Thorborgs Dagbog · Episode 73 · 25. september 2024 · 25:57
Jeg er på vej hjem fra et VL-møde på Børsen, hvor vi har diskuteret medier. Der blev talt meget om de store spillere. Men jeg synes, vi overser noget interessant: Et menneske med noget på hjertet kan også bygge et lille medie og en forretning omkring det.
Redigeret fra podcasten fra 25. september 2024. Rejseplaner, virksomhedstal, priser og erfaringer beskriver tidspunktet for optagelsen.
Familietur med fuld smadder
Jeg er lidt hæs. Jeg er blevet forkølet, og jeg har brugt min stemme rigtig meget. Det har været nogle vilde uger.
Vi har været på den årlige familietur til Ibiza: Min kone Jannie, hendes bror Jesper Buch, hendes søster Anne-Sophie og hendes kæreste Søren og en flok andre søde mennesker. Ti personer i alt.
Tre-fire dage dernede er pissesjovt, men også en hård tur. Vi boede på Ushuaïa. Det er fascinerende at se festen starte klokken 15 og køre til klokken 23. Bagefter river de det hele ned og bygger nye scener op, så det kan genopstå næste eftermiddag. Sådan kører det sommeren igennem.
Den første aften var lidt skuffende. Musikken var for stille til min smag. Men da hollænderen Armin van Buuren gav den fuld smadder, var det fandeme skægt. Vi sluttede af med David Guetta. Kan man lide hans musik, er det pissesjovt.
Efter klokken 23 fortsatte vi på Hï. En aften gik vi hjem og sov, en anden holdt vi fest på værelset. Det er et rigtigt teenagecirkus, vi har gang i. Men vi griner, hører fed musik og hygger os helt vildt sammen. Og så er man flad de næste tre-fire dage.
Til Grønland på deres vilkår
På fredag skal jeg til Grønland med Jesper. Vi skal holde foredrag for erhvervsledere, og drengene kommer med: Jespers søn Oscar og mine drenge Mads og Holger.
Der er planer om fiskeri, haglgeværer, ATV og en masse oplevelser. Jesper og jeg skal også give lidt inspiration til de lokale ledere.
Jeg har hørt historier om unge grønlændere, der er trætte af danskere. Det bekymrer mig lidt før turen. Jeg håber, vi bliver taget godt imod.
Vi kommer jo ikke for at genere nogen eller belære dem. Vi vil gerne inspirere, ligesom vi har forsøgt at inspirere erhvervsledere i Danmark. Og vi kommer for at besøge deres land på deres vilkår, med stor ydmyghed. Jeg fortæller mere, når vi har været der.
Jeg har fået noget af mit gamle drive tilbage
Hvis du følger podcasten, ved du, at jeg har fortalt om kosttilskud og testosteron. Der ligger flere tidligere afsnit om den rejse.
Jeg oplever, at mit humør er blevet bedre, og at jeg har mere energi. Mine målinger siger omkring tre kilo mere muskelmasse, og jeg træner også lidt mere. Jeg føler mig stærkere og yngre.
Den der motherfucker, det drive, som jeg gradvist mistede over de seneste fem år, føler jeg, at jeg har fået igen. Det har været en vild og givende rejse for mig. Og den er ikke slut. Jeg har også en startup på vej med nogle dygtige mennesker inden for det her område. Mere om den senere.
Jeg synes, biohacking er spændende. For mig giver det mening at interessere sig for, hvordan kroppen fungerer, og hvad man kan gøre for at have det bedre. Jeg sammenligner det lidt med en bil, man aldrig vedligeholder: Den bliver mere slidt, mere beskidt og mere tarvelig, og tingene begynder at gå i stykker.
Vi bliver alle ældre, og vi skal nok også alle sammen dø. Måske kommer der en dag et undermiddel, men jeg tvivler på, at det sker tidsnok for mig. Jeg vil bare gerne have det godt i den tid, jeg har.
