Kvinder og indvandrere, gi den så gas!

Kvinder og indvandrere kan møde reelle barrierer, når de vil frem i arbejdslivet. Det anerkender jeg. Men i denne video fra april 2011 vil jeg også udfordre den tanke, at modstanden gør det nytteløst at prøve. Mit budskab er kontant: Se vanskelighederne i øjnene, brug de muligheder, du har, og giv den så gas.

Kvinder og indvandrere skal også have plads til deres ambitioner

Der er gået lidt tid siden sidst. Jeg har meget at lave, og jeg gider kun tale til dig, når jeg synes, jeg har noget at fortælle. Det her begyndte med reaktionerne på min forrige video om janteloven. Mange var enige, mange var uenige, og det er fint nok.

Det, der slog mig ved nogle af de uenige kommentarer, var fortællingen om, at samfundet og alle andre er imod én. Jeg fik indtryk af, at det ofte var mennesker, som følte sig uheldige igen og igen, frem for mennesker, der havde fået tingene til at lykkes. Det er mit indtryk af kommentarerne, ikke noget jeg kan vide om alle, der er uenige med mig.

Min irritation går på, at det kan være lettere at give janteloven skylden end at se på sin egen indsats eller sin modvilje mod at tage en risiko. Det fik mig til at tænke på noget beslægtet: Hvor mange mennesker udlever egentlig deres potentiale?

Det kræver noget at blive ved efter et nej

At udleve sit potentiale er hårdt. Det kræver en solid indsats og viljen til at blive ved, selv om man får nej på nej og tæsk på tæsk. Det kræver også, at man sætter noget på spil. Man kan blive til grin, tabe penge eller miste anseelse.

Jeg får sagt, at ingenting kommer uden indsats og sved, ikke engang sex. Det er min måde at sætte pointen på spidsen: Der er ikke en vej til det spændende liv, hvor man altid kan blive siddende trygt og vente på, at andre ordner det.

Hvad gjorde kvinderne i netværket for at få en bestyrelsespost?

Jeg var sammen med en gruppe meget dygtige erhvervsfolk. Nogle af kvinderne talte om, at mændene fik de gode bestyrelsesposter, og at mænd typisk også sad som administrerende direktører. Sådan beskrev vi situationen dengang, og jeg anerkendte, at billedet af en direktør ofte var en midaldrende mand.

Der kan være flere årsager. Barsel og perioder væk fra arbejdsmarkedet kan gøre det sværere for kvinder at nå til tops. Det afviser jeg ikke. Men jeg spurgte også: Hvad gør du selv for at blive bestyrelsesmedlem?

Så blev der stille. Svaret var, at det ikke nyttede noget, fordi kvinder ikke blev valgt, og mændene havde deres netværk. Men vi sad jo allerede i et netværk. Et ret prestigefyldt netværk med omtrent lige så mange kvinder som mænd.

Derfor spurgte jeg, om de havde brugt netværket og talt med mændene om bestyrelsesposter. Havde de faktisk prøvet? Jeg blev mødt med tanken om, at det var nyttesløst. Og dér bliver jeg provokeret: Hvis man på forhånd beslutter, at man ikke kan, kommer man heller ikke til at undersøge sine muligheder.

Jeg mener, kvinder er lige så dygtige som mænd. I videoen taler jeg også om forskelle i kompetencer og nævner fysisk styrke, men min pointe om ledelse er, at forskellige kompetencer kan bruges både som direktør og bestyrelsesmedlem. At være kvinde er ikke i sig selv en grund til at opgive ambitionen.

Jeg formulerer mig meget hårdt og siger, at det kun er dig selv, der afgør, om du bliver bestyrelsesmedlem. Det er min opfordring til at tage ansvar for sin indsats. Andre mennesker træffer selvfølgelig også valg, og det er ikke en garanti for en post. Men hvis al energien går til at give mændene eller samfundet skylden, kommer man ikke videre med det, man selv kan gøre.

Racisme og svære vilkår er virkelige

Jeg ser en lignende problemstilling blandt indvandrere. Der er ingen tvivl om, at det kan være sværere at få et godt job, og jeg forestiller mig også, at det kan være sværere at få en god uddannelse. Mange starter under vanskelige vilkår.

Forældrene, eller man selv, kan have oplevet grimme ting, som har givet ar på sjælen. Og nogle danskere reagerer negativt på en anden hudfarve. Den racisme tager jeg skarpt afstand fra.

Jeg bliver vred på dem, der giver indvandrere skylden for deres eget dårlige liv og påstår, at andre har taget deres job eller deres kvinde. Jeg kalder dem idioter i videoen. Den slags mennesker findes, og deres adfærd kan gøre det sværere for en indvandrer at få en uddannelse eller et arbejde.

Så ja, andre kan have en del af skylden. Men mit spørgsmål er stadig, hvad du selv vil gøre nu. Du får ikke et bedre liv af, at forklaringen på alle nederlag bliver, at de andre holder dig nede. Det kan ende med at give dig en grund til ikke at prøve igen eller gøre den indsats, der skal til.

Anerkend modstanden, og tag skeen i den anden hånd

Jeg vil have dig til først at indrømme, at du kan have det sværere. Og derefter tage skeen i den anden hånd. Jeg er kontant og bruger ord som "taberøv", når jeg taler om at ende med at opgive sit eget liv. Min opfordring er at udfordre opgivenheden, ikke at benægte de vanskeligheder, jeg netop har beskrevet.

Som provokerende billeder bruger jeg fortællingen om mennesker uden arme og ben, der svømmer over Den Engelske Kanal, og at en sort mand er blevet USA’s præsident. Det sidste henviser i denne video fra 2011 til Barack Obama. Jeg bruger eksemplerne til at sige, at noget, der ser svært ud, ikke behøver være umuligt.

En bestyrelsespost eller et godt job kræver stadig, at nogen vælger dig. Men jeg vil gerne have dig til at gøre forsøget, bruge netværket og arbejde for det, du drømmer om. Du kommer ikke nærmere ved at beslutte på forhånd, at du aldrig kan lykkes. Læs også Skab din egen succes om at arbejde for din egen vej og dine ambitioner.

Et historisk reklameindslag for Amino Plus

Til sidst vender jeg tilbage med et reklameindslag. Jeg sidder ret ofte, næsten hver uge, og hyggesnakker med Amino-medlemmerne. Jeg har kamera og mikrofon, og medlemmerne skriver spørgsmål, som jeg svarer på direkte.

Det tager typisk en time eller halvanden. Jeg sidder på kontoret, spiser peanuts, drikker en Diet Coke og taler om de forskellige spørgsmål. Jeg synes, det er smadderhyggeligt. Det er noget, jeg laver for vores Amino Plus-medlemmer, som bakker op om Amino.

I april 2011 fortæller jeg, at medlemskabet koster 99 kroner om måneden, og at der den første måned følger chokolade fra Peter Beier til en værdi af 200 kroner med, ud over de øvrige fordele. Jeg inviterer til en hyggesnak torsdag før påske klokken 21.30, samme dag som denne video blev udgivet, den 21. april 2011.

Invitationen og tilbuddet hører til det oprindelige reklameindslag fra 2011. Henvisningen er til Amino Plus. Min hilsen dengang var: Måske ses vi, og rigtig god påske.