Thorborgs Dagbog · Uden episodenummer · 13. september 2023 · 33:13
Jeg sidder i min jacuzzi og kigger ud over haven. Det er simpelthen et af de allersmukkeste steder, jeg kender. Og så kan jeg jo lige så godt bruge tiden på at tale med dig.
I dag begynder jeg med hjemmearbejde og tillid. Men det, jeg især vil frem til, er AI og din forretning. Hvis jeg skulle konkurrere med Dinero i dag, hvordan ville jeg så gøre? Og hvad kan du bruge det spørgsmål til i din egen virksomhed?
Episoden er fra september 2023. Produkter, arbejdsmetoder, erfaringer og forventninger omtales i den historiske sammenhæng.
Har du noget i banken hos dine medarbejdere?
Der er en masse virksomheder, som begynder at kalde folk tilbage på kontoret. Det kan der sikkert være gode grunde til nogle steder. Men jeg synes, man skal begynde med forholdet mellem virksomheden og medarbejderne.
Jeg bruger nogle gange udtrykket, at man skal have noget i banken hos hinanden. Hvis du som chef er fleksibel, hjælpsom og ordentlig, lægger du noget ind på kontoen. Så er der også større sandsynlighed for, at medarbejderen hjælper dig, når du står med et problem og har brug for en ekstra indsats.
Det går begge veje. En medarbejder, som altid leverer, hjælper andre og giver noget ekstra, har også noget i banken hos mig. Så er jeg mere end villig til at være fleksibel den anden vej.
Hvis en af vores folk arbejder hjemme og smutter i Netto eller til frisøren, er jeg sådan set ligeglad. Det afgørende for mig er, hvad personen bidrager med. Ikke om vedkommende sad foran computeren i hvert eneste minut, jeg havde forestillet mig.
Jeg synes, 37-timersugen er et ret primitivt mål for mange slags arbejde. Den er nem at måle, men det gør den ikke til et godt mål for værdien.
Forestil dig to malere, som begge tager 400–500 kroner i timen. Hvis den ene laver den samme opgave på den halve tid, er det jo ikke ligegyldigt. Du køber et resultat. Timerne fortæller ikke hele historien.
På en fabrik kan man måske tælle, hvor mange ting der kommer ud i den anden ende. Men hvordan tæller du en programmørs bidrag? Antal linjer kode? Det kan også give nogle fuldstændig skæve incitamenter.
Jeg nævner en historie om IBM og OS/2, hvor man efter sigende målte på linjer kode. Jeg har ikke selv kontrolleret historien. Pointen er, at hvis du belønner mængden af kode, kan du få mere kode uden nødvendigvis at få en bedre løsning.
Hvis en programmør kan skabe den samme værdi på ti timer, som en anden bruger 37 timer på, hvorfor skulle den første så automatisk have mindre i løn?
Jeg vil hellere skabe et sted, folk har lyst til at være
Min tilgang er at give folk en god løn, ordentlige computere, fleksibilitet og nogle rammer, de har lyst til at arbejde i. God kaffe, mad, kage og gode kolleger. Og en chef, som ikke konstant står og ånder dem i nakken.
Der er selvfølgelig job, hvor du skal være et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. En lokomotivfører kan ikke bare komme fem minutter for sent, fordi han lige havde lyst til noget andet. Men det er ikke det samme som at udvikle software.
Jeg har også oplevet en anden kultur, da jeg boede i USA. Hvis folk føler, at de meget hurtigt kan blive skiftet ud, påvirker det også deres loyalitet. For mig hænger fleksibilitet, tryghed og lysten til at gøre noget ekstra sammen.
Vores folk har stor frihed til at arbejde hjemme. Alligevel er der mange, der kommer ind. Vi er mennesker. Vi kan godt lide at være sammen, få en snak og give hinanden en highfive, når noget lykkes.
Jeg kørte min datter til et lederkursus i Valby i forbindelse med hendes første job i en sushikæde. Dinero ligger jo også derinde ved Carlsberg Byen. Turen fra Skodsborg tog omkring en time. Før havde jeg syntes, at 50 minutter var meget. Der var godt nok mange biler.
