Så sagsøger jeg….

En retssag kan koste langt mere, end man forestiller sig, både i penge, tid og overskud. Derfor bliver jeg bekymret, når en iværksætter siger: Så lægger jeg sgu bare sag an. Det lyder som en hurtig måde at få sin ret på. Mine egne erfaringer har lært mig, at det kan være en meget lang og dyr vej.

Jeg er på en tur i Danmark her i april 2010 og har lige været sammen med en ven, som er medejer af en virksomhed. Det var vores samtale, der fik mig til at tage emnet op.

Min ven står med et problem med sine partnere

Som min ven fortalte det, havde hans partnere glemt at betale forskellige regninger og trukket penge ud, som de ikke skulle have trukket ud, for at redde nogle af deres andre forretninger. Det var en masse pis og papir, og for ham kunne det i værste fald betyde, at han kom til at stå med gæld.

Det er selvfølgelig ikke særlig morsomt. Vi talte om, hvad fanden man så gør. Han overvejede at lægge sag an, og det fik os ind på, hvad sådan en beslutning egentlig kan føre med sig.

Jeg er ikke juridisk ekspert og skal ikke begynde at vejlede folk om jura. Det her er mine tanker ud fra de ting, jeg selv har været igennem. Jeg kan heller ikke redegøre præcist for alle trin i en retssag. Men jeg ved, at det ikke er så enkelt som bare at ringe til en advokat og vente på pengene.

En retssag er ikke en hurtig bestilling af retfærdighed

Jeg tror, mange forestiller sig følgende: Der er gjort mig uret. Jeg ringer til en advokat. Så går der ikke særlig lang tid, før jeg får min ret og min erstatning. Modparten betaler sagsomkostningerne, og når advokaten har fået lidt, har jeg mine penge igen.

Hvis det er sådan, man tænker, skal man lige stoppe op. Efter min erfaring er det ikke sådan, virkeligheden nødvendigvis hænger sammen.

Allerede inden en sag kommer i gang, skal advokaten forstå, hvad der er sket. Du skal forklare historien, finde dokumentation og bilag og svare på spørgsmål. Der kan gå timer og atter timer med at samle tingene, før advokaten overhovedet kan vurdere, om der er noget at gå videre med.

Og den tid koster også penge. I mit regnestykke i videoen nævner jeg 15.000-25.000 kroner, som hurtigt kan være brugt, før der overhovedet er startet en sag. Det er de beløb og den oplevelse, jeg taler om her i 2010. Selv hvis vurderingen ender med, at der ikke er noget at komme efter, har arbejdet jo været lavet.

Advokaten er også købmand

Man skal huske, at en advokat også driver en forretning. Jeg siger ikke, at de fleste advokater vil føre en sag, som de ikke tror på. Tværtimod tror jeg, at det er de færreste, der ville være så bundrådne. Men man skal stadig huske på, at de også tjener penge på arbejdet.

Hvis vurderingen er, at der er en sag, kommer der flere spørgsmål. Så skal du finde endnu flere beviser og oplysninger. Det tager tid og er besværligt, også for dig selv.

Derefter kan der komme en masse skriverier mellem parterne og deres advokater. Jeg er ikke sikker på alle de juridiske betegnelser og rækkefølgen, men jeg har oplevet, hvor meget frem og tilbage der kan være, før noget er afgjort. Undervejs kan der blive indgået forlig, eller sagen kan få et andet udfald, end man havde forestillet sig.

Jeg nævner to-tre år som noget, en sag nemt kan komme til at tage. Det er ikke en tidsplan, man kan lægge sin virksomhed efter. Min pointe er, at det kan blive en lang periode med usikkerhed.

Du kan tabe, selv om du føler, at du har ret

Man kan være fuldstændig overbevist om sin egen ret og alligevel ende med at tabe. Måske har man misforstået noget. Måske er der forhold i sagen, man ikke havde tænkt på. Måske er modpartens advokat bedre til at få sagen frem end ens egen.

Så står man med sin egen regning og risikerer yderligere omkostninger. I videoen taler jeg om, hvordan regnestykket efter min opfattelse kan ende på 200.000, 300.000 eller 400.000 kroner. Det er min advarsel om størrelsesordenen, ikke et tilbud på, hvad en bestemt sag vil koste.

Og selv hvis man vinder, er det ikke sikkert, at alle ens udgifter bliver dækket. Jeg bruger eksemplet med, at man har brugt 300.000 kroner på sin advokat, mens det beløb, man får tilkendt til omkostninger, er langt mindre. Man kan altså få medhold og stadig stå med en stor regning.

Dernæst skal pengene jo også kunne komme fra modparten. Hvad hvis vedkommende ikke har nogen penge, eller det selskab, man har sagsøgt, er gået konkurs? Det er også en del af det økonomiske spørgsmål, man bør tænke over.

Usikkerheden kan ramme hele virksomheden

Det er ikke kun pengene, der kan knække en. Det kan også være psykisk hårdt at have sådan en sag hængende over hovedet i årevis.

Jeg tænker også på, hvad en verserende sag kan gøre ved virksomheden. En mulig køber kan blive tilbageholdende, fordi ingen ved, hvordan det ender. En bank kan være mindre villig til at låne penge, når der hænger en uafklaret risiko over selskabet. Så kan grundlaget for virksomheden blive usikkert, mens man venter.

Det var derfor, mit råd til min ven var: Prøv for helvede alt, hvad du kan, for at undgå at ende i en retssag. Æd nogle kameler, og se, om I kan finde et forlig, før det kommer så langt.

Selvfølgelig skal man ikke finde sig i alt. Men før man siger de store ord om at sagsøge, skal man tænke grundigt over, hvad man vil opnå, og hvad det kan koste. Måske er det økonomisk klogere at lade noget falde og starte noget nyt. Måske kan man sluge en kamel eller to, selv om lysten til at få hævn er stor.

Jeg har ikke en juridisk løsning på enhver konflikt. Jeg har en erfaring, som jeg gerne vil give videre: Tænk dig rigtig, rigtig grundigt om, før du gør en retssag til din næste store opgave.

De bedste hilsner

Martin

Location:Rosenvænget,Stenløse,Danmark