Har du ingen uddannelse og føler du dig dum?
Spørg når du ikke forstår var mit budskab i januar 2011. Jeg havde ofte følt mig dum i selskab med veluddannede mennesker, når jeg ikke kendte et ord eller kunne følge meningen i en forklaring.
Spørg når du ikke forstår et ord eller en sætning
Jeg havde tidligere nikket og ladet som om, jeg forstod. Efterhånden fik jeg mere mod til at bede folk forklare det, de mente.
Jeg oplevede, at andre i rummet nogle gange heller ikke havde forstået svaret. En enklere formulering kunne gøre samtalen mere brugbar for os alle.
Fine ord var ikke altid en klar forklaring
Jeg fortalte om mit tidligere arbejde på Frederiksberg politistation. Nogle af brevene var så svære at forstå, at modtagerne måtte ringe og spørge, hvad de betød.
For mig viste det værdien af at skrive konkret. Modtageren skulle kunne se, hvad der var sket, og hvad beskeden handlede om.
Min viderefortalte historie om kancellisprogets oprindelse var noget, jeg selv sagde, at jeg ikke huskede præcist. Den er ikke en kontrolleret historisk forklaring.
Man kunne spørge venligt
Jeg foreslog at sige, at man ikke forstod et bestemt ord eller meningen i en sætning, uden at gøre spørgsmålet til en provokation.
Jeg mente, at uddannelse og praktisk erfaring kunne give forskellige styrker. Manglende kendskab til et fagudtryk gjorde ikke i sig selv et menneske dumt.
Det gjaldt også den anden vej: Hvis jeg ikke kendte svaret, kunne jeg sige det og vende tilbage. Videoens bastante procenter og udsagn om andres motiver er min retorik og mine oplevelser fra 2011, ikke målinger af, hvad folk ved.
Læs også om at formidle tydeligt til et publikum.
Jeg følte mig akademisk dum
Jeg er ikke nogen stor akademiker. Det kommer vist ikke bag på nogen. Men i min opvækst og senere i livet gav det mig faktisk nogle mindreværdskomplekser.
Når jeg sad sammen med veluddannede mennesker, kunne de bruge fremmedord, jeg ikke kendte. Andre gange kendte jeg ordene, men kunne ikke få sammenhængen til at give mening. Jeg sad og tænkte: Er det mig, der er dum?
Det samme skete, når jeg så en politisk debat. En journalist stillede et konkret spørgsmål, og politikeren svarede noget, jeg ikke kunne forstå. Jeg kunne heller ikke rigtig se, at det var et svar på spørgsmålet.
Sådan følte jeg mig på flere områder, indtil jeg var i begyndelsen af trediverne. Da jeg lavede denne video i januar 2011, syntes jeg, at jeg var blevet klogere på det gennem de seneste ti år.
Jubii gav mig mod til at spørge
Jeg kan ikke huske den præcise dag, det ændrede sig. Men jeg tror, det hang sammen med, at jeg fik mere selvtillid, fordi det gik godt med Jubii og de andre ting, jeg lavede.
Jeg besluttede, at jeg ikke længere bare ville nikke og lade som om. Forstod jeg ikke noget, ville jeg spørge. Så måtte jeg lære det svære ord eller få forklaret, hvad personen mente.
Og så skete der noget, jeg syntes var magisk: Ofte forstod de andre i rummet det heller ikke. Også mennesker, jeg havde tænkt på som akademikere og farligt kloge personer, kunne sige: Den fangede jeg sgu heller ikke lige.
I videoen bruger jeg det meget bastante udtryk "99 ud af 100 gange". Det er min måde at beskrive oplevelsen på, ikke en optælling. Men det gjorde en stor forskel for mig at opdage, at min usikkerhed ikke nødvendigvis betød, at alle andre havde forstået noget, jeg ikke kunne.
Jeg oplevede også, at en person nogle gange selv havde svært ved at forklare sine fine ord. Det fik mig til at tænke, at det kunne være tomgangssnak, som dækkede over, at vedkommende heller ikke helt havde styr på sagen.
Brevene fra Frederiksberg politistation
Da jeg var yngre, arbejdede jeg på Frederiksberg politistation. Der sendte vi breve til folk, og jeg kunne sidde og sende noget ud, som jeg ikke selv forstod ordentligt.
Mit eksempel i videoen er en alkoholiker, der har tisset op ad et træ en sen aften og er blevet opdaget af en politipatrulje. Hvorfor ikke skrive konkret, hvad der var sket, hvilken bestemmelse det handlede om, og hvad konsekvensen var?
Jeg forestiller mig en enkel besked: Du har tisset op ad et træ. Det må man ikke. Derfor får du en bøde. I min mundtlige forklaring nævner jeg 400 kroner som eksempel; det er ikke en oplysning om den gældende bødetakst.
