Thorborgs Dagbog · Episode 109 · 2. oktober 2025 · 39:05
Om mine nye klummer i Berlingske, AI i Dinero og teknologi i almindelige briller og øretelefoner. Augmented reality kan ændre hverdagen.
Lyt til episoden
Apple Podcasts – denne episode · Spotify · Amazon Music
Redigeret tekstversion af podcasten. Tal, planer og aktuelle begivenheder afspejler optagelsen i 2025.
Nogle gange går der to måneder mellem mine podcasts, og andre gange kommer der en to dage i træk. Det afhænger af, hvad jeg har lyst til at tale om. I dag handler det blandt andet om, at jeg har sagt ja til at skrive klummer i Berlingske, og om de briller, jeg faktisk optager denne episode med.
Jeg får jævnligt tilbud om at skrive fast, men plejer at sige nej. Jeg bryder mig ikke om forpligtelser, som låser kalenderen. Når jeg er med på TV 2 News eller Business Class, kan jeg melde ind på de datoer, som passer. En fast klumme er noget andet. Jeg har tidligere skrevet for blandt andre Erhvervsbladet, Computerworld og BT, men det er længe siden, jeg har sagt ja til den slags.
Da Mette Østergaard fra Berlingske skrev, blev jeg faktisk smigret. Jeg synes, hun har en utrolig skarp pen, og Berlingske er en avis, jeg har læst gennem mange år. Den ligger tæt på mine borgerlige holdninger. Det betyder selvfølgelig ikke, at jeg er enig i alt. Honoraret er ikke grunden til, at jeg gør det. Det er lysten til at være med og skrive noget, jeg synes er relevant.
Du behøver ikke være enig i hele pakken
Hvis man er hundrede procent enig med et parti, en person eller en ideologi, skal man måske kigge lidt indad. Jeg kan synes, at Donald Trump siger noget fornuftigt om Europas afhængighed af russisk gas, og samtidig synes, at han gør en masse idiotiske ting. Det behøver ikke være enten-eller.
På sociale medier prøver folk tit at putte mig i en bås. Hvis jeg siger noget kritisk om EU, tror nogen, at det automatisk gør mig til tilhænger af en bestemt person og alle vedkommendes holdninger. Hvorfor? Man må gerne have sine egne meninger om hver enkelt sag.
Jeg læser forskellige aviser og medier, blandt andre Berlingske, Bornholms Tidende, Zetland, Frihedsbrevet og Weekendavisen, og får også meget information fra andre kilder. Jeg danner ikke alle mine meninger ud fra én tv-udsendelse. Hvis nogen synes, at alt, hvad jeg siger, er klogt, bør de også undersøge det lidt nærmere. Jeg siger mange forskellige ting og rammer ikke rigtigt hver gang.
Omtale smitter af på mine projekter
Der kan være en pris ved at blive fast klummeskribent. Min erfaring er, at journalisterne på det pågældende medie derefter ringer mindre til mig som kilde. Måske sker det også denne gang. Jeg var ellers blevet ringet op ofte af Berlingske, og den omtale betyder noget.
Mit navn og min synlighed giver opmærksomhed til projekterne, jeg er med i: RenBåd, Capino, Saxis, Shup, Dinero og Klippen Hotel. Når jeg bliver omtalt, flyder noget af interessen videre til virksomhederne. Det er en del af min økonomi, og det lægger jeg ikke skjul på. Men nu har jeg lyst til at skrive, og det glæder jeg mig til.
AI hjælper mig med at skrive, men holdningerne er mine
Jeg har lavet et projekt i ChatGPT til klummerne og lagt mine bøger ind som materiale til min måde at skrive på. Jeg har beskrevet formatet og kravet om cirka 3.500 anslag inklusive mellemrum. Derefter har jeg dikteret mine tanker om emnet, mine holdninger og mine eksempler og brugt det som grundlag for et udkast.
Det første udkast blev for kort, selv om jeg havde givet kravet. Det er noget af det, som kan irritere mig ved AI: Den kan undskylde og fortælle, at den godt kendte instruktionen, efter at den har gjort noget andet. Hvis jeg beder om et bestemt format, skal den ikke selv beslutte, at halvdelen er bedre. Man skal kontrollere resultatet.
Er det snyd at få hjælp? Det synes jeg ikke. Holdningerne og historierne kommer fra mig. Jeg læser bagefter teksten, skriver den igennem og ændrer formuleringer, tilføjer noget og fjerner andet. Det minder meget om den måde, jeg tidligere har arbejdet med en PR-medarbejder på: Vi talte om emner, han fik mine tanker og anekdoter ud af mig, skrev et udkast, og så rettede jeg det.
