Nej, AI bliver ikke dyrere og USA vinder ikke

Thorborgs Dagbog · Episode 133 · 1. juli 2026 · 27:43

Om konkurrence, billigere AI-modeller og hvor værdien bliver skabt. Jeg fortæller om Dineros virtuelle CFO og hvorfor jeg ikke tror, at USA tager hele gevinsten ved AI.

Lyt til episoden

Åbn episode 133 på Buzzsprout · Find flere episoder på skrift

Herunder finder du en redigeret tekstversion af podcasten. Tal, planer og omtale af aktuelle begivenheder er fra tidspunktet for optagelsen.

Hej og velkommen til Thorborgs Dagbog. Det er den 1. juli, og på en måde er det dér, sommerferien starter inde i mit hoved. Jeg er faktisk fuldt på arbejde, men det føles som ferie, fordi jeg sidder i vores lejlighed i Sydfrankrig. Vejret er superlækkert, og heroppe i bjergene er temperaturen omkring 30 grader. Efter at have boet i Florida er det jo nærmest ingenting.

Jeg har købt mig en bøllehat. Måske tager jeg et billede og lægger på podcasten, så du kan se, hvor dumt jeg ser ud, men fuck, jeg elsker den. Jeg har lige været på markedet, hvor jeg også købte en ordentlig stak abrikoser. Dem sidder jeg og spiser nu, og kæft, hvor er de gode. Dagen begyndte med en baguette med salami og kaffe til Jannie og mig. Hvorfor rager det dig? Det gør det måske ikke, men det er bare for at give dig stemningen.

Vi har dog også haft pissetravlt med et projekt, som jeg fortæller om senere. Vi har brugt det meste af morgenen og en stor del af i går på det. Jeg skrev også min klumme til Berlingske og havde et halvanden times møde i Dinero om vores medarbejderundersøgelse. Den laver vi hver anden måned, så kollegerne anonymt kan fortælle, hvordan de oplever arbejdspladsen.

Vores eNPS lå denne gang på 84 mod 85 sidst. Med al den uro, der er i verden, er jeg egentlig meget godt tilfreds. Men vi gennemgår stadig alt det, folk skriver, og ser på tendenserne i de forskellige afdelinger. Hvad er gået op eller ned, og hvad vil afdelingscheferne gøre ved det? Så diskuterer vi, hvordan vi kan gøre arbejdspladsen endnu bedre.

Der er nok at tage fat på lige nu. Der er knald på, og meget af det handler om AI: Hvordan udvikler vi vores forretning, så vi ikke bliver løbet over ende af konkurrenterne? Hvordan laver vi fede produkter med kunstig intelligens til vores omkring 106.000 kunder, og hvordan optimerer vi vores egne interne processer?

Vi er gået fra 119 medarbejdere til lige under 110, og mit bud er, at vi kommer ned omkring 100 efter sommerferien. En del af vores supportere bliver færdige på CBS og skal videre til deres første fuldtidsjob, og vi genbesætter under halvdelen af de stillinger, der bliver ledige. Samtidig kan vi give kunderne support 24 timer i døgnet, hvilket de er meget glade for. Det følger vi løbende gennem deres tilbagemeldinger.

Det er jo fantastisk, hvis man kan spare penge og samtidig gøre kunderne gladere. Tænk, hvis det offentlige også tænkte sådan. I stedet for at tage det som en tyngdelov, at mere velfærd altid skal koste flere skattepenge, kunne man sætte sig ned og spørge: Kan vi gøre servicen bedre og samtidig gøre den billigere?

Min oplevelse er, at incitamenterne ofte mangler. Der er ingen konkurrent til staten, og det kan næsten være en ulempe for en chef at optimere en afdeling, hvis det betyder, at vedkommende får færre medarbejdere. Jeg kender ikke alle lønrammer og regler i det offentlige, men mennesker kan jo godt være optaget af, hvor stor en afdeling de har, frem for hvad der er bedst for dem, de skal betjene. Det er en af de ting, jeg synes, man burde tage mere fat på.

