Sidste julevideo

Held og vedholdenhed var blandt tankerne i min sidste julevideo fra Amino i 2013. Jeg viste de sidste kort og gaver frem og sagde tak for det træ, folk havde været med til at pynte. Men jeg fortalte også, at bag julestuen og fjolleriet havde det været en hård december.

Julefreden havde sænket sig over kontoret

Der var ro hos Amino og de andre virksomheder i huset. Folk var taget på juleferie, og jeg troede, at dette blev den sidste omgang, medmindre der nåede flere pakker frem.

Foran mig lå den sidste flok citater, gaver og julehilsner til vores smukke træ. Jeg var virkelig glad for alt det, folk havde sendt, og begyndte med et kort fra Lars.

Hans far havde lært ham, at man ikke fik smør til margarinepriser. Det havde blandt andet været svaret, når billigt legetøj hurtigt gik i stykker.

Jeg syntes, det passede med et af temaerne fra de tidligere kort. Købte man noget ordentligt, kunne man glæde sig over kvaliteten i mange år. Købte man billigt lort, kunne man begynde at ærgre sig med det samme og ende med at købe det ordentlige bagefter. Så havde man ovenikøbet haft en større udgift.

Held og vedholdenhed krævede, at man prøvede

Der var også kommet små kort til mine børn, Mads og Emma, med gåder og andre sjove ting til madkassen. Jeg viste dem frem sammen med fine, små stjerner til juletræet.

En hilsen havde ordene "Heldig med vilje", som afsenderen havde hørt på Iværk & Vækst. Det fik mig til at tænke på alle dem, der sagde: Kæft, du er heldig, Martin.

Held var bestemt en del af det. Men at være heldig handlede også om at opsøge heldet og tage chancerne. Hvis man aldrig tog dem, fik man heller aldrig mulighed for at være heldig på den måde.

Jeg sammenlignede det med at bukke sig ned efter en guldmønt. Nogle gange fik man et slag over fingrene eller blev bidt. Men andre gange var der faktisk en guldmønt. Det var så de gange, andre kaldte én heldig.

Man kunne rejse sig med noget, man ikke kunne før

Fra Chokolademageriet var der en fin æske og citatet: "What doesn’t kill you makes you stronger." Jeg så det som endnu en opfordring til at turde prøve.

Selv om man faldt, kunne man de fleste gange rejse sig igen. Og når man gjorde det, kunne man have lært noget, man ikke kunne før.

Der var også historien om to små mus, der faldt i en spand fløde. Den ene gav hurtigt op og druknede. Den anden kæmpede så længe, at fløden til sidst blev til smør, og den kunne kravle op.

For mig var det samme budskab i en anden forklædning: Bliv ved, selv om det ser sort ud, og du ikke kan se en vej ud. Musen havde næppe planlagt at gøre fløden fast ved at baske med poterne. Men nogle gange viste en løsning sig netop undervejs, når man blev ved længe nok.

Drømmene skulle have noget handling bag sig

Susi havde sendt et citat om, at drømme blev til virkelighed, når man gjorde noget. Jeg forstod det som en opfordring til at stille sig op, turde og prøve.

Man kunne stå på vippen og tænke på alt det, der kunne ske, hvis man hoppede. Man kunne slå sig. Men ofte gik det enten godt, eller også lærte man noget.

Det eneste, jeg syntes var sikkert, var, at der ikke skete noget, hvis man blev hjemme i lænestolen og så "Vild med dans" i stedet for at springe ud som iværksætter eller prøve noget andet, man gerne ville.

Læs også Skab din egen succes om at finde din egen vej og turde tage fat.

Jeg ville hellere være noget for nogen

Et andet kort havde et engelsk citat om måden, man gjorde tingene på. Jeg tog det som en tanke om attitude og om at turde vise kant.

Dem, der fulgte mig på Facebook, vidste, at jeg godt kunne have lidt kant. Jeg turde stå ved mine holdninger til politiske, religiøse og andre spørgsmål.

Det betød selvfølgelig, at jeg også kunne støde nogle mennesker fra mig. Men min tanke var, at hvis man aldrig havde en holdning til noget, blev man ligegyldig for alle.

Jeg ville hellere være rigtig meget for nogen. Og hvis man gad se min video, var man i hvert fald interesseret i noget af det, jeg havde at sige.

En vingummibamse, der næsten kunne bruges som brevstøtte

Den sidste gave var en kæmpe vingummibamse. Jeg kunne ikke finde noget citat ved den, men selve bamsen var rigeligt at tale om.

Jeg gættede på, at den vejede omkring to et halvt kilo og var omkring 35 centimeter høj. Det var en ordentlig motherfucker. Hvad jeg skulle stille op med den, vidste jeg ikke, men morsom var den.

Jeg jokede med at bruge den som brevstøtte. Jeg skulle i hvert fald ikke give hele den til mine børn. Så ville de være på sugar high helt ind i det nye år, og jeg kunne vinke farvel til en fredfyldt jul. Den havde jeg faktisk brug for.

Bag de fjollede videoer havde det været en hård jul

Man havde måske set mig sidde afslappet og snakke om julekort flere gange. Men jeg ville også være ærlig: Det havde været en hård jul.

Vi havde sagt farvel til nogle medarbejdere. Jeg sagde, at det ikke havde været af økonomiske årsager, og at de øvrige grunde ikke var rimelige at fortælle om i videoen. Det havde været hårdt og grimt. Vi havde også været igennem andre ting, som ikke havde været rare.

Men jeg oplevede os stadig som stærke. Vi var faldet og havde rejst os igen. Når vi havde fået kræfterne tilbage over jul og nytår, ville vi være klar til at give den fuld gas i det nye år.

Hilsnerne havde hjulpet med at holde humøret oppe

Derfor betød alle kortene, gaverne og tingene til træet noget. Folk havde gjort julen hyggeligere hos os og været med til at holde humøret oppe, mens vi også fik nogle slag.

Jeg sagde tak for at følge med i mine små, fjollede indslag og ønskede en dejlig jul og et fantastisk nytår. Mit håb var, at både forretningen og privatlivet ville gå endnu bedre tider i møde.

Det var afslutningen på julestuen fra vores kontor på Nørrebro i december 2013.