Thorborgs Dagbog · Episode 20 · 11. juli 2023 · 17:11
Teknologien kan løbe hurtigere, end mennesker kan følge med. Om netbank, selvkørende biler, Apples headset og hvorfor vi begynder med en assistent i Dinero.
Lyt til episoden
Redigeret fra podcasten, udgivet den 11. juli 2023. Erfaringer, planer og tal beskriver tidspunktet for optagelsen.
Teknologien er ikke altid den største begrænsning
Jeg sidder i bilen og har fået lyst til at tale om produktudvikling. Nogle gange går der en dag mellem mine dagbøger, andre gange en måned. Det kommer, når jeg har inspiration.
Mange tror, at man først og fremmest udvikler produkter ved at se på teknologien og presse den så langt, man kan. At det er de tekniske muligheder, som sætter grænsen.
Men en af de sværeste dele er ofte den menneskelige psyke. Jeg bliver stadig overrasket over, hvor lang tid vi kan bruge på at vænne os til noget nyt.
Min far ville aldrig have netbank
Tænk på Dankortet. Det tog tid, før folk tog det til sig. Checks og bankbøger kendte man. Man kunne gå ned i banken og få stemplet bogen, så man havde et stykke papir, hvor der stod, hvor mange penge man havde.
Jeg kan stadig huske min far sige, at han aldrig nogensinde skulle have netbank. Det var noget nymodens pjat. Selvfølgelig fik han det senere, men det tog tid.
Jeg husker også, hvordan folk holdt fast i færgen mellem Helsingør og Helsingborg, selv efter at Øresundsbroen var kommet. På færgen fik man et lille afbræk og en kop kaffe. Det var en vane, som ikke bare forsvandt, fordi der var kommet en anden mulighed.
Hvis du bygger en ny virksomhed, skal du derfor ikke kun spørge, om produktet kan lade sig gøre. Du skal også spørge, om du har råd til at vente på, at kunderne er klar.
Hvis du har investeret det hele i en ny løsning, og der går flere år, før folk tager den til sig, kan du være gået konkurs inden da. En god idé og en fungerende teknologi er ikke altid nok.
Et rat giver følelsen af kontrol
Det er også derfor, jeg synes, selvkørende biler er interessante. Google har arbejdet med en tilgang, hvor man i sidste ende ikke behøver et rat.
Men det er et voldsomt spring for et menneske. Når jeg har et rat og nogle pedaler, føler jeg, at jeg kan reagere. Jeg kan bremse eller dreje og måske styre mig ud af en farlig situation.
Selv hvis man kunne vise, at en bil uden fører var sikrere, ville det stadig være noget, vi skulle vænne os til. Følelsen af kontrol betyder noget.
Det samme gælder fly. Forestil dig, at man kunne dokumentere, at et fly uden pilot var både sikrere og billigere. Ville alle så straks sætte sig ind? Det tror jeg fandeme ikke. Det ville tage tid.
VR er en fantastisk oplevelse og et stort spring
Jeg har selv et af Metas VR-headsets hjemme. Når man tager det på, er det virkelig en wow-oplevelse. Man bevæger hovedet, navigerer på en anden måde og bliver trukket ind i et helt andet univers.
Det kan også være voldsomt. Jeg prøvede en virtuel rutsjebane og måtte flå headsettet af efter omkring ti minutter. Jeg fik så meget kvalme, at det tog en halv time, før jeg havde det godt igen.
Jeg har kun haft en lignende oplevelse, da jeg prøvede en meget hurtig Tesla og trykkede speederen i bund. Det lærte mig, at jeg ikke behøver en bil, som går fra nul til hundrede på ingen tid. Jeg vil hellere have rækkevidde og lidt mere almindelig acceleration.
Med metaverset beder man ikke bare folk om at tage et headset på. De skal også vænne sig til en ny verden, en ny navigation, en avatar og måske idéen om at eje noget digitalt derinde.
Det er utrolig mange nye ting på én gang. Jeg synes, det er et meget stort spring at bede folk om.
Jeg tror mere på at tage mennesker med i små skridt
Hvis vi vender tilbage til bilerne, tror jeg mere på en gradvis tilgang. Man begynder med en bil, som har rat og pedaler, men som er god til at holde banen og tilpasse hastigheden til bilen foran.
