Det kan altid blive værre

Thorborgs Dagbog · Episode 86 · 26. februar 2025 · 27:02

Om Trump, Elon Musk og debatterne på X. Jeg fortæller også, hvorfor problemer med helbredet får hverdagens andre problemer til at fylde mindre.

Lyt til episoden

Åbn episode 86 på Buzzsprout · Find flere episoder på skrift

Herunder finder du en redigeret tekstversion af podcasten. Tal, planer og omtale af aktuelle begivenheder er fra tidspunktet for optagelsen.

Hej og velkommen til Thorborgs Dagbog. Det er den 26. februar. Det er tåget og mørkt, og jeg er de sidste tre dage faldet ned i et hul, som nok ikke har gjort mig særlig godt. Jeg har taget nogle ordentlige skænderier på X med mennesker, der er fuldstændig vilde med Donald Trump og Elon Musk. Hvis du har fulgt mig længe, ved du, at jeg tidligere har været meget positiv omkring Elon Musk, men det er blevet mere kompliceret.

Man kan være en fantastisk iværksætter og opføre sig elendigt

Jeg har kaldt Elon Musk den største nulevende iværksætter. Samtidig har jeg hele tiden sagt, at han er en loose cannon. Jeg har svært ved at forstå hans motivation og ved at gennemskue, hvad der foregår. Hans største fans ser ham nærmest som en blanding af et geni og et menneske, der kun vil gøre godt for menneskeheden. Jeg tror også, han grundlæggende kan ville andre mennesker noget godt, men han har altså nogle ekstreme brister.

Han har ikke selv skruet alle bilerne sammen eller bygget raketterne. Men han ved nok til at sparre med de dygtige mennesker i sine virksomheder, han har forretningssans, og han har en voldsom arbejdsevne. Det er imponerende, uanset om man kan lide ham eller ej. Problemet er, at det ikke fritager ham for at opføre sig ordentligt.

Jeg havde indtil for nylig sagt, at jeg ikke troede, han kunne ødelægge Tesla-brandet. Produkterne var så stærke, og visionen var så klar. Men jeg havde ikke forudset de ting, han har gjort og sagt de seneste uger. Da den kommende amerikanske ambassadør i Danmark blev præsenteret, skrev Musk en kommentar om at gå efter Grønland. Det oplevede jeg som en lang finger lige op i ansigtet på danskerne.

Nu har han også skrevet noget i retning af, at Canada ikke er et rigtigt land. Hvis man gerne vil sælge biler til canadierne, synes jeg, det er virkelig dumt. Jeg oplever, at han er blevet fuldstændig ligeglad med at støde mennesker fra sig. Han har enorm indflydelse og enorme summer, men netop når man er stærk, burde der også være plads til lidt ydmyghed.

Det er ikke bare usympatisk. Det kan også få konsekvenser for virksomheden. Når en leder gør sig selv til så stor en del af et brand, kan hans opførsel også blive en belastning for brandet. Der må jeg indrømme, at jeg har ændret min vurdering af, hvor meget skade han kan gøre.

To store egoer i det samme hvide hus

Jeg har også svært ved at se, hvordan Musk og Trump kan blive ved med at fungere sammen. Metaforisk er USA måske ikke stort nok til de to egoer. Jeg har faktisk været i Det Hvide Hus og inde i Det Ovale Kontor, og noget af det, der gjorde indtryk, var, hvor småt det hele føltes. Men her handler det selvfølgelig mere om magten end om kvadratmeterne.

Min vurdering ved optagelsen er, at Trump accepterer Musk, fordi Musk kan noget, han selv har brug for. Musk har erfaring med at ændre store organisationer, og Trump vil gerne have ryddet op i det amerikanske statsapparat. Når arbejdet først er sat i gang, bliver det interessant at se, hvor meget plads Trump stadig vil give ham.

Jeg synes, det er for enkelt at forklare den dårlige stemning på X med, at Musk har skåret medarbejdere væk. For mig handler det også om, hvem der er blevet på platformen, og hvem der har forladt den. Jeg oplever, at en større del af samtalen nu ligger langt ude på den politiske højrefløj, og at der er meget lidt plads til tvivl hos nogle af dem, der deltager.

Når en holdning bliver til en trosbekendelse

Noget af det, der undrer mig, er, at de samme mennesker ofte er meget kritiske over for Zelenskyj og meget lidt kritiske over for Putin. Selvfølgelig er Zelenskyj ikke perfekt, og selvfølgelig findes der korruption i Ukraine. Men jeg mener, at han forsøger at redde sit land under nogle ekstremt svære forhold. Det er min vurdering, og jeg gør mig ikke til ekspert i alt, der foregår derovre.

Jeg har brugt tid på diskussionerne, men det har ikke rykket meget. Hvis man på forhånd har besluttet, at alt, Trump gør, er godt, kan man altid opfinde en forklaring på det, der ellers ser skidt ud. Så var det metaforisk, så blev det misforstået, eller så var det modstanderne, der havde plantet historien. På den måde kan man ende i en diskussion, hvor ingen handling nogensinde får lov til at tælle imod ens helt.

