Gå til indhold

Er krisen slut?

· Martin Thorborg

Et opsving efter krisen betød efter min vurdering i august 2012 ikke nødvendigvis, at alle fik det bedre samtidig. Jeg så gode regnskaber hos nogle virksomheder, men var bekymret for, om flere mennesker også ville komme i arbejde.

Opsving efter krisen og en ændret arbejdsdeling

Jeg mente, at virksomheder havde fået flere muligheder for at bruge teknologi og få opgaver løst andre steder. Jeg nævnte blandt andet robotter, netbank og samarbejde over internettet.

Min bekymring var, at et bedre regnskab derfor ikke automatisk førte til, at en virksomhed ansatte de samme medarbejdere igen. Det var min fortolkning af udviklingen, ikke en opgørelse over beskæftigelsen.

Jeg forventede forskelle mellem virksomhederne

Jeg forestillede mig, at nogle virksomheder kunne få fremgang, mens andre blev presset. Jeg lagde vægt på, hvilken målgruppe de havde, hvordan de arbejdede, og hvordan de holdt styr på omkostningerne.

Jeg brugte mine egne virksomheder som eksempel på, at forløbene kunne være forskellige. Jeg fortalte, at Amino gik godt, samtidig med at andre ting, jeg arbejdede med, gik dårligt.

Mine bekymringer var forventninger fra 2012

Jeg var også bekymret for husholdningernes økonomi og boligmarkedet. Jeg fremsatte nogle meget bastante prognoser i videoen og sagde samtidig, at jeg kunne tage fejl.

Her er det mine tanker fra dengang, der bliver gengivet. Videoens tal om lån, lønninger og job og dens forudsigelser om boligpriser og uro er ikke aktuelle økonomiske oplysninger eller dokumentation for, at prognoserne blev til virkelighed.

Jeg sluttede med at spørge, om jeg havde overset noget. Det var et oplæg til debat om forandringerne, jeg mente at se.

Opsving efter krisen, men hvem kom med?

Et opsving efter krisen kunne efter min mening godt være i gang, uden at alle mærkede det. I august 2012 så jeg flotte regnskaber fra flere virksomheder og fremhævede Danske Banks resultat som det bedste siden krisens start. Var vi så over krisen? Mit svar var: Ja og nej, tror jeg.

Jeg var ikke et orakel, men prøvede alligevel at give mit bud på de næste år. Jeg mente, at markedet var mærkeligt, og at denne krise kunne ende på en anden måde end tidligere. Det var mine daværende fortolkninger, bekymringer og prognoser.

Jeg forventede ikke, at alle blev løftet samtidig

Mit billede af tidligere kriser var, at økonomien faldt, ramte en bund og derefter kom i gang igen. Industrien begyndte at ansætte, servicefagene fulgte med, og almindelige mennesker fik flere penge mellem hænderne.

Så kom optimismen. Folk gik igen i storcentret og købte ting, de måske ikke havde brug for, begyndte at købe boliger og investerede. Jeg mente ikke, at det var det, vi så nu, og forventede heller ikke, at det bare ville komme af sig selv.

Jeg nævnte forskellige tidligere bobler og årsager til krisen, blandt andet boligmarkedet og billige lån. Men det nye i min forklaring var især, at teknologien nu var blevet moden til at overtage mange opgaver.

Robotter, netbank og samarbejde over internettet

Robotter kunne efter min vurdering udføre flere og mere komplekse opgaver til lavere omkostninger. Internettet havde samtidig gjort det lettere at få arbejde udført i lande med lavere lønninger.

Man kunne tale med medarbejdere over Skype, holde videomøder og sende mails og beskeder. Vi havde også lært mere om at få det samarbejde til at fungere. IT var ikke længere bare noget, virksomheder talte om. Det var en del af driften.

Jeg brugte bankerne som eksempel: Folk klarede mere i netbanken og kom sjældnere i filialen. Jeg sagde dengang, at Danske Bank var ved at lukke en tredjedel af sine filialer. Det var et eksempel i mit indlæg fra 2012, ikke en opdateret oplysning om banken.

Hos Amino havde vi efter min beskrivelse omkring 25.000 besøgende på en almindelig god hverdag og cirka en halv million læsere om måneden. Alligevel drev seks fuldtidsmedarbejdere forretningen. Jeg sammenlignede med en medievirksomhed, der tidligere måske skulle have haft halvtreds eller hundrede ansatte til en tilsvarende størrelse. Det var min illustrative sammenligning.

