Thorborgs Dagbog · Episode 56 · Optaget 26. april 2024 · 12:16
Det er den 26. april. Nogle kalder dagen Store Bededag. Hos mig hedder den Store Badedag. Jeg gider ikke, at regeringen fjerner en helligdag, så mine medarbejdere har fortsat fri med fuld løn. Og så laver vi lidt sjov ud af det.
Jeg vender tilbage til dagen og lidt om PR om et øjeblik. Først vil jeg fortælle om en Ferrari, jeg kørte bag ved i går. Den satte nogle tanker i gang om teknologi, status og det, vi egentlig betaler for.
En Ferrari på Strandvejen
Jeg bor på Strandvejen sammen med min kone og vores børn. Lad mig sige det sådan: Der vækker min bil ikke opsigt. Det er heller ikke derfor, jeg har købt den. Jeg har stadig min Audi e-tron GT RS, og jeg synes simpelthen, den er superlækker.
For mig er det den smukkeste elbil. Det er en flot bil, som er elektrificeret. Den har ikke mærkelige sidespejle, en underlig bagende eller alt muligt andet. Den står bare skarpt og rent. Den slags design er tyskerne gode til, selv om franskmændene og italienerne også kan være med.
I går kom jeg så kørende bag en Ferrari. Jeg ved ikke, hvilken model det var. Den så relativt ny ud, og der sad en midaldrende mand med flotte solbriller, som så meget tilfreds ud. Han spejdede ivrigt ud ad ruderne, som om han ville sikre sig, at alle så ham.
Fred være med det. Når man har givet så mange penge for en bil, skal man sgu også have lov til at flashe den lidt.
Du kan lære noget af mennesker, der gør sig umage
Jeg har lidt den samme holdning, når jeg ser en mand eller kvinde, der er veltrænet og markeret. Min kone og jeg er ikke nødvendigvis enige om, hvad der ser godt ud. Men har du stået i fitnesscentret i årevis og gjort dig umage, synes jeg også, du har fortjent et beundrende blik.
Sådan har jeg det med mennesker, der virkelig bliver dygtige til noget. Det gælder også, selv om jeg ikke selv ville bruge min tid på det, eller synes, det er særlig interessant. Der er noget spændende ved mennesker, der gør sig umage.
Jeg bliver aldrig lige så ekstrem som nogle af dem. Men jeg tror altid, vi kan lære noget af de ekstreme. Jeg ser det som et tag selv-bord. Hvordan træner du? Hvad spiser du? Hvilke vaner har du? Så kan jeg tage enkelte ting og tænke: Det dér kunne jeg faktisk godt få ind i min hverdag.
Det kan være en måde at tilberede grøntsager på eller en lille ændring i træningen. Jeg behøver ikke kopiere hele personens liv. Jeg kan tage det, der passer til mig, og stadig få min egen hverdag til at hænge sammen.
Det gælder også iværksættere og investorer. Jeg har læst en masse om Warren Buffett, fordi han fascinerer mig. Jeg ender ikke som Warren Buffett, men jeg kan måske blive ti procent bedre til at gøre nogle ting. Det kan også gøre en forskel i mit liv.
Hvornår bliver en ny bil til gammel teknologi?
Tilbage til Ferrarien. Min kone og jeg kiggede på hinanden, og vi vidste godt, hvad den anden tænkte. Selv om bilen var ny, virkede den på en måde gammeldags.
Jeg ved ikke, hvad den kostede. Vi gættede på flere millioner, men det var et gæt. Det var ikke en gammel bil. Alligevel får jeg lidt den samme fornemmelse, når jeg hører dens benzinmotor, som når nogen kører op og ned ad Strandvejen i en Ford Mustang fra 1965.
Det er ikke for at svine veteranbiler til. Jeg får bare en fornemmelse af entusiasme for noget fra fortiden. Måske er det lidt hårdt at kalde en ny Ferrari en veteranbil. En entusiastbil er nok et bedre ord.
Og hvis jeg lyder lidt forpustet, er det fordi, jeg lige har taget 133 etager på trappemaskinen. Så er det altså luksus at sætte sig ind i en bil med ventilation i sæderne.
For mig er benzinbilen gammel teknologi: Den støjer, og jeg oplever den som ineffektiv sammenlignet med elbilen. Og accelerationen er ikke længere noget, en dyr sportsvogn har monopol på.
For ti år siden kunne man måske imponere med, at ens Ferrari kom fra nul til hundrede på omkring tre og et halvt sekund. Men den slags acceleration kan man også få i en elbil til en brøkdel af prisen. Min pointe er, at manden i Ferrarien kan møde en helt almindelig folkeskolelærer i en Tesla Model 3 Performance, som kan give ham kamp til stregen.
