Er det nu også derfor???

Vrede i samarbejdet fik mig til at tænke over, hvor hurtigt vi selv kan gå i forsvar eller angreb. I oktober 2011 fortalte jeg om et projekt, hvor en vanskelig samtale blev lettere, da vi fik talt om noget af det, der lå bag.

Vrede i samarbejdet blev ikke løst ved at svare igen

Jeg havde oplevet en person som kort for hovedet og svær at samarbejde med. Flere i projektet var irriterede, og jeg blev bedt om at se på situationen.

Vi fik talt om udfordringer uden for arbejdet, og i min oplevelse kom der mere ro på. Det mindede mig om, at den synlige uenighed ikke altid fortæller hele historien.

At svare hårdt igen kunne give en kort tilfredsstillelse, men jeg mente ikke, at det gjorde os bedre til at løse opgaven.

Historien om det manglende chokoladekrymmel

Jeg fortæller også om en dygtig projektleder i Jubii, som blev vred over, at en af slagsene krymmel til vores softice var løbet tør.

Da vi talte videre, handlede min forklaring på situationen mere om en dårlig stemning, som havde spredt sig i virksomheden, end om selve krymmelet.

Det er min genfortælling og fortolkning. Jeg kunne ikke læse hendes tanker, og historien beviser ikke, at en klage altid dækker over noget andet.

Spørg ind og find en måde at komme videre på

Min opfordring var at tage samtalen mere konstruktivt: Hvad var der sket, og hvordan kunne vi få samarbejdet til at fungere?

Videoen indeholder også mine gæt om fremmede menneskers adfærd. De er ikke diagnoser. Det nyttige for mig var at holde igen med min egen vrede og undersøge situationen, før jeg konkluderede for meget.

Læs også om at holde igen med sin egen vrede.

Vrede i samarbejdet: Spørg, hvad der ligger bag

Jeg havde lige været ude at løbe, da jeg optog videoen. Det er tit på løbeturen, jeg får tænkt nogle gode tanker. Den her gang handlede de om mennesker, jeg samarbejder med: Partnere, medarbejdere, kolleger og egentlig også familien.

Forleden havde et af de projekter, jeg var involveret i, haft et samarbejde, der kørte dårligt. En person virkede irrationel, kort for hovedet og lidt usamarbejdsvillig. Alle parter var efterhånden røget op under loftet, og så blev jeg kaldt til.

Da jeg så på situationen, kom jeg hurtigt til at tænke på, at personen havde store familiemæssige udfordringer derhjemme. Da vi fik talt om dem, kom der mere ro på. Det var den oplevelse, der satte tankerne i gang.

Når nogen gør noget anderledes, end vi forventer, reagerer vi let på det, der ligger lige foran os. De er uvenlige, træffer en mærkelig beslutning eller fokuserer på noget, vi synes er åndssvagt. I en travl hverdag tænker man hurtigt: Hold kæft, en idiot. Hvorfor gør vedkommende sådan?

En hård bemærkning løser sjældent problemet

Den almindelige reaktion er at gå i forsvar eller angreb. Man bliver irriteret og siger noget hårdt tilbage. Over for en medarbejder kan det blive til: Du kan da se, det er anden gang, du laver den fejl. Sådan skal du ikke tale til andre.

Det kan føles tilfredsstillende i et sekund. Vi får afløb for vores egne aggressioner. Men problemet er jo ikke nødvendigvis løst bagefter. Den anden kan være endnu mere vred, og vi selv er endnu mere frustrerede.

Måske har vi også mistet temperamentet, råbt eller brugt skældsord. Den bemærkning, vi syntes var smart i øjeblikket, kan bagefter lyde ret plat. Så har vi udstillet os selv uden at få samarbejdet til at fungere bedre.

Det, jeg prøvede at sige, var derfor: Lyt ikke kun til ordene. Prøv også at finde ud af, hvorfor personen reagerer sådan. I mit konkrete eksempel var der problemer derhjemme, som efter min opfattelse påvirkede arbejdet, selv om personen selv sagde, at de ikke gjorde.