Jeg nævnte også ejendomsmæglere og andre virksomheder, der brugte systemer til at holde styr på kunder, huske opfølgning og sende nyhedsbreve. Der var sket en masse effektivisering.

Hvorfor skulle de ansætte de samme mennesker igen?

Min bekymring var, at gode regnskaber ikke nødvendigvis gav samme antal nye job som før. En virksomhed fyrede jo ikke robotterne, fordi krisen var ovre. Den lukkede heller ikke sin afdeling i Indien eller Polen, fordi den igen tjente penge.

En bank ville næppe lukke netbanken og genåbne filialer bare for at vende tilbage til den gamle måde at gøre tingene på. Derfor frygtede jeg, at nogle af de opgaver, som før havde givet arbejde, ikke kom tilbage.

Jeg kaldte provokerende nogle af dem for dumme job: At tælle penge i en bank eller samle dele i produktionen. Det var min grove måde at tale om opgaver, jeg mente kunne standardiseres og overtages af teknologi. Jeg fremsatte det som en meget bastant forventning, ikke som en opgørelse over, hvilke mennesker eller job der faktisk var forsvundet.

En større forskel mellem virksomheder og mennesker

Jeg forventede, at virksomheder, som havde taget teknologi, internetmarkedsføring, effektivisering og relevante opgaver i udlandet til sig, kunne blive mere rentable end før. Dem, der ikke havde gjort det, kunne blive efterladt med langt større problemer.

Jeg frygtede også et større A- og B-hold blandt mennesker. Vi er født med forskellige evner og vokser op under forskellige vilkår. Jeg mente, at kreative, effektive og dygtige mennesker kunne få muligheder, mens andre risikerede at få meget svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet.

Jeg brugte hårde ord og sagde, at man kunne være fucked, hvis man ikke havde særlige evner eller var villig til at arbejde hårdt. Jeg talte også vredt om unge, som var vokset op med at få at vide, at de var prinser og prinsesser, men troede, de kunne springe mange års arbejde over og blive tv-værter eller kendte fra realityprogrammer.

Jeg sammenlignede med folk, der stillede op i X Factor og opdagede, at de ikke havde de talenter, de selv troede. Det var en polemisk kritik af forventninger og indsats. Jeg mente ikke, at alle kunne blive reddet af at blive berømte, og brugte ungdomsuro og tyverier af fladskærme i England som et billede på den materielle frustration, jeg frygtede.

Jeg ville have plads til flere servicejob

Bekymringen handlede ikke kun om unge. Jeg så også serviceopgaver blive færre: Vi scannede selv varer i supermarkedet, og maskiner kunne overtage flere opgaver, også omkring rengøring.

I mit regneeksempel kunne en medarbejder koste en virksomhed 25.000-30.000 kroner om måneden, når forskellige ydelser og omkostninger blev regnet med. Jeg mente, at en virksomhed skulle tjene meget for at betale det, hvis opgaven ikke skabte tilstrækkelig økonomisk værdi.

Jeg frygtede et delt opsving, hvor nogle kunne køre Ferrari og Porsche, mens andre dele af landet blev mere forarmede. Jeg brugte meget voldsomme formuleringer om områder uden for København og nævnte Næstved og Ringsted. Jeg koblede også frygten til desperate familietragedier. Det var min dystre fortolkning, ikke dokumentation for en bestemt årsag til sådanne hændelser.

Mit ønske var at finde en måde, hvor det blev muligt at ansætte flere til service til en lavere samlet omkostning. Folk, der pakkede varer eller hjalp med bagage i lufthavnen, kunne både hjælpe andre og selv have noget værdigt at stå op til om morgenen.

Jeg vidste ikke, om løsningen var lavere skatter eller noget andet. Men jeg mente, at vi skulle finde en måde at få de job til at hænge økonomisk sammen.

Jeg var også bange for et nyt slag til boligmarkedet

En anden del af min bekymring var udløbet af afdragsfrihed på boliglån. Jeg forudså dengang ligefrem et nyt blodbad på boligmarkedet. Jeg var skeptisk, når ejendomsmæglere sagde, at bunden var nået, og lavede en grov joke om deres troværdighed.