Så hvis du har købt bilen for at være hurtigere end alle andre, bliver argumentet udfordret. Hvorfor har man så en Ferrari? Måske fordi den er smuk. Måske fordi den har et bestemt image. Det synes jeg er fair nok.
Du kan også sige: Jeg er så rig, at jeg kan bruge en masse penge på noget, bare fordi jeg har lyst. Fint. Jeg synes bare, argumenterne ændrer sig. For mig vejer elbilens komfort og teknologi tungere. Men hvis du synes, Ferrarien er flot, og du gerne vil vise den frem, så gør det.
Ferrari kan ende som et Rolex
Jeg går med Apple Watch. Jeg har også et Rolex, men jeg gider som regel ikke gå med det. Mit Apple Watch er langt mere brugbart for mig. Jeg bruger det til mange forskellige ting og er virkelig glad for det.
Alligevel er der stadig et marked for Rolex. Mange mennesker bruger et ur som statussymbol. Derfor siger jeg heller ikke, at Ferrari nødvendigvis mister sit marked. Jeg tror måske, Ferrari ender som en dyr version af Rolex.
Det handler ikke kun om det praktiske formål. Du kan se klokken på din telefon, men du kan stadig have lyst til et dyrt ur. På samme måde kan du købe en dyr bil, selv om du kunne få dækket dine transportbehov på en anden måde. Og jeg tror, den forskel bliver endnu tydeligere, hvis bilerne bliver selvkørende.
Jeg tænker på en påfugl med sin enorme fjerpragt. Den bærer rundt på noget, der ser temmelig upraktisk ud. Men det sender et signal: Se, hvor stærk og overlegent udrustet jeg er. Jeg kan ovenikøbet slæbe rundt på alt det her.
Jeg tror, mennesker også bruger den slags signaler. Og derfor tror jeg, der fortsat vil være et marked for Ferrarier.
PR starter med, at du bygger et ry
Jeg lovede også lidt om PR. Hvordan kan det være, at vores Store Badedag ender på forsiden af Finans? En del af forklaringen er selvfølgelig, at jeg gennem årene har opbygget et ry.
Det kan du også begynde på, hvis du gerne vil være kendt inden for et bestemt område. En ret enkel måde at komme i gang på er at følge danske journalister på Twitter, som nu hedder X. Jeg følger selv en del journalister, og du kan også finde nogle af dem gennem min liste.
Så skal du begynde at skrive noget klogt. Start en blog, for eksempel i WordPress, eller brug LinkedIn. Det afgørende er, at du udgiver noget, du kan linke til.
Skriv klummer. Når du har skrevet en, du synes er rigtig god, kan du sende den til dagbladene. Regn ikke med, at de tager den første gang. Det tager tid at bygge op.
Del den også på X med en god overskrift og en introduktion, der giver folk lyst til at læse. Og så gentager du det. Forhold dig til forskellige ting, men tænk over din målgruppe: Hvem vil du ramme? Hvad vil du gerne opnå? Hvad er din ekspertise?
Du skal være tålmodig. Når du følger journalister, begynder nogle måske at følge dig tilbage. Andre deler dine indlæg. Langsomt bygger du ekspertise og et personligt navn op inden for det felt, du gerne vil være kendt for.
Gør det nemt for journalisterne at ringe
På et tidspunkt begynder journalister måske at ringe til dig. Sørg derfor for, at dit telefonnummer er nemt at finde på dine professionelle profiler. Og tag telefonen, når den ringer.
Journalister gider ikke nødvendigvis ringe mange gange. Især ikke hvis du endnu ikke er særlig kendt. Så må du arbejde dig videre derfra.
Hvis du kan skrive nogenlunde fornuftigt, har en brugbar mening og forstår din målgruppe, tror jeg, du kan blive en af de eksperter, medierne citerer. Det kan godt tage tre til fem år at bygge op. Det tog også tid for mig.
Nu vil jeg nyde min Store Badedag. Jeg håber, du også har fri. Og hvis ikke, får du her min lidt provokerende opfordring: Gør oprør, gå på café, spis et stykke smørrebrød med røget laks, drik en fadøl og send din varmeste langfinger i retning af Christiansborg.
Hav en rigtig god dag. Love you.
Indlægget bygger på en podcast optaget 26. april 2024. Vurderinger af biler, teknologi og medier er mine overvejelser på det tidspunkt.
