Når man står midt i hverdagen og holder alle tallerkenerne i gang, kan det være svært at se, om man overhovedet gør de rigtige ting.
Man har travlt med at tømme badekarret med en teske. Så kommer der nogen og siger: “Måske skulle du kigge efter bundproppen?” Og man svarer: “Kan du ikke lade være med at forstyrre mig? Kan du ikke se, hvor travlt jeg har?”
Det er lidt den pointe, jeg har med hjem fra ferie: Tag en timeout. Kom på afstand af dit liv, og se, om der er en smartere måde at bruge det på.
Det er den 2. april 2024, dagen efter den store ha-ha-dag, hvor alle mulige finder på skægge ting til aviserne, som ikke passer. Jeg kan næsten ikke holde det ud. Men lad det ligge. Jeg er faktisk i et fornuftigt, afslappet humør efter ni dages ferie med drengene og Jannie.
Emma kunne ikke komme med denne gang
Drengene er femten og sytten, og de er skidesjove at være sammen med. Min søde datter på tyve kunne desværre ikke komme med. Det var smadderærgerligt.
Hvis du har fulgt med her, ved du, at hun var leder af en lille sushiforretning, indtil Letz Sushi lukkede, og medarbejderne blev fyret. Hun var selvfølgelig ked af det, især fordi hun lige havde købt en lejlighed.
Nu har hun fået arbejde i Lagkagehuset og er under oplæring. Det varer en måned eller to, afhængigt af hvor hurtigt hun kommer ind i det. Hun er sgu ret skarp, så jeg tror, det går hurtigt.
Derefter skal hun have ansvar for en butik et sted i Nordsjælland. Efter det, jeg har fået fortalt, kan der være mellem fjorten og tredive medarbejdere.
Det synes jeg er meget cool, når man tænker på, at hun er tyve og har sin studentereksamen. Hun har også arbejdet ved siden af skolen i flere år og fået mere og mere ansvar undervejs.
En god anbefaling kan åbne næste dør
Da hun blev ansat som leder i Letz Sushi, hang det blandt andet sammen med en anbefaling fra hendes gamle chef.
Det er noget af det bedste, man kan få med sig. Især som ung kan det være en rigtig god idé at få sådan en anbefaling på papir.
Jeg synes også, det er fedt at få anbefalinger ind på sin LinkedIn-profil. Så kan andre se, hvad mennesker, man har arbejdet med, siger om én.
Det er stadig lidt vildt at tænke på, at hun fik studenterhuen på, og at hun et år senere skal stå med ansvar for en hel gruppe unge medarbejdere og sørge for, at butikken fungerer.
Men alt det her handlede egentlig bare om, at hun ikke kunne tage med, fordi hun lige var begyndt på sit nye job. Så vi var fire på ferie.
Surfing, pingviner og kolde bølger
Vi havde en fantastisk ferie i Sydafrika og var blandt andet nogle dage i Cape Town.
Vi var opmærksomme på, hvor vi bevægede os rundt, og havde fået råd om at være forsigtige, især om aftenen. Vi brugte blandt andet tiden på at køre ud og se pingviner. Det var fantastisk.
Vi fik også surfundervisning. Alle fire var i vandet i halvanden time. Jeg havde aldrig prøvet at surfe før, og det var fandme sjovt.
Jeg kom lidt op på brættet. Drengene var noget bedre. Jeg hang lidt med i bremsen, men det var stadig en fed oplevelse.
Vandet var pissekoldt. Og så var der selvfølgelig tanken om hajer. Instruktøren fortalte, at der ikke var set nogen den dag, men også at det grumsede vand gjorde det svært for dem, som holdt øje fra land.
Der blev talt om overvågning, en alarm og om spækhuggere i området. Jeg skal ikke gøre det til en vurdering af, hvor sikkert det var. Jeg fortæller bare, hvad vi fik fortalt, og hvad der gik gennem mit hoved.
Tre døgn blandt dyrene i Kruger
Vi tog også ind i landet til Kruger National Park og brugte tre døgn på at se dyr. Det var fuldstændig mindblowing.
Vi sad i en stor, åben jeep med en tracker, som kunne kende dyrenes spor, og en chauffør og guide, som kørte os rundt.
På et tidspunkt sad vi omkring otte meter fra en løvinde med små unger. De lå og kiggede på os. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvor hurtigt sådan et dyr kunne nå hen til bilen.
Jeg så ikke nogen våben hos dem, der var med os. Så hvis hajerne havde givet mig lidt tanker, fik løvinden altså også pulsen op.
