1.2 millioner views på en weekend

Thorborgs Dagbog · Episode 88 · 24. marts 2025 · 27:45

Om sociale medier, en Zelenskyj-trøje og over en million visninger på en weekend. Jeg fortæller, hvorfor ærligt indhold virker bedre end en strøm af reklamer.

Lyt til episoden

Åbn episode 88 på Buzzsprout · Find flere episoder på skrift

Herunder finder du en redigeret tekstversion af podcasten. Tal, planer og omtale af aktuelle begivenheder er fra tidspunktet for optagelsen.

Hej og velkommen til Thorborgs Dagbog. Det er den 24. marts, og jeg sidder i min dejlige Audi, som jeg stadig er fuldstændig skudt i. Det er en e-tron GT RS, og jeg synes, den er fucking fed. Min svoger Jesper Buch har en magen til. Forskellen er, at han har et samarbejde med Audi, mens jeg selv har måttet betale. Der kan man se forskellen på vores brandværdi: Han taler pænt, går bedre klædt og har en skarp profil fra Løvens Hule, mens jeg mere er en gadedreng, der siger sgu og fanden. Så må man selv betale for sin bil.

Det har været nogle hektiske uger, men Jannie er heldigvis kommet så langt med sit knæ, at hun kan gå lidt rundt og tage en kop kaffe med sig. Det letter presset på resten af familien. Vi har også lige været fire dage i Istanbul, og som det ofte sker, når vi rejser, skete der noget vildt, mens vi var der.

Istanbul midt i politisk uro

Istanbuls borgmester var en af de store modstandere til Erdoğan og en mulig udfordrer til præsidentposten. Mens vi var der, blev hans universitetsgrad annulleret, og han blev anholdt. Folk i Istanbul tog det ikke ligefrem let. Vi så masser af politi og køretøjer til at håndtere uroligheder, og det havde været meget rart at vide lidt mere om, før vi tog afsted.

Jeg bryder mig ikke om den retning, Erdoğan har ført Tyrkiet i. Det er min vurdering, at landet er blevet mere religiøst og mindre frit, og det er ikke noget, jeg har lyst til at støtte med mine rejsepenge. Så Tyrkiet er sammen med USA og Ungarn kommet på listen over lande, jeg ikke har lyst til at rejse til foreløbig. Heldigvis er der mange andre lande at vælge imellem.

Jeg har været i omkring 65-68 lande, og jeg kan godt lide at se nye steder. Jeg er også glad for, at jeg nåede at opleve Rusland. Jeg sad på Den Røde Plads med blinis, kaviar og champagne, som kostede en mindre formue, men oplevelsen var det værd. Jeg kommer nok aldrig tilbage, sådan som verden ser ud nu.

En Zelenskyj-trøje satte gang i kommentarerne

Inden turen havde Jannie købt nogle sweatshirts, blandt andet en med Zelenskyj på brystet. Da hun viste mig den, sagde jeg bare tak og lagde den i en bunke, fordi jeg var helt oppe i mit eget arbejde. Det blev hun skuffet over, og det kan jeg godt forstå. Jeg var en selvoptaget røv, og det har jeg også sagt undskyld for.

Når der er noget, der brænder, kan jeg lukke resten af verden ude og blive enormt fokuseret på at løse opgaven. Jeg begynder at tænke kreativt, og så kan det hele køre rundt om natten, så jeg har svært ved at sove. Det er måske en af grundene til, at jeg får nogle ting gjort, men det betyder også, at jeg ikke altid er den fedeste person at være sammen med i de perioder.

På turen tog jeg sweatshirt'en på, og Jannie foreslog, at hun tog et billede af mig. Jeg lagde det på Facebook og X, og så gik der fuld smadder på. Jeg havde godt regnet med reaktioner, men ikke i det omfang. Der kom en masse støtte og også en masse meget vrede kommentarer, både fra russiske trolls og fra danskere, som så helt anderledes på Ukraine og Rusland end jeg.

Det er interessant at se, hvor mange af de samme mennesker der dukker op omkring helt forskellige konspirationsteorier. De kommer med videoer og forklaringer, der i deres øjne fastslår hele verdensordenen. Hvis jeg vil være med i diskussionen, skal jeg først se en video på tre en halv time, som jeg oplever som propaganda. Det gør det sgu svært at få en meningsfuld samtale.

På tidspunktet for optagelsen har billedet omkring 660.000 visninger på Facebook og omkring 130.000 på X. Det er ikke noget, jeg får penge for. Jannie havde købt trøjen, og jeg delte billedet, fordi jeg havde lyst og en holdning, jeg gerne ville stå ved.

Et opslag om søvn nåede også langt ud

I samme weekend lagde jeg en video op om min søvn. Jeg havde oplevet at blive vækket omkring en halv time efter, at jeg var faldet i søvn, og bagefter følte jeg mig næste dag næsten som med tømmermænd eller jetlag. Jeg bruger mit Apple Watch til at følge min søvn, og ud fra de målinger har jeg fundet nogle mønstre, som jeg forsøger at tage højde for.

Jeg oplever eksempelvis, at hvis jeg kommer meget senere i seng end klokken ti, går det ud over, hvor udhvilet jeg føler mig. Målingerne fra et ur er selvfølgelig et estimat, men de har fået mig til at kigge nærmere på mine egne vaner. Det syntes jeg var interessant at dele, fordi andre måske kunne få glæde af at undersøge deres søvn på samme måde.

