Nagging giver kasse

Hvis du tror, at nagging er en ny ting, så tro om igen. Det var min pointe i dette korte indlæg fra januar 2012.

Nagging og opgraderinger

Der skal både stok og gulerod til at få folk til at opgradere, og det har man vidst længe.

Freemium og nagging handler om at give folk et brugbart produkt gratis eller billigt og samtidig gøre det attraktivt at betale for mere. Jeg bruger modellen i både SPAMfighter og Amino. Men på et museum i Sydney får jeg øje på en gammel udgave af den samme tanke: Togets første, anden og tredje klasse.

Jeg står på Powerhouse Museum med familien i januar 2012. Det minder om et stort Experimentarium, hvor børnene kan løbe rundt og prøve en masse ting. Men det, jeg vil vise her, er en forretningsmodel, jeg synes er enormt interessant.

Freemium og nagging i SPAMfighter

Tag SPAMfighter. Man kan hente et gratis produkt, som virker godt og sagtens kan bruges. Til gengæld må man leve med reklamer i sin mailklient og udgående mails samt nogle begrænsninger. Betaler man, får man flere muligheder og slipper for noget af det irriterende.

De irriterende ting er det, jeg kalder nagging. Det er noget, man lægger ind med vilje. Begrænsningen er ikke nødvendigvis et udtryk for, at funktionen koster os mere at levere.

Jeg bruger eksemplet med at begrænse, hvor mange mailadresser man kan sætte på en whitelist eller blacklist. Det ville ikke koste os fem flade øre at give brugeren flere. Men vi har lagt begrænsningen ind for at give folk en grund til at betale.

Der er altså både en ulempe ved at være på gratisudgaven og fordele ved at opgradere: Ingen reklamer, flere muligheder med listerne og andre funktioner. Det er en klassisk model.

Amino giver også meget gratis og mere til dem, der betaler

På Amino kan man stille spørgsmål og bruge en masse ting gratis. Med Amino Plus får man flere fordele. I videoen nævner jeg en daværende pris på 99 kroner om måneden og blandt andet en større signatur, som kan give flere besøgende til ens website.

Jeg nævner også mulighed for at byde på ti opgaver på Amino Freelancer og adgang til iværksætterinterviews. Det er eksemplerne og vilkårene, jeg fortæller om dengang.

Min pointe er, at flere af de ekstra muligheder ikke ville koste os meget mere at give gratis til alle. Men gav vi dem væk til alle, ville færre have en grund til at betale. Derfor holder vi noget tilbage til de betalende medlemmer.

Vi giver noget gratis, som gør en masse mennesker glade. De behøver ikke tage stilling til, om de vil betale, før de kan prøve produktet. Samtidig giver vi de mest dedikerede en grund til at opgradere. På den måde kan det hele løbe rundt, og der kan være plads til både gratis brugere og betalende kunder.

Første klasse: God plads og beskyttelse mod vinden

På museet viser jeg en gammel togvogn. Første klasse ser behagelig ud. Der er god plads, vinduer og døre. Man kan sidde komfortabelt og slipper for at få vinden lige i hovedet.

Jeg bemærker også lidt ironisk, at man sidder sammen med andre fine mennesker. Der er flere fordele ved den dyre billet, og det er dem, jeg sammenligner med en opgradering i en moderne forretningsmodel.

Anden klasse: De bløde sæder bliver til træbænke

Så går jeg ned til anden klasse. Der er mindre plads, og de bløde sæder er skiftet ud med hårde træbænke. Jeg spørger: Ville det egentlig koste så meget mere at give folk noget blødt at sidde på?

Min fortolkning er, at det også er nagging. Man gør den billigere udgave mere ubekvem, så nogen får lyst til at betale for komforten. Jeg ved godt, at togselskabet sparer penge ved at stuve flere mennesker sammen. Det er en reel besparelse. Men jeg bruger de hårde sæder som eksempel på den bevidste forskel i oplevelsen.

Tredje klasse: Man bestemmer ikke selv over vinden

Tredje klasse sammenligner jeg med en kreaturvogn. Der er plads til rigtig mange mennesker, og der er ikke glas i vinduerne. Hvis det er koldt, kommer vinden lige i ansigtet. Hvis det er varmt, kan vinden være rar, men man kan ikke selv bestemme.

På en bedre klasse kan man jo åbne og lukke vinduet. Her spørger jeg igen, hvad det ville have kostet at sætte glas i. Min forklaring i videoen er, at den ubehagelige forskel kan få folk til at opgradere. Det er min læsning af den udstillede vogn, ikke en undersøgelse af togselskabets historiske regnskaber eller beslutninger.

Det gamle tog, som jeg kalder et Harry Potter-tog, minder mig om, at idéen om at starte folk billigt og sælge dem op gennem flere niveauer er langt ældre end internettet. Det er sådan, jeg bruger det som illustration.

Se på din egen model

Kig på din egen forretning. Kan du starte folk gratis eller med et produkt, der er let og billigt at komme i gang med? Og kan du kombinere nogle begrænsninger med klare fordele ved at betale mere?

Det gratis produkt skal stadig virke og give folk noget, de er glade for. Men når nogle bliver mere dedikerede, kan der være et næste trin i værdikæden, de gerne vil betale for. Det er den model, jeg synes er god business. Læs også E-pusher om at sælge og markedsføre på nettet.

De bedste hilsner

Martin

Min oprindelige henvisning fra 2012 var til et interview med Charlotte Jorst fra Skagen Design om at sælge 3 millioner ure om året.

Interviewlinket kunne ikke åbnes ved gennemgangen. Den oprindelige adresse var http://www.amino.dk/tv/charlotte-jorst-skagen-design.