Mine tanker om Multi Level Marketing (MLM)
Mine tanker om MLM var blandede, da jeg svarede på spørgsmålet i maj 2012. Jeg kunne se idéen i en social salgsform, men mine egne oplevelser havde gjort mig meget skeptisk.
Mine tanker om MLM begyndte med en invitation
Jeg fortæller om en invitation til et foredrag, som jeg forventede ville have et fagligt indhold. Jeg tog to venner med og oplevede i stedet en præsentation af et salgs- og rekrutteringskoncept.
Jeg var især utilfreds med, at formålet ikke havde været tydeligt for mig på forhånd. Det blev en ubehagelig oplevelse, også fordi jeg havde inviteret andre med.
Løfter om penge og frihed
Senere så jeg diskussioner på Amino, hvor mennesker ville rekruttere andre til MLM. Jeg oplevede, at store forventninger kunne føre til konflikter, når andre stillede kritiske spørgsmål.
Jeg sagde, at jeg ikke selv havde mødt nogen, som havde dokumenteret en almindelig månedsløn over for mig. Det beskriver min egen kontaktflade dengang, ikke alle deltageres resultater.
Åbenhed var vigtig for mig
Jeg var bekymret for, om rekruttering og startpakker kunne fylde mere end reel interesse for produkterne. Jeg mente også, at personlige relationer kunne komme under pres, når venner blev gjort til kunder eller nye deltagere.
Min konklusion var, at jeg ikke selv ønskede at arbejde med MLM. Videoens brede brancheudsagn, sammenligninger mellem lande og omtale af navngivne virksomheder er mine vurderinger fra 2012. De er ikke en aktuel undersøgelse af indtjening eller en juridisk afgørelse om bestemte selskaber.
Mine tanker om MLM: Derfor er jeg ambivalent
Jeg fik spørgsmålet om multilevel marketing, mens jeg kørte rundt med taget åbent i min lille Fiat 500. Efter de større biler i USA var en åben bil til små penge lige mig. Men mine tanker om MLM var ikke nær så ubekymrede som køreturen. Team marketing, MLM og multilevel marketing: Der er flere navne for det, og jeg kunne godt se noget interessant i selve idéen. Mine oplevelser havde bare givet mig en meget dårlig smag i munden.
Jeg tog to venner med til noget helt andet end forventet
Min første rigtige oplevelse begyndte med en henvendelse fra en mand, som sagde, at vi havde lavet forretning sammen mange år tidligere. Jeg kunne ikke rigtig huske ham. Men han tilbød gratis billetter til et spændende foredrag med en amerikansk psykolog eller marketingguru. Billetterne kostede normalt en bondegård, forklarede han, og jeg måtte tage et par kammerater med.
Det lød fagligt interessant. Så jeg inviterede to gode venner, som jeg vidste ville sætte pris på at blive klogere, og vi kørte til Køge. Først efter vi var kommet ind og havde siddet der lidt, gik det op for mig, hvad arrangementet handlede om. Det var ACN og salg af telefoniydelser.
Jeg oplevede at være blevet lokket til en præsentation af, hvor mange penge jeg kunne tjene på at sælge telefoni til mine venner, mine bedsteforældre og andre omkring mig. Først sad vi en time og hørte om konceptet. Så kom den amerikanske taler med stort guldur og diamantringe og brugte endnu en time på det samme koncept. Han viste sig også at have en tilknytning til det. Det var ikke det foredrag, jeg havde regnet med.
Havde jeg været alene, kunne jeg have sagt: Nå, to timer spildt. Men jeg havde taget to venner med, som begge havde pistravlt. Det var simpelthen så pinligt. Jeg følte, at jeg havde fået taget røven grusomt, og de fik også en negativ oplevelse. Den måde at få mig ind ad døren på gjorde mig sgu ikke mere interesseret.
De samme diskussioner dukkede op på Amino
Senere havde jeg drevet Amino i nogle år, og der kom igen og igen nogen, som var blevet meget begejstrede efter et møde og ville rekruttere andre. Nogle af de øvrige brugere havde allerede haft den diskussion mange gange. De stillede kritiske spørgsmål til de løfter, som den nye deltager var kommet hjem med.
Så blev folk provokerede og irriterede. Den begejstrede person brød sig ikke om at få at vide, at andre havde hørt de samme løfter før uden at se dem gå i opfyldelse. Diskussionen kunne ende med, at vedkommende blev vred og forlod den. Det er mine oplevelser fra Amino, og de var en del af baggrunden for min skepsis.
Jeg sagde også noget ret kontant: Jeg havde aldrig mødt en person, som over for mig havde dokumenteret, at vedkommende tjente noget, der lignede en normal månedsløn på MLM. Jeg var sikker på, at der fandtes mennesker, også i Danmark, som tjente penge. Jeg havde bare ikke selv fået den dokumentation, og jeg troede, at det var meget få.
