Robotterne kommer

Robotter og produktion fik mig til at tænke over fremtidens virksomheder i august 2011. Jeg var optaget af, om bedre og billigere robotter kunne ændre nogle af grundene til at lægge produktion langt fra udviklingsarbejdet.

Robotter og produktion som et alternativ

Jeg tog udgangspunkt i en nyhed om Foxconn og sammenlignede arbejdskraft med automatisering. Tallene i videoen var oplysninger, jeg gengav fra nyheden og min hukommelse.

Jeg beskrev også et besøg på Jelly Belly-fabrikken i Californien, hvor jeg havde set robotter arbejde med paller. Deres præcision havde gjort indtryk på mig.

Kunne noget produktion flytte hjem?

Mit tankeeksperiment var, at forskellen i lønomkostninger kunne fylde mindre, hvis flere processer blev udført af maskiner.

Jeg mente, at nærhed mellem produktion og udvikling så kunne få større betydning. Jeg forestillede mig, at nogle vestlige virksomheder ville tage mere produktion hjem.

Jeg gættede også på fremtidige iPhones. Det var en forventning i 2011, ikke dokumentation for, hvor senere modeller faktisk blev samlet.

Se på de gentagne opgaver

Jeg førte tanken over på en mindre virksomhed: Hvilke opgaver gentog man hver dag, og hvilke kunne måske automatiseres?

Jeg ville prioritere mulighederne frem for kun at se på den enkelte opgaves varighed. En lille rutine kunne samlet tage meget tid.

Videoens sammenligninger mellem lande og medarbejdere er mine daværende vurderinger. Historien giver ikke en aktuel oversigt over robotteknologi, arbejdsregler eller en garanti for, at automatisering betaler sig på et bestemt tidspunkt.

Læs også om at lære ny teknologi at kende ved siden af driften.

Robotter og produktion: En nyhed, der satte tankerne i gang

Der er gået nogle dage siden sidst. Jeg tager kun kameraet frem, når jeg får en tanke, som måske kan interessere dig. Denne gang handler det om fremtiden og noget, jeg godt kendte til, men ikke havde tænkt så meget over.

Jeg har læst en overskrift om Foxconn, som blandt andet samler Apples iPhones. Jeg gengiver i videoen tal om omkring 1,2 millioner medarbejdere og en plan om en million robotter. Jeg er lidt usikker på navn og antal robotter, de allerede har. Tallene er min gengivelse af nyheden, der gav mig tanken.

Hvorfor skulle en virksomhed med billig arbejdskraft købe så mange robotter? Det spørgsmål fik mig til at overveje, om noget produktion faktisk kan begynde at flytte tilbage til Vesten.

Hvorfor vi lægger arbejde i andre lande

En del af Aminos udvikling foregår i Danmark, og en del på Filippinerne. Lønnen er en af grundene. Der er også flere mennesker at vælge mellem i et større land, når vi skal finde dygtige folk.

Når iPhones samles i Kina, ser jeg de lave omkostninger som en vigtig forklaring. En del af modellen er at bryde arbejdet ned i meget små processer.

Skal én person samle en hel telefon, kræver det mange færdigheder. Skal personen bare lægge en bestemt dims i et bestemt hul og trykke på en knap, er det lettere at lære.

Min formulering i videoen er, at man gør opgaven så enkel, at enhver kan udføre den. Det er ikke, fordi jeg mener, at kinesere er idioter. Det er en beskrivelse af, hvordan man gør det enkelte arbejde mindre afhængigt af specialviden.

Jeg forestiller mig, at et stort antal mennesker, som har brug for et arbejde, skaber hård konkurrence om de enkle job og holder lønnen nede. Jeg blander også million- og milliardtal sammen undervejs. Pointen er den store pulje af arbejdskraft, ikke det enkelte tal.

Arbejdsmiljø og miljø koster også noget

Jeg sammenligner med at drive en fabrik i Danmark eller USA. Her tænker jeg på krav til plads, støj, gentaget arbejde, pension og ordentlig behandling af medarbejderne.

Jeg nævner også, at giftig røg og spildevand skal håndteres og filtreres, frem for bare at blive ledt ud i naturen. Sådan nogle hensyn koster noget.

Det er min brede sammenligning i 2011. Jeg laver ikke en præcis gennemgang af reglerne i de forskellige lande. Jeg prøver at forklare, hvorfor løn, arbejdsvilkår og andre omkostninger har betydning for, hvor man lægger produktionen.

Man kunne derfor tro, at mere og mere samlearbejde bare ville flytte til Kina, Vietnam eller Filippinerne. Men jeg er ikke sikker på, at det er hele fremtiden.

Robotterne på Jelly Belly-fabrikken gjorde indtryk

Robotter er ikke noget nyt. Det nye for mig er, at de bliver bedre og billigere.

På ferien i Californien besøgte jeg Jelly Belly-fabrikken. Der så jeg blandt andet robotter, som stablede paller med slik.

Har du set en industrirobot arbejde, ved du, hvor fascinerende præcisionen kan være. Det gjorde virkelig indtryk på mig.

