Boliga, Expedia m.m. er i krig, hvem vinder?
Prissammenligning og kundemagt var det, jeg blev optaget af efter en radionyhed i Florida i 2011. Jeg talte om Expedia og Boliga og om, hvad der sker, når kunderne begynder deres søgning hos en mellemmand.
Prissammenligning og kundemagt hænger sammen
Jeg syntes, det var nyttigt for forbrugeren at få et overblik over flere leverandører på ét sted. Men jeg kunne også se en konflikt om, hvem der havde kontakten til kunden.
Hvis kunden først går til en sammenligningstjeneste, kan leverandøren blive mere afhængig af at være synlig dér. Det var den forskydning, jeg ville diskutere.
Mine eksempler var rejser og boliger
Jeg reagerede på en nyhed om American Airlines og Expedia. I videoen gætter jeg på parternes motiver og mulige forhandlinger. Det er mine spekulationer, ikke indsigt i deres aftaler.
Jeg fortæller også, at jeg havde bemærket manglende billeder af mit hus på Boliga og spurgt til forklaringen. Det satte tanker i gang om ejendomsmæglernes rolle og om, hvor kunderne fandt boliger.
Et spørgsmål om at eje adgangen til kunderne
Jeg sammenlignede med aviser, som tidligere havde været en vigtig vej til boligkøbere. Nettet kunne ændre, hvem der tog betaling for at samle og vise udbuddet.
Tal om trafik, medarbejdere og omsætning i videoen er mine løse anslag eller noget, jeg havde hørt. De er ikke dokumenterede virksomhedsoplysninger.
Jeg stillede spørgsmålet åbent: Hvad skulle en leverandør gøre, hvis en anden virksomhed fik mere af kundekontakten? Historien og vurderingerne er fra februar 2011.
Læs også om at begynde med ét marked.
En radionyhed i Florida om American Airlines
Jeg sidder og hører radio her i Florida. En af nyhederne er, at American Airlines ikke længere er med på Expedia. Det får mig til at tænke på magtkampen mellem dem, der leverer varen, og dem, der samler kunderne.
Flyselskaber har i mange år solgt billetter selv og gennem rejseagenter, som fik et honorar for at henvise kunder. Så kom tjenester som Expedia, hvor man kunne søge og sammenligne billetter fra flere selskaber. Jeg nævner også Momondo som noget, folk kan kende den type søgning fra, selvom Expedia kan mere end det.
I min beskrivelse får mellemmanden betaling, når en billet bliver solgt. Flyselskabet får kunder, og forbrugeren får en service. Det kan virke hyggeligt for alle, indtil der opstår uenighed om pengene og adgangen til kunden.
Hvem bestemmer, hvad kunden ser først?
Jeg forestiller mig, at en tjeneste som Expedia kan begynde at kræve mere. Lad os sige, at betalingen var 50 eller 100 kroner for en billet. Det er tal i mit tænkte eksempel, ikke oplysninger om deres faktiske aftale.
Hvad sker der så, hvis mellemmanden spørger, hvem der vil betale mest for at stå øverst? Selv ved samme billetpris gør rækkefølgen en forskel. Det kan også være et spørgsmål om, hvorvidt den billigste eller næstbilligste billet bliver fremhævet.
Min tanke i videoen er, at Expedia måske har sat tommelskruerne på selskaberne, og at American Airlines derfor siger fra. Jeg kender ikke deres forhandlinger. Jeg prøver at forstå den forretningsmæssige konflikt, nyheden får mig til at se.
Hvorfor var der ingen billeder af mit hus på Boliga?
Jeg oplevede noget, der satte lignende tanker i gang i Danmark. Home var den mægler, jeg brugte til at sælge mit hus. Da jeg kiggede på Boliga, var der ingen billeder ved boligen.
Jeg spurgte Boliga hvorfor og fik forklaret, at Home havde blokeret for det. Jeg fortalte i videoen, at flere mæglere gjorde sådan. Det er den forklaring og situation, jeg forholdt mig til i februar 2011.
En af grundene til at vælge en stor mæglerkæde kan være dens mange butikker og muligheden for at nå mange købere. Jeg nævner løst tusind butikker, men siger også, at jeg ikke ved, hvor mange Home har. Jeg kendte ikke det konkrete antal.
Men hvis flere boligkøbere begynder deres søgning på Boliga, bliver det mindre oplagt, at den store kædes butikker alene giver en særlig fordel. En mindre mægler ved siden af kan også få sin bolig vist dér.
Jeg bruger et tænkt eksempel, hvor 80 procent af trafikken går gennem portalen, og siger samtidig, at det sikkert ikke er sådan. Spørgsmålet er: Hvis chancen for at få huset solgt er lige stor, hvorfor skal kunden så betale mere hos den store kæde?
Butikkerne bliver en anden slags konkurrencevilkår
Home og andre med mange butikker skal betale personale, husleje, strøm, forsikringer og alt muligt andet. En virksomhed, der arbejder online, kan have en anden omkostningsstruktur.