Ellers har jeg været forbi Italien til bestyrelsesmøde i Fiscozen, som laver noget, der minder om Dinero, men ikke helt. Vi var oppe ved en sø, der hverken var Garda eller Como, og hvis navn jeg selvfølgelig ikke kan huske. De arbejder med en lang række bogholdere, der hver kan håndtere flere hundrede små virksomheder, blandt andet fordi nogle af de italienske skatteordninger for små selvstændige er enklere end den danske model.

Det er selvfølgelig ikke alle italienske virksomheder, der har samme regler. Men pointen i det segment, de arbejder med, er, at der kan være ordninger, hvor skatten beregnes mere enkelt, og hvor du ikke sidder med alle de samme fradrag og detaljer, som vi gør herhjemme. Det gør det nemmere at håndtere mange kunder. Det var en fed tur med dejlig mad, og bagefter tog vi direkte hjem til Tinderbox, eller rettere Magicbox.

Dér mødes vi med en stor gruppe af familie og venner og har en cabana, hvor vi står sammen, hygger os og får noget at drikke. Det er en stor, årligt tilbagevendende familiefest, som vi glæder os meget til. Og så tog vi herned til Frankrig for at slappe lidt af, selvom de første dage faktisk har været ret hektiske.

Når folk spørger, om jeg er på ferie, er svaret ikke altid så ligetil. Fritid og arbejde flyder sammen for mig. Jeg kan have weekend og alligevel tænke over et ledelsesproblem i Dinero eller en strategi. Og jeg kan sidde på kontoret og pludselig tænke på en privat rejse. Her i Frankrig deltager jeg i online møder og hjælper nogle af mine investeringer, hvor der er udfordringer, der skal løses.

Er det arbejde eller ferie, når jeg sidder her i skyggen med min grimme hat, spiser abrikoser og laver podcast? Jeg ved det faktisk ikke. Andre spiller golf. Det her er min hyggehobby. Jeg har ingen sponsorater og ingen planer om dem, selvom jeg får tilbud. Det er en attraktiv, forholdsvis lille gruppe mennesker, der lytter, og jeg synes, det er hyggeligt at tale til jer. Hvis nogen så får lyst til at bruge Dinero, er det da også dejligt, men det er ikke derfor, jeg sidder her.

Det, jeg kom til at tænke på, var hele diskussionen om AI-modeller og Europa. Vi hører meget om, at vi er bagefter, fordi de mest avancerede virksomheder er amerikanske, som Anthropic og OpenAI, og så er der nogle store kinesiske spillere. Vi har også noget i Europa, men fylder mindre i samtalen.

Der er især to bekymringer, jeg hører. Den ene er, at AI bliver voldsomt dyrt, når selskaberne skal have tjent investeringerne hjem. Den anden er, at når vi bruger amerikanske eller kinesiske modeller, sender vi hele gevinsten ved AI ud af landet. Så er det i virkeligheden dem, der skummer fløden, mens vi andre bare betaler. Det ser jeg helt anderledes på.

Lad os sammenligne med styresystemer. På mobilen er der overordnet Android og iOS. På computere fylder Microsoft og Apple meget, selvom Linux selvfølgelig også findes. Så kan man sige: Åh nej, hver gang en dansk virksomhed bruger en computer, skal den betale en slags skat til USA. Ja, jeg betaler for Office, og jeg køber min iPhone og min Mac, hvor styresystemet følger med.

Jeg bruger ikke selv Windows længere, men nogle af mine udviklere gør. Pointen er, at selv med ganske få store udbydere har konkurrencen været med til at holde priserne på et niveau, som gør, at virksomheder over hele verden kan bruge produkterne. Det er ikke gratis, men det er heller ikke styresystemet, der normalt vælter virksomhedens budget.

Det samme gælder cloud. Der er Microsoft Azure, Google Cloud og Amazon Web Services plus en masse mindre udbydere. Tænk på, hvad det kostede før i tiden at købe en server, vedligeholde den, opdatere den, stille den hos en udbyder og have kapacitet nok. I dag kan du mange steder betale efter forbrug og skalere op og ned.

Kommer der meget trafik til dit website, kan kapaciteten følge med i stedet for, at serveren eller båndbredden går i knæ, og du mister forretning. Er der mindre trafik, betaler du mindre. Når man ser på den samlede pakke med drift, opdateringer, sikkerhed og fleksibilitet, synes jeg, man får meget for pengene. Og hvis en leverandør bliver latterligt dyr, har kunderne mulighed for at gå et andet sted hen.