Til gengæld var det en hyggelig tur sammen med hende. Men det fik mig til at tænke på, hvor mange der igen møder fysisk på arbejde.
Jeg tror, de digitale nomader bliver ved med at eksistere. Men jeg tror ikke, flertallet ønsker at sidde alene for altid. Det samme gælder biografen og koncerter. Du kan have en stor skærm og god lyd derhjemme og stadig have lyst til at gå ud og opleve noget sammen med andre.
Under corona var der mange, som mente, at vi aldrig rigtig ville rejse igen, og at alt fremover ville foregå på Zoom. Det troede jeg ikke på. Vi har en kort hukommelse, og vi har lyst til at opleve verden og være sammen.
Jeg oplever også en travl lufthavn. Jeg flyver selv en del: til Bornholm, til Frankrig og til Norge i forbindelse med Visma. Det er en del af mit liv.
Jeg tror mere på løsninger end på at skamme hinanden
Så kan man jo sige, at jeg ikke burde flyve så meget. Det hører jeg også.
Jeg prøver samtidig at bidrage til noget, som flytter os i en bedre retning. Amalo har på det tidspunkt installeret omkring 1.200 varmepumper. Jeg har varmepumpe og solceller derhjemme og kører elbil. Og med Dinero er vi med til at flytte regnskaber væk fra papir.
Jeg tænker selv på det som en måde at gøre noget godt på. Man kan også kalde det, at jeg køber aflad. Jeg har ikke et kontrolleret klimaregnskab, som beviser, at mine aktiviteter udligner mine flyrejser. Men jeg føler, at jeg er med til at skubbe på løsningerne.
Hvis du vil tage toget til Rom, så gør det. Jeg har bare ikke lyst til, at vi skal bruge al energien på at skamme hinanden over vores liv.
Jeg tror mere på teknologisk udvikling og internationale rammer. Sol, vind, atomkraft og andre løsninger, som kan give os energi og velstand med mindre belastning.
Der kommer stadig flere mennesker i middelklassen i Indien og Kina. De vil også gerne have et godt liv. Det synes jeg ikke, vi, som allerede har haft adgang til en masse muligheder, bare kan sige nej til.
Hvis dit eget ideal er at leve med meget lidt, er det fint. Jeg tror bare ikke, det er den vej, vi får resten af verden med på. Vi skal finde løsninger, som folk har lyst til at bruge.
Du kan være træt af AI. Det ændrer ikke udviklingen
Nu kommer vi til det, som egentlig optager mig mest. AI.
Hvis du er fuldstændig træt af at høre om det, kan du selvfølgelig slukke. Men jeg tror, du får et problem, hvis du lukker øjnene for, hvad der sker.
Jeg har fulgt Teslas arbejde med selvkørende biler i mange år. Der har været mange løfter om, at det snart var færdigt. Og så er der gået endnu et år.
Jeg har også selv talt begejstret om det. Men en bil er et sted, hvor det ikke er godt nok, at noget virker næsten hver gang. De sjældne fejl kan være alvorlige. Når jeg taler om procenter i den forbindelse, er det for at illustrere forskellen på en imponerende løsning og en løsning, man kan overlade ansvaret til.
Det, som nu gør mig interesseret, er fortællingen om Teslas nye V12-tilgang. Som jeg har forstået den, flytter man mere af kørselslogikken fra håndskrevne regler til et system, der lærer af billeder og eksempler.
Den gamle tilgang kan man lidt firkantet beskrive som: Hvis du ser det her, så gør sådan. Hvis der står en person ved vejen, så reager på den her måde. Men verden er fuld af situationer, som er svære at beskrive på forhånd. Nye veje, dyr, mennesker og trafik, der ser helt anderledes ud, end den gør i Californien.
I den nye tilgang bruger man optagelser af kørsel og træner systemet til at forbinde det, kameraerne ser, med den måde, bilen skal bremse, styre og accelerere på. Blandt andet ved at lære af gode føreres kørsel.
I optagelsen gengiver jeg store tal om den gamle kode og en kort udviklingstid for den nye løsning. Det er oplysninger og fortællinger, jeg har hørt, ikke noget, jeg selv har målt. Og jeg ved godt, at Musk kan være meget optimistisk, når han fortæller om tidsplaner.