Jeg har mødt holdningen, at man skal acceptere sin alder og de evner og rynker, der følger med. Men bruger man så heller ikke briller? Eller krykker, hvis man falder? Skal man bare slæbe sig hen ad asfalten?
Min holdning er, at folk må gøre de ting, der gør dem glade. Er man ked af sit hår, må man gerne gøre noget ved det. Er man ked af sine bryster, må man også gerne vælge en kosmetisk operation. Jeg har sværere ved alle Instagram-filtrene, hvor man lader, som om man er en anden. Men at gøre noget for sit eget velbefindende kan jeg godt forstå.
Redaktionel note: Det er Martins personlige erfaringer og holdninger. De dokumenterer ikke en generel effekt af hormoner eller kosttilskud. Testosteronbehandling kræver lægelig vurdering og opfølgning; læs mere hos Sundhed.dk.
De store medier har det svært
Tilbage til mødet på Børsen. Når vi taler om medier, tænker vi ofte på Berlingske, Børsen, DR, Politiken og Jyllands-Posten. Der bliver konsolideret, og nogle medier forsvinder.
Især lokale medier kan have svært ved at finde en forretning, der hænger sammen. Bornholms Tidende har efter min opfattelse gjort det dygtigt og vendt en svær situation. Men det er ikke alle lokale medier, der lykkes med det.
Min lidt kontante holdning er, at effekten af de gammeldags annoncer ofte har været overdrevet. Når man kan bruge tusind kroner på en digital annonce og følge resultaterne, kan det føles mere attraktivt end at bruge 20.000 kroner på en annonce, man bagefter er usikker på virkningen af.
Facebook og Google tager en stor del af annoncemarkedet. Jeg er også kritisk over for deres brug af andres indhold. Det gør ikke situationen lettere for medierne.
Vi talte om, at techgiganterne nok bliver større, at de etablerede medier må konsolidere sig, og at mindre medier får det sværere. Men en del af billedet blev efter min mening overset.
Jeg kan bedre lide ordet mikromedie
Et menneske med et spændende budskab, viden, karisma, passion og evnen til at formidle kan faktisk skabe en ret god forretning.
Man kan kalde det en influencer. Det ord har jeg bare lidt svært ved. Jeg får associationer til Fie Laursen og til Gucci-tasker, gule Lamborghinier og Dubai. Det er ikke helt det, jeg selv forbinder med mit arbejde.
Det er ikke et ondt ord om hende. Hun har genopfundet sig selv mange gange, og det er også en evne. Jeg er måske heller ikke særlig opdateret på, hvad hun laver. Jeg kan bare bedre lide ordet mikromedie.
Det kan være et seriøst medie om ledelse eller et hvilket som helst andet område, hvor man har noget at give. Det behøver ikke handle om polerede billeder og dyre tasker.
Mit setup koster omkring 200 kroner om måneden
Se på det rent tekniske i min podcast. Jeg bruger en iPhone. I princippet kunne man også bruge en diktaphon til 500 kroner.
Lige nu optager jeg gennem bilens mikrofon og ind i telefonen. Jeg ved faktisk ikke, hvor mikrofonen sidder. Jeg kører på Helsingørmotorvejen, omkring 83 kilometer i timen, og hænger bag nogle andre biler.
Bagefter kører jeg lydfilen gennem Adobe Podcast. Det er et AI-filter, som fjerner meget af bilstøjen. Jeg får ikke penge fra Adobe for at sige det. Jeg nævner det, fordi jeg ellers får en masse spørgsmål om, hvad jeg bruger.
Jeg bruger ikke jingler og alt muligt andet. Det gider jeg ikke. Filen bliver behandlet og uploadet til min podcasttjeneste. Jeg kan ikke huske navnet, mens jeg taler, men podcasten ligger på Buzzsprout.
