Thorborgs Dagbog · Episode 63 · 27. juni 2024 · 27:06
ESG-regnskaber lyder kedelige, men jeg er begyndt at se nogle kæmpe muligheder i dem. Når kunder og investorer efterspørger grønnere løsninger, kan det skubbe en hel leverandørkæde. Og i Dinero forsøger jeg at skabe innovation ved at gøre ressourcerne knappe.
Redigeret fra podcasten, udgivet den 27. juni 2024. Virksomhedstal, planer og forventninger til teknologi og ESG beskriver min vurdering på det tidspunkt.
Bornholm begynder at få gengangere
Jeg er lige landet på den bornholmske granit efter en tur fra Københavns Lufthavn med DAT. Jeg mener, det er noget nær verdens bedste flyselskab.
Medarbejderne er glade, smiler og er høflige. Der er aldrig noget pis. Jeg tager turen jævnligt og kender efterhånden flere af dem, men jeg synes også, de er flinke over for alle andre. Der må være en fantastisk ledelse i den butik.
Jeg har oplevet en del mere sure miner hos andre flyselskaber. Det handler ikke om, hvor gamle folk er. Det kan også være de unge. Men hos DAT er det en fornøjelse hver gang.
Nu skal jeg lige ind i bilen. Shit, her er varmt. Solen skinner, og Bornholm er så smuk, at man næsten kan forestille sig Krølle Bølle stå bag en busk.
Jeg tager herover to-tre gange om måneden, og det er skønt hver gang.
På hotellet er det især dejligt at se, hvor mange gæster der kommer igen. Det har taget tre år at komme hertil. Når man overtager noget gammelt og indretter det på en anden måde, end det tidligere blev drevet, tager det tid at få gæsterne til at vende tilbage.
Nu hører vi tit: Vi var her sidste år. Eller: Vores gode venner var her og sagde, at vi skulle tage herhen.
Det er en kæmpe fornøjelse. Men æren er ikke min. Det er min dejlige kone Jannie og vores søde bornholmske medarbejdere, som står for det.
De få svære gæster må ikke tage al energien
Jannie arbejder også med Capino, hvor man kan skaffe kapital til sin virksomhed, og Saxis, hvor man kan købe og sælge virksomheder. Hun er gammel udvikler og synes, det er spændende at arbejde med det sammen med Mette i København.
Derfor begynder jeg at tage lidt mere herover og hjælpe til. Min opgave i dag er blandt andet at tale med personalet og give dem en peptalk.
Nogle gange får man en dårlig anmeldelse eller en kunde, som er helt vanvittig. Det er meget få, men de kan virkelig suge energien ud af projektet.
Vi havde en gæst på omkring 90 år, som havde svært ved at gå på trapper og brokkede sig voldsomt over dem. Jeg bliver frustreret, når man tager til Gudhjem, som jeg jo kalder Danmarks eneste rigtige bjergby, og vælger et værelse på første sal i et pensionat, der er mere end 100 år gammelt, og så bliver rasende over, at der ikke er en elevator.
Det kuperede terræn og trapperne er ikke en overraskelse, vi har fundet på til lejligheden. Men den slags situationer kan blive ubehagelige for medarbejderne.
Jeg vil minde dem om, at hvis én ud af hundrede brokker sig, så kan de 99 andre være superglade eller godt tilfredse. Den ene oplevelse må ikke skabe en følelse af, at det hele går dårligt.
Min oplevelse er faktisk, at de mest rasende gæster ofte er dem, som selv har lavet en fejl. Hvis vi har fucket op, siger vi selvfølgelig undskyld og forsøger at rette det. Så går det som regel fint bagefter.
Men hvis nogen har booket den forkerte del af hotellet og havner inde i byen, selv om det står på bestillingen, ordrebekræftelsen og sms’en, kan de blive endnu mere vrede, når de opdager det.
Selv når vi prøver at flytte eller opgradere dem, kan der være nogen, som slet ikke er til at tale med. Den slags skal personalet have støtte til at stå i.
Pizza, Café Plateau og en tur til Ven
Jeg skal også hilse på de nye pizzafolk på Klippen By og se, hvordan de er kommet i gang. Der har været problemer med ventilationen, men så vidt jeg forstår, er det ved at være løst med hjælp fra en lokal håndværker.
Derefter skal jeg tale med vores søde forpagtere på Café Plateau. Her på tidspunktet for optagelsen ligger de helt i toppen blandt restauranterne på Bornholm i anmeldelserne. Det synes jeg er virkelig godt gået.
En del af oplevelsen er selvfølgelig terrassen og udsigten over Østersøen med klipperne nedenfor. Men resten af æren skal de selv have. De gør det fantastisk.