Men selve skiftet i tankegang interesserer mig enormt. For hvis man kan lære en computer at løse noget af det her, hvad kan man så lære den i en virksomhed?
Jeg stillede vores tekniske chef et ubehageligt spørgsmål
Jeg gav en peptalk til Lars, vores tekniske chef i Dinero. Vi har 22 ingeniører på det tidspunkt.
Jeg synes, vi har et stærkt produkt. Jeg oplever, at vi er langt foran på mange områder. Men det betyder jo ikke, at vi kan sætte os ned og være tilfredse resten af livet.
Danske skatteregler og bogføring kan være komplekse. Men vi kører trods alt ikke gennem trafikken med høj hastighed og skal reagere på alt, der sker omkring os.
Så jeg spurgte: Hvis jeg skulle starte en konkurrent til Dinero i dag, hvordan ville jeg gøre?
Forestil dig, at man havde adgang til en stor samling af bilag, bogføringer og revisorers rettelser. Måske gennem en revisionsvirksomhed eller ved at købe en gammel softwarevirksomhed med mange års erfaring og data.
Jeg ved ikke, hvad man konkret måtte bruge af den slags data. Det er et tankeeksperiment om metoden, ikke en beskrivelse af, at nogen bare kan tage andre menneskers regnskaber.
Kunne man lære et system at se sammenhængen mellem bilagene og den rigtige bogføring? Og lære af de situationer, hvor en revisor har rettet noget?
Lars indvendte, at der er regler og matematik. To plus to skal være fire. Det har han jo ret i. Jeg foreslår ikke, at vi skal lade en sprogmodel gætte på et regnestykke.
Men der er også valg og vurderinger omkring arbejdet. Det er dér, jeg gerne vil tænke over, hvor meget vi kan lære af eksempler i stedet for at bygge alting på den gamle måde.
AI kan også finde på et spa, der ikke findes
Jeg er ikke blind for fejlene. Jeg spurgte Bard om det bedste hotel i Gudhjem. Den pegede på Hotel Klippen og beskrev blandt andet et dejligt spa.
Det er jo fint, at den kan lide mit hotel. Men vi har ikke sådan et spa. Vi har brusere. Så dér havde den fundet på noget.
Vi arbejder også med en AI-robot i Dinero, som svarer på spørgsmål. Mit grove skøn i optagelsen er, at den svarer rigtigt omkring 80 procent af gangene. Det er min vurdering på det tidspunkt, ikke en offentlig kvalitetsmåling.
Der er stadig fejl, og vi følger med. Når vi opdager et forkert svar, kan vi kontakte kunden og få rettet det. Det er ikke bare noget, vi sætter i gang og så håber på det bedste.
Jeg vil gerne have begejstringen og virkeligheden med samtidig. Der er kæmpe muligheder, og der er ting, vi skal håndtere ordentligt.
Du kan læse om Dineros aktuelle arbejde med at gøre bogføring lettere på siden om Assistenten. Det link beskriver produktet i dag, mens jeg her fortæller om vores overvejelser i 2023.
Hvordan ville jeg bygge Dinero, hvis jeg begyndte forfra?
Det her er ikke en plan om, at jeg skal forlade Dinero og begynde at konkurrere med os. Det er en måde at tvinge mig selv til at tænke.
Et produkt som vores repræsenterer mange års arbejde. I optagelsen prøver jeg mig frem med nogle grove regnestykker over mandeår. Lad os bruge 160 som et tænkt eksempel. Det er ikke en opgørelse over det præcise antal timer, vi har brugt.
Hvis man begyndte i dag, ville man ikke nødvendigvis skulle bruge den samme indsats. Man ville kunne lære af det, der allerede findes. Man kunne se, hvilke løsninger kunderne forstår, og hvilke problemer der stadig er.
Og man kunne tænke AI ind både i produktet og i den måde, man udvikler det på.
Min fornemmelse er, at man måske kunne komme langt med 20–25 procent af den indsats, der tidligere var nødvendig. Det er en fornemmelse og et tankeeksperiment, ikke et løfte om, at det kan gøres til den pris.