Jeg mente, at medierne gav meget taletid til folk med stærke PR-afdelinger og højrøstede budskaber. Journalisterne havde efter min opfattelse for lidt tid, og jeg frygtede, at gode pressefolk kunne få deres udlægning ind, selv om andre havde mere velunderbyggede ting at sige.

Jeg sagde, at mange familier efter min daværende forståelse kunne blive mødt af en væsentlig højere månedlig betaling, når afdragsfriheden udløb. Mit eksempel var en stigning fra 10.000 til 15.000 kroner om måneden. Jeg forventede også, at faldende boligværdier kunne gøre det svært at få nye lån.

Jeg tog selv forbehold for indgreb eller andre forhold, jeg ikke kunne forudse. Mine kommentarer om tidspunkt, procentsatser, lånevilkår og fradrag var del af prognosen fra 2012, ikke en gennemgang af aktuelle låneregler eller rådgivning om et konkret lån.

Jeg frygtede uro og sagde også, at jeg kunne tage fejl

Hvis husholdningerne blev presset, boligerne faldt i værdi, og forskellen mellem rig og fattig voksede, frygtede jeg mere kriminalitet og uro. Jeg nævnte Occupy Wall Street og optøjer i Paris og London og forestillede mig, at vi kunne se lignende ting.

Men jeg sagde også direkte, at jeg kunne tage fuldstændig fejl, og at der sikkert var gode argumenter imod mit billede. Jeg havde bare svært ved at se, hvad der skulle ændre udviklingen.

USA var en sammenligning, ikke mit ideal

Jeg syntes, at USA så ud til at klare sig lidt bedre på nogle områder, og forklarede det blandt andet med, at mennesker dér efter min opfattelse var mere villige til at flytte efter arbejde og tage dårlige job.

Jeg brugte meget grove billeder om forskellen mellem at havne i rendestenen i Danmark og i USA. Jeg mente, at det amerikanske sikkerhedsnet var svagere, og at frygten for at få det rigtig dårligt kunne presse mennesker til hurtigere omstilling, blandt andet til nye muligheder inden for grøn teknologi.

Jeg understregede, at det ikke var for at idealisere det amerikanske samfund. Det var min forklaring dengang. Jeg var samtidig irriteret over mennesker herhjemme, som efter min opfattelse ikke ville rejse efter et arbejde. Jeg mente, det kunne skubbe virksomheder mod medarbejdere udefra, opgaver i andre lande eller flere robotter.

Se på din målgruppe og dine omkostninger

Som virksomhed kunne man godt være i en branche, hvor det gik rigtig godt. Amino gik efter min beskrivelse bedre end nogensinde, mens andre ting, jeg arbejdede med, gik virkelig dårligt. Det afhang af kunderne, markedet og omkostningerne.

Jeg forventede derfor et ustabilt marked i de kommende år. Jeg mente ikke, at politikerne havde forstået ændringerne godt nok. Der kunne efter min tanke blive mangel på arbejdskraft i nogle særlige fag, for eksempel IT, samtidig med at andre havde svært ved at finde arbejde.

Jeg var positiv over for, at folk blev længere på arbejdsmarkedet frem for at gå på efterløn. Men jeg kunne også se, at det ikke løste problemet, hvis der samtidig blev færre job. Derfor måtte vi finde andre måder at få flere med.

Til sidst spurgte jeg, om jeg havde overset noget. Jeg havde ikke en færdig løsning. Jeg sluttede med en provokerende tanke om, hvor lave lønninger man måske skulle helt ned på for at få bestemte opgaver tilbage, og nævnte 10.000-12.000 kroner brutto. Det var min meget barske vurdering af opgavernes økonomi i 2012, ikke en påstand om menneskers værdi eller en nutidig lønanbefaling. Min bekymring var, at de job, jeg så blive overtaget af udlandet, robotter og computere, ikke bare kom tilbage med opsvinget.

Læs også om mine tidligere tanker om robotter og virksomheder.