I går var jeg i øvrigt på Ven i gummibåden. Det er altså også et fantastisk sted.
Der er en lille havn med en hyggelig restaurant, hvor man kan få rejemad og nogle små skånske retter. Jeg kan ikke huske restaurantens navn, men at sidde dér og kigge ud over havnen og havet er paradis på jord.
Der får Bornholm en lille konkurrent. Vi fik båden sidste år og har brugt den til flere ture derover. Jeg regner med, at det bliver til flere i løbet af sommeren.
Strategi handler også om at se de store bevægelser
Men det, jeg egentlig kom til at tænke på, er budgettet for næste år i Dinero. Hvor mange skal vi ansætte? Hvad skal vi lave?
Vi har haft en stor strategidag i et mødelokale på Den Blå Planet. Det var hyggeligt at sidde og kigge ned på dyrene, som havde fået et stort badekar med isklumper, mens flyene kom ind over området mod Kastrup.
Jeg ser typisk omkring fem år frem, når jeg tænker strategi.
Det betyder ikke, at jeg ved præcis, hvad der kommer til at ske. Selvfølgelig gør jeg ikke det. Men man kan godt se nogle megatrends og arbejde i den retning.
Du behøver ikke være professor for at sige, at elbiler bliver store. Det betyder ikke, at du kan udpege den bil, som dominerer om fem år, eller præcis hvor selvkørende den er.
Her i 2024 synes jeg, at sandsynligheden for meget mere selvkørende biler inden for fem år er stor. Jeg bliver imponeret af de videoer, jeg ser af Teslas FSD. Om det bliver 100 procent inden for fem år, ved jeg ikke. Men jeg forventer, at der kommer meget til at ske inden for de næste år.
Det er elektrificering af biler, fly, færger og meget mere, som interesserer mig.
ESG kan gøre den grønnere løsning mere attraktiv
Jeg talte med en ledende person hos Mærsk, som arbejder med den grønne omstilling. Vi talte om, hvad der kunne ske over de næste 30 år med fly og fragtskibe.
Mærsk har over 700 skibe, så sådan noget ændrer man ikke på en eftermiddag. Jeg kan også forestille mig, at man kigger på atomkraft til de største skibe og andre muligheder. Det er mine tanker om udviklingen, ikke noget jeg kan give en tidsplan for.
Og her kommer ESG ind i billedet.
Jeg kan ikke lige huske, hvad bogstaverne står for, og jeg vil ikke holde et foredrag om alle målepunkterne. Det handler blandt andet om, hvordan man behandler planeten, medarbejderne og leverandørerne, og hvordan man driver sin virksomhed.
Jeg var meget modstander i begyndelsen. Men nu er jeg begyndt at forstå mekanismen, og jeg synes faktisk, at meget af det er fucking smart.
Tag Visma. Vi er mange tusinde medarbejdere i omkring 180 virksomheder i cirka 30 lande. Fra koncernens side har virksomhederne fået nogle mål for at mindske klimabelastningen.
Hvorfor? Ud over at opføre sig ordentligt, som Visma gerne vil, ser jeg en forretningsmæssig grund.
Hvis Visma kan vise et godt ESG-regnskab, kan det være med til at få virksomheder til at vælge Vismas produkter frem for en konkurrents. Kunderne skal måske selv dokumentere deres påvirkning og se på deres leverandører.
Kundernes og investorernes valg kan flytte markedet
Når jeg kigger på aktier gennem Nykredit, kan jeg se oplysninger om virksomhedernes ESG-forhold. Hvis jeg lægger vægt på klimaet, kan det påvirke, hvilke virksomheder jeg vil investere i.
På den måde kan investeringer blive skubbet mod virksomheder, som arbejder grønnere og behandler deres omgivelser ordentligt.
Det samme kan ske, når en virksomhed vælger et regnskabsprogram.
Forestil dig to muligheder. Den ene har et lavere klimaaftryk end den anden. Hvis kunden selv ser på sin klimabelastning, kan den grønnere leverandør blive interessant, selv hvis prisen er højere.
Så bliver det ikke kun et spørgsmål om, hvad ydelsen koster her og nu. Der kommer andre hensyn ind i valget. Det er den mekanisme, jeg synes er spændende.
Det begynder også med vores egne skærme
I Dinero har vi gjort nogle helt lavpraktiske ting. Vi slukker vores overvågningsskærme om natten og har skruet lysstyrken ned med omkring 40 procent.
Jeg mener, at vi samlet sparer omkring 60 procent af energiforbruget på de skærme. Hvorfor gjorde vi ikke det før? Jeg havde simpelthen ikke tænkt over det.