Men hvis en ny virksomhed kan bygge noget, der er godt nok, meget billigere, ændrer det konkurrencen. Så hjælper det ikke kun at forklare, hvor mange år du selv har brugt på din løsning.
Det er det spørgsmål, jeg også synes, du skal stille: Hvis du skulle starte din virksomhed i dag og konkurrere mod dig selv, hvad ville du gøre anderledes?
Kunne du bruge AI til at løse noget, som du i dag har folk, dyre processer eller gammel software til? Kunne du gøre det hurtigere? Og ville kunden overhovedet kunne mærke den forskel, du selv synes er så vigtig?
Mit lydstudie er en telefon og en jacuzzi
Tag bare den podcast, du lytter til.
Jeg optager på en iPhone 12 Pro, som er omkring tre år gammel, i telefonens almindelige optageapp. Jeg sidder i en jacuzzi med pumper og motor. Der er trafik fra Strandvejen, fugle og måger. Naboen kan være i gang med noget, og min datter kan stå og lave morgenmad indenfor.
Det er ikke ligefrem et lydstudie.
Jeg laver optagelsen om til en MP3 og sender den gennem Adobe Podcasts lydforbedring. Den fjerner en masse af baggrundsstøjen og får stemmen til at træde tydeligere frem.
Du kan selv se Adobe Enhance Speech, hvis du vil undersøge værktøjet. Funktioner og priser kan selvfølgelig have ændret sig siden optagelsen.
Jeg har talt med folk, der ved noget om lyd, og de er blevet overraskede over resultatet. Man kan sikkert gøre det lidt bedre i et rigtigt studie. Men spørgsmålet er, hvor meget bedre det skal være, før lytteren synes, forskellen betyder noget.
Vil du betale ekstra for den forskel? Ville du vælge en podcast fra, fordi lyden ikke er lavet i et studie?
Skriv gerne til mig på martin@thorborg.dk, hvis du har en mening om det.
Og nu kommer skraldebilen faktisk forbi. Jeg løfter lige telefonen, mens de tømmer beholderne. Der er lidt klonk og larm. Det er jo et fucking lydstudie, det her.
Rolling Stones er ved at lave et nyt album. Mick Jagger er velkommen i min jacuzzi, hvis de mangler et sted at optage. Så finder vi ud af det.
Det er selvfølgelig for sjov. Jeg siger ikke, at et helt musikstudie er overflødigt. Men til en podcast eller en lydbog kan det være, at man kan komme meget længere med meget mindre udstyr, end man kunne før.
En god stemme kan måske blive en anden slags forretning
Jeg talte med en kvinde, som læser lydbøger op. Hun er kendt, men jeg vil ikke nævne hendes navn. Hun nærmer sig afslutningen på sin karriere og var egentlig lettet over, at hun ikke skulle begynde i det fag nu.
For hvad sker der, når computeren kan læse en bog op med en stemme, som er rigtig god?
Det var ikke Iben Hjejle, jeg talte med. Hende har jeg mødt i forbindelse med indlæsningen af min egen lydbog. Jeg bruger bare hendes navn som et eksempel på en menneskelig stemme, man kunne have lyst til at høre.
Ville du betale 20 kroner ekstra for at høre en bestemt person i stedet for en kunstig stemme? Det er der sikkert nogle, som ville. Men er der nok?
Så tænkte jeg: Måske er det slet ikke kun en trussel. Måske kunne en oplæser give tilladelse til, at en model bruger hendes stemme, og blive betalt for hver bog.
I stedet for selv at sidde og læse i mange timer kunne hun måske tjene på, at flere bøger bliver indlæst med den stemme. Jeg leger med beløb som 2.000, 4.000 eller 5.000 kroner. Det er tænkte eksempler, ikke priser fra en aftale.
Hvis modellen og aftalen var gode nok, kunne det måske blive en bedre forretning. Det er i hvert fald værd at overveje, før man kun ser det som noget, man skal kæmpe imod.
Hun pegede også på teatret. Den levende oplevelse med et menneske på scenen tror jeg er sværere at erstatte. Der vil vi igen gerne opleve noget sammen med andre mennesker.