De bedste hilsner

Martin

 

Kommentarer

  1. Martins rant på vej til supermarkedet 🙂
    Btw, det er ikke kun EB der citerer evigt optimistiske ejendomsmæglere og bankanalytikere/økonomer men også Børsen, Berlinske, og DR .. og ikke mindst Ritzau som alle andre medier citerer. Hele Danmark bliver hjernevasket, men tror jeg det er langsomt er ved at gå op for mange.
    Jeg er fuldstændig enig i din udgangspunkt omkring de afdragsfrie lån og hvad de vil betyde for boligmarkedet og familiebudgettet, men du glemmer at disse familier som konsekvens også vil have færre penge til forbrug af alle andre forbrugsvarer. Det byder at efterspørgselen vil falde, og de virksomheder der primært servicerer det danske markdet vil blive nødt til at skrue ned for produktionen og fyre folk. Jeg regner derfor med at arbejdsløsheden vil stige om et par år. Vi danskere skal igennem en negativ (men nødvendig) feedback loop og det vil politikere eller økonomer ansat hos banker aldrig sige højt.

  2. Det kommer næppe bag på dig, at jeg er 100% enig;-) Og som du og jeg har talt om ved flere lejligheder: Slutresultatet er givet på forhånd, men om vejen der til skal ske via innovative løsninger og omlægninger eller via en deroute – det er op til politikerne (og de, der vælger politikerne). Som mentaliteten er nu, bliver det nok den sidste af mulighederne – desværre.

  3. Sådan er det bare…..!
    Mange danskere er dovne, kender deres rettigheder og vil ikke tage ansvar ……. Dertil er der mange der læser sig til viden på højt niveau, uden at have en praktisk og logisk forståelse for tingene.
    Jeg arbejder til dagligt med at motivere unge mellem 16-30 år til at komme ud i den virkelige Verden,(de går for at være startet på uddannelse) Den store vilde Verden kan være en skræmmende oplevelse for nogle af dem.
    På den anden side står vi med arbejdsgivere der mangler folk, der kan tænke selv, gøre hvad de bliver sat til, tage ansvar og løse problemer.
    Hvordan f….. får man de 2 ender til at mødes?

  4. Hej Martin
    Hvis du stiller op i politik så har du min ubetingede stemme, for hvor du dog rammer lige i "bulls
    Eye" med disse udtalelser.
    Sandhed er som beekndt ilde hørt og den situation vi befiner os i lige nu, som et lille land i et
    meget ustabilt globalt marked, så vil det helt 100% sikker få nogle meget alvorlige konsekvenser
    for langt de fleste danskere før eller siden.
    Og når jeg samtidig ser alle de fuldstændig latterlige langt ude reality programmer, der florerer i vores TV medie, der viser en ungdom "konserveret i sprit, fest og sex" så bekymrer det mig sgu at tænke på hvordan denne genneration af "Konger på Marienlyst" skal overtage roret på denne "lille pram" vi kalder
    Danmark.
    Tak for endnu en pragtfuld video Martin – keep it coming 🙂
    Best / Mark.

  5. God video og 100% rigtigt!

    Den unge generation er desværre så forkælet og forvent at det kun kan gå en vej og det er nedad, men måske det er det som skal til for at danskerne "de unge" vågner op.

  6. Jeg vil måske ikke ligefrem sige, at danskere er dovne, men jeg studser over hvorfor flere danskere ikke overvejer at rejse ud i verden og søge job.
    Da jeg for nylig fik brug for at søge nyt job (er rundet de 50), måtte jeg sande, at efter mange år som selvstændig erhvervsdrivende, var det nærmest umuligt, til trods for 3 uddannelser og masser af erfaring.
    Da jeg nægter at gå arbejdsløs og køre rundt i hele systemet, var min idé at tage til London, hvor jeg før har arbejdet for mange år siden. Mange sagde at det kunne jeg da ikke, hvad så med min mand og øvrige familie osv. osv……, forhindringer er der nok af især alle dem man selv laver.
    Som sagt så gjort.. Idag er jeg i London, har fået super job og får stadig henvendelser på mit CV flere gange om ugen, føles nærmest som om man pludselig kan vælge og vrage (herlig optur, når man har følt sig gammel, uduelig og færdig på arbejdsmarkedet i DK). Som familie har vi valg at se tiden lidt an og, måske flytte herover permanent, da vi elsker London.
    Til de unge er mit råd; Se så at komme ud i verden og oplev den, det er så spændende og en oplevelse for livet, og det ser også meget bedre ud på Jeres CV.
    PS. Som iværksætter får så straks en idé, der handler om at starte en website op der tilbyder hele pakken med bolig- og jobtilbud til Danskere i London, har allerede mange kontakter her, mon nogen kunne være interesseret i det ?? Høre gerne nærmere skriv til mig på: londonbolig@webspeed.dk

  7. @Sergej, jeg er helt enig, mange vil ikke have penge og det vil gå ud over virksomhederne. Men da de i da er meget mere skalerbare pga. teknologi, tror jeg de fleste veldrevne af slagsen vil klare det helt foint.

