Skal man kunne det hele?

Skal man kunne det hele som iværksætter? Det spørgsmål kom jeg til at tænke over i oktober 2011, efter at jeg havde fortalt om min modvilje mod at sælge ansigt til ansigt. Der kom mange reaktioner og gode råd. Men jeg havde faktisk allerede valgt, at lige den del af salget ikke skulle være min opgave.

Skal man kunne det hele, eller må man vælge sine styrker?

I videoen fra vores garage sale fortalte jeg, hvor svært jeg havde ved at stå og sælge mine egne ting. Det var ikke en overdrivelse. Jeg får nærmest krampagtige reaktioner, når jeg skal gøre det.

Bagefter skrev folk til mig om salgskurser, fobikurser og forskellige måder at komme af med den slags på. Jeg var selvfølgelig taknemmelig for, at de gerne ville hjælpe og komme med idéer. Det skulle der ikke være nogen tvivl om.

Men det var ikke, fordi jeg ikke vidste, at kurserne fandtes. Jeg havde ret tidligt sagt til mig selv: Nej, jeg gider faktisk ikke sælge på den måde.

Jeg har også været langt uden for min komfortzone

Nogle ville måske sige, at jeg bare ikke turde gå uden for min komfortzone. Men jeg havde faktisk gjort det. På et tidspunkt, hvor jeg var ved at gå konkurs, sad jeg og solgte i telefonen.

Der var jeg så skrækslagen for konkursen, at det lidt svarede til ikke at kunne svømme og så blive smidt i havet. Så prøver man for helvede alt, hvad man kan, for at holde hovedet over vandet. Det er ikke sikkert, det er kønt, men man gør forsøget.

Så det var ikke helt rigtigt, at jeg aldrig kunne presse mig selv til det. Jeg havde bare også en filosofi om, at vi måske ikke er skabt til at kunne alt.

Min bekymring var at miste noget andet

Jeg tænkte på, om min modvilje mod at sælge måske hang sammen med nogle andre egenskaber, jeg satte pris på. Hvis jeg lærte at undertrykke den følelse, jeg fandt så krampagtigt pinlig i salget, hvad ville der så ske med min fintfølelse i andre situationer?

Det var en bekymring, jeg havde, ikke noget jeg vidste. Jeg var bange for, at hvis jeg satte filtre op for ikke at mærke det pinlige, kunne de samme filtre måske gøre det sværere at forstå andre mennesker og markedet.

Jeg syntes selv, jeg var god til at læse forbrugerne, time ting og forstå, hvad folk gerne ville have, og hvad de ville betale for. De egenskaber anså jeg for at være mere værdifulde for mig end at kunne lukke et salg på en bestemt måde.

Jeg tænkte også på empati. Kunne jeg komme til at lukke af for noget, jeg ellers brugte til at mærke andre mennesker? Jeg vidste ikke, om der var noget om det. Det var bare sådan, jeg forestillede mig risikoen.

At pitche en idé er noget andet for mig

Jeg var jo i salgssituationer med jævne mellemrum. Jeg forklarede produkter og prøvede at få folk med på idéer, og det gik sådan set meget godt.

Men jeg var ikke typen, der til sidst sagde: Skal du have den røde eller den blå? Skal du have for 100.000 eller 200.000? Den måde at tage salget hjem på var bare ikke mig.

Det kunne godt være, at hele min forklaring om filtre var noget, jeg bildte mig selv ind, fordi jeg var bange og gerne ville have en god undskyldning for at lade være. Det sagde jeg også åbent. Måske var der noget om bekymringen, måske var der ikke. Jeg turde bare ikke rigtig tage chancen.

Et godt partnerskab består af forskellige styrker

Når alt kom til alt, gik det jo egentlig meget godt. Jeg havde gode partnere i de forskellige selskaber, jeg var med i, som var hammerende dygtige til at sælge. Det var en af deres styrker.

Jeg havde nogle andre styrker, som de ikke havde. Det var netop den forskel, der gjorde partnerskabet godt. Vi behøvede ikke være ens eller kunne præcis det samme. Læs også Iværksætter til jeg dør om mine erfaringer med at bygge virksomheder sammen med andre.

Måske kunne vi endda glæde os over, at der var ting, vi ikke var særligt gode til. Så kunne vi bruge energien på det, vi godt kunne lide og var gode til, frem for at gå rundt og tro, at vi skulle kunne det hele.

Det var min tanke dengang. Jeg ville også gerne høre andres input til den. Hav det godt. Vi ses om ikke så længe!