Er du bange for at gøre en forskel?

Frygt for at blive iværksætter kan være svær at skelne fra de praktiske barrierer, man møder. I videoen fra maj 2011 spørger jeg, om nogle af os gør planen så stor, at vi aldrig behøver tage det første skridt.

Frygt for at blive iværksætter eller en reel hindring?

Jeg fortæller om mennesker, som gerne ville starte virksomhed, men først mente at skulle have lokaler, ansatte og en stor finansiering på plads.

Når banken sagde nej, blev det forklaringen på, at projektet ikke kunne blive til noget. Min mistanke var, at nogle også var bange for at fejle og derfor havde gjort begyndelsen unødigt vanskelig.

Det er min fortolkning af de samtaler, ikke en forklaring på alle afslag eller på enhver persons situation.

Behøver planen være så stor fra starten?

Jeg mener ikke, at man skal blive den næste Bill Gates for at have en god virksomhed. Jeg kendte selvstændige uden ansatte, som var glade for både deres arbejde og deres tilværelse.

Jeg fortæller også om en ven, som sammenlignede at have mange kunder med at være afhængig af én arbejdsgiver. Det var hans argument i en banksamtale, ikke en regel for, hvilken indkomst der er sikrest.

Undersøg ét skridt ad gangen

Mit råd var at dele ønsket op i mindre skridt og se på, hvilket af dem man faktisk var bange for. Så kan man bedre undersøge, om hindringen er reel, eller om man kan begynde på en anden måde.

Det kan også føre til, at man vælger projektet fra. Pointen var at træffe et mere afklaret valg frem for at blive ved med at ærgre sig.

Videoens udsagn om banklån og forventninger til pension afspejler min debat i 2011. De er ikke en aktuel vurdering af finansiering eller pensionsvilkår.

Læs også om at begynde med ét marked.

Springet ud i det ukendte

I dag vil jeg ikke tale om politik. Nu er jeg træt af det. Jeg vil i stedet tale om, hvorfor vi ikke får gjort de ting, vi gerne vil. Min vinkel er iværksætteri, men tanken kan bruges på mange andre ønsker i livet.

Iværksættere er i mindretal, både i Danmark og andre steder. At gøre noget, som de fleste omkring én ikke gør, kan føles skræmmende. Man skal også tage chancer og leve med, at man ikke kender morgendagen eller sin næste løn helt så sikkert.

Det handler om at bryde med mønstre og vaner. Jeg har mødt dygtige forretningsfolk med MBA og alle mulige kvalifikationer, som alligevel ikke kunne tage skridtet. De havde evnerne, men også en barriere.

Jeg sammenligner det med at stå på timetervippen. Man ved godt, at springet ikke nødvendigvis slår én ihjel, selv om man kan slå sig. Alligevel kan det være svært at træde ud i det ukendte. Det er den følelse, jeg prøver at få fat i.

En plan til to millioner kan blive en nem forklaring på et nej

Folk fortæller mig, at de gerne vil være iværksættere, men at det ikke kan lade sig gøre. Når jeg spørger hvorfor, lyder svaret ofte, at de lavede en forretningsplan og gik i banken, men banken ville ikke låne dem penge.

Så spørger jeg til planen. Ofte har de stillet et stort scenarie op fra begyndelsen: Der skal ansættes mennesker, lejes lokaler og købes skriveborde og alt muligt andet. De skal have to millioner kroner for at komme i gang.

I denne video fra maj 2011 siger jeg, at det ikke er penge, man bare lige får i banken uden sikkerhed eller en god historik. Jeg er ikke engang sikker på, at jeg selv kunne gå ind og hente dem, selv om jeg har tjent bankerne mange penge.

Min mistanke er, at nogle inderst inde godt ved, at svaret bliver nej. De er bange for at fejle, og ved at gøre opgaven meget stor kan de beskytte sig mod selve beslutningen. Bagefter kan de sige: Jeg ville gerne, men banken sagde nej. Lortesamfund, lortebanker, lorte alting. Nu må jeg desværre blive ved med at være lønmodtager.

Så kan man trøste sig med, at man da prøvede. Hvis man virkelig har det godt med det valg, er det fint. Jeg tror bare, at mange fortsat går og ærgrer sig, fordi de egentlig gerne ville have prøvet noget andet.

Min ven havde 200 kunder – hans venner havde én arbejdsgiver

En af mine venner, som er iværksætter, sad i banken og ville låne til et hus. Bankmedarbejderen sagde, at det var for usikkert. Det var farligt at være iværksætter.

