Thorborgs Dagbog · Episode 8 · Optaget 7. april 2023 · 19:04
Hej og velkommen til Thorborgs Dagbog. Jeg sidder i Frankrig og holder påskeferie med min dejlige kone Jannie. Jeg kigger ud over dalen, og ude i horisonten ligger Middelhavet. Det er lidt køligt, men rigtig dejligt.
Jeg har hygget mig de sidste par dage, men jeg har også brugt en del tid på Twitter. Der har været en stor debat om Gorm og konkursen i hans pizzaforretning. Jeg synes, tonen har været ondskabsfuld, nedladende og præget af, at mange ikke forstår, hvordan en konkurs fungerer.
Så det vil jeg gerne fortælle lidt om. Jeg kender ikke alle detaljerne i Gorms forretning. Men jeg har selv oplevet konkurser, og det gør mig ked af det, når folk sparker til en iværksætter, som allerede ligger ned.
En konkurs er ikke i sig selv svindel
Jeg har prøvet at forklare nogle af tingene på Twitter. Det er ikke lykkedes særlig godt.
Der er mennesker, som kalder Gorm en konkursrytter. Mig bekendt er han ikke gået konkurs på den måde tidligere. Og der er mennesker, som skriver, at han snyder og svindler.
Det er ikke svindel i sig selv at gå konkurs. Selvfølgelig kan der være svindel omkring en virksomhed, der ender i konkurs. Men jeg har ikke set noget, som giver mig grundlag for at beskylde ham for det.
Du kan ikke bare kalde andre svindlere, fordi du er sur på dem. Beskyldninger kan få konsekvenser. I optagelsen nævner jeg tyve-femogtyve tusinde kroner som et muligt beløb i en injuriesag. Det er mit grove overslag, ikke et fast beløb, som automatisk følger af en bestemt kommentar.
Men min pointe er meget enkel: Tænk dig om, før du skriver den slags om et andet menneske.
Et selskab og dets ejer er ikke det samme
Et ApS eller et A/S er en selvstændig juridisk enhed. Selskabet kan have én ejer eller en masse ejere, som et børsnoteret aktieselskab har.
Det er væsentligt at forstå, at selskabet ikke bare er identisk med den person, som står i medierne og fortæller om det.
Når selskabet bliver erklæret konkurs, overtager en kurator behandlingen af konkursboet. Den tidligere ejer kan ikke længere frit bestemme over selskabets aktiver.
Kurator skal håndtere boet og varetage kreditorernes interesser. Det er dem, der har penge i klemme: Staten med skat og moms, leverandører og andre, som selskabet skylder penge.
Jeg bruger bagermester Hansen, som har leveret mel til pizzaerne, som et tænkt eksempel.
Vil du læse den generelle forklaring, har Danmarks Domstole en gennemgang af selskabers konkurs.
Det kan være mere værd at sælge forretningen samlet
En pizzakæde kan være mere værd som en samlet forretning end som en bunke enkeltdele. Du har navnet, restauranterne og en drift, som nogen måske kan føre videre.
Skiller du det hele ad, står du måske med nogle lejemål og noget inventar, som ikke indbringer særligt meget hver for sig.
Derfor forsøger man at finde en køber til de aktiviteter, der kan videreføres. I den her sag er min forståelse, at en investorgruppe med Gorm i har givet det bedste bud.
Jeg kender ikke investorerne og har ikke sat mig ind i alle aftalerne. Det vigtige i min forklaring er, at de skal komme med penge og købe noget fra konkursboet.
Det er ikke Gorm, som bare bestemmer, at han vil beholde forretningen. Boet bliver behandlet af kurator på vegne af dem, der har et krav mod det.
Havde en anden køber givet et bedre bud, kunne det have været en anden, som fik aktiviteterne. Det er ikke noget, der automatisk tilhører den gamle ejer.
Og et bedre bud kan betyde flere penge tilbage til kreditorerne. Hvis Gorm og investorerne ikke bød, måtte man finde den bedste anden løsning. Den kunne indbringe mindre.