    @Rosenstand, ja det kan vi jo ikke blive uenige om 😉

    @Mark, ja det er et kæmpe problem. Jeg ved ikke selv hvad løsningen er, men der er mange prinsesser og prinser der vågner op til en overraskelse…

    @Toke, Ja!

    @Vanessa, hvor er det bare et dejligt indlæg og hvor har du ret. Håber en masse læser det!

  8. Hej Martin
    Det er godt nok en skrap omgang – men ikke mindre sandt et langt stykke, selv om du må gribe til nogle alvorlige generaliseringer.
    En skam politikere ikke har modet til at fortælle, hvordan verden hænger sammen og hvor vi og resten af Europa er på vej hen. Det koster desværre taburetter og er ikke vejen til stemmer og indflydelse.
    Det har været et problem i mange år, at ufaglærte har virkelig vanskelig ved en omstilling – hvilket også gælder for mange faglærte. Det betyder, at når en ny virkelighed indtræder – en krise fx – så forsvinder deres eksistensmuligheder.
    Samtidig med kæmper vi med et alt for højt skatteniveau og dermed alt for høje lønomkostninger. Ufatteligt at tro, at arbejdsmarkedet bare kan forhandle sig frem til evindelige lønstigninger, der kun nedsætter virksomhedernes konkurrenceevne og dermed skaber arbejdsløshed. Fakta der desværre ikke indbefattet i den viden venstrefløjen (resten af salen er heller ikke helt med) og fagforeningerne trækker på, når de handler eller agiterer.

    Interessant at følge fagforeningernes kamp mod udenlandsk arbejdskraft. Det er ligesom at lukke hullerne i en si fyldt med vand. Fagbevægelsen og politikerne har ikke helt opdaget den nye virkelighed med danske virksomheder, der producerer i udlandet og at vidensarbejde kan købes over alt i verden til halv pris kun ved et par klik. Vi lever i en globaliseret verden. Fat det nu. Det batter ikke noget at genere nogle få håndværkere, der har dristet sig over grænsen til Danmark og påkalde sig mantraet "Den Danske Model" eller "Den Danske Velfærdsmodel". De er begge tæt på en udløbsdato, fordi der ikke er produktionsværdier bag ved.

    Der er kun et punkt, hvor vi ikke er helt enige. Ejendomspriserne. De vil stige. Langsomt fra i år eller næste år, såfremt vi kan beholde det lave renteniveau nogenlunde intakt. Priserne er afhængige af, hvor meget køberne kan betale i månedlig ydelse, og der er vi ved at nå et niveau på huslejerne, hvor flere kan være med. Det kræver selvfølgelig, at der stadig skabes arbejdspladser, så husejerne har noget at betale med. Vi må sætte vores lid til, at tilvæksten i verdensbefolkningen er kraftigt stigende. Forbruget stiger, og vi må finde måder til at opfylde de nye middelklasseborgeres behov rundt om i verden.

    Jeg håber, at der er nogen der lytter til dit opråb, Martin og vil diskutere indholdet. Hvis nogen er uenige i dine påstande, ville det være rart at se nogle fakta, der viser, at det står bedre til.

  9. Et dejligt frisk "orakel" indspark 🙂

    Jeg er enig i de fleste af iagttagelserne, men er ikke så sikker på konsekvenserne. De sk. "dumme" (ufaglærte) jobs er en lille niche på arbejdsmarkedet, det har det jo altid været. Det er måske 10% af en årgang som vælger uddannelser og jobs fra i dag.

    Som jeg kan se bliver nogle af de sk. "dumme" jobs udbudt til studerende. Men der er jo også stadig mange butikker som forlader sig på at folk er tilgængelige i lokalområdet, på samme måde som de skal sørge for at deres varer er tilgængelige.