Drømmen om hængekøjen og problemet med startpakker
Min bekymring var drømmen om først at give den en skalle i nogle år og derefter kunne læne sig tilbage i hængekøjen. Jeg mente, at branchen havde en enorm interesse i at holde den drøm i live. Samtidig sagde jeg, at der også fandtes seriøse virksomheder, som forsøgte at gøre et hæderligt stykke arbejde.
For mig var problemet, at selve strukturen kunne give deltagerne en tilskyndelse til at oversælge. Selv en virksomhed, som ønskede at gøre tingene ordentligt, kunne få rekrutteret mennesker, der overdrev produkterne eller fortiede noget, når de skulle have andre med. Så var det ikke nok, at ledelsen havde gode intentioner.
I de koncepter, jeg havde set, fyldte startpakken meget. Jeg nævnte beløb på 1.000, 2.000 eller 3.000 kroner og mindedes også en telefonipakke fra ACN, uden at være præcis om prisen. Min forestilling var, at mange begyndte, selv brugte produktet og fik deres mor og måske deres bedste kammerat med. Derefter stoppede salget. Måske var kammeraten heller ikke længere helt så god en kammerat.
Pengene fra startpakken var til gengæld kommet ind, og en del kunne gå videre til den, der havde skaffet den nye deltager. Jeg mente dengang, at den økonomi fyldte meget i mange af selskaberne. Jeg understregede, at det ikke gjaldt fuldstændig generelt for alle koncepter.
Det var også derfor, jeg tog sammenligningen med pyramidekoncepter op. Jeg skelnede mellem et koncept, hvor værdien alene ligger i at hverve folk, og virksomheder med reelle produkter. Jeg nævnte ACN, Herbalife og Amway som virksomheder med produkter. Min kritik var, at det efter min opfattelse stadig ofte var rekrutteringen af næste medlem, som havde den største værdi. Det er sådan, jeg beskrev de tilfælde, jeg kendte til i 2012.
Jeg ville ikke købe et dansk løfte på amerikanske erfaringer
Jeg anerkendte, at MLM var en stor forretning i USA, og at det også efter min opfattelse fungerede bedre i Norge. Men jeg kunne ikke få øje på, at det for alvor voksede i Danmark. Det virkede på mig, som om koncepterne ofte gik døde, når de kom hertil.
Efter næsten fire år i USA havde jeg en mulig forklaring. Jeg oplevede, at amerikanere flyttede meget rundt, også mellem stater, og derfor ikke nødvendigvis var knyttet til naboer og venner på samme måde, som jeg kendte det fra Danmark. Jeg brugte fire år i samme hus som et groft billede på den bevægelighed. Det var min forklaring, ikke noget jeg havde undersøgt systematisk.
Hvis man bliver boende i den samme by og oversælger til hele landsbyen, skal man også bagefter kunne holde ud at møde dem. Jeg sammenlignede meget kontant med at være direktør for Roskilde Bank og gå tur i Roskilde. Flytter man fra Florida til Kentucky, møder man derimod ikke nødvendigvis sin gamle nabo igen.
Hvorfor det så skulle fungere bedre i Norge, havde jeg ikke svaret på. Måske spillede afstandene og de små bygder ind. Måske var det bare noget sludder, jeg sagde. Jeg havde ikke fundet en formel. Min pointe var, at jeg ikke ville lade flotte fortællinger fra Norge eller USA afgøre, hvad jeg troede på i Danmark.
Den sociale idé kunne jeg godt lide
Ville jeg selv have noget med MLM at gøre? Nej. Og det syntes jeg faktisk var ærgerligt. I sin rene form, hvis alle opførte sig ordentligt hele vejen fra toppen til bunden, kunne jeg se idéen i en social virksomhed, hvor man delte goderne på en mere demokratisk måde.
Men jeg mente, at grådighed i toppen og deltagere, der lokkede andre ind med overdrivelser eller fortielser, alt for ofte fik det til at ende i hat og briller. Derfor kunne jeg ikke se værdien for mig i Danmark. Det var min ærlige holdning, og jeg var klar over, at folk, som arbejdede med MLM, ville være uenige. Nu havde de, der havde spurgt gennem tiden, fået mit svar.
Læs også om tillid og personlig branding.
De bedste hilsner
Martin
Jeg lever drømmen i Thailand, og arbejder online 2 timer om dagen, og er på stranden eller ude og fyre den af resten af tiden, takket været det MLM system jeg er med i, så jeg klager absolut ikke 🙂 Og jeg beviser det gerne hvis der er nogle som ikke tror på det….. MEN naturligvis er der meget lort imellem…ingen tvivl om det !