Jeg beskriver dem også som driftsikre. De har ikke sygedage eller barns første sygedag. De går ikke tidligt hjem med hovedpine. Har de strøm og bliver vedligeholdt, kan de arbejde videre. Det er den forskel, jeg tænker over.

Udvikling og produktion kan komme tættere på hinanden

Min forventning er, at nogle amerikanske, danske og andre vestlige virksomheder vil begynde at tage produktion hjem igen.

Hvis arbejdet i højere grad udføres af robotter, fylder forskellen i arbejdsløn mindre. Om robotten står i Danmark eller Kina, ændrer ikke lønnen på samme måde som ved manuelt samlearbejde.

Jeg forestiller mig derfor mere produktion af tøj, elektronik og andre varer i Danmark og andre vestlige lande.

Meget forskning og udvikling foregår stadig i Vesten, sådan som jeg ser det. Jeg understreger også, at kineserne kommer med. Men for eksempel et amerikansk udviklingsteam kan have glæde af at arbejde tæt på dem, der producerer varen.

Det er lettere at gå hen til et produktionshold i samme bygning end at koordinere over tusindvis af kilometer, tidszoner og kulturforskelle.

Jeg gætter meget optimistisk på, at elektronik snart kan samles helt med robotter. Jeg siger, at jeg ikke ville blive overrasket, hvis iPhone 8 eller 9 blev lavet og samlet fuldstændigt i USA. Det er min prognose i videoen fra 2011, ikke en beskrivelse af de senere telefoners faktiske produktion.

Jeg tænker også på patriotisme. Jeg forestiller mig, at amerikanere kunne være villige til at betale lidt mere for et amerikansk produkt, og at det kunne give goodwill.

Programmering er en anden slags arbejde

Jeg tror samtidig, at programmering og andet krævende arbejde fortsat vil blive lagt i andre lande. Det er en anden situation end at gentage en enkel bevægelse ved et samlebånd.

De programmører, vi arbejder med i Manila, er efter min erfaring mindst lige så dygtige og innovative som folkene i Danmark. Jeg oplever dem som ivrige og klar til at gå den ekstra mil, når noget brænder på.

Jeg skynder mig også at sige, at vores danske programmører er exceptionelt gode, flinke og meget servicemindede. Jeg vil ikke komme til at tale dem ned i en grov sammenligning.

Men jeg sammenligner i videoen med min oplevelse af den mere almindelige otte-til-fire-kultur og med, at Danmark kører langsommere om sommeren.

Jeg siger provokerende, at selv om mange holder tre ugers ferie, kører tingene på lavere kraft i seks uger, fordi ferierne ligger forskudt. Så kan de, der er tilbage, også komme lidt senere, gå lidt tidligere og holde flere pauser.

Den samme sommerpause oplever jeg ikke hos folkene i Manila. Det er mine erfaringer og generaliseringer på det tidspunkt, ikke en undersøgelse af alle danske eller filippinske medarbejdere.

Gennemgå de små rutiner i din egen virksomhed

Hvis dit arbejde primært er enkle, gentagne bevægelser, tror jeg, den store konkurrent fremover kan være teknologien snarere end et menneske i et andet land.

Hvad det betyder for din virksomhed, afhænger af, hvad du laver. Men mit råd er at kigge på så mange muligheder for automatisering som muligt.

Har du en webshop eller en produktion, så gå processerne igennem. Hvilke opgaver bruger vi tid på i dag? Kunne noget sættes til at køre af sig selv?

Måske siger du: Jeg skal jo bare klikke her ti gange om dagen og hæve pengene hos PBS. Men når du tager på ferie, skal en anden så sidde og gøre det.

Det kan koste ti tusind kroner at automatisere sådan en opgave, og det er ikke sikkert, du lige har pengene. Så må du prioritere og tage tingene i en fornuftig rækkefølge. Flere af mine erfaringer med at bygge og udvikle virksomheder finder du i Iværksætter til jeg dør.

Men har du mulighed for det, så regn også på tiden. Ti minutter hver dag gange tre hundrede og femogtres bliver mange timer. Måske kan investeringen derfor betale sig, og måske kan du samtidig slippe for stress og bruge tiden på noget, som skaber større værdi.

Jeg siger i videoen, at det ofte kan være tjent hjem på få måneder. Det er min vurdering, ikke en garanti for en bestemt opgave eller virksomhed.

Brug hovedet der, hvor du gør en forskel

Det, du selv bruger dagen på, bør være noget, hvor dit hoved og dine særlige evner gør en forskel. Noget, du gør bedre end en robot eller en anden, som kan løse den simple rutine.

Hvis du derimod siger, at opgaven egentlig er noget, enhver kunne gøre, så overvej, hvem eller hvad der skal gøre det i stedet for dig.

Det er den tanke, jeg gerne vil have dig til at tage med. Hav det godt.

De bedste hilsner

Martin

Ps. Historisk invitation fra 2011: Jeg inviterede til Aminotastic den 10. september 2011. Se Aminos aktuelle hjemmeside.