To tips til bedre netværk
Vedligehold dit netværk på en nem og hyggelig måde. I videoen fra 2012 deler jeg to ting, jeg havde brugt: personlige julehilsner og små beskeder med en relevant artikel.
Vedligehold dit netværk med en personlig julehilsen
Op mod jul satte jeg mig med julemusik, gløgg og brunkager og skrev til folk, jeg kendte. Jeg takkede for forretningen, venskabet eller et godt møde i løbet af året.
Det skulle ikke være en tekst, som bare blev kopieret til alle. Pointen var at vise, at jeg havde tænkt på den enkelte person og huskede noget fra vores relation.
En enkel mail kunne betyde mere end et standardjulekort. Jeg oplevede, at folk satte pris på, at jeg tog mig tid til at skrive noget personligt.
Send en artikel, når du tænker på nogen
Det andet trick kunne bruges hele året. Når jeg læste noget interessant, spurgte jeg mig selv: Hvem i mit netværk ville også have glæde af det?
Så sendte jeg en kort besked om, at artiklen havde fået mig til at tænke på personen. Der behøvede ikke være et salg eller en tjeneste, jeg ville have ud af det. Det var en måde at holde kontakten på.
Din tid er det personlige i beskeden
Jeg havde tidligere brugt en hel dag op mod jul på at skrive mange hilsner. Jeg fik både varme, godt humør og forretning tilbage. Det var min erfaring, ikke en bestemt effekt, alle kan regne med.
I videoen fortalte jeg også, at problemer med hænderne betød, at jeg ikke længere kunne skrive så meget. Men idéen var stadig den samme: Brug lidt tid på at vise, at du husker mennesket bag kontakten.
Jeg skulle engang kæmpe for at blive husket
Da jeg delte rådet i november 2012, sagde jeg også lidt provokerende, at jeg efterhånden havde fået et brand, så folk gerne ville kende mig. Sådan havde det ikke altid været.
I mange år havde jeg måttet kæmpe for at blive taget seriøst. Jeg skulle sætte et spor i folks hukommelse, så de huskede mig, når de ville købe mine produkter, lave forretning eller bruge deres netværk.
De personlige hilsner var et lille fif fra de år. Det var ikke noget særligt avanceret, men jeg havde selv haft rigtig meget ud af det.
Gør julehilsnerne til en hyggelig dag
Jeg foreslog at gøre det omkring den nittende, tyvende eller enogtyvende december. Køb gløgg og brunkager, og sæt julemusik på. Jeg nævnte Radio Soft, som spillede julemusik gennem december.
Så kunne man sidde og komme i julestemning, mens man gik sine kontakter igennem. Der skulle ikke være noget klippe-klistre. Hver besked skulle være til det menneske, der modtog den.
Jeg lavede et tænkt eksempel med "Kære Arne" og en tak for årets forretning. Man kunne nævne noget, personen havde sagt, eller noget om familien, som man faktisk huskede fra samtalen.
Det kunne lige så godt være en tak for venskabet eller en besked om, at det havde været hyggeligt at mødes til et bestemt arrangement. Nu var det snart jul, og jeg var kommet til at tænke på vedkommende. Mere behøvede der ikke stå.
Ingen fin julekortgrafik, ingen standardtekst og ikke noget tilfældigt Facebook-halløj. Bare en rar, personlig mail, hvor modtageren kunne mærke, at jeg havde tænkt på netop ham eller hende.
Tid var efter min mening den mest værdifulde valuta
Jeg var meget lidt imponeret af de fortrykte julekort, folk fik op mod jul. Jeg sagde groft, at de ikke betød en skid.
En personlig besked var noget andet. Folk vidste, at det tog tid at skrive den. Den indsats mente jeg var mere værdifuld end syv kroner til et kort med en nisse og et hyggeligt skæg.
Det kostede ikke fem flade øre at sende en mail, men man skulle give noget af sin tid. Det var netop pointen. Jeg oplevede, at næsten ingen tog sig tid til den slags, og derfor kunne en oprigtig besked gøre indtryk.
En artikel kunne være en anledning til at holde kontakten
Det andet råd brugte jeg stadig af og til: Når jeg læste noget interessant, kunne jeg tænke på, hvem det også ville være relevant for, og sende artiklen videre.
Mit eksempel var en mail til Peter: Jeg sad og læste den her artikel og kom til at tænke på dig. Måske kunne den være interessant for dig. Tak for sidst, det var skidehyggeligt.
Det kunne man gøre hele året. Man behøvede ikke vente på en højtid for at vise, at man huskede en relation.
Jeg fik både forretning og varme tilbage
Jeg havde tidligere afsat en hel dag op mod jul, omkring klokken ti til fem, til at sidde og hygge mig med hilsnerne. I videoen beskrev jeg det som omkring tre hundrede personlige beskeder og nævnte også fire til fem minutter pr. mail som et groft billede på tidsforbruget.
Det var mine omtrentlige erindringer om indsatsen, ikke en præcis tidsplan. Jeg oplevede, at der kom meget forretning ud af det, men også varme og godt humør.
Jeg ville gerne have gjort det igen. Men mine hænder var efterhånden så irriterende, at jeg kun kunne skrive omkring en halv time. Derfor var jeg holdt op med de store julemail-dage.
Det ændrede ikke min begejstring for idéen. Jeg håbede, at andre kunne få noget ud af den: Tag dig lidt tid, husk personen og skriv noget, der faktisk vedkommer jer. Flere af mine erfaringer med relationer og livet som iværksætter finder du i Iværksætter til jeg dør.
Læs også mine oplevelser med at sige tak og give andre et klap på skulderen.
De bedste hilsner
Martin
Det er nok ikke en helt dum idé…