Thorborgs Dagbog · Episode 106 · 13. september 2025 · 33:41
Om investeringer, arbejdsvilje og at kende sine egne ambitioner. Find det liv og den form for iværksætteri, som passer til dig.
Lyt til episoden
Apple Podcasts – denne episode · Spotify · Amazon Music
Redigeret tekstversion af podcasten. Tal, planer og aktuelle begivenheder afspejler optagelsen i 2025.
Der har været stille i podcasten i en måneds tid eller to. Sommeren har været forrygende med festivaler, Bornholm, rejser og en masse sociale ting. Bagefter har der hobet sig praktiske opgaver op, både privat og i virksomhederne. Der er ikke noget dramatisk i det private, men flere af mine investeringer har givet arbejde.
Man hører sjældent så meget som investor, når det går godt. Så bliver der fejret salg og gode idéer ude i virksomheden. Når det går dårligt, bliver man hurtigt involveret. Der mangler penge, eller der er noget i ejerkredsen, som skal løses. David, min forretningspartner, og jeg talte om, at det kan føles som at betale for en fest, som andre holder. Når festen er slut, bliver man kaldt ind til opvasken og får måske ovenikøbet et los i røven.
Det er karikeret, og det er ikke altid sådan. Men man kan savne at være med i den daglige energi og sejrene, mens man til gengæld altid er med, når folk hænger med mulen. Hvis man ikke kommer med flere penge eller stiller for mange spørgsmål, kan man også blive gjort til røvhullet. Jeg er nok kommet til et sted, hvor det ikke giver mig nok, hverken menneskeligt eller økonomisk.
Hvad jeg ikke har i hovedet, må jeg have i benene
Det, som fungerer for mig, er at være involveret selv. Ikke fordi jeg er bedre end alle andre, men fordi jeg kender min måde at arbejde på. Mit gamle slogan er, at hvad man ikke har i hovedet, må man have i benene. Jeg er ikke dum, men der er masser af mennesker, som er klogere end mig. Jeg er til gengæld stædig og målrettet.
Når en virksomhed, jeg selv driver, har problemer, undersøger jeg dem, skærer unødvendige omkostninger væk og justerer strategien. Bagefter forsøger jeg ofte at arbejde mig ud af situationen. Det kan være at ansætte flere sælgere, selv om det er presset at betale lønnen til dem, vi allerede har. Hvis produkterne er gode, og der er varer på hylderne, kan mere salg være vejen ud.
Det har jeg gjort flere gange. Jeg knokler, flytter forretningen og forsøger at skabe en opadgående spiral. Hvis man kun sparer, kan man komme til at fjerne frokostordningen, demotivere medarbejderne og give kunderne dårligere service. Så kan en virksomhed, som måske kunne være reddet, ende i en nedadgående spiral.
“When you’re in trouble, double” er lidt min tilgang. Det er en risikabel strategi, og det er ikke et generelt råd til alle. Det kan gå helt galt. Men jeg vil hellere stå og kæmpe for mere salg end langsomt skære alt væk og lede efter den sidste lille besparelse. Det kræver, at man selv går forrest, tager telefonen, ringer til kunderne og arbejder. Man får ikke andre med på den galej ved kun at lægge en plan.
Du skal kende den båd, du har lyst til at sejle
Derfor skal man være realistisk om sine evner og sit temperament. Hvis man let bliver stresset og ikke har en partner, som kan tage roret i stormvejr, skal man måske ikke bygge en virksomhed med mange ansatte. Det er sjældent, man kommer langt med en stor virksomhed uden at møde en orkan.
Man kan også sejle optimistjolle tæt på havnen. Hvis vejret bliver dårligt, kan man hurtigt sejle ind igen. Det kan være en konsulentvirksomhed, en kaffevogn eller en frisør, som lejer en plads hos en anden. Det siger jeg på ingen måde nedladende. Det er lige så fint. Jesper Buch siger, at hvis du som selvstændig kan betale din egen løn, har du succes. Det er et godt og rummeligt mål.
Andre vil ud på et stort skib med et helt mandskab og bevise, at de kan komme verden rundt. Men ude på Atlanterhavet kan man ikke bare smutte ind i en lille havn, når stormen rammer. Man står med ansvaret for medarbejdere og investorer og må håndtere det. Det kræver noget andet. Ingen af de to former for iværksætteri er mere rigtige end den anden.
Det gælder også i et almindeligt arbejdsliv. Du er ikke kun en succes, hvis du bliver administrerende direktør. En dygtig fagperson eller receptionist kan gøre en kæmpe forskel. Vi har ofte en skæv måde at tale om det på, som om det altid er bedre at blive leder eller få venturekapital. Det afgørende er, om livet passer til dig.
Lad være med at overtage andre menneskers drømme
Efterhånden som man bliver ældre, får man forhåbentlig bedre indsigt i sine egne behov, motivationer og ambitioner. Så skal man prøve at indrette livet efter dem og lægge de ambitioner fra sig, som man har overtaget fra sine forældre, venner eller folk på sociale medier.
Jeg sidder med udsigt over Øresund og har på mange måder et fantastisk liv. Men jeg kendte engang et par, hvor han var pølsemand, og hun arbejdede i kommunen. De boede i et rækkehus i en lille by uden for København, havde en hund og en god vennegruppe. Børnene legede med naboernes børn, og han var træner i den lokale fodboldklub. De havde ikke en stor bil eller dyre ferier, men de kunne betale deres regninger og havde det godt.
