Tænk, tast, Tal..
Digital hygiejne handler for mig om at tænke, før du skriver. En vred mail eller et indlæg på nettet kan ende foran mennesker, du aldrig havde forestillet dig skulle læse det. Og når du er faldet ned igen, er teksten ikke nødvendigvis væk.
Jeg har berørt det før, men en sag her i september 2010 minder mig om, hvor let man kan skade sig selv, når man vil bevise, at den anden er en idiot.
Han ville udstille kunden, men udstillede sig selv
En programmør fremlagde i går en hel dokumentation om en kunde, som efter hans mening havde behandlet ham dårligt.
Men når jeg læste den, tænkte jeg: Ih guder. Jeg syntes faktisk, programmøren havde kvajet sig hele vejen igennem.
Han havde nedprioriteret kunden, selv om tilbuddet var accepteret. Han var sur over, at han kun havde fået 140 kroner i timen. Hvad havde kunden med det at gøre? Og han rettede stavefejl i kundens svar.
Det virkede barnligt på mig. Selvfølgelig er det dumt, at kunden nu er vred, og der kan blive en sag ud af det. Men det større problem er, at dokumentationen ligger offentligt på nettet.
Når nye kunder finder den, vil de måske tænke: Ham skal vi aldrig bruge. Han tror, han viser, hvor urimelig kunden er, men for mig viser han noget meget uheldigt om sig selv.
Vrede er en dårlig redaktør
Den slags ser jeg ofte på Amino og andre steder. Jeg nævner også folk, der skriver på Ekstra Bladets Nationen og kalder Dansk Folkeparti nazistiske svin og andre grove ting.
Jeg synes selv, de er nogle landsbytosser. Men derfra og til at skrive den slags beskyldninger er der et stykke. Det begynder at skurre for mig.
Du kan være vred og uenig uden at skrive noget, som bagefter kommer til at være et større problem for dig end for den, du ville ramme.
Det gælder også mails. Folk kommer til at sætte modtagere på kopi, sender en besked til en masse mennesker eller svarer de forkerte. Så står den private diskussion pludselig et helt andet sted, end de havde tænkt.
Min regel for digital hygiejne
Lad være med at skrive noget i en mail, på et debatforum eller andre steder, hvis det ikke kan tåle forsiden af en tabloidavis.
Jeg har selv gjort det. Helt sikkert. Og jeg har fået nogle ordentlige svedere på baggrund af det. Derfor prøver jeg i dag at tænke mig grundigt om.
Når jeg bliver vred, prøver jeg at sætte mig på mine hænder og lade være med at gøre noget. Den følelse, der får mig til at skrive nu, er måske væk senere. Men teksten kan blive ved med at stå der.
Det er ikke altid bare at bede om at få det slettet
Jeg har også fået en mail fra en fyr, som var blevet sur på et firma og havde svinet det til på Amino. Nu ville han have os til at slette det.
Jeg taler i videoen om injurier og nævner omkostninger på 20.000-30.000 kroner fra sager, jeg kender. Det er mine eksempler og min omtale i 2010, ikke en gennemgang af gældende regler eller en fast pris for en sag.
I det konkrete tilfælde vurderede vi, at det skrevne var ulovligt, og så slettede vi det. På den måde var det heldigt for ham, at indlægget faldt i den kategori.
Men jeg har også haft en anden, som bare ikke længere brød sig om det, han havde skrevet. Nu så det ikke så godt ud for hans firma.
Det er jeg mere kold over for. Jeg gider ikke bruge min tid på at slette ting, hver gang nogen fortryder, at de kvajede sig i øjeblikket.
Din fortid som nybegynder forsvinder ikke nødvendigvis
Det kan også være, man engang kaldte sig selv nybegynder og bad om hjælp. Senere synes man ikke, det er fedt, at kunderne kan se det.
Men Amino kan ikke bruge timer hver dag på at slette enkeltindlæg, fordi folk pludselig synes, de fremstår som amatører, eller fordi de fortryder en sviner til et firma.
Det er min holdning til, hvordan vi driver forummet på det her tidspunkt. Man må også lære at leve med det, man har skrevet.
Så tænk på det, før du taster. Det digitale dukker op på de mest ubelejlige tidspunkter. En mail skal kunne tåle dagens lys. Et indlæg skal være noget, du også kan tåle at se igen om 25 år.
Tænk også på, om dine børn eller børnebørn en dag skal læse det om deres far eller mor. Jeg nævner Internet Archive som endnu en påmindelse om, at ting på nettet kan blive gemt og dukke op igen.
Det er ikke en garanti for, at alt bliver arkiveret. Men min pointe er enkel: Regn ikke med, at din vrede tekst bare forsvinder, når du ikke længere har lyst til at stå ved den.
Læs også om mine tanker om åbenhed og ansvar.
Jeg ved jeg har berørt det før, men tænk dig nu om før du skriver…
Og ja, jeg taler af erfaring 😉
Ha’ en super weekend!
Dbh Martin
Så sandt er det. Det sammen gælder når folk taler til hinanden på arbejde, til møder i skolen, osv. De glemmer at man måske skal være samme med den person med svinder de næste 10 år, i arbejdstiden eller andet. Eller man får brug for folk senere. Ting kan ofte siges på en pæn måde, når man lige har vendt det lidt.
Jeg personligt mener man vinder lige så meget ved at lad den andens kommentar stå, alene. Andre folk kan også høre hvor dum vedkommende er. Det vinder man mindst lige så meget ved selv.
God weekend