På det her tidspunkt koster AI-værktøjet mig cirka 70 kroner om måneden, og podcasttjenesten omkring 120, som jeg husker det. Rundt regnet 200 kroner for mit eget medie.
Podcasten nærmer sig 250.000 downloads. Derudover er der visninger på YouTube, som jeg ikke har talt præcist sammen. Mit eget grove bud er, at der er fem-seks-syv tusind nogenlunde faste lyttere. Det er et fint lille medie.
I gamle dage skulle man have et studie, en radiostation eller trykke en CD og få den distribueret. Den økonomiske og tekniske barriere var langt større. I dag er udfordringen mere originalitet, personlig branding og at have noget på hjertet.
Jeg lavede omkring 100 videoer, før jeg fandt min melodi
Du kan gå tilbage på min YouTube-kanal og se min første video. Den er noget værre lort.
Jeg tror, jeg lavede omkring 100 videoer, før jeg fandt en måde at gøre det på, som jeg selv kunne lide. En måde, der afspejlede mit brand og tiltrak mennesker, som kunne lide det samme.
Derfra har jeg bygget mit eget lille mediekonglomerat. Jeg har udgivet bøger selv og også prøvet at udgive hos Gyldendal. Det har været en fin succes med distributionen. Økonomisk har det været dårligere end mine egne udgivelser.
Som jeg husker det, har jeg tjent omkring halvanden million på Iværksætter til jeg dør og tre en halv til fire millioner på E-pusher. Min ledelsesbog og bogen til mit yngre jeg hos Gyldendal har tilsammen måske givet mig 200.000-250.000 kroner. Det sidste kan endda være højt sat.
Jeg følger ikke præcist med i salgstallene, men de to bøger har begge været relative bestsellere med omkring 10.000 solgte eksemplarer hver, som jeg husker det. Pointen er, at distribution og det, der bliver tilbage til én selv, er to forskellige ting.
Hver platform er sit eget håndværk
Et personligt brand handler meget om tålmodighed og autenticitet. Om at give noget af sig selv. Jeg tror ikke, man kommer langt ved kun at lave polerede billeder.
Jeg bruger LinkedIn på én måde, Facebook på en anden, Instagram på en tredje og X på en fjerde. Jeg har sat mig ind i målgrupperne og i, hvad de kan lide.
Er det billeder? Tekst? Kombinationer? Lange videoer eller korte videoer? Det er et håndværk, man lærer stille og roligt. Man kan se videoer om det, læse bøger og prøve sig frem.
Da jeg begyndte med YouTube, fik jeg masser af kritik. Journalister skrev om min mikrofon, om at jeg kiggede ind i telefonen, om afstanden til kameraet, og om at jeg burde bruge flere kameraer. Jeg talte for overfladisk, for længe eller for kort.
Noget af kritikken tog jeg til mig. Der var noget sandhed i den. Men noget af den handlede også om regler fra de gamle medier.
“Du skal lave en halv time eller en time.” Hvorfor? Fordi det skal passe ind i et format i flow-tv eller radio? Den begrænsning har jeg jo ikke.
Jeg bestemmer selv, og publikum bestemmer, om de gider
Nogle af mine podcasts varer syv-otte minutter. Andre varer 40. Jeg planlægger ikke altid længden. Jeg bliver inspireret og tager en afstikker, nogle gange så langt, at jeg glemmer hovedsporet.
Skal der være jingler? En dyr mikrofon? Pauser? Skal jeg tale langsomt eller hurtigt? Det bestemmer jeg selv.
Det tiltrækker mennesker, som synes, at det er fedt, at det er ærligt. Når jeg møder folk i byen, og de har fået lidt at drikke, får jeg nogle gange en kæmpe krammer. De kan også have kritik, men de oplever, at de får mig råt for usødet.
Jeg sidder ikke og siger noget, jeg ikke mener. Den autenticitet tror jeg er et af mine vigtigste våben.
