Hvorfor du som iværksætter skal bruge Xbox Kinnect

Kinect som inspiration til iværksættere var min pointe efter at have prøvet Xbox Kinect i 2011. Jeg var begejstret for familiens oplevelse med spillene og for en måde at bruge teknologi på, som føltes ny for mig.

Kinect som inspiration: En anderledes brugeroplevelse

Jeg havde ikke været den store gamer, men var nysgerrig efter at prøve at spille med kroppens bevægelser frem for en almindelig controller.

Jeg fortæller om børnene, som legede med et dyr på skærmen, og om voksne gæster, som blev grebet af danse- og sportsspil. Det var deres engagement og glæde, der gjorde stort indtryk på mig.

Jeg syntes også, det var let at komme i gang. Det er min oplevelse med det udstyr og de spil, vi havde dengang, ikke en test af nutidige produkter.

Hvorfor havde det noget med forretning at gøre?

Optagelsen blev afbrudt af et telefonopkald. I anden del af optagelsen fortsætter jeg forklaringen: Som selvstændig ville jeg gerne forstå, hvad både børn og voksne var begyndt at bruge.

Min tanke var ikke, at enhver virksomhed skulle bruge Kinect i sin forretning. Men hvis man aldrig prøver nye teknologier, kan man overse forandringer i kundernes forventninger og muligheder.

En pause med noget helt andet

Jeg var også glad for, at spillene fik os væk fra stolen og gav anledning til at grine sammen. For en person, som arbejdede meget ved en computer, føltes det som en anderledes pause.

De to dele af anmeldelsen beskriver min begejstring i januar 2011. Videoernes tekniske beskrivelser og forudsigelser er mine udsagn fra dengang.

Min centrale opfordring var at være nysgerrig og afprøve noget, der ændrer ens forestilling om, hvad teknologi kan bruges til.

Læs også om at holde kreativiteten i gang.

Jeg er ikke gamer, men jeg er imponeret

Det her er en lidt utraditionel anmeldelse. Hvad fanden har Microsoft Xbox Kinect med business at gøre? Ikke så meget ved første øjekast, men der er en pointe for os, der driver virksomhed.

Jeg er sjældent blevet så imponeret over noget. Jeg har spillet lidt tidligere, men jeg er ikke den store gamer. Bliver jeg først grebet af et spil, kan jeg bruge masser af tid og bagefter sidde og tænke: Hvad fik jeg egentlig ud af det? Derfor har jeg holdt mig lidt fra det.

Jeg havde heller ikke haft en Xbox før. Men idéen med Kinect fascinerede mig: En lille bjælke foran fjernsynet registrerer dig, så du kan spille uden en almindelig controller. I et bilspil holder du for eksempel hænderne, som om du har et rat, og styrer på den måde.

Jeg havde prøvet PlayStations kamera før. Det var også sjovt, men jeg oplevede, at det blev upræcist, hvis kameraet blev rykket, eller hunden gik ind foran. Da Microsoft sagde, at Kinect kunne få det til at fungere, ville jeg gerne prøve.

Så jeg købte udstyret og fem-seks forskellige spil et par uger før denne optagelse i januar 2011. Det var let at installere: Sæt det foran fjernsynet, tilslut kablerne, tryk på en knap, og kom i gang.

Min datter, hendes veninde og en tigerunge

Et af spillene købte jeg til børnene. Der var en lille tigerunge på en ø. Min datter på syv og hendes jævnaldrende veninde stod og legede med den, og jeg syntes, grafikken på vores HD-skærm var utrolig flot.

Dyret skulle have et navn, og når børnene kaldte, kom det. De kunne føre hånden hen over det og se pelsen dele sig, som om de strøg et rigtigt dyr. De kunne lære det tricks og følge, hvordan det udviklede sig.

Det mest imponerende var næsten børnene selv. De smilede og grinede og blev også lidt vrede på dyret. Deres reaktioner fik det til at virke meget livagtigt. Jeg stod og tænkte: Det er løgn, at det kan føles sådan at lege med noget på en skærm.

Jeg havde også hørt om en opdatering, hvor ens avatar kunne afspejle ansigtsudtryk. Det var noget, jeg fortalte om at have hørt, og ikke noget, jeg gennemgik som en dokumenteret funktionstest. Det, jeg selv oplevede, var, at hverken hunden eller andre mennesker, der gik foran skærmen, forvirrede spillet nævneværdigt.

Fitness og en nytårsaften, hvor alle blev grebet

Jeg havde lige købt et fitnessspil, hvor jeg stillede mig foran skærmen og så en gengivelse af min krop. Spillet spurgte til eller brugte oplysninger om blandt andet højde, alder og mål og kunne lægge et træningsforløb. Jeg var imponeret over den måde, det var lavet på.