    Dertil kommer jo at nok ved vi mere om outsourcing mv., men der er også noget der hedder politiske forbrugere, som kigger på hvor tingene bliver produceret. Den trend kan jo pludselig blive mere populær, ligesom efter 2’n verdenskrig, hvor både forbrugere og erhvervsliv var orienterede mod at opgaverne skulle gå til hjemmemarkeder.

    Så jeg ved godt at generalisering fremmer debatten hehe, men derfor også en lille stop-op’er her. SÅ mange "dummernikker" har vi altså heller ikke i DK. Dér er andelen betragteligt højere i u-landene, hvor de ufaglærte udgør en langt større andel af den samlede arbejdsstyrke.

    Nogle af de som er blevet ekskluderet fra det traditionelle arbejdsmarked, af forskellige grunde, bliver i øvrigt selvstændige. De var aldrig dumme eller uden kompetencer, men havde bare brug for selv at bestemme og kunne gøre tingene i deres eget tempo 🙂

  10. @Bjarne, vi får se med huspriserne. Bankerne er meget konservative og tager ingen chancer, derfor er det hammer svært at få et lån. Dertil kan renterne jo udmærket stige og så er der lige alle dem der går på røven med de afdragsfrie lån. Jeg tror ikke bunden er nået.

    @Magne, du glemmer at folk der ikke kan det store, får en meget høj løn i Danmark, det gør de ikke i ret mange andre lande. Der kan de klippe hække, rense strande, samle dippe dutter og andet. Den slags findes ikke i Danmark og derfor får vi en gevaldig udfordring.

  11. Store dele af analysen er rigtig – svaret ligger i Tyskland – mange europæsike lande har en tro på at industrisamfundet høre fortiden til og at det skulle erstattes af vidensamfundet, værst er dette fænomen i Frankrig, hvor en tro på at viden og service ville skabe veldstand. Frankrig nærmer sig nu 40 år (1974) med konstant underskud på statens budget samtidig med en lige så lang årrække med en stor arbejdsløshed og en industri der næsten er afviklet.

    Tyskland har stædigt fastholdt sin tro på industrisamfundet. De har forstået at uden produktion har man ingen produktudvikling – man skal have fingerne ned i materien for at skabe nye produkter, det er ikke noget der sker hjemme på sofaen – Derfor står Tyskland stærkt og er eksemplet som må følges.

    Det bliver ikke nogen nem øvelse . men den er nødvendig

  12. Martin, jeg kan ikke se hvordan en nedskalering i produktionen ikke skulle have en bagside for enten virkomhederne eller de ansatte, uanset om der er involveret teknologi eller ej. Kan du uddybe din opfattelse?
    Vi er enige om at der vil opstå overkapacitet hos de danske virksomheder. Hvis de er så teknologi-afhængige som du forestiller dig, og de på en eller anden måde kan skalere op og ned uden omkostninger (hvilket i sig selv er tvivlsomt), må man antage at de fleste ansatte i disse virksomheder er højtuddannede personer der netop udvikler teknologi. Men når der overkapacitet i produktionen vil der ikke være brug for yderligere videreudvikling af teknologierne, og derfor heller ikke brug for disse ansatte.

    De eneste virksomheder jeg kan se klare sig fint gennem de kommende år, er dem som vil kunne vinde markedsandele i udlandet.

  13. Den nedskalering er allerede sket i stor stil, men virksomhederne tjener stadigvæk bunker af penge.
    Det er først nu man har forstået at bruge ny teknologi til at effektivisere og det giver pote.
    Og ja, dertil er det blevet langt lettere at eksportere sine varer og ydelser, så det er også en stor mulighed.
    Så jo da, vi er enige.

    De bedste hilsner

    Martin

  14. Martin du er og bliver en evig inspiration, og jeg er glad for at dele land med en som dig, der ligger den holdning for dagen. godt at du kan give os dansker og os der gider at lytte til dig en kanyle asskick, for det har vi brug for jeg er enig i at det spørgsmål om holdning hvis man vil noget her i livet, og man kan sku blive lidt depri når man læser de danske medier for tiden.

    Det fedt at du stiller så meget af dig selv og dine tips til rådighed helt gratis, samt de interviews du har lavet til amino er virkelig cool der så meget at hente hvis man gider tage sig tiden til at lytte til de mennsker, og jeg er ikke et sekundt i tvivl om at jeg skal være selvstændig i USA, Danmark eller et andet sted. når jeg er færdig med min udannelse. har fulgt dine blog her i 3-4 år eller hvor langt tid du har haft den og det er sku kun guldkorn der kommer fordi du siger det lige ud som det er !