Vi har også arbejdet med udluftning i bygningen om morgenen, inden folk kommer, og der er kommet solceller på taget. Det er nogle af de tiltag, som gør bygningen mere energivenlig og dermed også påvirker de Visma-virksomheder, som bor der.
Vi er desuden ved at skifte datacenter. Jeg mener, at hoveddatacentret skal ligge i Finland, tæt på adgang til vandkraft. Det er sådan, jeg har forstået planen.
Selv hvis den løsning er dyrere i kroner og øre, kan den være interessant, hvis den giver en lavere klimabelastning og styrker vores mulighed for at få kunder.
Visma i Danmark har også lavet en aftale om strøm fra en solcellepark i Jylland. Og når der skal vælges firmabiler, bliver der lagt vægt på elbiler.
Handlinger i Dinero påvirker koncernen, og koncernens kunder og investorer kan igen lægge pres på Visma. Det bliver en kæde af hensyn, som kan skubbe udviklingen.
Hvor kan du bygge en forretning i den udvikling?
Hvis du er iværksætter, synes jeg, det er en megatrend, der er værd at tænke over.
Min forventning er, at virksomheder i hele verden vil efterspørge mere klimavenlige løsninger, også når de er dyrere.
Jeg bruger Mærsk som eksempel. Hvis rederiet kan omstille transporten til grønnere brændstoffer, kan det blive en grund til, at en stor kunde vælger dem, selv om brændstoffet koster mere end den traditionelle bunkerolie.
Forestil dig Amazon eller en anden stor kunde, som gerne vil have et bedre klimaregnskab. Den kan vælge en transportør med lavere belastning og bruge det i sin egen dokumentation.
Jeg siger ikke, at jeg kender alle deres beslutninger. Jeg beskriver den forretningsmæssige bevægelse, som jeg tror kommer til at drive meget innovation.
Jeg tror på omstilling gennem forbrug og udvikling
Jeg flyver selv meget. Måske 60, 70 eller 80 gange om året. Så kan du selvfølgelig sige, at jeg belaster klimaet.
På den korte bane har du en pointe. Men min holdning er, at vi skal finansiere den grønne omstilling gennem forbrug, vækst og udvikling.
Flyselskaberne vil også gerne forbedre deres klimaaftryk. Det kan give dem en grund til at efterspørge fly, som bruger mindre brændstof, kan bruge andre brændstoffer eller på længere sigt kan elektrificeres.
Så kan en flyproducent som Boeing lægge pres på sine leverandører, eksempelvis en motorproducent som Rolls-Royce. Der bliver en efterspørgsel efter grønnere teknologi.
Hvordan det præcis ender, ved jeg ikke. Jeg kan komme med vilde tanker om elektrificering og andre energikilder, men jeg kan ikke fortælle dig, hvilken motor der skal sidde i fremtidens fly.
Det, jeg mener, er, at forskning og udvikling koster tonsvis af penge. Hvis vi alle sammen holder op med at forbruge imens, synes jeg, vi risikerer at fjerne noget af den dynamik, som skal betale for forandringen.
Min holdning er derfor, at ESG kan være med til at skubbe markedet i en grønnere retning, mens vi fortsætter med at skabe aktivitet og udvikling.
Hvis vi i stedet sætter os i en økorundkreds, drikker urtete og kigger på hinanden, frygter jeg, at vi også får mindre udvikling af nye vacciner, grønnere løsninger, filtre og alle de andre ting, vi har brug for.
Vækst kræver også regler
Jeg mener, at kapitalisme og vækst har haft en kæmpe rolle i at løfte mennesker ud af fattigdom. Hvis du vil se mere om verdens udvikling, kan du læse Hans Roslings bog.
Det betyder ikke, at jeg ønsker en verden, hvor de fattige bliver efterladt, eller hvor alle bare må smadre planeten.
Selvfølgelig skal vi have regulering, konkurrencemyndigheder, kontrol med monopoler og tilsyn med forurening. Jeg taler ikke om ultraliberalisme eller anarki.
Jeg synes, USA på mange måder er et fedt land at være rig i og et utroligt dårligt land at være fattig i. Jeg bryder mig ikke om store forskelle, hvor nogle kan ignorere resten, og andre lever med utryghed.
Men landet har også en dynamik, som skaber meget vækst og teknologi, herunder miljøteknologi.
Jeg ville gerne kombinere det bedste fra Danmark med det bedste fra USA.
Her i 2024 synes jeg, Europa halter voldsomt efter i nogle af de store teknologiske bevægelser, blandt andet AI. Hvis det eneste, vi bliver gode til, er at regulere, mens andre steder bliver gode til at innovere, får vi et problem.
Vi skal finde en balance. Samfundet skal ikke bare klare sig helt selv, men vi skal heller ikke regulere udviklingen ihjel.