Det er også naturligt at bruge medarbejdere, som er bedre end én selv til en opgave. I begyndelsen skrev jeg alle nyhedsbrevene i Dinero. Senere fik vi mennesker, som kunne gøre det godt og frigøre min tid til andre ting. Det ville være dumt ikke at bruge deres evner.
AI skal både skabe værdi og hænge sammen økonomisk
På tidspunktet for optagelsen arbejdede vi i Dinero med, hvordan vores nye AI-funktioner skulle prissættes. AI koster penge. Der er udviklere, drift og betaling for brugen af modellerne. Nogle af de mere omfattende opslag kunne koste flere kroner, og vi havde en gruppe brugere, som allerede testede funktioner fra det, vi arbejdede på som en virtuel CFO eller business coach.
Det skulle hjælpe kunderne med mere end almindelig bogføring. Men hvis en bruger laver mange kostbare opslag, kan vi ikke bare ignorere omkostningen. Derfor talte vi om særskilte abonnementer og priser, hvor betalingen følger den ekstra værdi og brug. Det er strategisk arbejde, som jeg synes er spændende.
Ikke alle har brug for den samme løsning. Nogle vil have det enkleste og billigste produkt, og andre vil have mere hjælp og flere muligheder. Det er lidt som transport: Man kan gå, cykle eller købe en dyr bil. Man skal vælge efter sit behov. Jeg synes selvfølgelig, at vi bygger noget rigtig godt i Dinero, men det betyder ikke, at alle har brug for hele pakken.
Jeg skal også ind til Shup, hvor jeg har en mindre ejerandel. På det tidspunkt havde omkring 500 virksomheder en webshop hos os. Min søster lever blandt andet af at sælge tomatfrø gennem sin shop. Mads har lavet Forsyninger.dk, hvor han sælger nødmad. En enkel løsning kan gøre det hurtigt at komme i gang, uden at man først skal lære at programmere eller ansætte en webdesigner.
Mads fik sin shop op at køre på kort tid og havde en omsætning på over 100.000 kroner året før, mens han gik i gymnasiet. Jeg husker hans fortjeneste som omkring 30 procent, men det er et omtrentligt tal fra samtalen. Det er jo rigtig fint for et lille projekt ved siden af skolen. Det behøver ikke være kæmpestort for at have værdi.
Jeg optager podcasten gennem mine briller
Jeg købte et par Ray-Ban Meta-briller i Københavns Lufthavn for omkring 2.000 kroner nogle uger før denne optagelse. Kort efter blev der annonceret en ny model med display. Sådan går det jo. Jeg har selv betalt dem og fået hverken rabat eller sponsorat.
Jeg brugte dem blandt andet ved et bryllup i Toscana. De kan tage billeder og video, og jeg kan høre musik eller podcast i dem. Det er faktisk ret smart at ligge ved en pool med solbriller på og samtidig kunne lytte. Nu prøver jeg at optage podcasten med mikrofonerne i dem.
Det er interessant, fordi teknologien begynder at ligne noget, man faktisk kan have på til hverdag. Brillerne ligner almindelige Wayfarer-solbriller. De vejer lidt mere, og stængerne er lidt tykkere, men det er ikke ubehageligt. Jeg oplever ikke, at folk går rundt og kommenterer, at jeg har særlige teknologibriller på.
Et lag af information oven på virkeligheden
Jeg har længe haft head-up-display i mine biler. Det viser hastighed og anden enkel information i forruden, så jeg ikke skal kigge væk på samme måde. Da jeg kørte i Jespers bil, som ellers ligner min, savnede jeg virkelig det display. Det er ikke livsnødvendigt, men når man har vænnet sig til det, mærker man forskellen.
Det er et enkelt eksempel på augmented reality: et ekstra lag af information oven på den virkelighed, man ser. I briller kunne det være navigation. I stedet for hele tiden at se ned på telefonen kan man få en lille besked om, at man skal dreje til højre om 20 meter.
Jeg forestiller mig også hjælp til at genkende mennesker. Det er et fremtidshåb, ikke en funktion, jeg siger, at mine briller allerede kan levere. Jeg er ansigtsblind og fandt først ud af omkring 50-årsalderen, at det var en reel vanskelighed. Før troede jeg bare, at jeg var uopmærksom. Jeg har meget svært ved at genkende ansigter, også medarbejdere, som har været hos os et stykke tid.