Så spurgte han til de venner, der havde fået lov til at låne til et tilsvarende hus. De havde hver én arbejdsgiver. Hvis den ene arbejdsgiver fyrede dem, havde de ikke længere den indkomst.

Han havde derimod 200 kunder, der betalte ham. Hvis ti kunder forsvandt, var der stadig 190 tilbage, og han havde tid til at finde nogle nye. Det var hans måde at udfordre bankens syn på sikkerhed.

Jeg synes, det er en interessant vinkel. Det gør ikke enhver virksomhed sikker, men det viser, at risiko kan have flere former. Man behøver ikke automatisk opfatte iværksætteri som det farlige og lønarbejde som det trygge.

Jeg ville heller ikke regne med, at samfundet ordnede alt

I videoen kommer jeg med meget hårde forventninger til efterløn, folkepension og fremtidens velfærd. Jeg frygter dengang, at der ikke bliver råd til de løfter, velmenende politikere gerne vil give. Jeg siger samtidig, at jeg kan tage fejl.

Det er min bekymring fra 2011, ikke en beskrivelse af de pensionsregler, der gælder nu. Pointen i mit argument er, at jeg ikke selv ville bygge hele min fremtid på forestillingen om, at et lønjob og det offentlige altid gav en sikker tilværelse.

Som iværksætter oplever jeg flere muligheder at spille på. Når det går dårligt, kan man prøve at drosle ned. Når det går godt, kan man give den en ekstra skalle. Man kan forhåbentlig bygge værdier op i virksomheden og have flere kunder at stå på.

Det er den fleksibilitet, jeg gerne vil have med i overvejelserne, frem for kun at se den usikre begyndelse.

Du behøver ikke blive verdensmester eller Bill Gates

Hvis du har slået et kæmpestort brød op og bagefter siger, at det ikke kunne lade sig gøre, så prøv at se ind i dig selv. Har du stillet betingelserne sådan op, at du aldrig behøver afgøre, om du tør?

Jeg bruger maraton som eksempel. Hvis du kun vil løbe, når du kan blive verdens bedste, kan du finde en undskyldning i, at dine ben ikke er lange nok. Men selv om du aldrig bliver verdensmester, kan du stadig have det sjovt med at løbe et maraton.

Det samme gælder virksomheden. Du behøver ikke blive den næste Bill Gates og arbejde 24 timer i døgnet. Man kan have en fed forretning som selvstændig uden ansatte.

Jeg kender flere, der efter min opfattelse lever rigtig godt af at arbejde for sig selv, bedre end de ville med nogle af de bedste lønjob. De arbejder ikke nødvendigvis mere end 37 timer om ugen. Det er mine eksempler, ikke et løfte om, hvad enhver selvstændig kan tjene.

Se mere nuanceret på ønsket. Hvad vil du egentlig have ud af det? Og når du stiller de store barrierer op, er det så måske, fordi du ikke tør?

Hvilket skridt er du faktisk bange for? Læs også Skab din egen succes om at finde din egen vej og turde tage de første skridt.

Hvis frygten fylder, så undersøg den. Del rejsen op i små bidder. Hvilke skridt skal du tage for at nå det, du vil, og hvilket af dem er det, du er bange for?

Det kan være, du finder en helt reel hindring. Måske skal du ikke være iværksætter, maratonløber, jordomrejsende eller folkeskolelærer. Det kan være et rimeligt valg, og så er det godt at blive afklaret med det.

Men måske er det en barriere, der ikke er så rationel, som du forestiller dig. Et spøgelse eller en forestilling om janteloven. Jeg kalder det først en psykologisk brist i videoen og retter mig selv, fordi det lyder for voldsomt. Det er en barriere, jeg vil have os til at undersøge.

Jeg ville synes, det var forbandet ærgerligt at komme langt hen i livet og spørge, hvorfor jeg aldrig blev iværksætter, prøvede tårnspring, rejste ud, blev lærer eller turde springe ud og leve, som jeg egentlig ville.

Tag hver bid for sig og arbejd med den. Måske opdager du, at opgaven ikke er så farlig, når du ser på ét skridt ad gangen. Og så tag for helvede en chance.

Vi skal dø alligevel. Jeg tror ikke selv særlig meget på, at jeg bagefter får et nyt liv med vinger på, og den chance vil jeg ikke tage. Jeg har det her liv. Jeg vil bruge det, gøre noget med det og have det godt. Det er den opfordring, jeg giver videre.

Rigtig god weekend.

De bedste hilsner

Martin