Jeg prøver også at stille spørgsmålet til Saxis og Capino
Jeg har købt mig tilbage i Saxis sammen med mine partnere, så vi igen har en meget stor del af virksomheden. Og vi arbejder med Capino.
Saxis er en markedsplads for køb og salg af virksomheder. Capino forbinder folk, der har brug for kapital, med mulige investorer.
Min umiddelbare tanke er, at markedspladser måske er sværere at erstatte med AI alene. Man skal jo stadig have købere, sælgere og de mennesker, der kan finde hinanden.
AI kan hjælpe med at beskrive en virksomhed og gøre en masse af arbejdet nemmere. Men det skaber ikke automatisk en markedsplads med alle deltagerne.
På den anden side kan der komme konkurrence fra andre steder, for eksempel store eksisterende markedspladser. Og måske er det bare mig, der mangler fantasi. Det skal jeg jo også være åben over for.
Jeg tænker på risikoen i forhold til den tid, vi har til at skabe værdi. Hvis en virksomhed en dag bliver overhalet, kan den stadig have været en god forretning i årene inden.
Som et helt enkelt regneeksempel: Hvis du betaler 100 for noget og får 300 tilbage over tre år, er det ikke nødvendigvis en dårlig handel, selv om fremtiden bagefter ændrer sig. Det er et eksempel, ikke et løfte om afkast i Saxis eller Capino.
Min forventning på det tidspunkt er, at der kan være mange gode år i de virksomheder. Måske ti eller femten. Men jeg ved det jo ikke. Jeg skal stadig tænke over, hvad der kan ændre dem.
ChatGPT gjorde annoncen bedre, og jeg kunne ikke tilføje noget
Rasmus, som er direktør i Amalo, sendte mig en annonce, han arbejdede på. Vi sælger og installerer varmepumper, så det var noget i den verden.
Han havde givet teksten til ChatGPT og bedt den gøre den bedre. Den kom med en ny version og forklarede, hvad den havde ændret.
Jeg syntes simpelthen, den nye tekst var bedre. Undskyld, Rasmus. Men det var den.
Og jeg kunne ikke rigtig tilføje noget. Jeg sad ikke med en eller anden fantastisk forbedring, som maskinen havde overset.
Det er sådan en lille konkret oplevelse, som gør udviklingen virkelig for mig. Vi taler ikke kun om noget, som måske kommer om ti år. Vi kan allerede bruge det til at forbedre det arbejde, vi laver.
Hvis du ikke udfordrer dig selv, gør andre det
Jeg tænker på tekstforfattere, advokater, aviser, lydstudier, sangere, musikere og kunstnere. Det er mange forskellige fag, men der er opgaver i dem alle, som kan blive ændret.
Jeg har også set AI-billeder, som jeg synes er imponerende. Nogle siger, at det bare er kopier. Men mennesker bliver jo også inspireret af andre mennesker. Jeg synes, vi bliver nødt til at se på, hvad der faktisk kommer ud af det.
Det betyder ikke, at alle fag forsvinder. Men du kan ikke regne med, at kunden vil betale det samme for noget, hvis en anden kan levere en løsning, der er god nok, til en meget lavere pris.
Forestil dig en konkurrent, der er 80 procent så god som dig og tager 25 procent af din pris. Det er ikke en prognose med dokumenterede tal. Det er bare en måde at stille spørgsmålet skarpt på: Hvor meget af din ekstra kvalitet er kunden egentlig villig til at betale for?
Jeg vil hellere stille det ubehagelige spørgsmål i Dinero, mens vi har det godt, end vente på, at to iværksættere i en kælder viser os svaret.
Det samme synes jeg, du skal gøre. Hvordan ville du udkonkurrere dig selv, hvis du begyndte forfra i dag?
Hav en fantastisk dag.
Redaktionel note: Indlægget gengiver Martins overvejelser fra 13. september 2023. Tal om udviklingsarbejde, priser, afkast og kommende konkurrenter er estimater eller tankeeksempler. Teslas demonstration og tekniske ændringer omtales ud fra hans daværende forståelse; Tesla beskriver FSD som en funktion, der kræver aktiv førerovervågning. Links til produkter viser deres aktuelle beskrivelser.