Hvorfor hælder han ikke bare flere penge i det gamle selskab?
Udefra kan det se ud, som om nogen bare parkerer gælden og begynder igen. Men selskabet er gået konkurs, og ejernes investering i det kan være tabt.
Så kommer spørgsmålet: Hvorfor tager Gorm ikke bare flere af sine egne penge og redder det?
Jeg kender ikke hans private økonomi. Men man kan stå i en situation, hvor gælden er så stor, at flere penge måske bare forsvinder uden at redde virksomheden.
Han er også blevet ramt af coronanedlukningerne. Prøv at forestille dig, hvad det koster at have en kæde med omkring seksten pizzeriaer og cirka to hundrede medarbejdere, når omsætningen bliver ramt hårdt.
Der kom hjælp fra staten, og tak for den. Men efter min egen erfaring dækkede den langt fra alle omkostningerne ved at have en virksomhed gennem den periode.
Jeg nævner i optagelsen en gæld på omkring 32 millioner kroner i Gorms forretning, sådan som jeg havde forstået situationen på det tidspunkt.
Hvis en investor kom med 32 millioner kroner, og de alle gik til at betale gammel gæld, ville der stadig mangle penge til at drive virksomheden videre. Der ville ikke være nogen ordentlig buffer.
Sådan et regnestykke er svært at få en investor med på. Du ville også selv tænke dig grundigt om, før du satte dine penge i det.
Alternativet kan være, at det gamle selskab går konkurs, og at nogle af aktiviteterne bliver købt ind i et nyt selskab. Det kan være lettere at skaffe kapital til en forretning, som ikke begynder med hele den gamle gæld.
Det er selvfølgelig hamrende ærgerligt for dem, der taber penge. Det siger jeg ikke noget andet om.
Der er også regler imod misbrug
Jeg ved godt, at der findes mennesker, som åbner og lukker virksomheder og efterlader regninger igen og igen. Dem har jeg ikke meget tilovers for.
Men der er regler, som skal modvirke groft uforsvarlig forretningsførelse. Man kan blive pålagt konkurskarantæne og dermed blive begrænset i at deltage i ledelsen af virksomheder.
Det centrale er ledelsen. I optagelsen får jeg også blandet ejerskab ind i forklaringen, men konkurskarantæne er ikke i sig selv et generelt forbud mod at eje noget.
Der kan også i bestemte situationer blive stillet krav om sikkerhed, når en ny virksomhed skal registreres til for eksempel moms. Det er ikke bare frit spil uden nogen form for kontrol.
Min pointe er, at man skal skelne mellem en virksomhed, som misbruges, og en virksomhed, som trods arbejde og forsøg på at redde den ikke kan klare sine forpligtelser.
Leverandørerne skal man også kunne se i øjnene
Efter en konkurs er der leverandører, som er kede af det og har tabt penge. Hvad gør man så, hvis man skal arbejde videre i et nyt selskab?
Et nyt selskab med nye ejere og et nyt CVR-nummer overtager ikke automatisk alle krav mod det gamle selskab. De gamle krav skal behandles i konkursboet.
Men det betyder ikke, at man bare kan være ligeglad med leverandørerne.
Jeg ville forsøge at sætte mig ned med dem og tale om, hvordan et fremtidigt samarbejde kan fungere. Måske vil de gerne levere igen. Måske kan de gennem det nye samarbejde over tid tjene noget af tabet ind.
Det kunne for eksempel være, at man accepterer at betale lidt mere for melet, når forretningen er kommet på fode. Det er et eksempel på en mulig aftale, ikke noget, jeg ved, Gorm konkret har gjort.
Man kan heller ikke bare trække ti-femten millioner ud af det nye selskab og begynde at betale alle gamle tab. Hvis det vælter den nye virksomhed, har man endnu en konkurs, og medarbejderne står igen uden arbejde. Det giver heller ikke mening.
»Hvorfor lukker man ikke bare i tide?«
Det spørgsmål har jeg også set mange gange: Når du kan se, at forretningen går dårligt, hvorfor lukker du så ikke bare pænt og betaler alle?