Jeg tror, det samme vil ske med AI. I USA er der flere udbydere, der kæmper om at være bedst. Anthropic kan være foran på noget, så kommer OpenAI med en ny model, og så er der Grok og Google Gemini. I Kina er der blandt andet DeepSeek og andre, som også kæmper om markedet. Konkurrencen presser dem til at levere mere værdi.

De kan selvfølgelig prøve at hæve priserne, men hvis en konkurrent kan levere noget, der er godt nok, billigere, så er det dér, kunderne går hen. Det kan godt være, at det tager selskaberne mange år at tjene deres investeringer hjem. Det betyder ikke automatisk, at de kan sende hele regningen videre til hver enkelt bruger.

Og så er der det, som faktisk er min vigtigste pointe: Vi har ikke alle brug for den største og dyreste model. I Dinero har vi vores virtuelle CFO, eller hvad vi nu præcist kalder assistenten. Jeg kalder den stadig Virtual CFO. Ideen er, at den sidder på din skulder og hjælper dig med at drive en bedre forretning.

Den kan hjælpe dig med at forstå regnskabet, skabe overblik, finde besparelser hos leverandører og komme med strategiske råd. Vi arbejder også med, hvordan den kan hjælpe med ting som dit website og din synlighed. Det er en blæret ting, synes jeg, men det er ikke, fordi vi er ved at udvikle et nyt enzym eller kurere en sygdom. Kompleksiteten er en anden.

Vi prøvede at gå fra en mindre model til en stor, dyr model. Jeg kan ikke huske de præcise modelnavne, men forskellen for den service, vi leverede, var tæt på nul. Det blev dyrere, uden at kunden fik noget nævneværdigt bedre ud af det. Så inde i mit hoved betyder det, at vores opgave ikke nødvendigvis kræver den mest avancerede model.

Mit bedste bud, som sagtens kan være forkert, er, at noget i den klasse kan køre på meget beskeden hardware om nogle år. Jeg er næsten fristet til at sige en iPhone. Griner du af det, så lad os i stedet sige en model, der koster meget lidt at bruge. Chipsene bliver mere effektive, og det arbejde, en lille model kan udføre, udvikler sig hele tiden.

For almindelig brug tror jeg, at en relativt simpel model kan dække langt de fleste behov. Derfor tror jeg heller ikke, at det, du i dag betaler omkring 197 kroner om måneden for, pludselig skal koste 2.000, fordi en udbyder har bygget dyre datacentre. Det er min forventning, ikke et løfte om fremtidige abonnementspriser. Men jeg mener, at konkurrencen og de billigere modeller trækker i den modsatte retning.

Der findes allerede dyrere abonnementer og mere avancerede modeller. Men hvad skal du bruge dem til, hvis en mindre model løser din opgave? Det er lidt som at have en motorcykel, der fint kan få dig fra A til B, og så få tilbudt en bus til ti gange prisen. Hvorfor skulle jeg købe en bus, hvis det kun er mig, der skal transporteres?

Det ville derfor være logisk at bruge en billigere model i Dinero, hvis den løser opgaven lige så godt. Jeg har ikke aftalt en konkret modelbeslutning med teamet i den her optagelse, men princippet giver sig selv: Vi skal vælge det, der giver den bedste løsning til kunden, og ikke den dyreste model bare for at kunne sige, at vi bruger den.

På den meget avancerede ende kan modeller og beregninger sagtens blive dyre. Det kan være militære formål, medicinsk forskning eller komplicerede klimamodeller, hvor der er enorme mængder data og beregninger. Men det er ikke nødvendigvis den type opgave, almindelige mennesker og små virksomheder sidder med hver dag.

Jeg var med til åbningen af den store danske supercomputer og fik taget en selfie med Jensen Huang fra Nvidia. Det beder jeg sjældent om, men dér kunne jeg ikke lade være, både for at drille en ven og for at blære mig lidt over for mine sønner. Og nu også dig. En forskerven har fortalt mig, at der er relativt få opgaver, der virkelig kræver den slags kapacitet. Det er hans vurdering, jeg gengiver, ikke et tal, jeg selv har undersøgt.