Det psykologiske i det interesserer mig. Hvad får mennesker til at blive så fastlåste? Føler de sig overset, mangler de respekt, eller er det lettere at placere skylden for problemerne i ens eget liv hos nogle andre? Jeg har ikke svaret, men jeg synes, det er påfaldende, hvor mange af de samme personer der går fra den ene store forklaring til den næste.

Det betyder ikke, at jeg synes, demokraterne har gjort alt rigtigt. Jeg er hverken fan af Joe Biden eller Kamala Harris, og jeg kan godt forstå, at amerikanerne ønskede nogen, som lovede at rette op på problemerne. Jeg mener også, at der kan være behov for reformer i USA. Spørgsmålet er, om man kan få noget brugbart ud af den meget voldsomme måde, det sker på.

Europa har også brug for at tage sig sammen

Der er sikkert både for store organisationer og dårlige måder at bruge penge på i USA, Danmark og Europa. Hvis amerikanerne får gennemført noget, der virker, kan vi se på det og lære af det. Vi behøver ikke kopiere alt. Vi kan kigge på, hvad der var godt, og hvad der var skidt, og bruge erfaringerne til at lave de reformer, vi selv har brug for.

Klima, miljø og beskyttelse af persondata er vigtige ting. Men hvis vores måde at gøre det på samtidig giver dyr energi, lav innovation og et svækket Europa, må vi se på, hvordan vi kan gøre det bedre. Det er ikke nok at føle sig som duks, hvis vi taber evnen til at klare os i verden.

Vi har selvfølgelig altid lært noget af andre lande. Vores kultur er ikke opstået i et vakuum. Men jeg mener også, at vi har ret til at bestemme, hvordan vores samfund er indrettet, og at mennesker, der kommer hertil, skal sætte sig ind i vores love, regler og værdier. Folk må tro på det, de vil, spise det, de vil, og leve deres liv, men vi skal ikke acceptere kvindeundertrykkelse eller adfærd, der skader andre.

Jeg synes godt, man kan reformere et samfund og stille krav uden at være grov, nedladende og vulgær. Det er en af mine store indvendinger mod Trump. Den retorik, jeg oplever fra ham, er med til at forrå samtalen, og det bryder jeg mig simpelthen ikke om.

Når helbredet fylder, bliver de andre problemer mindre

Hjemme hos os er livet også lidt besværligt lige nu. Jannie er på krykker efter sin knæskade, og jeg er blevet opereret for brok. Operationen er gået godt, men jeg er gul og blå på maven og skal holde igen med træningen. Jeg har købt en motionscykel og prøver at bevæge mig inden for det, jeg har fået lov til, så jeg ikke mister hele min grundform.

Jannie har normalt et enormt aktivt liv. Hun træner, er social, passer børn og høns og står for vores hoteller i Gudhjem, hvor der er klipper, trapper og rejser frem og tilbage. Det kan jeg fandeme godt forstå, at hun har nogle mørke stunder over pludselig ikke at kunne. Og jeg, som heller ikke mangler indhold i mit liv, skal selvfølgelig hjælpe mere derhjemme.

Heldigvis har vi store, søde børn, der hjælper. Det er værd at huske, når man sidder og synes, at det er synd for en selv. Jeg havde tænkt på, hvor irriterende det ville blive ikke at kunne træne efter operationen. Så faldt Jannie på ski, og pludselig var der et større problem, der fik mit eget til at fylde mindre.

Jeg så en formulering på X, som ramte mig: Man kan have en masse problemer i sit liv, og så sker der noget alvorligt med helbredet, og pludselig har man kun ét. Det er jo præcis det. Jeg har startups, der kræver arbejde, et stort puslespil i Dinero og problemer på Amino, hvor vores mailserver er blevet misbrugt til spam og forsøg på phishing. Og så kom der endnu en vandskade på hotellet, selvom vi havde haft fagfolk til at gennemgå installationerne.

Det er alt sammen irriterende, stressende og noget, vi skal tage hånd om. Men hvis jeg eller en af mine nærmeste fik en alvorlig sygdom, ville meget af det blive ligegyldigt. Derfor prøver jeg at sætte hverdagens problemer i forhold til noget andet.

Tag livet alvorligt uden at lade problemerne æde det

Hvis en virksomhed går på røven, kan det føles som hele verden. Hvad med økonomien? Hvad tænker vennerne? Hvad med alt arbejdet og fremtiden? Et år senere kan man stå et andet sted og tænke, at det var hårdt, men også at man lærte noget og kom videre.

Det er ikke et argument for at pisse livet væk eller ignorere problemerne. Vi skal arbejde for vores drømme og prøve at få et røvfedt liv. Men vi skal også passe på med at tage hver eneste dag og hver eneste modgang så fucking tungt. Mange hverdagsting går over. Det er en hjælp for mig at huske mennesker, der står med noget, som faktisk er meget værre, når jeg selv bliver grebet af selvmedlidenhed.

Til sidst: Der er mange spændende virksomheder til salg på Saxis og muligheder på Capino. Ved optagelsen ligger der blandt andet et hotel i Nyhavn, som får mig til at tænke, at det ser fedt ud. Jeg har bare hoteller nok. Der er også mindre webshops og andre projekter, så hvis du går med en idé om at købe noget eller investere, er der masser at kigge på. Hav en forrygende dag.