Og jeg genopfinder mig selv. Først handlede meget om e-commerce og E-pusher. Så om iværksætteri og netværk. Senere også om råd til unge mennesker og konfirmander. Sådan en gammel klog-Åge med erfaringer fra livet.
Der er ingen, der skal fortælle mig, hvad jeg må tale om. Det eneste filter, der i sidste ende kan stoppe mig, er, hvis ingen gider lytte eller klikke.
Tjener jeg så penge på det?
Ja og nej. Jeg har ingen annoncører på podcasten. Men jeg nævner indimellem mine egne virksomheder, for eksempel Saxis og Capino.
Jeg kan fortælle, at det går skidegodt på Saxis og ad helvede til på Capino. Ej, det sidste passer ikke. Men dér havde jeg lige mit lille reklamebreak.
Det er også relevant for min hverdag. Jeg prøver at flette det ind i en historie. Når jeg fortæller, hvordan jeg kan kommercialisere min podcast ved at omtale virksomhederne, har jeg samtidig lige lavet en reklame for dem. Det er lidt meta.
Mit hovedformål er ikke at sælge flere varmepumper eller noget andet. Det skal indgå i en historie, jeg gerne vil fortælle, eller i noget fra min hverdag.
I dag har jeg eksempelvis været på Christiansborg og lavet podcast med Morten Messerschmidt. Jeg stemmer ikke på ham, men jeg synes, han er en interessant person. Vi havde tidligere mødt hinanden over en hyggelig middag. Den podcast kommer en af dagene.
Så du får lidt fra min hverdag: Ibiza, den kommende Grønlandstur og det, jeg har lavet i dag. Og så har jeg som regel et emne. Denne gang er det de mikromedier, jeg synes, vi overså i mediediskussionen.
En smal niche kan kræve et større marked
Jeg lytter til et amerikansk medie for folk, der er blevet mangemillionærer. Hvad bekymrer de sig om? Hvordan investerer de og passer på pengene? Hvad bruger de på huse og babysittere? Det synes jeg er sjovt at høre om.
Sådan et medie ville nok have svært ved at finde et stort publikum i Danmark. Man ville nærmest løbe tør for millionærer en lørdag eftermiddag.
Ved man meget om en smal niche, kan man overveje at lave sit medie på engelsk, spansk eller et andet sprog og finde et internationalt publikum.
Jo smallere målgruppen er, desto mere værdi skal man kunne give den. Eller også skal man ud på et større marked. Danmark er et lille marked, og det er en overvejelse, man bør gøre sig.
Autenticitet og tålmodighed
Skal jeg koge det ned til to nøgler, er det autenticitet og tålmodighed. Du skal give noget af dig selv, og du skal blive ved.
Det kan nemt tage tre-fem år at bygge sådan et medie. I mellemtiden kan man skrive klummer til aviser, lave gæsteindlæg på andres blogs og sociale medier, arbejde med PR og holde foredrag de steder, hvor målgruppen er.
Lav alt det cowboymarketing, du kan finde på. Sæt sedler på bilruder, hvis det giver mening. Og bliv ved med at tro på det og arbejde på det.
Det er også friheden, jeg synes er interessant. Hvis Jannie og jeg solgte det hele og flyttede til vores lille lejlighed i Tourrettes-sur-Loup i Frankrig, tror jeg, vi kunne leve et komfortabelt liv med vores små forretninger Saxis og Capino.
Ikke fordi der nødvendigvis er kæmpe overskud, men fordi vi kan tage arbejdet med os. Vi kunne rejse, drikke rødvin og drive det fra Kuala Lumpur eller en flyver. Det giver en enorm fleksibilitet.
Nu vinker min datter, så jeg stopper. Hun er delvist flyttet hjemmefra, og jeg ser hende ikke så tit. Mine børn kommer før alle andre mennesker i verden. Så du må have det fantastisk godt.
