg, at måske hver femte gang stod noget, jeg syntes var forkert, overdrevet eller manglede væsentlige oplysninger. Det var mit eget overslag over mine oplevelser, ikke en undersøgelse af mediernes citater.

Jeg så medier som virksomheder, der skulle løbe rundt og tjene penge. Jeg mente, presset på dem kunne være med til at skabe mere skarpe overskrifter og vinkler. Det var mit syn på det, jeg oplevede.

Jeg var ikke ved at falde død om over det og sad heller ikke nødvendigvis og var sur på den enkelte journalist. Men jeg syntes, det var værd at gøre opmærksom på.

Et tv-klip kunne fjerne perspektivet

På tv kunne man se mig sige et eller andet og derfor mene, at der ikke var noget at diskutere. Men en forklaring lige bagefter kunne være klippet væk.

Den forklaring kunne have blødt udsagnet op eller sat det ind i en større sammenhæng. Derfor kunne jeg godt både have sagt de ord, man så i klippet, og have sagt mere, som ændrede forståelsen af dem.

Mine to budskaber til den interviewede og læseren

Til dig, der skulle interviewes, var mit råd at være forberedt på, at du kunne blive citeret forkert. Det kunne ske, fordi det gik for stærkt, eller fordi en skarpere version passede bedre til artiklen.

Jeg opfordrede til ikke at blive helt slået ud af det, når det skete. Til læseren var min opfordring at holde op med automatisk at tage alt, der stod i en avis, som den fulde sandhed om, hvad en person havde sagt.

Det var mine tanker efter den travle interviewmorgen i oktober 2011. Hav en rigtig god dag.

Ha’ en fantastisk weekend.

De bedste hilsner

Martin