Jeg havde selv tænkt på at skrive et blogindlæg om hvorfor konsulenter sjældent kommer på de store ideer som virkelig casher ind. Forklaringen kommer du med her, de er simpelthen FOR fokuserede i deres lille niche, og får derfor ikke altid den kreative tanke ind i deres dagligdag. Men altså Gud bevare nørderne / konsulenterne / de super fokuserede… uden dem ville vi aldrig få tweaket vores ideer til at perfome max
Når alt bliver en vane eller en rutine, så bliver tingene fandme også kedelige. Det er lige meget, om det er ferien, jobbet, forholdet eller andet.
Rutiner dræber alt, og derfor skal man passe på med, at ens liv ik ender, som en dagligdags rutine!
Det gælder basalt set om, at bryde grænser. Det behøves ik være store grænser, men bare det at bryde grænser gør, at man får mange flere oplevelser og minder, og så bliver tingene også lidt sjovere!
For de bedste øjeblikke i ens liv kommer oftest, når man mindst forventer det ;D
Nedbrydningen af vores menneskenaturlige kreativitet starter måske tidligere, end vi aner, og desværre ofte ved at devaluere selve kreativitetsbegrebet. Således ville en daginstitution, jeg engang arbejdede i, slå et slag for kreativiteten, ved at købe flere påskepynt-skabeloner i dyre domme fra en godkendt hobbyforhandler.
Det var helt tydeligt at de børn, der klippede og klistrede de robotlignende kyllinger præcist efter anvisningerne, hele tiden fik ros og “stimulation” af pædagogerne. Mens de børn, der formastede sig til at være lidt fantasifulde, uden for skabelonernes rammer, i bedste fald blev ignoreret eller fortalt, at de satte sig selv uden for og “ødelagde det for de andre”.
Og da jeg selv opfandt en (ikke specielt innovativ) kyllingevariant, blev jeg bebrejdet, at “forvirre” børnenes forestillinger, og “afspore deres kreative proces” …
Men jeg synes det går igen i de voksnes kreative arbejder. Det er således desværre ikke så tit, at f.eks. danske film er “kreationer” men oftere, de er “produktioner” med mønstre, situationer og problemstillinger, “folk kan relatere til”.
Det kan være fint nok og nødvendigt. Men fortællinger bliver noget, der ikke bibringer os noget som helst fundamentalt nyt og anderledes, men bekræftende reproduktioner af vores normforestillinger og fordomme. Ikke billeder, som indgange til hele verdener, men styringsprogrammer til robotter.
“Every child has great ambitions. As he grows, he is bombarded by negative suggestions — you can’t do this; you can’t do that; be careful; look for security, and so on. Year by year, he experiences the realities of life, and his ambitions fade away. Figuratively speaking, most children die by the time they reach their adulthood.”
Giver dig fuldstændigt ret i at det kreative potentiale er medfødt hos os alle. Og dejligt du bringer det frem i lyset i vores kulturelle kontest, hvilke gør det til at forstå for alle. Og klart mobning både blandt børn og voksne samt regeringens ensidige satsning på rent logiske fag i folkeskolen gør det ikke nemt at fremme det kreative sind. De som har beholdt deres kreative sind går ofte en meget tung vej gennem hele systemet, hvor næsten intet ud over normen lader sig gøre. Det tværfaglige samarbejde der er blevet øget fokus på især i sundhedssektoren kan dog være en vej at bringe nye tanker i spil, og kan sagtens trænge til et innovativt boost i det offentlige. Takker dig for dine ord.
Super indlæg Martin.
Jeg havde selv tænkt på at skrive et blogindlæg om hvorfor konsulenter sjældent kommer på de store ideer som virkelig casher ind. Forklaringen kommer du med her, de er simpelthen FOR fokuserede i deres lille niche, og får derfor ikke altid den kreative tanke ind i deres dagligdag. Men altså Gud bevare nørderne / konsulenterne / de super fokuserede… uden dem ville vi aldrig få tweaket vores ideer til at perfome max
Når alt bliver en vane eller en rutine, så bliver tingene fandme også kedelige. Det er lige meget, om det er ferien, jobbet, forholdet eller andet.
Rutiner dræber alt, og derfor skal man passe på med, at ens liv ik ender, som en dagligdags rutine!
Det gælder basalt set om, at bryde grænser. Det behøves ik være store grænser, men bare det at bryde grænser gør, at man får mange flere oplevelser og minder, og så bliver tingene også lidt sjovere!
For de bedste øjeblikke i ens liv kommer oftest, når man mindst forventer det ;D
Hej Martin,
Et af dine vigtigste indspark længe!
Nedbrydningen af vores menneskenaturlige kreativitet starter måske tidligere, end vi aner, og desværre ofte ved at devaluere selve kreativitetsbegrebet. Således ville en daginstitution, jeg engang arbejdede i, slå et slag for kreativiteten, ved at købe flere påskepynt-skabeloner i dyre domme fra en godkendt hobbyforhandler.
Det var helt tydeligt at de børn, der klippede og klistrede de robotlignende kyllinger præcist efter anvisningerne, hele tiden fik ros og “stimulation” af pædagogerne. Mens de børn, der formastede sig til at være lidt fantasifulde, uden for skabelonernes rammer, i bedste fald blev ignoreret eller fortalt, at de satte sig selv uden for og “ødelagde det for de andre”.
Og da jeg selv opfandt en (ikke specielt innovativ) kyllingevariant, blev jeg bebrejdet, at “forvirre” børnenes forestillinger, og “afspore deres kreative proces” …
Men jeg synes det går igen i de voksnes kreative arbejder. Det er således desværre ikke så tit, at f.eks. danske film er “kreationer” men oftere, de er “produktioner” med mønstre, situationer og problemstillinger, “folk kan relatere til”.
Det kan være fint nok og nødvendigt. Men fortællinger bliver noget, der ikke bibringer os noget som helst fundamentalt nyt og anderledes, men bekræftende reproduktioner af vores normforestillinger og fordomme. Ikke billeder, som indgange til hele verdener, men styringsprogrammer til robotter.
Flere kortslutninger tak!
Mange hilsener, Simon
Et meget sigende citat til din video 🙂
“Every child has great ambitions. As he grows, he is bombarded by negative suggestions — you can’t do this; you can’t do that; be careful; look for security, and so on. Year by year, he experiences the realities of life, and his ambitions fade away. Figuratively speaking, most children die by the time they reach their adulthood.”
Kære Maritn
Giver dig fuldstændigt ret i at det kreative potentiale er medfødt hos os alle. Og dejligt du bringer det frem i lyset i vores kulturelle kontest, hvilke gør det til at forstå for alle. Og klart mobning både blandt børn og voksne samt regeringens ensidige satsning på rent logiske fag i folkeskolen gør det ikke nemt at fremme det kreative sind. De som har beholdt deres kreative sind går ofte en meget tung vej gennem hele systemet, hvor næsten intet ud over normen lader sig gøre. Det tværfaglige samarbejde der er blevet øget fokus på især i sundhedssektoren kan dog være en vej at bringe nye tanker i spil, og kan sagtens trænge til et innovativt boost i det offentlige. Takker dig for dine ord.
Tak for det lys du spreder all over the place