Jeg kommer i tanke om den gamle historie om Michael Dell og Apple. Da Apple var i alvorlige problemer, mente Dell, at man burde lukke virksomheden og give pengene tilbage til aktionærerne.
Apple endte senere som en af verdens mest værdifulde virksomheder. Steve Jobs gik ikke konkurs med Apple i den historie, og jeg siger ikke, at Gorms Pizza bliver et nyt Apple. Jeg bruger det bare til at vise, at det ikke altid er åbenlyst, om en virksomhed kan reddes.
Hvis enhver virksomhed lukkede, så snart den kom i problemer, ville vi også miste nogle, som kunne være kommet godt videre.
Samtidig har du et ansvar for medarbejderne. Det er ikke bare en kontakt, du slukker.
Forpligtelserne stopper ikke, fordi omsætningen gør
En lille virksomhed uden medarbejdere og store aftaler kan være lettere at stoppe. En kæde med femten-seksten restauranter er en anden maskine.
Du har lejekontrakter, som du ikke bare kan træde ud af fra den ene dag til den anden. Du har leverandørgæld og lønforpligtelser.
Jeg bruger et regneeksempel med en medarbejder, der får 35.000 kroner om måneden og har seks måneders opsigelse. Så er der over to hundrede tusinde kroner i lønforpligtelse i opsigelsesperioden alene.
Det er et eksempel. De konkrete varsler og forpligtelser afhænger af ansættelsen. Også timelønnede kan have rettigheder og opsigelsesvarsler. Du kan ikke bare antage, at lønnen stopper, fordi du beslutter at lukke.
Hvis du først kan se, at det er helt galt, er der måske ikke længere likviditet nok til at betale alle forpligtelserne ved en ordentlig lukning.
Det er et tog, som allerede kører. Du kan ikke bare stoppe det og forvente, at alle regninger forsvinder.
Derfor kan man forsøge at trimme forretningen, hvis noget af den kan reddes. Jeg nævner, at nogle af Gorms restauranter var gået konkurs nogle måneder tidligere. Jeg forestiller mig, at det kunne være et forsøg på at skære de mest tabsgivende dele fra og redde resten. Men jeg kender ikke hans beslutninger indefra.
Jeg kender ikke hans regnskaber, men jeg har skrevet med ham
Jeg kender ikke Gorm personligt på nogen nær måde. Jeg tror, jeg har mødt ham en gang eller to ved et Røde Kors-arrangement og talt kort med ham.
Efter konkursen har jeg skrevet lidt med ham, fordi jeg synes, han fortjener moralsk opbakning. Mit indtryk er et menneske, som er dybt ked af det, flov og har knoklet for at redde sin forretning.
Jeg har et stort hjerte for iværksættere. Derfor bliver jeg indigneret, når folk oveni kalder ham svindler eller konkursrytter og begynder at fortælle, at hans pizzaer smager af lort.
Du behøver ikke kunne lide hans pizza. Men det er ikke det samme som, at hans pizza er dårlig for alle.
Det er lidt som en bøf. Hvis du gerne vil have den rare og får den gennemstegt, er det ikke din måde at spise bøf på. Andre foretrækker den gennemstegt. Det er smag.
Han har bygget en kæde med mange restauranter og stor omsætning. Der må være en del mennesker, som godt kan lide det, de får. Der er også mennesker i debatten, som skriver, at de elsker hans pizzaer.
Synes du, prisen er for høj, kan du vælge en anden pizza. Det betyder ikke, at prisen er forkert for alle andre. Måske er du bare ikke målgruppen.
At bruge konkursen som anledning til at håne hans produkt er efter min mening at gnide salt i et stort, åbent sår.
Husk også det, en iværksætter har bidraget med
Staten taber penge ved nogle konkurser. Men virksomheder betaler også skat, opkræver moms og skaber arbejdspladser i mange år.
Jeg har en mistanke om, at nogle af dem, som skriver de mest aggressive kommentarer om »mine penge«, ikke selv har så stor indsigt i, hvad en virksomhed faktisk bidrager med.
