Stress af…

Overblik over opgaver var mit fokus efter en samtale med en presset ven i november 2010. Jeg fortalte om nogle af de ændringer, jeg selv brugte, når aftaler, mails og projekter blev for mange.

Overblik over opgaver frem for kun at arbejde hurtigere

Jeg brugte billedet af at tømme et badekar med en teske uden at lede efter bundproppen. For mig handlede det om at undersøge, hvorfor opgaverne blev ved med at komme.

Kunne noget gives videre? Kunne et projekt afsluttes? Hvis de samme supportspørgsmål kom igen, kunne selve problemet måske ændres? Læs også Min vej som leder om mine erfaringer med at prioritere og fordele ansvar i en virksomhed.

Jeg begyndte med kalenderen

Jeg fortæller om at udsætte møder og bede om en tydelig dagsorden, før jeg sagde ja til nye. Jeg ville have bedre mulighed for at vurdere, hvad der faktisk krævede min tid.

Jeg så også på, hvilke projekter og aktiviteter jeg ønskede at fortsætte med. Jeg nævner nogle konkrete fravalg i Amino, som vi overvejede dengang.

Min meget kontante oprydning

I videoen kalder jeg min fremgangsmåde Operation Clean Table. Jeg ville have de løse ender på skrivebordet og i indbakken afsluttet og gøre plads til at tænke.

Jeg brugte meget bastante eksempler om at slette mails og smide papir væk. Det er min historiske beskrivelse af en arbejdsmetode, ikke en vurdering af, hvilke dokumenter andre kan undvære eller skal gemme.

Videoen indeholder også mine personlige antagelser om stress og massage. De er ikke en medicinsk forklaring eller en behandling. Jeg beskriver mine overvejelser i 2010 og dokumenterer ikke, at min vens problemer blev løst.

Læs også om at skabe plads til at tænke.

Historisk tak fra 2010: Tak til Endomondo for den gratis løbetrøje. Den oprindelige hjemmeside kan ikke åbnes ved denne gennemgang.

En løbetrøje, podcast og en presset ven

Først tak til Endomondo for den gratis løbetrøje. Jeg opfatter det som et løbecommunity og henviser i videoen til hjemmesiden, så man selv kan se mere. Måske kommer bukserne en dag, joker jeg.

Jeg minder også om, at mit talkshow dengang kunne findes på iTunes som podcast, på thorborg.tv som video og som MP3 til en smartphone eller MP3-afspiller. Det er de muligheder, jeg omtaler i 2010.

Jeg kører uden tag og nyder den dejlige aften. Derhjemme sidder du måske i dansk slud. Det har jeg døjet med i 37 år, så jeg driller lidt med, at du godt kan døje med det lidt endnu.

Omkring en time før videoen ringede en god ven. Han var pissepresset, havde fået musearm, sov ikke godt om natten og havde andre problemer. Han sagde, at folk rev i ham og ville en masse.

Min opfattelse dengang: Alt det, jeg ikke når

Jeg siger meget kategorisk i videoen, at jeg ikke oplever stress som noget, der kommer af at arbejde for meget, men af alt det, jeg ikke når. Det er min egen opfattelse i 2010, og jeg siger også, at andre kan være uenige.

For mig er det de ting, jeg har dårlig samvittighed over: Mails i indbakken, papir på skrivebordet og mennesker, der ringer. Følelsen af ikke at slå til er noget rigtig pis.

Jeg nævner motion og sund mad som noget, jeg selv gør meget ud af. Men samtalen med min ven handler især om, hvad han kan gøre ved sine opgaver. Mine udsagn i videoen er personlige erfaringer, ikke en medicinsk forklaring på hans symptomer.

Find bundproppen i stedet for at tømme med en teske

Vi prøver alt for ofte at tømme badekarret med en teske uden at give os tid til at finde bundproppen. Derfor foreslår jeg at sætte et par dage af til at undersøge arbejdet.

Hvad kan gives videre til andre? Hvad kan undværes? Hvis du har meget kundesupport, hvorfor kommer henvendelserne så? Er noget ikke lavet ordentligt?

I stedet for hele tiden at sætte plaster på såret kan du måske forhindre problemet i at opstå. Hvorfor får jeg de henvendelser, jeg ikke bryder mig om? Kan noget af det stoppes ved at ændre det, der skaber dem?

Du er ikke så uundværlig, som du måske tror

Måske har du engageret dig i for mange projekter. Så er det værd at lukke nogle ned.

Jeg bruger et meget hårdt billede i videoen: Hvis du ender på hospitalet i tre måneder, får du heller ikke lavet noget. Lad derfor være med at overvurdere, hvor meget verden afhænger af dig.

