Få det du vil have og lidt til

Personlige henvendelser var min pointe, da vi i 2012 modtog en ansøgning på Amino, som var stilet til en person, der slet ikke arbejdede hos os. Det fik mig til at tænke over kvaliteten af det, man sender.

Personlige henvendelser kræver mere end et nyt firmanavn

Jeg reagerede på standardansøgninger, hvor afsenderen havde glemt at rette navn eller virksomhed. For mig var det et tegn på, at vedkommende ikke havde sat sig ordentligt ind i modtageren.

Jeg ville hellere se færre ansøgninger med en konkret forklaring på, hvorfor jobbet og virksomheden gav mening for den, der søgte.

Jeg nævner som eksempel, at man kunne vise kendskab til Aminos arbejde og forklare, hvilke erfaringer man selv kunne bidrage med.

Det samme gjaldt kontakt til investorer og sælgere

Jeg havde også hørt fra iværksættere, som sendte mange mails uden at få svar. Nogle ville købe en virksomhed, andre søgte kapital.

En kort besked om at få mere information fortalte ikke modtageren meget. Hvem var afsenderen? Hvad ønskede vedkommende? Hvorfor var kontakten relevant?

Jeg fortæller om en kapitalhenvendelse, hvor personen ville holde næsten alt tilbage til et møde. Jeg mente, at det gjorde det svært for en mulig investor at vurdere, om mødet var værd at bruge tid på.

Gør det lettere at tage dig seriøst

Min opfordring var at gøre sig umage med nogle få relevante henvendelser frem for kun at tælle, hvor mange man havde sendt.

Videoen er en meget kontant kommentar fra 2012. Mine eksempler er ikke en garanti for et job eller et svar, og manglende svar kan ikke i sig selv bevise, hvad der er galt med en henvendelse.

Ansøgningen til Peter, som ikke arbejdede hos os

Den konkrete anledning til videoen var en ansøgning om en praktikplads på Amino. Der stod "Kære Peter", selv om vi ikke havde nogen Peter. Nana havde lavet opslaget.

Den slags så jeg igen og igen: Folk skrev en standardansøgning, sendte den til mange og glemte at skifte firmanavnet eller modtagerens navn et sted. Samtidig hørte jeg folk fortælle, at de havde sendt 750 ansøgninger uden at komme til en samtale.

Mit svar var meget kontant: Havde du i stedet lavet ti ordentlige ansøgninger med kød på, mente jeg, at du havde haft langt mere ud af indsatsen. Det handlede ikke bare om at sende nok. Jeg ville have folk til at gøre sig umage og være personlige.

Jeg lagde ikke skjul på min irritation. Videoen begyndte ellers med en bemærkning om det dårlige lys og solen, der gjorde mit ansigt svært at se. Men det var jo det, jeg sagde, der var vigtigt. Jeg lovede først, at jeg ikke ville gå amok. Det løfte holdt vist ikke helt.

Arbejdsgiveren leder efter en måde at indsnævre bunken på

Min pointe var, at der var flere ansøgere end stillinger. En arbejdsgiver kunne få en stor bunke ansøgninger og måtte finde en måde at gøre den mindre på. Jeg brugte som eksempel, at 200 ansøgninger skulle ned på 30.

Forkerte navne, forkerte firmaer og stavefejl kunne være det letteste sted at begynde sorteringen. Hvis man ikke engang havde fundet ud af, hvem man skrev til, så jeg det som et tegn på manglende indsats. Jeg brugte langt grovere ord om det i videoen.

Min kritik af stavefejl betød ikke, at jeg mente, man aldrig kunne ansætte en, der havde svært ved at stave. Men vidste man, at det var svært, kunne man bede sin mor, fætter, bror eller nabo om at læse teksten igennem. Det, jeg reagerede på, var, hvis man ikke gad gøre den indsats.

Jeg drog den firkantede konklusion, at manglende omhu i ansøgningen kunne sige noget om den indsats, man senere ville gøre på jobbet. Jeg erkendte selv, at det var firkantet. Men i en stor bunke ledte arbejdsgiveren efter grunde til at vælge fra.

Vis, hvordan du passer ind i netop den virksomhed

En ansøgning, der tydeligt var sendt til mange, kunne ryge ud i næste omgang. Det hjalp ikke meget bare at skrive, at Amino lød spændende, at man gerne ville have et job, og at man var god til marketing.

Jeg legede derfor med en anden formulering: Jeg har fulgt jer længe og kan godt lide det, I gør for iværksættere. Jeg vil ikke nødvendigvis selv være iværksætter, men jeg beundrer deres mod og vil gerne mærke den energi.