Der er selvfølgelig virksomheder og forskere, som har brug for meget store beregninger, for eksempel til enzymer, medicin eller vejrmodeller. Men min pointe er, at størstedelen af hverdagens opgaver ikke behøver den allerstørste maskine. Det kan måske løses lokalt på en telefon eller på en billig model hos en udbyder. Den præcise pris og tidshorisont gætter jeg på, men retningen tror jeg på.

Der er ingen tvivl om, at OpenAI, Anthropic, Google og andre kan komme til at tjene bunker af penge. Ligesom Microsoft og Apple har gjort. Men prøv lige at tænke på, hvor meget værdi deres produkter samtidig har skabt i andre lande. Danske virksomheder kan bruge gode styresystemer, Office-pakker, analyseværktøjer og billig, effektiv hosting til at bygge deres egne forretninger.

Mit slag på tasken er, at en meget lille del af den samlede værdi fra AI går til dem, der laver modellerne, mens langt mere bliver skabt hos dem, der bruger teknologien. Jeg har nævnt en procent mod 99 procent, men det er ikke en beregning. Det kan lige så godt være en anden fordeling. Det er bare for at understrege, at jeg ikke tror, modellerne automatisk tager næsten hele gevinsten.

Tag min yngste, Holger, som sammen med en ven har startet Synbar. De hjælper små og mellemstore virksomheder med at blive synlige i AI-søgninger. Det er en ny måde at arbejde med synlighed på, når flere bruger ChatGPT og andre tjenester, og Google også viser AI-svar. Det betyder ikke, at al klassisk søgemaskineoptimering forsvinder, men virksomhederne skal forstå, at der kommer nye måder at blive fundet på.

Dér har nogle unge mennesker lavet en virksomhed, som kan skabe værdi, betale skat og moms og hjælpe andre virksomheder. Og der er tusindvis af virksomheder, der bliver startet eller ændrer retning for at bruge AI bedre. Tænk på, hvad det kan give, hvis vi kan lave færre fejl, levere hurtigere service og bruge teknologien til bedre diagnostik og behandling.

Jeg tror, det kan skabe enormt meget velstand. Selvfølgelig er det ærgerligt, at Europa fylder mindre blandt de store modelvirksomheder, men det betyder ikke, at vores økonomi er dømt til at tabe. Der kan sagtens komme fyringer, omvæltninger og svære perioder undervejs. Det er jeg med på. Sådan har det også været under tidligere teknologiske skift, selvom det her går hurtigere. På sigt er jeg ikke i tvivl om, at samfundet kan blive meget rigere.

Derfor synes jeg, det er forfejlet at forestille sig, at nogle få amerikanske virksomheder bare skal skumme hele fløden. Der er hård konkurrence mellem flere seriøse udbydere, og kineserne er også med. De var ikke med på samme måde i kampen om styresystemerne. Og jeg tror også, at Europa kan få mere med tiden. Når en ny spiller kan komme ind og bygge noget konkurrencedygtigt, er det svært at tro, at ingen europæere kan gøre det samme.

Det, der virkelig bekymrer mig, er våbenkapløbet. Stærk AI kan også bruges til at gøre stor skade, og det er en langt mere ubehagelig diskussion end abonnementspriser. Jeg er ikke klog nok på den militære del til at gå dybt ind i den her, og jeg har heller ikke lyst til at sidde og deprimere mig selv. Men forretningsmæssigt tror jeg, vi får noget, der bliver bedre og billigere, ligesom vi har set med andre teknologier.

Til sidst lidt om Saxis og Capino. Saxis har virkelig gang i den på tidspunktet for optagelsen. Der er mange virksomheder til salg og mange interesserede købere. Til gengæld er Capino lidt mere stille. Der er investorer derinde, men ikke så mange, der søger kapital lige nu. Det kan være sommerferien, men de to platforme har ofte sådan en mærkelig pardans, hvor den ene har knald på, mens den anden er lidt i dvale, og så bytter de.

Hvis du vil købe en virksomhed, er der spændende ting at kigge på, også i den større ende med millionbeløb. Du kan lave en køberagent og få besked, når noget relevant kommer til salg. Det var alt fra mig denne gang. Nu vil jeg spise nogle flere abrikoser og tage et billede med min nye hat, så du kan se, hvor dum jeg ser ud. Hav det fantastisk.