Det var min forestillingsevne, der gik i gang: Hvis hun pludselig ville noget med os, ville jeg ikke have meget at stille op.
Vi så også næsehorn, hanløver, zebraer og en masse andre dyr. Det var en fantastisk oplevelse.
Oplevelser fylder mere end ting i mine minder
Efterhånden som jeg bliver ældre, tænker jeg mere over, hvor meget oplevelser betyder.
Hvis jeg skulle vælge mellem dem og det materielle, ville oplevelserne trumfe. Jeg er heldigvis i en situation, hvor jeg ikke behøver at vælge. Det gør det selvfølgelig nemmere at sige.
Men når jeg kigger tilbage på mit liv, er det oplevelserne, som står klarest. At tage dykkercertifikat, paraglide i Alperne, prøve bungee jumping, tage på fede ferier, se dyr og smukke steder eller bare være sammen med familien.
Jeg kan da også huske de fire forskellige Porscher, jeg har haft. Men minderne om dem er ikke nær så varme som minderne om det, jeg har oplevet med gode venner og familien.
En dag med venner, jeg stadig kan grine af
Forleden var vi med til at åbne Grøften. Det var vanvittigt sjovt.
Vi havde blandt andre Anna Thygesen, min svoger Jesper Buch og vores gode ven Adam Price med, sammen med flere af vores søde og sjove venner.
Vi begyndte omkring klokken tolv og blev siddende til klokken seks. Vi drak os fuldstændig i hegnet og fortsatte videre bagefter.
Vi kom først i seng omkring klokken ét. Jeg var ikke rigtig menneske igen før efter et par dage.
Men jeg kan stadig grine af alle de idiotiske ting, vi sagde til hinanden, og alt det sjove, der skete.
Det er den slags oplevelser, jeg mener. En god frokost med venner, hvor man har det skidesjovt. Der bliver skabt minder. Det er en stor del af det, livet handler om for mig.
Hverdagen bliver let en lang række små ildebrande
Den anden gode ting ved ferie er, at man kommer på afstand af det hele.
I hverdagen står man tit i en slags whack-a-mole-situation. Der dukker hele tiden noget op, som skal klares.
Man står op, laver måske morgenmad til børnene, kommer på arbejde og prøver at gøre det godt. Så hjem og lave aftensmad. Der er et hus eller en lejlighed, som skal passes, og fritidsaktiviteter og alt muligt andet.
Man bliver lidt en kinesisk tallerkenkunstner. Familiens ve og vel, boligen, arbejdet, træningen og kosten. Man står og balancerer det hele.
Det er forståeligt, at fokus bliver kortsigtet. Tingene foran næsen skal jo gøres. Men det gør det også svært at se det større perspektiv.
Giv dig selv tid til at finde bundproppen
Derfor synes jeg, ferie er så vigtig. At komme væk hjemmefra og se sit liv lidt oppefra.
Er det smart at blive ved med at tømme badekarret med en teske? Kunne jeg finde bundproppen?
Der er også det gamle billede med at fælde et træ: Hvis du har tre timer, kan det måske betale sig at bruge en stor del af tiden på at slibe øksen.
Vi har en tendens til at stå og hamre løs med en sløv økse. Når nogen foreslår en anden måde, er vi for travle til at høre efter.
Man har ikke altid tid eller overskud til at træde tre skridt tilbage og spørge: Kunne jeg gøre det her smartere?
På ferie er der en mulighed for at gøre det. Måske skal jeg slibe øksen. Måske skal jeg spare op til en motorsav. Måske skal jeg bare holde op med at kæmpe med det samme problem på den samme måde.
Den ekstra bil kan koste den tid, den skulle spare
Lad os tage et tankeeksperiment. En familie har to biler, fordi det ellers er svært at nå arbejde, børn, fritidsaktiviteter og alt det andet.
Hvorfor har vi bil nummer to? For at spare tid og få hverdagen til at hænge sammen.
Men den koster også penge. Lad os i eksemplet sige 5.000 kroner om måneden, når forsikring, værditab, brændstof, skader og alt det andet er med.
Det er penge, som skal være der efter skat. I mit overslag siger jeg omkring 9.000 kroner i løn før skat for at kunne betale dem. Det konkrete beløb afhænger selvfølgelig af personens økonomi og skat.
Så kan man spørge: Hvor mange arbejdstimer bruger vi egentlig på at have den bil?
Jeg leger med en situation, hvor en person kunne gå fra 37 til 28 timer om ugen, hvis den ene bil blev solgt. Det ville frigive ni timer.