Så kunne ansøgeren forklare, hvordan egne erfaringer passede til stillingen. I mit eksempel handlede det om sociale medier: Jeg kan se, at I har gjort en hæderlig indsats, og jeg mener, at min viden kan gøre den endnu bedre.

Det var et tænkt eksempel, ikke et opslag efter en marketingmedarbejder. Jeg gjorde netop opmærksom på, at vi legede med situationen. Det afgørende var, at man kunne se, at ansøgeren havde besøgt hjemmesiden, forstået virksomheden og tænkt over sit eget bidrag.

Jeg var så vred over den manglende indsats, at jeg også sagde, at folk, der bare sendte tusindvis af den slags ansøgninger, ikke fortjente noget, og at deres hjælp burde fratages dem. Det var en hård politisk bemærkning i videoen fra 2012, ikke en beskrivelse af reglerne for ydelser.

Personlige henvendelser gælder også, når du vil købe en virksomhed

Iværksættervinklen var præcis den samme. Jeg hørte fra folk, som havde sendt 30 mails til investorer uden svar, forsøgt at købe en virksomhed gennem Amino Virksomhedsbørs eller henvendt sig via Amino Freelance. Mange af dem gjorde efter min oplevelse det samme som ansøgerne.

Forestil dig, at jeg satte en webshop til salg for tre millioner kroner og fik beskeden: "Hej, jeg vil gerne have mere information om din webshop." Hvorfor skulle jeg sende oplysninger til en person, der ikke fortalte noget om sig selv?

Hvem var du? Hvad var dine intentioner? Havde du mulighed for at finansiere købet? Det var ikke bare et spørgsmål om, hvorvidt du havde penge. Det var et spørgsmål om, hvorvidt du var den rette person at bruge tid på.

Jeg brugte også et eksempel med en webshop til to millioner kroner og måske 10, 15 eller 20 henvendelser. I min illustration var kun et par af dem reelle. Resten kunne være konkurrenter, der ville snage, eller drenge, der kedede sig. Det var min måde at illustrere sælgerens sortering på.

En af de seriøse henvendelser kunne ende med et køb til to millioner eller 1,8 millioner, alt efter hvad parterne blev enige om. Ville du være blandt dem, sælgeren tog alvorligt, måtte du åbne posen og forklare, hvem du var.

En million kroner kræver mere end en invitation til kaffe

På Amino Kapital havde jeg set en person, som søgte en million kroner, men stort set ikke ville fortælle noget før en personlig henvendelse eller et møde. Det syntes jeg var helt skævt.

Hvorfor skulle en person med en million kroner bruge tid på at drikke kaffe med nogen, der ikke forklarede sin idé, sin branche eller sig selv? Var der tale om et lån eller en investering? Den slags måtte man give modtageren en mulighed for at vurdere.

Jeg skrev stille og roligt til personen og forklarede, at han blev nødt til at åbne op. Det ville han ikke. Så forudså jeg, at han en måned eller to senere ville fortælle andre, at Amino Kapital ikke virkede. Det var min forventning, ikke noget, jeg allerede havde set ske.

Giv modtageren en grund til at bruge tid på dig

Jeg lagde ansvaret meget tydeligt hos afsenderen. Man måtte gøre sig relevant for rigtige mennesker, hvad enten man ville købe, sælge, skaffe kapital eller få et job.

Jeg gik også hårdt til dem, der svarede på useriøse henvendelser. Jeg sagde, at fornuftige og travle mennesker normalt ikke gad bruge tid på dem, og at et svar derfor kunne komme fra en person, som ikke var værd at bruge tid på eller ville tage røven på én. Det var min meget kategoriske advarsel.

Min opfordring var at droppe jagten på 700 eller 800 beskeder og i stedet skrive tre, fire, fem eller seks personlige henvendelser. Forklar, hvem du er, hvorfor netop du er relevant, hvad du kan tilføre, og hvorfor du skal tages seriøst. Læs også Skab din egen succes om at finde din egen vej og bruge dine muligheder.

Det krævede arbejde. Men hvis man ikke ville gøre den indsats, mente jeg, at man skulle lade være. Giv den gas eller stå af. Som en gammel bekendt havde sagt: Skid eller hop af potten.

Læs også om at vise værdien af sit arbejde.

De bedste hilsner

Martin

Historisk henvisning fra 2012: Her henviste jeg til et interview med Per fra Hanoi om hans forretning inden for spil. Den oprindelige interviewside kan ikke åbnes ved denne gennemgang.