Jeg tror ikke, vi kan lukke omgivelserne helt ude, bare fordi vi er professionelle og afbalancerede. Når man kender mere af baggrunden, bliver det også lettere selv at slappe af og droppe skældsordene.

Så kan man tage samtalen konstruktivt: Skal du have mulighed for at få styr på det derhjemme og komme tilbage? Hvis vi stadig skal løse opgaven nu, hvordan gør vi det på en god måde? Skal vi have hjælp fra andre? Det var den slags konfrontation, jeg mente kunne bringe os videre. Læs også Min vej som leder om mine erfaringer med mennesker og svære samtaler i ledelse.

Otte slags krymmel og en meget vred projektleder

Et af mine sjoveste eksempler kom fra Jubii-tiden. En af mine allerdygtigste projektledere, en meget skarp pige, kom til mig og var vred over, at der ikke var mere chokoladekrymmel til softicen.

Vi havde softice og otte forskellige slags krymmel. Nu havde chokoladekrymmelet manglet i nogle dage, men de syv andre var der stadig. Nødder i forskellige varianter, farvede sprinkles og alt muligt.

Hvis jeg selv havde været i ubalance, kunne jeg godt have tænkt: Hvad fanden bilder hun sig ind? Hun får softice med otte slags krymmel, og fordi én slags mangler i fem dage, brokker hun sig. Så kunne jeg have eskaleret hele situationen, og alt kunne være eksploderet.

Men jeg vidste, hun var hammerende kvik, og jeg var ikke særligt stresset lige dér. Derfor sagde jeg, at det skulle jeg lige finde ud af. Jeg overvejede også den helt praktiske løsning: Hvorfor gik hun ikke bare over i Brugsen og købte noget? Det kunne hun jo, men det var ikke hendes job, og det svar kunne også have sendt samtalen galt af sted.

I stedet satte vi os ned og talte om, hvad der egentlig skete. Efter et stykke tid fandt vi frem til en dårlig stemning, som havde bredt sig i virksomheden, uden at jeg havde bemærket det.

Stemningen var begyndt et helt andet sted

Projektlederen sad på første sal. En anden person på fjerde sal havde haft en konfrontation med sin chef og var blevet meget sur. Den person var god til at kommunikere og sætte dagsordenen og havde gået rundt, blandt andet til frokost, og talt dårligt om virksomheden.

Min forklaring var, at stemningen havde spredt sig og ramt projektlederen. Hun havde gået og været vred i flere dage, og så forsvandt chokoladekrymmelet samtidig. Det blev det konkrete, hun kunne komme til mig med.

Jeg brugte historien til at vise, hvor irrationelle selv meget kloge mennesker kan virke, når følelserne spiller ind. Det, der foregår inde i os, ligger ikke som en åben bog, andre bare kan læse. Frustrationen kan komme ud et helt andet sted end dér, hvor den begyndte.

Det gælder også i trafikken og i køen

Jeg trak tanken videre til mennesker, der kører voldsomt i trafikken, ikke holder tilbage eller snyder foran hos bageren. Min måde at forstå det på var, at der måske lå personlige problemer eller mindreværdsfølelser bag. At nogen forsøgte at stive sig selv af ved at mase sig frem.

Jeg kunne selvfølgelig ikke vide, hvad der foregik inde i et fremmed menneske. Men hvis jeg tænkte på personen som en stakkel, der havde noget svært at tumle med, blev jeg mindre vred. Jeg fik mere ondt af vedkommende, og det gjorde situationen lettere for mig at håndtere.

Jeg ved godt, det kan være svært. Det kan det også være for mig. Men den lille ændring i min egen tanke kunne hjælpe mig til at lade være med at fare op.

Og den anden vej rundt: Hvis man gerne vil fremstå ressourcestærk, er det en god idé at holde tilbage i trafikken, lade være med at eksplodere, når nogen springer over i køen, hjælpe en gammel dame over vejen eller samle noget op, som en anden taber.

Der kom vi lidt omkring. Hav det rigtig godt. Jeg skal op i bad!

De bedste hilsner

Martin