Det er et illustrativt eksempel, ikke et budget, som passer til alle. Og det kræver både, at man kan undvære bilen, og at man kan ændre sin arbejdstid.
Men tanken er interessant: Vi køber noget for at spare tid, og bagefter arbejder vi ekstra for at betale for det.
Hvad kunne de timer bruges på?
Måske kunne man cykle og få noget af sin motion på vej til arbejde. Så sparede man også noget af tiden i fitnesscentret.
Måske kunne man bruge de frigivne timer på videreuddannelse og med tiden få en anden økonomisk situation.
Det kunne også være at starte en virksomhed, være mere sammen med børnene, passe bedre på sig selv, læse eller fordybe sig i noget, man gerne vil lære.
Jeg siger ikke, at alle skal sælge en bil. Men jeg synes, man skal stille spørgsmål til det, man gør.
Vi er flokdyr og kigger meget på, hvad andre gør. Så kan man komme til at indrette sit liv på en måde, som virker selvfølgelig, uden at undersøge, om det faktisk passer til én selv.
Er det her egentlig det, jeg vil?
På ferie kan man måske se tingene klarere og spørge: Er det virkelig det her, jeg vil?
Det gælder også, når man er færdig med skolen. Jeg har sagt til mine børn, at de ikke bare skal tage den nemmeste løsning, uden at tænke over, hvad den skal føre til.
Jeg synes, det er fint med et sabbatår eller to, hvis det er det, man har lyst til og brug for.
Man behøver ikke lægge en plan for hele sit liv. Men man kan godt spørge, hvilke værdier man har, og hvad man gerne vil arbejde hen imod.
Jeg bruger billedet med en skumfidus: Vil du have den med det samme, eller kan du vente og få noget mere senere?
For mig er det en måde at tale om tålmodighed og retning. Mange af de ting, man gerne vil, kræver tid, frihed eller penge. Og det kan kræve, at man vælger noget fra nu for at få noget andet senere.
Et almindeligt job kan være en god del af en plan
Man kan for eksempel tage et job i et supermarked, fordi det er relativt let at få. Der er ikke noget galt med det arbejde. Jeg bruger det bare som et eksempel.
Spørgsmålet er, hvad man gerne vil med det.
Måske bor man billigt og sparer op til noget. Måske lærer man nogle færdigheder. Måske bliver man rigtig glad for arbejdet og vil udvikle sig inden for det. Så er der en mening med det.
Det kan også være et kontorjob eller noget helt tredje. Hvis man er tilfreds, er det fint.
Men hvis den ene dag bare tager den næste, man ikke er glad, og man heller ikke bevæger sig mod noget andet, så synes jeg, man skal stoppe op.
Ellers kan det blive en lang tur, hvor man bliver ældre, og hvor de muligheder, man gerne ville have brugt, stille og roligt bliver sværere at gribe.
Taxaturen gav mening, fordi jeg byggede noget ved siden af
Jeg kørte selv taxa om natten i weekenderne. Det var relativt hårdt arbejde.
Men det gav mening, fordi jeg kunne bruge mine vågne timer i løbet af ugen på at starte en virksomhed.
Så var taxaen ikke bare noget, jeg gjorde uden en retning. Den var med til at gøre noget andet muligt.
Det er den forskel, jeg prøver at sætte ord på: Hav en plan med, hvorfor du er dér, hvor du er, og hvad det skal føre til.
Det her er selve livet
Jeg kan godt mærke, at jeg stadig er lidt træt efter ferien. Jeg havde håbet at få pointen skåret skarpere, men jeg væver lidt rundt. Sådan er den her dagbog også.
Min afslutning er egentlig bare, at det er vigtigt at komme på afstand og se sit liv oppefra.
Ellers kan man ende i en trummerum, hvor den ene dag tager den anden. Og lige pludselig er det, vi kalder livet, gået.
Det er ikke en optakt til det rigtige liv. Det er selve livet.
Måske er det tid til at skifte gear. Tage en uddannelse om aftenen. Finde plads til et projekt. Undersøge, om den ekstra bil koster mere frihed, end den giver.
Tag et skridt tilbage og se, om du kan finde en vej ud af den trummerum, som æder dit liv en dag ad gangen.
Jeg håber, du fik en pointe eller to med. Jeg lover at prøve at gøre det lidt skarpere næste gang. Ha’ det rigtig godt.
Lyt til episoden
Optaget den 2. april og udgivet i podcastfeedet den 3. april 2024. Familieforhold og planer beskriver den periode. Bilregnestykket er et tankeeksperiment.