Jeg siger ikke, at mægleren er ligegyldig. Men hvis kunderne oplever samme mulighed for at få boligen solgt, bliver det svært at konkurrere med store faste udgifter. For sælgeren er det jo væsentligt at få skidtet solgt så hurtigt som muligt.
Det er derfor, jeg ser en magtkamp. Portalen får en del af den adgang til køberne, som mæglerne før havde mere kontrol over.
Cofman og kampen om sommerhussøgningen
Jeg bruger også sommerhusudlejning som eksempel. Jeg havde lagt mærke til Cofman ved søgninger som "sommerhus Bornholm". Min opfattelse var, at de havde været tidligt ude med søgemaskineoptimering, før flere af de andre kom ordentligt i gang.
Jeg sammenligner med blandt andre DanSommer og synes, det er spændende, hvem der får magten, når kundernes søgninger begynder et andet sted end hos den oprindelige udlejer.
Jeg kommer med meget løse billeder af fem-seks mennesker i en kælder i Jylland, men siger også, at de for min skyld kan sidde på et guldslot. Jeg kender ikke deres aktuelle kontor eller bemanding.
Jeg nævner desuden et tal på 160 millioner kroner om året, som jeg havde hørt. Jeg vidste ikke engang, om det var omsætning eller overskud. Det skal derfor læses som min usikre gengivelse i videoen, ikke et regnskabstal. Min pointe var, at en mellemmand kan skabe en stor forretning gennem henvisninger uden selv at eje de varer eller ejendomme, der bliver formidlet. Læs også E-pusher om mine erfaringer med salg og markedsføring på nettet.
Fra Berlingskes boligannoncer til en portal på nettet
På boligmarkedet sammenligner jeg med Berlingske Tidende. Jeg havde hørt, at avisen, da det gik bedst, kunne hente ti millioner kroner på en søndag med boligannoncer. Det var noget, jeg havde fået fortalt, ikke noget, jeg fremlagde dokumentation for.
Som jeg så det, kunne avisen sige til mæglerne: Vil I ikke være med her, mister I adgang til en vigtig del af køberne. Mæglerne havde forsøgt med egne omdelte aviser, men jeg mente, at de ikke for alvor havde flyttet magten.
Så kom nettet. Nu kunne mæglerne tænke, at de selv ville samle boligerne og slippe for den gamle betaling. Men så kunne en tjeneste som Boliga komme ind og få en position, der mindede om avisens: Stedet, hvor køberne begyndte.
Jeg forestiller mig ikke, at portalen nødvendigvis får den samme store indtægt som avisen. Til gengæld behøver den heller ikke have den samme organisation.
Mit løse regneeksempel er ti mennesker, der tjener én million, over for tusind mennesker, der tjener ti millioner. Det er en illustration af forholdet mellem indtægter og organisation, ikke de pågældende virksomheders faktiske medarbejdertal eller indtjening.
Prissammenligning og kundemagt: Hvad ville du gøre?
For forbrugeren synes jeg, det er fantastisk at få overblik over markedet. Hvem er billigst, og hvem er bedst? Men for den virksomhed, der før havde kundekontakten, kan ændringen gøre ondt.
Jeg tror ikke, der nødvendigvis bliver solgt flere huse eller flybilletter, bare fordi der kommer en portal. Det, jeg er optaget af, er, at magten og pengene kan flytte sig mellem virksomhederne.
Det her indlæg er egentlig en invitation til at diskutere tendensen. Hvad ville du gøre, hvis du var ejendomsmægler eller American Airlines? Er den type tjenester gode for business, også når du ser det fra leverandørens side?
Og hvad sker der for forbrugeren, hvis nogle selskaber ikke længere er med i sammenligningen? Så er overblikket heller ikke komplet. I videoen gætter jeg på, at flere flyselskaber kunne følge efter, fordi de ville spare betalingen til formidlerne. Det var min forventning på det tidspunkt, ikke noget, jeg vidste ville ske.
Jeg synes, det er en skidespændende udvikling. Hvad tænker du?
Dbh Martin
Hej Martin.
Jeg forudsiger, at ejendomsmæglerne vil gøre, som de gjorde, da den trykte "Ejendomsavisen" og de andre trykte medier skruede prisskruen for annoncer en tak for højt op.
De startede deres egen version af samme type medie, kaldet "Boligmarkedet". Hvis Boliga får for stor succes, kan de store ejendomsmæglerkæder med deres enorme samlede markedsandel lave deres egen prissammenligningsside.
De er som sådan allerede gået igang. Du vil på flere af de store ejendomsmæglerkæders hjemmesider kunne se, at de begynder at markedsføre hinandens huse. Og Boligmarkedet er allerede så småt kommet online i e-papers form på boligm.dk
Din ejendomsmægler, Home, er dog ikke med i de andre stores fællesskab. Nogen kunne finde på at sige, at de ikke kunne få lov at få stor nok indflydelse i "de stores fællesskab", så de valgte at gå solo.
De bliver helt sikkert spændende at se, hvad der kommer til at ske.
Dbh. John