Du har en genial ide, men har ingen penge eller skills…

En god idé uden penge eller kompetencer bliver ikke til en virksomhed af sig selv. Mit råd er at lære noget af det, du mangler, finde mennesker, du kan bidrage sammen med, og turde dele idéen, så den kan blive bedre.

Hvis du har den gode ide, men ikke har hverken penge eller de færdigheder der skal til, bør du se denne video:

Rigtig godt nytår.

De bedste hilsner

Martin

 

Videoen er fra december 2013. Jeg svarer på et spørgsmål, jeg ofte får: Hvad gør man med en god idé, når man mangler penge og kompetencer og samtidig er bange for, at andre stjæler den?

En god idé uden penge kræver, at du gør noget

Du har fået en idé, som du synes, hele verden burde bruge. Men du har ikke pengene eller evnerne til at gennemføre den.

Og du er bange for at fortælle andre om den. Hvad nu, hvis de tager den?

Det er en situation, mange skriver til mig om. Derfor vil jeg gerne svare lidt mere grundigt.

Mit svar er ret kontant: Idéen kommer ikke ud at leve, medmindre du selv gør noget for at få den videre.

Gode idéer er der mange af

Er en god idé penge værd? Ja, i de rette hænder kan den være det.

Men der er mange flere mennesker med idéer, end der er mennesker med tid, penge og kompetencer til at føre dem ud i livet.

Derfor er jeg så flabet at sige, at jeg som udgangspunkt sætter værdien af idéen alene til nul.

Det er min måde at sætte forskellen mellem idé og udførelse på spidsen. Der kan selvfølgelig være undtagelser. Men for langt de fleste projekter er idéen ikke det, der udgør næsten hele arbejdet.

Det er pengene, tiden, evnerne og indsatsen, der får den til at blive til noget.

Du kan også give idéen videre

En mulighed er at sige: Jeg kan ikke selv tage vare på den her idé, men måske kan en anden.

Så kan du fortælle om den på eksempelvis Amino og give andre mulighed for at arbejde videre med den.

Det er ikke sikkert, nogen gør det. Men du har i det mindste fået den ud af hovedet og givet den en mulighed for at leve.

Det er en anden situation, hvis du gerne vil være med til at realisere idéen og selv tjene på den. Så skal du komme med mere end idéen.

Andre kan få den samme tanke

Jeg mener, at mange idéer har deres tid.

Du får måske en idé, fordi du læser om et problem og samtidig kender til nogle nye teknologier, som kan bruges til at løse det.

I videoen bruger jeg forebyggelse af højresvingsulykker som et tænkt eksempel. Man læser om ulykkerne og kombinerer det med viden om smartphones, GPS, sensorer og trådløs kommunikation.

Jeg forestiller mig en sensor på siden af lastbilen, som kan advare med lys eller sende en besked til cyklistens Bluetooth-øretelefon. Det er et tænkt eksempel på, hvordan et problem og de teknologier, man kender, kan blive kombineret til en idé.

Men de samme problemer og teknologier er også synlige for andre mennesker. Derfor kan andre få beslægtede idéer på nogenlunde samme tidspunkt.

Du kan føle, at din idé er helt unik. Min erfaring gør mig skeptisk over for den tanke. Den afgørende forskel er ofte, hvem der faktisk gør noget ved den.

Lær noget af det, du mangler

En vej er at blive dygtigere selv.

Hvis idéen kræver programmering eller teknisk viden, kan du begynde at lære om det. Hvis du mangler penge, kan du arbejde for at skaffe dem.

Jeg nævner eksempelvis at gå med aviser eller køre taxa for at få kapital til projektet. Det er ikke den smarte og glamourøse del af iværksætteri. Det er den konkrete indsats.

Jeg har selv prøvet en del af den slags arbejde. Det regner på én, når man går med aviser, og man kan møde ubehagelige passagerer, når man kører taxa. Jeg ved, at det ikke altid er sjovt eller behageligt.

Hvis du samtidig insisterer på tre ferierejser om året, ikke vil bo mindre og slet ikke vil ændre noget, så bliver jeg provokeret. Du kan ikke behandle idéen som 95 procent af projektet og pengene, tiden og evnerne som de sidste fem.

Det er heller ikke sikkert, at netop din første idé bliver en succes. Men hvis du tager fat, lærer noget og arbejder for at føre den ud i livet, viser du en vilje, som du kan bruge videre som iværksætter.

En partner skal have en grund til at vælge dig

En anden vej er at finde en partner med de kompetencer, du mangler.

Men du kan ikke komme til en dygtig programmør og sige: Jeg har idéen, så jeg skal have næsten hele virksomheden. Du kan få en lille andel for at lave resten, mens jeg sidder og venter.

Det giver ikke mening for den anden.

Hvis du vil have et ligeværdigt samarbejde, skal du kunne bidrage med noget, der gør dig til en ligeværdig partner.

Du kan stå for markedsføring eller distribution. Du kan skaffe pengene. Eller du kan tage arbejdet med at tjene til projektet, mens de andre bygger den tekniske løsning.

Pointen er, at du også skal have hænderne på kogepladen.

Vis dine evner i stedet for bare at fortælle om dem

Hvis du siger, at du er god til markedsføring, så vis, hvad du har gjort før. Hvorfor skal en dygtig tekniker tro på, at du kan få produktet ud til kunderne?

De andre kommer med deres evner og deres arbejde. Så skal du også komme med noget, som projektet har brug for.

I videoen sætter jeg det på spidsen: Du kan ikke nøjes med at tilbyde programmøren og teknikeren fem procent hver, mens du selv sidder på din flade. Måske er det snarere dig, der skal have ti procent, og dem med de afgørende kompetencer, der skal have de resterende 90.

Omvendt kan et ligeværdigt samarbejde give mening, hvis du for eksempel tjener pengene, mens de andre bygger løsningen, og derefter tager dig af markedsføringen. Tallene er eksempler på værdien af bidraget, ikke én fordeling, som passer til alle virksomheder.

Jeg siger, at andelene skal hænge sammen med det, folk faktisk bidrager med. Det er ikke automatisk den, som først fik idéen, der skal have mest.

Hvis de andre har de kompetencer, som gør projektet muligt, og laver det meste af arbejdet, skal du ikke undervurdere værdien af deres indsats.

At dele idéen kan gøre den bedre

Jeg vil også gerne have dig til at overveje, hvad du mister ved at holde idéen tæt ind til kroppen.

Når du deler den, kan du få feedback, som skærper den. Andre kan se problemer, muligheder og vinkler, du ikke selv har tænkt på.

Du kan møde mennesker, som synes, din vision er spændende, og som gerne vil være med til at realisere den.

Du kan få samarbejdspartnere, som køber ind i drømmen og kan hjælpe med noget af det, du mangler.

Hvis du ikke fortæller nogen om den, får du heller ikke de muligheder.

Den største fare er, at du aldrig kommer i gang

Min erfaring er, at frygten for, at nogen tager idéen, ofte fylder mere end den burde i forhold til risikoen for, at man aldrig selv får gjort noget.

Man kan bruge lang tid på at beskytte en tanke, mens andre går i gang med at arbejde på samme problem.

Hvis du virkelig mener det, skal du ud og lære, finde de rigtige mennesker og gøre en indsats. Du skal være villig til at ændre noget i din hverdag og bruge tid og kræfter på projektet.

Få hænderne op af lommen. Del din idé, bliv dygtig, og arbejd for at få den ud at leve. Det er dér, jeg mener, forskellen bliver skabt.

Flere af mine erfaringer med at komme i gang og bygge virksomheder finder du i Iværksætter til jeg dør.