For nylig stod jeg på scenen til TechBBQ med en kvinde, jeg kendte fra gamle dage. Få dage senere mødte jeg hende til en filmpremiere og kunne ikke placere hende. Mit gamle trick er at sige, at det er længe siden. Så fortæller folk ofte noget, som giver mig et spor. Men hun sagde, at det da ikke var så længe siden, vi havde stået sammen til TechBBQ. Så faldt tiøren.
Det er pinligt, også selv om jeg ikke kan gøre for det. Jeg vil gerne genkende mennesker og huske vores samtaler. Hvis teknologi en dag kan hjælpe med et navn og lidt kontekst, kunne det gøre en stor forskel for mig. Hvordan det skal fungere med adgang og privatliv, er selvfølgelig en del af det, som skal løses.
Lyden kan også blive en del af den ekstra hjælp
Holger har næsten altid AirPods på. Når man kalder, at der er mad, ved man godt, at man nok skal ind på værelset og fange hans opmærksomhed. Jeg tror, vi kommer til at se mere teknologi, som bliver på kroppen og giver hjælp løbende, både i ørerne og foran øjnene.
For mig er støjreduktion allerede en stor glæde. Jeg kan gå ved Strandvejen eller sidde i et tog uden musik og bare nyde, at der er mere stille. Jeg forestiller mig også, at høreteknologi kan hjælpe med de frekvenser, man har sværere ved at høre. Hvilke konkrete funktioner der findes, afhænger af produktet, men retningen interesserer mig.
Apples Vision Pro er et helt andet og større produkt. Jeg har ikke selv brugt det nok til at vurdere det grundigt. Min tanke i denne episode er, at store headsets kan give mening til bestemte opgaver, men at almindelige mennesker næppe vil have tungt udstyr på hele dagen. Der skal flere omgange udvikling til, før det bliver lige så naturligt som et par almindelige briller.
Apples styrke er alt det, som allerede hænger sammen
Jeg tror, at teknologien efterhånden vil flytte ind i flere slags briller og blive mere almindelig. Der har været tilløb i mange år, blandt andet med Google Glass og andre tidlige forsøg. En idé kan være god, selv om den første version kommer for tidligt eller bliver markedsført forkert.
Apple har en stor styrke i sit økosystem af telefoner, ure, apps og udviklere. De kan komme senere med et produkt og stadig få stor opmærksomhed, fordi det kan arbejde sammen med så meget, som folk allerede bruger. Det er en af grundene til, at jeg tror, de får en vigtig rolle her.
Jeg var på tidspunktet for optagelsen ikke særlig imponeret over de AI-funktioner, jeg prøvede i en betaversion på min iPhone. Men det ændrer ikke ved, at Apple har et stærkt udgangspunkt. Hvis apps fra telefonen kan give mening i et ur, kan nogle af dem også give mening i briller eller øretelefoner.
Til løb kan det være tempo, puls, distance, intervaller og retning. Til en samtale kunne det være oversættelse. Jeg har prøvet lidt oversættelse i mine briller og syntes ikke, det var godt nok endnu. Jeg havde også bestilt de nye AirPods og ville prøve dem, når de kom. Det er altså mine oplevelser og forventninger fra oktober 2025.
Apple har også gjort det svært at skifte væk, fordi så mange ting spiller sammen. Hvis jeg skiftede telefon, ville andre produkter miste funktioner. Det er både en fordel ved deres system og en stærk forretning for dem.
Der bliver plads til nye virksomheder
Hvis du er iværksætter, synes jeg, det er nu, du skal undersøge, hvilke almindelige problemer den her teknologi kan hjælpe med. Det handler ikke kun om arkitekter, som går rundt i virtuelle huse, eller meget særlige arbejdsopgaver. Det kan være navigation, lyd, sprog og andre ting, vi møder hver dag.
Der kommer til at være mange funktioner, vi ikke har tænkt på endnu. Briller og øretelefoner kan gøre os bedre til nogle ting, vi ellers har svært ved, og give os information uden, at vi skal stoppe og tage telefonen frem. De mere fjerne idéer om direkte forbindelser til hjernen er næsten for surrealistiske at forestille sig. Jeg er mere optaget af det, vi allerede kan begynde at bruge.
Nu skal jeg til Shup og arbejde med, hvordan vi kan vokse fra nogle hundrede webshops til flere tusinde over de kommende år. Den plan har jeg ikke knækket endnu, men det skal vi nok få arbejdet med. Og forhåbentlig lyder denne optagelse gennem brillerne nogenlunde ordentligt.
