Skole hele året

Skole hele året var en idé, jeg fik lyst til at vende i en video fra januar 2014. Hvorfor skulle alle børn og familier holde ferie på næsten samme tid? Jeg tænkte på, om en skole med åbent gennem året og mere fleksible ferier kunne passe bedre til det samfund, vi levede i.

Skole hele året som et spørgsmål til de gamle vaner

Med jævne mellemrum blev der talt om lærernes ferie og om, hvor længe skolerne var lukkede. Sommerferie, efterårsferie og alle de andre perioder. Jeg kom til at tænke på, hvor meget af den rytme der var arvet fra et andet samfund.

Min forklaring dengang var, at noget af skoleårets tilrettelæggelse hang sammen med landbruget og industrien. Jeg talte om børn, der skulle hjælpe med høsten og andet arbejde, og om fabrikker, der lukkede ned. Jeg sagde også, at jeg ikke kendte sommerferiens historie præcist.

Uanset den nøjagtige historie var mit spørgsmål, om de udfordringer, ordningen havde skullet løse, stadig var de samme. Jeg syntes, vi skulle undersøge, om skolernes åbningstider afspejlede nutidens samfund eller nogle meget gamle behov.

Familierne kunne vælge ferien sammen

Jeg foreslog ret provokerende, at skolen kunne være åben 365 dage om året. Selvfølgelig med undtagelser som jul, nytår og helligdage, ligesom i resten af samfundet. Tanken var ikke, at et barn skulle møde hver eneste dag.

Jeg forestillede mig, at ferien i højere grad blev fordelt over året. Børn og forældre kunne sammen finde ud af, hvornår de ville holde fri, frem for at alle skulle have den samme lange sommerferie.

Jeg talte om fem-seks ugers ferie som sammenligning med det arbejdende samfund. Det var min idé til en anden indretning, som selvfølgelig både ville have fordele og ulemper.

Jeg håbede på mindre pres på vejene

En af de fordele, jeg forestillede mig, handlede om trafik. Vi brugte mange penge på at udbygge veje og anden infrastruktur. Samtidig kunne der være et voldsomt pres, når alle skulle gennem Danmark på sommerferie.

Hvis familierne kunne fordele ferierne mere frit, kunne nogen vælge at rejse om efteråret i stedet for at holde en lang sommerferie. Mit eksempel var en familie, der hellere ville til Florida på det tidspunkt.

Jeg tænkte, at det måske kunne udjævne noget af presset på både veje og kollektiv trafik. Så kunne vi bruge den infrastruktur, vi allerede havde, bedre og måske få mindre behov for at udbygge den.

Det var en mulig gevinst, jeg så for mig. Jeg havde ikke regnet på, hvor stor effekten faktisk ville være.

Ferierne kunne måske også blive billigere

Jeg havde også rejsepriserne i tankerne. Som børnefamilie kunne man opleve, at en ferie kostede spidsen af en jetjager, når alle skulle af sted i efterårsferien, påsken eller de andre fælles ferieperioder.

Min forventning var, at mere frihed til at vælge tidspunkt kunne mindske det problem. Familierne kunne lægge ferien, når det passede dem, og der kunne måske være andre besparelser eller bedre udnyttelse af ressourcerne.

Det var en af grundene til, at jeg syntes, idéen var værd at diskutere. Jeg fremlagde ikke en færdig model for rejsemarkedet eller for skolen.

Jeg vidste godt, at undervisningen ville kræve en anden indretning

Det oplagte spørgsmål var, om skolerne kunne administrere, at elever var væk på forskellige tidspunkter. Jeg sammenlignede det med arbejdspladser, der havde måttet omstille sig fra fælles industriferie til drift gennem året.

Selvfølgelig var der stadig virksomheder, som lukkede samlet. Men mange andre var i gang hele året. Jeg tænkte, at man også dér på et tidspunkt havde måttet finde ud af, hvordan ferierne kunne fungere uden at stoppe alt.

Jeg mente ikke, at udfordringerne i skolen skulle få os til at opgive idéen på forhånd. Vi måtte se på, om skolen kunne indrettes anderledes.

Hvis matematiklæreren var på ferie i 14 dage, kunne man måske koordinere med de andre lærere eller have en emneuge med et andet indhold. Det var et eksempel, jeg kastede ud, ikke en gennemarbejdet undervisningsplan.

Jeg sagde direkte, at jeg ikke kunne forklare præcis, hvordan det skulle ske. Min pointe var, at en gammel ordning godt måtte udfordres, selv om løsningen endnu ikke var færdig.

Måske skulle vi også diskutere, hvor meget ferie børn behøvede

Når der blev talt om, at eleverne skulle begynde tidligere i skolen, tænkte jeg også på den anden mulighed: Måske kunne man i stedet kigge på mængden af ferie.

Jeg remsede sommerferien, efterårsferien, vinterferien, helligdage og andre lukninger op og gættede på, hvor mange uger det samlet kunne blive. Jeg havde ikke et præcist regnestykke, men spurgte, om alt det var nødvendigt.

Jeg håbede, at mere undervisning måske kunne gøre eleverne klogere. Jeg forestillede mig også, at en ferieordning, der lignede resten af arbejdsmarkedets mere, kunne dæmpe diskussionen om lærernes ferie.

Skolen måtte gerne afspejle det samfund, vi levede i

Til sidst skruede jeg op for tanken om trafikbesparelser og jokede med, om man måske ligefrem kunne give noget vejareal tilbage til landbruget. Det var min måde at forestille mig mulighederne på.

Mit grundlæggende spørgsmål var, om vi kunne gøre noget bedre ved at tænke skolens åbningstider og ferier på en ny måde. Mindre trængsel, bedre udnyttelse af det, vi havde, og mere frihed for familierne var blandt de fordele, jeg håbede på.

Det var min idé og mine overvejelser i januar 2014. Jeg ville have skolen til at afspejle det samfund, vi andre levede i, og syntes, at de gamle vaner fortjente et grundigt kig.