Skulle jeg virkelig påstå, at jeg er lykkeligere end dem? Det er jeg sikker på, at jeg ikke er. De var i hvert fald ikke mindre lykkelige end mig. Jeg ville ikke selv kunne leve præcis det liv, for jeg har for meget krudt i røven og har brug for udfordringer. Men det gør ikke deres liv dårligere.
Jeg trives på en mærkelig måde i ubalance. Mit arbejde, mine rejser og mine forhold har været udfordrende. Det er ikke, fordi jeg ønsker problemer, men hvis alt er nemt og roligt, begynder jeg at kede mig. Jannie siger nogle gange, at vi kunne sælge det hele, have en masse penge og bo i en lejlighed uden tagrender og vedligeholdelse. Så ser vi på hinanden og griner. Vi ved godt begge to, hvad der ville ske.
Selv med gode chefer er der stadig noget at bygge
Vi har fået Thomas som hotelchef på Bornholm, og han og holdet har lavet et kæmpe arbejde. Hotel Klippen er blevet malet, haven har fået en tur, og gården på Therns står flot. Jeg blev virkelig glad, da vi kom over og så det. Vi sætter sindssygt stor pris på indsatsen.
Men selv om han styrer den daglige drift, er der stadig strategier at lægge og ting at udvikle. Det samme gælder Dinero. På tidspunktet for optagelsen havde jeg omkring 110 medarbejdere og seks gode mellemledere. De styrer meget, men der er stadig masser at tage stilling til.
Vi havde omkring 104.000 små virksomheder som brugere, så hvordan bliver vi ved med at vokse? Vi kan ikke bare sætte priserne op hele tiden. Min filosofi har været, at hvis vi hæver prisen med 50 kroner, skal vi kunne sige, at kunderne har fået mindst 500 kroners ekstra værdi. Det er sådan, vi har tænkt, hver gang vi har hævet prisen.
Vi arbejdede på tidspunktet for denne episode med et AI-baseret system, som skulle hjælpe kunderne med at tjene flere penge. En lille gruppe testede allerede en tidlig version. Vi overvejede et ekstra abonnementstrin, og det var ikke bare noget langt ude i fremtiden. Det er den slags udvikling, som giver mig energi.
Jeg kunne godt forlade Dinero. Min earn-out var færdig for længe siden, og jeg havde fået pengene. Vi kunne også sælge hotellerne. Men vi ved godt, at vi hurtigt ville finde på noget nyt. Jannie er på samme måde. Når der kommer ro på noget, begynder hun at udvikle det næste. Nu er hun i gang med at ændre vandrerhjemmet og tænke det mere som et hotel.
Et lokalsamfund har også brug for udvikling
Forandringer er ikke altid populære i små samfund. Når nogen kommer og maler, bygger om eller giver et sted et nyt navn, kan folk blive sure. Jeg forstår godt, at man kan savne roen. Men et lokalsamfund, som går i stå, kan også begynde at blive afviklet. Butikker lukker, arbejdspladser forsvinder, og husene forfalder.
Når vi får flere gæster på hotellerne, kommer der flere mennesker til Gudhjem. Der kommer biler og mere pres på parkeringen, men der kommer også flere, som køber is, spiser og handler i butikkerne. Det lokale erhvervsliv er afgørende for, at byen bliver ved med at være levende.
Man kan ikke sige, at det er hyggeligt med lys i den lille butik, og så altid køre langt væk for at købe alt billigere. Hvis man gerne vil have butikkerne, må man også støtte dem. Ja, de kan være dyrere, men det er også dyrt at drive en lille butik og overholde de krav, der gælder her. Jeg synes, vi skal huske at være glade for dem, som skaber noget, også selv om det giver lidt mere liv og nogle forandringer.
Find ro i den, du er
Det hele vender tilbage til at lære sig selv at kende. Hvilket tempo passer til dig? Har du brug for ro og harmoni eller udvikling og lidt ubalance? Andre mennesker har andre behov, andre problemer og andre motivationer. Lad være med at ødelægge et dejligt liv ved hele tiden at sammenligne det med deres.
Min ven Rune fortalte om sin bror, som drømte om at spare op og åbne en iskiosk i Caribien. Bare stå og servere is. Det lyder fantastisk. Men Jannie og jeg ved, at hvis vi gjorde det, ville der gå to-tre dage, før vi begyndte at planlægge flere iskiosker, et brand og butikker på andre øer. Vi kan bare ikke lade være. Det har jeg efterhånden accepteret.
Det er også derfor, bogen med Anders G. Giselmann kom til at hedde Iværksætter til jeg dør. Jeg har en tryghed i utrygheden. Andre har brug for mindre af den, og det er helt fint. Selv den, som åbner en lille kaffebar eller bliver konsulent, tager jo et stort skridt ud i noget ukendt. Vi skal hylde alle selvstændige, både dem tæt på havnen og dem, som vil sejle verden rundt.
På tidspunktet for optagelsen gik Saxis rigtig godt, mens jeg undrede mig over et pludseligt fald i nye sager på Capino. Vi havde mange investorer, men jeg kunne ikke finde ud af, om noget i oprettelsen drillede. Så jeg bad lytterne om at prøve den og sende feedback. Nogle gange må man jo bare spørge andre om hjælp til at se det, man selv er blevet blind for.
Nu skal jeg hjælpe min mor med nogle praktiske ting og til fødselsdag. Bagefter er der Ibiza, bestyrelsesmøder og en MMA-aften med Jannie, Mads og Holger. Slagsmål er ikke mig, men de andre glæder sig helt vildt, og så vil jeg gerne give dem den oplevelse. Man skal også gøre noget for andre. Find dig selv, og find ro i det, for fanden.