Jeg siger polemisk, at hvis du kreperede i morgen, ville 90 procent af det, du var involveret i, fortsætte, mens resten måske var ligegyldigt. Det er min provokation, ikke en beregning. Jorden holder ikke op med at dreje, fordi du trækker dig fra en opgave.

Se på det, du laver, og kom ud af det, du kan komme ud af, uden at miste de ting, du synes er sjove, eller dem, der giver den bedste omsætning.

Kunder og aktiviteter, vi ville vælge fra i Amino

Jeg nævner Tim Ferriss’ The 4-Hour Workweek som en bog med idéer til at få mindre at lave. Et eksempel er tanken om, at en mindre del af kunderne kan tage en stor del af tiden og gøre dig i dårligt humør.

Jeg bruger 20 og 80 procent til at illustrere det. Vælger du de belastende kunder fra, kan der blive tid til at analysere de bedste kunder og finde flere af samme slags. Tallene er en tommelfingerregel i min argumentation, ikke en opgørelse af enhver virksomheds kunder.

I Amino er vi på det tidspunkt ved at beslutte, at vi ikke vil have mere med det offentlige at gøre. Min oplevelse er, at deres bestillinger giver bøvl, at de betaler for lidt og for sent og ombestemmer sig mange gange. Jeg nævner også møder med en masse deltagere. Det er min meget kontante vurdering af vores erfaringer dengang.

Vi vil også droppe messer og lignende. De tager efter min vurdering for meget energi og giver for lidt sammenlignet med mere Google AdWords og andre aktiviteter online.

Operation Clean Table begynder i kalenderen

En af de ting, jeg synes virker allerbedst på mig, er det, jeg kalder Operation Clean Table.

Jeg begynder med møderne i kalenderen og aflyser mere eller mindre dem alle. Jeg joker med en undtagelse, hvis dronning Margrethe kommer for at give mig en stor guldorden. Det kunne være sjovt, og måske kan hun ikke en anden dag.

Ellers skriver jeg til folk, at jeg er for presset og ikke kan overskue det, så vi må udsætte mødet på ubestemt tid.

Jeg vil også have en præcis dagsorden. Kan folk ikke levere den, gider jeg ikke mødet. Interesserer dagsordenen mig ikke, får de heller ikke et møde. Jeg siger i videoen, at det kan fjerne en meget stor del af møderne, fordi folk ikke gider lave dagsordenen.

Min provokerende måde at rydde indbakke og skrivebord på

Dernæst går jeg mailsene igennem én efter én og prøver at give brugbare svar. De mails, jeg er i tvivl om, siger jeg, at jeg sletter.

Det er småprovokerende, det ved jeg godt. Min erfaring er, at mange af afsenderne har glemt beskeden eller løst problemet på anden måde. Jeg bruger igen 80 og 20 procent som mit grove billede: De få, der stadig har brug for noget, skal nok vende tilbage.

Så har jeg efter min opfattelse mere styrke og overskud til at tage mig af dem, selv hvis nogle er mere irriterede, fordi de ikke har fået svar.

Jeg beskriver samme kontante oprydning på skrivebordet. Der skal ikke ligge et eneste stykke papir tilbage. Det, jeg ikke kan ekspedere, siger jeg, at jeg smider ud. Nogle ting kommer tilbage, andre gør ikke, og så kan jeg håndtere det, der faktisk kræver mig.

Det er en historisk beskrivelse af min egen arbejdsmetode, ikke en vurdering af, hvilke mails eller dokumenter andre er forpligtede til at gemme. Pointen i min fortælling er at få de løse ender væk: Aflys, svar, afslut og ryd op.

Massage gav mig ro til at tænke

Jeg foreslår at lukke sig inde i tre-fire dage og få tingene gjort. Derefter nævner jeg halvanden times massage en gang om ugen, hvis der er råd til det. Måske en plovmand om ugen, som jeg siger dengang.

At ligge og få nusset og masseret skuldre og ryg og slappe af giver mig gode tanker. Det er dér, jeg kan få øje på bundproppen i badekarret i stedet for at blive ved med den fucking teske.

Det er min oplevelse af afslapning. Jeg dokumenterer ikke, at massage behandler stress eller min vens problemer.

Han fandt en årsag efter ti minutter

Min ven skrev en mail omkring ti minutter efter samtalen og var begejstret. Han havde allerede fundet en af årsagerne til nogle af problemerne i hverdagen, fordi han havde lænet sig lidt tilbage og tænkt.

Jeg udtrykker i videoen stor optimisme om, at han i næste uge kunne få reduceret arbejdet, få massage og få mere overskud. Jeg nævner endda 35 procent. Det er mit håb og min forventning på det tidspunkt, ikke et efterfølgende målt resultat.

Det, jeg selv tager med, er behovet for at stoppe op og kigge på, hvorfor opgaverne bliver ved med at komme. Nogle gange er det dér, jeg finder en vej videre.

Dbh Martin