Modtageren kunne være uenig, men ville i det mindste forstå beskeden. I stedet blev ord som "tisse" erstattet af "urinere", og det enkle blev pakket ind i en masse svært sprog. Jeg kan ikke længere gengive brevenes formulering præcist, men jeg husker problemet.
Så ringede folk efterfølgende og spurgte, hvad de havde gjort. Nu skulle vi bruge tid på at forklare det, brevet burde have forklaret fra begyndelsen. Det undrede mig.
Historien om kancellisprog og magt
Jeg fik dengang fortalt en historie om kancellisproget. I videoen siger jeg også, at jeg hverken husker den hundrede procent eller er stærk i dansk historie.
Som jeg huskede fortællingen, havde kongen på et tidspunkt givet noget magt videre til herremænd. De brugte et særligt sprog indbyrdes, som bønderne ikke forstod. Dermed kunne sproget få dem til at virke mere lærde og gøre andre usikre.
Jeg nævner løst 1500-1600-tallet og flere hundrede års efterliv i offentlige breve. Det er den historie, jeg viderefortalte fra hukommelsen, ikke noget, jeg havde undersøgt og kunne dokumentere.
Det, jeg ville bruge historien til, var min pointe om sprogets magt. Et fint ord kan få mig til at føle mig underlegen, selvom et mundret ord kunne have sagt det samme. Jeg oplever, at svært sprog også kan bruges til at dominere eller skjule manglende forståelse. Det er min fortolkning af de situationer, jeg har mødt.
Flere skoleår gør ikke dine erfaringer mindre værd
Bare fordi en anden har gået ti år længere i skole, er det ikke ensbetydende med, at vedkommende er klogere end dig på alle områder.
Selvfølgelig kan uddannede mennesker have lært metoder og ting, som andre ikke kan. Dem har vi brug for. Jeg kommer også med et frækt drilleri om, at vi har brug for kloge akademikere som ansatte, men min pointe er ikke, at uddannelse er værdiløs.
Mens den ene har gået i skole, har den anden måske været ude at arbejde og mærke livet på en anden måde. Den praktiske erfaring kan give evner, som den meget skolede person ikke har.
Du har lært noget andet. Det gør dig ikke dum. Det er vigtigt for mig, at man ikke sætter lighedstegn mellem et ukendt fagudtryk og manglende evner. Læs også Skab din egen succes om at finde din egen vej og tro på det, du kan.
Spørg når du ikke forstår, og gør det venligt
Sidder du sammen med nogen, der bruger fine ord, så spørg. Lad være med at gøre det provokerende. Gør det venligt: Undskyld, det ord forstår jeg simpelthen ikke. Eller: Jeg forstår ikke meningen med den sætning. Kan du forklare den?
Måske kan personen sige det på en anden måde, og så tænker du: Nå, var det bare det? Måske viser det sig, at der ikke var så meget indhold bag ordene. Begge dele er mere nyttige end at lade som om, man har forstået.
Det gælder også, når politikere får spørgsmål. Jeg tror ikke, et menneske kan vide alt om et stort område. I videoen nævner jeg som et tænkt eksempel en miljøminister og tusindvis af europæiske miljølove. Det er min illustration af, hvor omfattende et fagområde kan være, ikke en præcis optælling af lovene.
Jeg ville synes, det var mere troværdigt at høre: Det har jeg simpelthen ikke styr på, det må jeg vende tilbage med. Men jeg oplever nogle gange, at der i stedet kommer tomgangssnak og svære ord, så seeren bliver usikker på sin egen forståelse.
Det er også i orden ikke at kende svaret
Det her ligger mig meget på sinde. Er der noget, du ikke forstår, så spørg. Det kan sagtens være, at andre heller ikke har forstået det.
Jeg synes, man viser styrke og personlig integritet ved at spørge. Man viser, at man faktisk interesserer sig for, hvad der bliver sagt.
Og bliver jeg selv spurgt om noget, jeg ikke ved, er det ikke en skam at sige det. Jeg kan bede om at vende tilbage, når jeg har spurgt lidt rundt og tænkt mig om. Det er langt bedre end at lade som om, jeg ved alt.
Dbh Martin
"For hver gang en forfatter har taget stilling i en omstridt sag som følge af blind lettroendhed, er han tilbøjelig til med de mest subtile argumenter at tvinge os til til at accepterer sin konklusion. Når de derimod er så heldige at støde på noget sikkert og evident, så fremstiller de det altid med allehånde omsvøb, utvivlsomt fordi de frygter, at argumentationens simpelhed forringer betydningen af, hvad de de har opdaget."
René Descartes