Thorborgs Dagbog · Episode 17 · 22. juni 2023 · 11:34
Teknologien bliver tilgængelig for mange. Jeg tror, en stor del af AI-værdien kommer til at ligge hos virksomhederne med data. Med eksempler fra Tesla, Facebook og vores arbejde i Dinero.
Lyt til episoden
Redigeret fra podcasten den 22. juni 2023. Erfaringer, planer og tal beskriver tidspunktet for optagelsen.
Hvem bliver vinderne?
Jeg står i Kastrup Lufthavn og er på vej til Oslo med min VL-gruppe, VL5. Den har jeg snart været medlem af i tyve år. Lyden er nok ikke fantastisk, men nogle gange er det lige her, jeg får en tanke, som jeg vil dele.
Jeg har virkelig gået og tænkt over, hvem der bliver vinderne med kunstig intelligens. At AI kommer til at ændre vores samfund, er der i mine øjne ingen tvivl om. Det interessante spørgsmål er, hvor værdien bliver skabt.
Det optager mig også som investor. Penge er frihed og tryghed, og når man arbejder med forretning, er de på en måde også et sjovt tællesystem. Det er lidt som at spille Matador: Hvis man tager pengene ud af spillet, mangler der noget.
Nogle laver guldet, andre sælger hakkerne
Det første svar er selvfølgelig de virksomheder, som er dygtige til teknologien. OpenAI har skabt noget stort med ChatGPT, fordi de har været foran med deres arbejde.
Nvidia er et andet eksempel. De laver blandt andet de chips, som bruges til de voldsomme beregninger bag kunstig intelligens.
Det minder om guldgraverne. Nogle blev rige, fordi de fandt en stor guldklump. Andre tjente på hakkerne, cowboybukserne og transporten af mennesker og udstyr. Der var en hel forretning rundt om selve guldet. Nvidia er i mine øjne en af dem, som profiterer på det her gold rush.
Teknologien kan du købe. Data skal du have
Jeg har tidligere talt om Tesla som en spændende AI-virksomhed. Det handler ikke kun om, at de er teknologisk dygtige. Det handler også om deres data.
De har millioner af biler ude at køre. Kameraer, sensorer og førernes reaktioner giver erfaringer, som kan bruges til at forbedre løsningerne. En oplevelse i én bil kan blive til en lille forbedring for andre bilister.
Selve teknologien bliver tilgængelig for mange. Man kan købe hardware, bruge OpenAI-produkter, arbejde med open source eller købe ydelser gennem de store cloudleverandører.
Der vil være relativt få virksomheder, som bliver store på at udvikle selve grundteknologien. Men jeg tror, mange overser den anden side: Hvem har alle de data, som skal til for at skabe gode løsninger?
Facebook har en enorm mængde viden om os
Facebook er et godt eksempel. Tænk på, hvor meget viden de har om, hvad vi liker, kommenterer og interesserer os for. Om vi er positive eller negative, og hvad vi taler om.
Jeg forestiller mig for eksempel, at AI kunne bruges til at forstå stemningen i aktiefora. Hvilke virksomheder bliver nævnt? Er folk begejstrede eller bekymrede? Hvilke andre virksomheder nævnes i samme sammenhæng?
Der er fora om politik og stort set alt andet. Den slags data kunne være værdifulde, hvis man kan bruge dem fornuftigt. Det er min tanke om mulighederne, ikke noget jeg ved præcis, hvordan Facebook gør.
Jeg ejer både Tesla- og Facebook-aktier, så det skal også være sagt. Jeg prøver at tænke over, hvilke andre virksomheder der ligger inde med store datamængder, som kan få ny værdi med AI.
I Dinero begynder vi med supporten
Vi har også frygtelig meget data i Dinero. Til internt brug har vi supportartikler og erfaringer fra samtaler med kunder om deres spørgsmål.
Lige nu arbejder vi med OpenAI og ChatGPT for at lære vores supportrobot at bruge den viden. Vi har fundet ud af mere om, hvordan vi skal gøre det, og er på det her tidspunkt oppe på omkring 75 procent rigtige svar.
Der er spørgsmål, hvor robotten siger, at den ikke ved det, og andre, hvor den svarer forkert. Det holder vi øje med, så kunderne kan få det rigtige svar bagefter. Da vi begyndte for et par måneder siden, lå vi omkring 60 procent rigtige svar. Så det går i den rigtige retning.
Du skal kunne stille dine egne spørgsmål til regnskabet
Den næste mulighed er at hjælpe kunderne med deres eget regnskab. Hvem er mine ti bedste kunder? Hvad var min omsætning sidste år? Hvilke kunder gjorde forskellen mellem sidste år og i år?
I stedet for at vi skal gætte os til de ti rapporter, kunderne gerne vil have, kunne vi give dem mulighed for selv at formulere spørgsmålet. Måske vil de have en graf. Måske har de brug for en helt anden sammenligning, end vi havde tænkt på.
Det er det, jeg synes er fedt. Den enkelte kunde får sine egne data stillet til rådighed på en måde, som gør det lettere at bruge dem.
Jeg tror på det her tidspunkt, at vi kan få sådan et produkt ud i løbet af året eller i begyndelsen af næste år. Men vi skal have jura og sikkerhed på plads. Hvor bliver data sendt hen? Hvordan bliver de beskyttet? Det er nogle af de ting, som holder os tilbage lige nu.
Brancheindsigt kræver ordentlig anonymisering
Senere kunne man måske også bruge anonymiserede data til at vise tendenser i brancher. Hvordan går det eksempelvis for webshops, som sælger fiskeudstyr?
Det skal ikke give nogen mulighed for at snage i en bestemt konkurrents regnskab. Oplysningerne må aldrig kunne føres tilbage til den enkelte virksomhed.
Det giver selvfølgelig udfordringer, og det skal gøres på en tryg måde. Men hvis vi kan hjælpe virksomhedsejere til at drive bedre forretning med de data, som allerede findes, kunne det være godt for dansk erhvervsliv.
Se efter virksomhederne med data
Ud over de oplagte teknologiske spydspidser tror jeg altså, vi skal se efter dem, som har data. For de fleste virksomheder bliver AI-teknologien i stigende grad noget, man kan købe som en ydelse. Man skal ikke selv udvikle den, medmindre man har et særligt behov.
For en ny virksomhed kan det være svært at bygge en smart AI-løsning uden data at træne den på. Det bliver lidt hønen og ægget.
Så min tanke er: Kig på, hvem der har data. Dér tror jeg, vi kommer til at finde en stor del af fremtidens AI-vindere.
Nu tager jeg til Norge for at besøge virksomheder, få inspiration og spise nogle gode middage. Måske giver det noget mere at følge op på. Hav det rigtig godt.