I videoen bliver jeg begejstret og taler løst om kropsmålinger og fedtprocenter. Det er min oplevelse og beskrivelse fra dengang, ikke en efterprøvet måling af, hvad udstyret kunne fortælle om kroppen.

Nytårsaften havde vi gæster. Det lyder måske lidt kedeligt at finde en spillekonsol frem til en fest, men folk ville gerne se den. Inden vi fik set os om, var alle helt optagede af den.

Dansespillet mindede mig om et, jeg havde prøvet til PlayStation, men jeg syntes, det var meget bedre. Her handlede det om hele kroppen: Arme, fødder og hop. Folk skreg af grin.

Undervejs tog spillet billeder, og bagefter kom der højdepunkter fra dansen. Det virkede nærmest, som om det kunne vælge de øjeblikke, hvor man så mest åndssvag ud. Vi sluttede med en olympiade med blandt andet spydkast og hækkeløb.

Jeg nævnte, at man kunne dele billederne, men de pinlige billeder fra vores aften ville jeg foreløbig skåne dig for. Til gengæld begyndte flere af gæsterne efterfølgende at fortælle, at de havde købt en Xbox. Nu sendte voksne mennesker på 30-40 år mig billeder af deres spydkastrekorder. De var gået helt amok.

En god brugerflade og et irriterende opkald

Jeg kunne ved optagelsen dårligt komme på noget negativt ved min oplevelse med Kinect. Det havde imponeret mig omtrent lige så meget som en iPhone, og det skal der meget til.

Normalt kan jeg være temmelig kritisk over for Microsofts brugerflader. Men her syntes jeg faktisk, at de havde gjort det godt. Det var let at komme i gang, og det hele føltes gennemført.

Ironisk nok blev min egen optagelse på iPhonen afbrudt af et telefonopkald netop, da jeg skulle forklare business-pointen. Derfor er videoen i to dele. I fortsættelsen brokker jeg mig over Apple: Jeg var i gang med at filme, og så stoppede opkaldet hele optagelsen. Steve Jobs fik lige et par ord med på vejen.

Jeg havde også taget en ramme af telefonen, som jeg havde købt i Apple-butikken. Jeg mistænkte den for at have noget med den klikken og knitren at gøre, der havde generet de foregående optagelser. Det var min mistanke, ikke noget, jeg havde bevist.

Kinect som inspiration til at forstå, hvor teknologien bevæger sig hen

Forretningen skal ikke nødvendigvis blive tredimensionel og virtuel, og du skal ikke nødvendigvis bruge Kinect direkte i den. Men som selvstændig synes jeg, det er vigtigt at følge med i, hvad børn, unge og voksne faktisk bruger.

Forstår du ikke, hvad folk taler om, eller hvor teknologien er på vej hen, bliver det også sværere at placere din forretning. Så kan nye muligheder i en webshop pludselig komme bag på dig, mens andre allerede har fået øje på dem.

Du behøver ikke springe på alt det nyeste hele tiden. Men hvis noget føles så overbevisende og anderledes som Kinect eller iPhone gjorde for mig, vil jeg gerne prøve det selv.

Jeg bliver irriteret over den gammelkloge bemærkning: Kan din smarte telefon også ringe? Den slags kan måske få et grin i Rotary-klubben, men jeg synes, man misser fremtiden, hvis det bliver ens holdning til nye muligheder. Leg med teknologien, før du afviser den. Flere af mine erfaringer med at udvikle en forretning finder du i Iværksætter til jeg dør.

Kom væk fra stolen og grin med kollegerne

Der er også en anden pointe for os, der arbejder meget: Det er fedt indimellem at lave noget helt andet og koble hjernen fra. Har jeg siddet ved computeren hele dagen, er det ikke nødvendigvis endnu et spil i stolen, jeg har brug for.

Med Kinect rejser jeg mig, hopper, danser og får pulsen op. Det er en helt anden måde at holde pause på.

Sidder I nogle stykker på et kontor, kan I også spille mod hinanden. Jeg nævner racerspil og olympiade som eksempler. For mig er det en fed måde at få bevæget kroppen og grinet sammen på.

Så stor var min begejstring i begyndelsen af 2011, at jeg kaldte Kinect et af de vigtigste businessredskaber efter Twitter. Det var selvfølgelig min meget begejstrede vurdering. Pointen er nysgerrigheden, de nye brugeroplevelser og en pause, hvor kroppen også kommer med.

Dbh Martin