Den video fik næsten en halv million visninger. Når jeg lægger opslagene sammen på Facebook, X og LinkedIn, er der omkring 1,2-1,3 millioner visninger over weekenden. Det er ikke det samme som lige så mange forskellige mennesker, men det er alligevel meget opmærksomhed.

Jeg føler en forpligtelse til at dele, når jeg finder noget, som andre kan bruge. Det var også derfor, jeg fortalte om mine erfaringer med testosteron og mit helbred. Derudover får jeg selv noget tilbage. Folk sender idéer, erfaringer og anbefalinger, og jeg har allerede fået et forslag til en bog, jeg glæder mig til at læse.

Din kanal skal være mere end en reklamesøjle

Når jeg deler noget, som folk finder interessant, giver det også opmærksomhed til det næste, jeg lægger ud. Vi havde eksempelvis et godt årsregnskab i Dinero, som ikke blev taget op af de store medier. Så gik jeg selv ud med historien på LinkedIn, hvor den fik flere hundrede tusinde visninger. Det var måske langt mere, end vi havde fået ud af en traditionel avisartikel.

Jeg tænker på sociale medier lidt som en gammeldags lysavis. Hvis der kun står reklamer på den, holder folk op med at kigge op. Det samme gælder en avis: Hvis den kun bestod af annoncer, ville ingen betale for at læse den. Derfor kan du heller ikke regne med, at folk bliver ved med at følge dig, hvis du hele tiden prøver at sælge dem noget.

Det gælder også, hvis det eneste, du sælger, er billedet af, hvor fantastisk du selv er. Det pæne tøj, den pæne familie og det pæne hus er ikke i sig selv særlig interessant. Det bliver først interessant, når folk kan mærke mennesket bag. Forestil dig en film, hvor du ikke har nogen følelser for hovedpersonen. Så er det jo ligegyldigt, hvad vedkommende laver.

Du skal give noget af dig selv. Fortæl også om det grimme, det kedelige og de gange, hvor du har dummet dig. Men det skal være ærligt. Hvis du sidder og konstruerer en historie om sårbarhed, fordi det står i din strategi, gennemskuer folk det. Det skal være noget, du faktisk mener og har lyst til at dele.

Det er også lettere at skabe den forbindelse som menneske end som virksomhed. Vi gør det godt i Dinero, og der er dygtige folk og penge bag, men alligevel kan jeg ofte skabe mere opmærksomhed personligt. En virksomhed vækker sjældent de samme varme følelser som et menneske, man føler, man kender. Og de negative følelser omkring Tesla handler jo også i høj grad om personen Elon Musk.

Del, når du har noget på hjertet

Det kræver tålmodighed at bygge et publikum. Jeg har brugt mange år på det. Men jeg synes også, man skal passe på med at gøre det til en maskine, hvor der absolut skal komme noget på bestemte dage og tidspunkter. Så risikerer indholdet at blive tyndere, fordi man sidder og skal finde på noget, man egentlig ikke brænder for.

Det har jeg selv oplevet som klummeskribent. I starten har jeg en masse, jeg gerne vil fortælle. Efter et stykke tid kan jeg mærke, at de bedste historier er brugt, og så skal jeg vælge mellem at stoppe eller begynde at levere en mere udvandet version af mig selv. Det sidste har jeg ikke lyst til.

Derfor kan jeg godt lide sociale medier og podcast. Nogle gange går der flere uger uden noget særligt. Andre gange kommer der fire-fem ting på en uge, fordi jeg er inspireret, har ekstra energi eller oplever noget, jeg gerne vil dele. Jeg bestemmer selv, og du kan som regel mærke, at det, jeg lægger ud, er noget, jeg er optaget af.

Du skal kunne stå på mål for din mening

Når du siger noget, kommer der også modstand. Under billedet med Zelenskyj-trøjen blev jeg kaldt alt muligt grimt. Det rører mig ikke særlig meget, og jeg svarer nogle gange lige så kontant igen. Så kan nogen blive overraskede over, at jeg ikke skriver pænt. Men hvis du selv går ind og sviner mig til, skal du ikke regne med, at jeg svarer med et smil, bare fordi jeg er en offentlig person.

Det er nok også en del af forklaringen på, at jeg ikke er den oplagte sponsorprofil. Jeg har sagt nej til gode beløb for at vise produkter frem, som jeg ikke havde lyst til at stå inde for. Jeg bruger Apple og bryder mig ikke om Microsofts styresystem. Så når nogen tilbyder mig penge for at sidde med deres tablet og fortælle, hvor dejlig den er, er det svært at få det til at hænge sammen med, hvad jeg faktisk mener.

Jeg er i en position, hvor jeg har råd til at sige nej, og det er jeg glad for. Rigdom for mig er også frihed: frihed fra tid og sted og frihed til at sige det, jeg mener, og vælge de ting, jeg har lyst til. Inden for loven og inden for den etik, som gør, at jeg kan se mig selv i spejlet dagen efter.

Hvis du ikke har lyst til at give noget af dig selv eller ikke kan holde til modstanden, skal du tænke over, hvordan du bruger sociale medier. Du behøver heller ikke være på dem alle sammen. Find det medie, der passer dig bedst, og få det til at fungere, før du går videre til det næste.

Min gode ven fra Feed Bistro har eksempelvis bygget en stærk tilstedeværelse på YouTube og er nu begyndt på LinkedIn. Det er en god måde at gøre det på: Start ét sted og få styr på det. Så har jeg også lige gjort ham en god gerning ved at nævne det, og måske kan jeg få et glas champagne næste gang. Så kan jeg også føle mig lidt som en af de unge, smarte influencere. Hav det fantastisk.