Jeg skaber knaphed, selv om Dinero tjener penge
Tilbage til budgettet. Jeg har som udgangspunkt sagt til mine ledere, at vi ikke bare skal ansætte flere næste år. Vi skal innovere ved at gøre tingene smartere.
Dinero tjener rigtig mange penge. Det nemme ville være at ansætte flere mennesker og købe større servere. Men jeg synes, det kan blive lidt dovent og kedeligt.
Den bedste innovation kommer ofte ud af knaphed. Hvad fanden gør vi nu, når vi ikke har pengene?
Jeg forsøger at skabe lidt kunstig knaphed. Hvis en afdeling som udgangspunkt får at vide, at den ikke får flere kolleger, bliver den nødt til at tænke over, hvordan opgaven ellers kan løses.
Det kan også føre til en samtale om kompetencer. Måske er der nogen, som ikke er fulgt med, og måske har ledelsen ikke hjulpet dem godt nok med på rejsen. Jeg tænker ikke på bestemte mennesker her. Det er en overordnet betragtning.
Når jeg har arbejdet med virksomheder i krise, har jeg tit set, at man pludselig kan finde 10–15 procent af organisationen, som burde have været udviklet eller håndteret tidligere. Og så dukker nye idéer og produkter op.
Jeg har tænkt meget over, hvordan man skaber noget af den innovation, før virksomheden er i krise.
Vi har et resultat, som ligger tæt på halvdelen af omsætningen, så det går i al beskedenhed ret godt. Det er altså ikke en redningsaktion. Jeg vil bare gerne udfordre vores måde at arbejde på.
Mere effektivt betyder ikke flere timer
Vi får hele tiden flere kunder. Så kan man straks tænke, at vi også skal have flere supportere.
Men kunne vi i stedet gøre produktet mere intuitivt, så færre har brug for hjælp? Kunne AI give kunderne bedre muligheder for at hjælpe sig selv? Kunne udviklerne bruge AI til at udvikle mere effektivt?
Det er sådan nogle spørgsmål, jeg gerne vil have organisationen til at stille.
Og lad mig sige det tydeligt: Mere effektivt betyder ikke, at folk skal arbejde mere eller løbe stærkere.
Vi skal bruge teknologi til at løse de dumme opgaver, så mennesker kan bruge tiden på noget spændende, intellektuelt og interessant.
Vi skal blive klogere og dygtigere og have en mere spændende hverdag. Lønnen er selvfølgelig en grund til at gå på arbejde, men vi vil også gerne udvikle os.
Regnskabsprogrammet skal hjælpe dig med at drive en bedre virksomhed
Jeg ved ikke præcis, hvor vi er om fem år. Men jeg forventer, at regnskabet skal være langt mere automatiseret.
Et regnskabsprogram skal kunne mere end at lave et momsregnskab. Det skal gøre virksomhedslederen klogere, så vedkommende træffer bedre beslutninger.
Det kan være hjælp til at undgå dårlige betalere, finde flere kunder, som ligner de gode, eller opdage omkostninger, der ser høje ud.
Forestil dig, at systemet siger: Du bruger mange penge på forsikring i forhold til virksomheder på din størrelse. Har du presset forsikringsselskabet nok på prisen?
Jeg forventer, at kunderne vil kræve mindre arbejde i regnskabsprogrammet og mere hjælp til selve forretningen. Jeg ved ikke præcis, hvor hurtigt det kan lade sig gøre eller hvordan hver funktion kommer til at se ud.
Men vi kan allerede arbejde i den retning.
Ordentlige data og de rigtige mennesker
Vi rydder blandt andet op i data. Garbage in, garbage out. Har vi dårlige data, kan vi ikke lave gode og meningsfulde services til kunderne.
Vi skal også have de rigtige mennesker. På det her tidspunkt har vi syv, som arbejder med AI. Hvad skal jeg bruge dem til? Det finder vi ud af hen ad vejen, og de har røvhamrende travlt.
Mit job er at inspirere organisationen, træffe en eller to gode beslutninger om dagen og have en overordnet fornemmelse af, hvor samfundet bevæger sig hen.
Så kan jeg være med til at sikre, at vi har de rigtige kompetencer og strategier.
Nu kan jeg se det smukke Gudhjem-skilt. Jeg skal lige huske parkeringsskiven. Sidste gang fik jeg en bøde. Den ene del af året er der ingen tidsbegrænsning, og den anden er der. Jeg forstår godt hvorfor, men jeg skal lige vænne mig til det.
Nu skal jeg ud og arbejde og give vores personale en peptalk. De er søde, og de skal have det godt.
Ha’ en fantastisk dag.