    Man skal have ros når man gør noget godt og jeg kunne blive ved i en evighed. men tak og keep up the good work !

    Venlig Hilsen

    Mikkel

  15. Lidt om jobsøgning til "dumme-job"

    De job som du kalder "dumme-job" omhandler også produktion, hvor faglærte har lagt en masse energi i at udvikle produkter, effektivicere produktionen og dygtiggøre sig.

    Og at folk ikke "gider at bevæge sig efter arbejde"… Tja… skal vi prøve en gang at kigge på de folk der købte huse i "udkants-Danmark" for blandt andet at arbejde for VESTAS, som så vælger at flytte hele produktionen.

    Nu står de tidligere medarbejdere uden job, og med et hus de ikke kan få solgt, og et sted hvor der ikke er overrendt af offentlig transport så man er afhængig af en bil… og som du selv siger med rentefri lån der snart skal betales fuld gas for…

    Hvor mange gange mere tror du at de mennesker flytter efter et job.

    Og krise… Tja… det kan godt være der har været nedgang nogle steder.

    Jeg ser det som et taktisk spil, hvor det er lykkeds at bilde folk ind at man er nød til at spare, så man har haft en undskyldning for at fyre nogle folk, flytte produktion til udlandet og sætte lønningerne ned.

    Og det kan godt være at lønne er høj i Danmark, men så er det jo DET vi skal tale om, og så være ærlige om det.

    Så lad os sætte ALLE lønninger ned, og så gøre dagligvare og huspriser tilsvarende lave.

    Det er jo ligegyldigt om ens månedsløn er 10.000 kr eller 50.000 kr hvis de øvrige udgifter passer til det.

    Så lad os sætte prisen ned på alt… Også dirktør-lønninger… så kan det være vi kan klare os lidt bedre i kampen mod østlandene og Asien.

  16. Lars, du begår den samme fejl som så mange andre, at tror at verden er retfærdig.
    Problemet er at kassen er ved at være tømt og at vi i Danmark er blevet hammer dovne.
    Vi kan syntes det er nok så uretfærdigt, men verden er en anden.
    De dygtige skal nok klare sig, men der er en masse der ikke kan, vil, eller gider og de får store udfordringer.
    Og det er fint at du vil sætte lønnen ned for alle, det er en sød tanke. Men de dygtige vil så bare finde et andet land at bo i og så er vi endnu mere på skideren. Det er den virkelighed du skal forholde dig til og ikke den du godt kunne tænke dig.

  17. Folk i Danmark er ikke "dovne"… de har bare mistet modet og tilliden.

    Alt hvad vi havde før er solgt til udlandet og vi sidder uden noget som helst i det store Matadorspil, andet end at være dem der skal betale hele tiden.

    Danmark har været et landbrugsland der burde kunne være selvforsynenede.
    Men når du handler mælk er det fra ARLA… ejet af hollandsk firma, når du køber spegepølse er det ejet af et svensk firma, og det samme med øl og snaps.
    Dine tomater er fyldt med sprøjtegift og fra spanien.
    Når du løfter telefonrøret og ringer med TDC er det amerikanske lommer dine mønter triller ned i.
    Danmark har produceret biler og endda en ellert.
    Vi har kæmpeværsted til at reperere tog… og alligevel skal vi bruge ufattelige mængder af tid og penge på at vente på IC4-tog fra Italien der stadig er problemer med.
    Jyllan har produceret masser af tøj.
    Danmark har (haft) en stolt skibsbyggertradition.

    For ikke at tale om fiskeri.

    Det er blevet lavet om til "kvoter", "ophugningsstøtte" og for landbrugets side "braklægningstilskud"

    Martin du har selv et ganske godt råd til iværksættere "SÆLG".

    Hvis du kigger på de temlig betydnignsfulde ting jeg lige har nævnt, så står der kun "SPAR" på det hele.

    Og det kunne have været fint hvis vi havde sparet noget… det har vi bare ikke.

    Vi har derimod mistet en masse muligheder for at få penge til Danmark, eller i det mindste være selvforsynende.

    Eller nu siger jeg "vi har"… nogen har i hvertfald.