Har du skabt omkring to hundrede arbejdspladser og haft en virksomhed gennem mange år, har det også skabt værdi for samfundet. Jeg antager, at der har været overskud og skattebetalinger undervejs, men jeg har ikke gennemgået Gorms regnskaber.
Derfor kan jeg heller ikke gøre hans samlede nettobidrag op. Jeg synes bare, det er for snævert kun at se på tabet ved konkursen og glemme alle årene før.
En driftig person kan også inspirere andre til at blive iværksættere. Måske har nogen åbnet en pizzaforretning, fordi de har set, hvad han har bygget. Det giver dynamik og konkurrence.
Jeg har selv oplevet to konkurser
For mit eget vedkommende har jeg oplevet to konkurser i virksomheder. Jeg har også kostet staten penge. Det er omkring tyve år siden, og jeg husker ikke alle beløb præcist.
I den ene virksomhed havde vi leveret to løsninger til nogle statslige styrelser. Så kom der en ny regering, som nedlagde styrelserne.
Som jeg husker det, stod vi med arbejde for omkring fire-fem hundrede tusinde kroner, som vi ikke fik betaling for. Vi fik at vide, at de styrelser, vi havde lavet aftalen med, ikke længere eksisterede.
Jeg oplevede det som, at staten var en dårlig betaler og var pisseligeglad med os. Det er min oplevelse af den sag. Jeg havde tænkt, at når man arbejdede for staten, var man sikker på at få sine penge. Det var vi ikke i det tilfælde.
Det var ikke sjovt at stille sig op foran omkring seksten medarbejdere og fortælle, at virksomheden var gået konkurs.
En medarbejder stod og råbte, at jeg var en svindler. Han er faktisk en af mine gode venner i dag. Bagefter kunne han også se, at jeg ikke havde fået en krone ud af det. Vi mistede det hele.
Ledelsen købte aktiviteterne og fortsatte
Den administrerende direktør Bo og resten af ledelsesgruppen skrabede penge sammen og købte aktiviteter fra konkursboet.
De fortsatte virksomheden, og på tidspunktet for optagelsen fortæller jeg, at den stadig kører med omkring femten-seksten medarbejdere. Den har blandt andet arbejdet med søgemaskiner til offentlige hjemmesider, og jeg mener, at Folketingets hjemmeside stadig bruger en løsning fra dem.
Jeg valgte ikke at være med igen. Jeg var så slået ud af forløbet, at jeg ikke kunne magte en ny omgang. Jeg havde brug for en pause.
Men Bo og hans hold førte arbejdet videre, skabte arbejdspladser og betalte skat. Det er også en del af historien om en konkurs: Noget kan blive videreført og igen skabe værdi.
Vis lidt mere respekt for dem, der prøver
Jeg fortæller ikke alt det her for at sige, at alle erhvervsfolk er ordentlige. Der er også svindlere og humbugmagere i erhvervslivet. Selvfølgelig er der det.
Men de er ikke hele dansk erhvervsliv. Jeg tror også, at man skal huske, hvad sort arbejde og andre former for snyd koster, før man udpeger enhver konkursramt iværksætter som samfundets problem.
Mange af dem gør en kæmpe indsats, skaber arbejdspladser og bidrager til det samfund, vi nyder godt af.
Mit ønske er, at flere forstår mekanismerne og holder lidt igen med at skyde på mennesker, som prøver og har haft et hårdt nederlag.
Nu vil jeg ikke bruge mere af din dag på sagen. Hav en dejlig påske, få slappet af, og så er du klar til at give den gas igen på tirsdag.
Optaget 7. april 2023. Omtalen af Gorms Pizza, nedlukningerne og Martins egne konkurser gengiver hans kendskab, erindringer og holdninger på det tidspunkt. Beløb, medarbejdertal og eksempler er omtrentlige. Forklaringen om konkurskarantæne er præciseret i forhold til sondringen mellem ledelse og ejerskab.
Lyt til episoden
Det kan også være nyttigt at læse om forskellen på selskaber og personlig hæftelse. Dinero forklarer personlig konkurs.
