Jeg får jævnligt mails fra folk der ikke forstår hvordan jeg kan drive Amino og være medejer af 4 andre virksomheder, rejse meget, skrive klummer, lave videoer, skrive blogs, holde foredrag, coache iværksættere, sidde i bestyrelser, netværke, skrive på Amino, holde gang i Facebook og Twitter, hygge med min kone og børn og meget andet.

Her kan du læse en afskrift af videoen: (Lavet er Jonathan Hansen)

Hej!

Jeg sidder her i en flyver fra Rogla, New Zealand, til Singapore der har jeg 10 en halv time. Og ved du hvad jeg har lavet? Jeg har faktisk brugt et par timer på at sove, så har jeg siddet og arbejdet 2-3 timer, besvaret e-mails, så har jeg lavet en video til dig, så har jeg siddet og læst en bog. Så jeg har faktisk brugt tiden rigtig godt synes jeg.

Så har jeg selvfølgelig også leget lidt med børnene og hjulpet lidt til og så videre, men jeg har fået meget ud af tiden. Og se, grunden til at jeg sidder her og snakker til dig, er egentlig fordi, her for 14 dage siden var der en blogger, Martin Warszawski tror jeg han hed, jeg ved ikke hvordan man udtaler det, men han er spanier – eller sydamerikaner – anyway…

Han bor i Madrid så vidt jeg ved. Han lavede et meget fedt blogindlæg om netop det, hvor folk spørgere ham om, hvordan når du så meget. Og så har han lavet et meget fedt indlæg omkring det, og det blev jeg inspireret af, fordi det er også noget af det, som jeg bliver spurgt om med jævne mellemrum. ”Martin, hvordan kan du både skrive bøger, holde foredrag, drive Amino, hjælpe lidt til med SpamFighter, lave videoer, lave blogindlæg, skrive klummer, udvikle nye koncepter og en hel masse andre ting” – have familie og hvad ved jeg. Og der har Martin og jeg en del tilfælles, og det er egentlig ikke noget, jeg har tænkt så meget over.

Se, for det første er noget af det jeg laver, at jeg arbejder med det jeg godt kan lide. Og i og med at jeg arbejder med det jeg godt kan lide, så har jeg egentlig ikke behov for så meget andet underholdning. Det vil sige, at det er faktisk sjældent at jeg laver meget andet end at arbejde, være sammen med min familie, og så måske sammen med lidt venner. For det første spiller jeg ikke computerspil, ikke fordi det ikke interesserer mig, men fordi jeg ved, at det kommer der ikke noget specielt godt ud af. Det er jo ikke fordi, at man sidder efter 8 timer hvor man har spillet computer, og tænker at man har opnået meget, eller er blevet meget dygtigere.

Basalt set i mine øjne, spild af tid. Bevares, hvis du synes det er fedt at slappe af med det, så er det ikke fordi jeg skal være bedømmende på nogen som helst måde, men det er bare ikke noget, der gør noget for mig. Og jeg kunne sagtens bruge energi på det, men det vil tage meget af min tid. Jeg ved det, jeg er typen, der når jeg først bliver interesseret i noget, så kan jeg bruge langt tid på det.

Det samme med sport. Jeg kunne også sagtens begynde at interessere mig for fodbold, og alle mulige andre ting og sager. Men i og med at jeg ikke rigtig er blevet nappet af den sport boks der, så ser jeg ingen grund til at bruge energi på det, for igen, jeg ved at de folk som jeg kender, som interesserer sig for sport, de bruger utroligt langt tid på det. De går til landskampe, og til pokalkampe, og superliga og hvad ved jeg. Og ser fjernsyn, og snakker med andre folk der er sportsinteresseret. Det går der en frygtelig masse tid med. Så har jeg heller ikke nogen sport som hobby. Jeg spiller ikke golf, eller noget andet. Jeg løber en lille smule om morgenen, og det jeg løber er det samme med sport.

Der er mange mennesker der tænker, ”mand jeg skal være i god form, og derfor går jeg i fitnesscenter”. Men prøv at tænk på, hvor langt tid du egentlig bruger på det. For det første, skal du først derhen, og det tager måske 20 minutter. Så skal du klæde om. Så skal du dyrke sport, det tager måske en time. Så skal du gå i bad. Så skal du have tøj på, og så skal du hjem igen. Og inden du har set dig om, har du brugt 2-2½ time på det.

Så – nu er der skænderi i familien.