    Og jeg tror ikke det er bankdamen ved skranken der har lukket filialen selv og som nu må betegnest som "dummejobs-modtager"

    Jeg tror ikke det er de folk der er gået ud af 7. klasse og som måske ikke kan læse og skrive, der har solgt vores industrivirksomheder.

    Men de kan også bare få en narrehat på hovedet og blive sendt rundt i vores tåbelige dagpenge og bistandssystem, mens de skal stå ansigt til ansigt med det de har frygtet hele deres liv: tal, bogstaver, regler og computere.

    Og hvis JEG ikke skal forholde mig og kæmpe for den virkelighed jeg tror på… hvem fanden skal så

  18. Jeg har tidligere i denne tråd skrevet at det er nødvendigt at genvinde industrisamfundet – det var der ikke mange kommentar til, det var heller ikke forventet, for hvad forstand har handelsskole elever på industri ?

    for at finde svar må vi stille de rigtige spørgsmål, et af dem kunne være læren af NKT/GIGA – dansk industris største spin off.

    Hvad skal der til for at fremme spin off ?
    Kan spin off skabe 100 nye teknologi virksomheder på 5 år ?

    Men vi har mere travlt med at spørge til om Brian ikke er lidt doven, på min farfar’s tid hed han Keld eller Ivar.

    Hvis svaret er guldfisk, hvad var så spørgsmålet ?

  19. Om at være doven

    Det er kun idioter og sportsfolk der springer over gærdet hvor det er højest !

  20. Er helt enig i din konklusion om at vi er på en kurs, hvor befolkningen bliver delt op i 2 store grupper. De specialiserede, dygtige, unikke og uddannede personer som kommer til at klare sig rigtig godt, mod den anden gruppe som ikke er parate til den globaliserede verden og derved får det rigtig svært.

    Det er en tendens som jeg mener er uundgåelig. Alligevel kæmper rød blok for større lighed. Kan ikke forstå at politikkerne (blå såvel som rød blok) ikke omdefinerer social politik ved at omfavne forskelligheden, men kæmpe mod et så højt "bundniveau" som overhovedet muligt. Som du ganske rigtig skriver er risikoen for stor ulighed kriminalitet og oprør, men løsningnen tror jeg ikke ligger i at gøre alle mennesker lige, men mere i at højne bundniveauet, hvilket indebærer lige uddannelsesmuligheder til alle, sygepleje og alle de der sociale goder som de fleste i Danmark sætter pris på. Så ja man godt godt være borgerlig kapitalist men samtidig kæmpe en social kamp. Den der kamp for at vi alle skal være lige/ens giver mig kuldegysninger. Hvis det var tilfældet forsvandt alt sport og kunst for så gav det ingen mening at se på det.

    Så ja mennesker er forskellige og nogle er klogere/dygtigere/modigere end andre og derfor tjener de kassen hvilket vi har brug for i Danmark da de bidrager med penge til festen, og ja vi har også brug for de knap så kloge/dygtige/modige hoveder for de kan levere alle mulige andre serviceydelser der vil gøre det fantastisk at bo i Danmark. Så længe vi lever i et samfund hvor alle har adgang til højst mulige "bundniveau" af uddannelse, sundhedspleje og andre sociale ydelser så de fleste muligheder er åbne for alle, men hvor det er vores evner/lyst/prioriteter der bestemmer hvordan vi ender op med at leve vores liv.

  21. Det er et rigtigt godt indlæg, og jeg kommer til at tænke på :
    A Whole New Mind: Why Right-Brainers Will Rule the Future
    Daniel H. Pink
    Den omhandler rutinepræget arbejde, og hvorfor det aldrig kommer igen 🙂

  22. At jeg er enig på en lang række punkter, er jeg lidt mere i tvivl om hvordan det kommer til at gå.

    Vi skal huske på en vigtig ting: Alle vores økonomiske modeller er baseret på eksponentiel vækst (renters rente). Desværre, så er de naturlige ressourcer vi har i verden ikke stigende – men derimod faldend Selvfølgelig vil mere bevæge sig over til ting som ikke kræver ressourcer (digitale produkter), men lige meget hvordan det vendes og drejes, så har energipriser og priser på fødevarer steget år efter år efter år (selvfølgelig med undtagelser, men trenden er klar).

    Netop en energikrise tror jeg på er årsagen til den nuværende krise: Vi fokuserer bare på alt muligt andet.