Så kommer der flere funktioner, og bilen bliver lidt efter lidt mere selvkørende. Føreren lærer undervejs, hvad den kan, og får mulighed for at blive tryg ved det.
Jeg tror også, at rat og pedaler kan forsvinde på et tidspunkt. Men om det tager fem eller ti år, ved vi ikke. Jeg ved godt, at nogle Tesla-fans siger, at det bare er et spørgsmål om måneder. Det har jeg hørt længe.
Det forbandede ved teknologi er, at den sidste procent nogle gange tager længere tid end de første 99. Ingen gider køre i en bil, som fungerer fint det meste af tiden, men rammer noget en gang imellem. Den sidste del skal også på plads.
Apple begynder med en oplevelse, vi allerede kender
Det er her, jeg synes, Apples tilgang til deres headset er spændende. Jeg oplever, at de i præsentationen fokuserer på en fantastisk skærmoplevelse og på film, lyd og arbejde, som folk allerede kan forholde sig til.
Du ved, hvad det vil sige at se en film med et godt billede og god lyd. Du behøver ikke samtidig at lære at leve i et metaverse. Den store nye ting er i første omgang, at du skal have et headset på.
Det er en smart måde at begynde på. Man forbedrer en kendt oplevelse og indfører én stor forandring ad gangen.
Jeg forestiller mig også, at det kan være interessant på et kontor. Måske for programmører, grafikere eller andre, som normalt arbejder med flere skærme. Det er en dyr løsning, som jeg dengang forestiller mig kommer til at koste omkring 30.000 kroner herhjemme, så virksomheder og selvstændige kan måske være mere oplagte købere end alle almindelige hjem.
Når folk først er trygge ved at bruge headsettet som skærm og til film, kan man begynde at introducere flere rumlige effekter og nye oplevelser. Så tager man dem med på rejsen.
Derfor hedder det Dinero Assistent
Det er den samme tanke, vi arbejder med helt lavpraktisk i Dinero. Vi har lavet Dinero Assistent, som peger mod en ny måde at håndtere regnskabet på.
I den gamle model skal du selv holde styr på bilagene, bogføre dem, huske momsen og afstemme banken. Med assistenten begynder vi at vende det rundt, så programmet kommer med forslag til, hvad der skal gøres.
Der kan eksempelvis være gået et beløb ind på din bankkonto, som ser ud til at passe til en faktura, du har sendt. Så spørger assistenten, om de to ting hører sammen.
Vi kunne godt automatisere flere ting allerede nu. Men vi tror ikke, at alle brugerne er klar til at give hele regnskabet fra sig.
Derfor kalder vi det en assistent og ikke en robot. Den går ikke bare ind og bogfører. Den siger: Jeg har et forslag. Er du enig? Ja eller nej?
Vi holder dig i hånden, selv når vi tror, vi ved, hvad der skal ske. Efterhånden som du oplever, at forslagene er gode, kan du blive mere tryg. Og samtidig kan vi blive bedre til at opdage forskellige situationer og lave færre fejl.
Nogle af begrænsningerne ligger i data
Der er selvfølgelig også tekniske udfordringer. Noget kræver teknologi, som ikke er på plads endnu. Andet handler om data, vi ikke får fra bankerne.
Min oplevelse er, at bankerne er bange for, at vi vil gå ind og blive en bank. Det har vi ingen interesse i. Vi vil lave software, men vi oplever alligevel, at de holder igen med oplysninger.
Når vi ikke altid kan finde ud af, hvad en betaling handler om, kan det være, fordi de oplysninger, vi får, ikke er tilstrækkelige. Så bruger vi blandt andet kunstig intelligens til at forstå det, vi kan se.
Det gør udviklingen mere besværlig. Men det ændrer ikke ved, at brugerne også skal have tid til at vænne sig til de muligheder, der faktisk er klar.
Den menneskelige psyke flytter sig langsommere
Det er egentlig min pointe: Når man arbejder med mennesker og teknologi, er det ofte ikke teknologien alene, som bestemmer, hvilket produkt man kan præsentere.
Mennesker skal kunne forstå det og føle sig trygge ved det. Den menneskelige psyke flytter sig langsommere end teknologien.
Så tænk over, hvordan du kan tage kunderne med. Ikke kun på, hvor meget du teknisk set kan få dit produkt til at gøre. Hav en fabelagtig dag.