Så har du brugt 2-2½ time på det. Den måde jeg dyrker sport på, er at jeg står op om morgenen, og så løber jeg en tur, og når jeg er færdig med det, så træner jeg en lille smule, og så går jeg i bad – det skulle jeg alligevel – jeg går i bad hver morgen – det giver sig selv. Det vil sige, at min samlede træning om morgenen, er måske 40-50 minutter eller noget i den stil. Og det vil sige, i stedet for at bruge over 2 timer på det, så bruger jeg faktisk kun en time. Og det gør jeg selvfølgelig ikke hver morgen – det gør jeg måske 3 gange, eller sådan noget lignende om ugen, ligesom du går i fitnesscenter eller laver et eller andet andet – i dont know.

Så på den måde sparer jeg også tid. Så kan du sige, hvad med tv. Tv interesserer mig faktisk ikke synderligt meget – jeg ser meget lidt tv. Min kone elsker at se film på fjernsynet, og tv og den slags – så sidder jeg ved siden af med min laptop. Jeg sidder og holder lidt øje med hvad hun ser, og stiller lidt dumme spørgsmål til hendes irritation. Men når alt kommer til alt, så sidder jeg og arbejder – og i og med at arbejdet interesserer mig – jeg synes det er skide hyggeligt. Jamen så sidder jeg og laver det om aftenen.

Så alt i alt, så synes jeg egentlig at jeg bruger min tid meget effektivt. Og der hvor jeg kobler af, som alle mulige andre, så surfer jeg på internettet, og hygger mig, og læser en bog, som måske har lidt med business at gøre. Og det vil sige, når jeg sidder og slapper af, så får jeg egentlig også noget input ind, som jeg kan bruge i mit arbejde.

Så er jeg heller ikke religiøs. Det vil sige, at jeg heller ikke går i kirke. I det hele taget, er det arbejde, familie og venner.  Det er de ting jeg laver, og så bruger jeg tiden effektivt, når jeg commuter XXXXXXXXXXXXXXX, gør mig klogere, sidder i flyveren og tjekker mine mails, og så videre. Og så sørger jeg også et eller andet sted… Nu er jeg ude og rejse 5 måneder med familien – og så kan du sige ”hvordan har du råd til det”. Jamen jeg arbejder 3-4 timer om dagen, og resten af tiden, bruger jeg på at hygge mig med familien. Det vil sige, familien føler vi er på ferie, samtid med at jeg faktisk får en masse arbejde lavet, og også kommer lidt væk, og får hygget mig gevaldigt. Og sådan er vores ferie. Det gør at jeg holder meget mere ferie end alle mulige andre, til gengæld arbejder jeg måske 3-4 timer om dagen, hvad jeg rigtig godt kan lide. Og så får de fred for mig, og så bruger jeg tiden effektivt.

Så det er sådan set derfor, jeg får rigtig meget for hånden, og så er jeg god til at uddelegere – det glemte jeg at sige. Jeg er rigtig god til, at sætte andre mennesker i arbejde også – det er klart, at der går noget tid, inden man får råd til det, men hvis man gør det på den fornuftige måde, jamen så kan det faktisk give rigtig XXXXX, det kan også give penge. Det kan aflaste, så jeg bruge faktisk næsten kun tid på ting jeg er rigtig god til, mens det jeg er dårlig til, outsourcer jeg. Som eksempel, da jeg holdt mange foredrag, jamen så havde jeg en taxachauffør der kørte mig, selvfølgelig ikke til taxapris. 200 kroner i timen, i min egen bil, og det betød at jeg kunne sidde, og arbejde på bagsædet i min egen bil, mens han kørte mig. Og i stedet for, at jeg kørte 4 timer til Århus, holdt et foredrag på en halvanden time, og kørte hjem igen på 4 timer – eller 3 timer. Så har jeg brugt en hel dag, og kommer hjem dødtræt – og skulle så først til at svare alle mine e-mails, jamen så sad jeg på bagsædet i min bil, kom frisk frem, og holdt foredraget, kørte hjem igen og sag og arbejdede på bagsædet, sammen med mit 3G modem. Når jeg kom hjem, var jeg fri, og var afslappet, og var ikke stresset oppe i mit hoved, og det har kostet mig, måske alt i alt 1.800 kroner. Og når man tænker på, hvor meget jeg får for et foredrag, så synes jeg egentlig ikke, at det er dyrt for 200 kroner i timen. Jeg kan i hvert fald, udfakturere min tid dyre end 200 kroner i timen. Og kan du det samme, så vil det være idiotisk, ikke at gøre det på den måde.

Så, det er mulighederne. Jeg kobler af nu her – jeg skal til Singapore – der skal jeg mødes med en spændende mand, der laver presseklip for medier, og det kommer der et fedt interview ud af, som du kan se på Amino TV, som sædvanligt.  Kan du have det rigtig godt – vi ses snart igen. Hej!