Thorborgs Dagbog · Episode 71 · Optaget 6. september 2024 · 40:04
Det er den 6. september, og officielt er vi ude af sommeren og inde i efteråret. Og sikke en sommer. Jeg sad forleden med Jannie, min dejlige kone, og vi blev enige om, at det måske havde været lidt for meget.
Det har været en superfed sommer. Men vi har også en lille, fed båd, som vi brugte meget sidste år og nærmest ikke har fået brugt i år. Der er venner, vi ikke har fået set, og vi har ikke rigtig fået nydt haven. Der har simpelthen været for meget fart på.
En fantastisk sommer kan også gå for hurtigt
Vi har været på Roskilde Festival, Tinderbox, Smukfest og Karrusel. Karrusel er en elektronisk festival i København, og for fuck’s sake, hvor var det godt.
Vi har også været til tre bryllupper. Det ene var i Tunesien, hvor vi var afsted i fem dage. Og min gode ven Mikael er blevet gift. Der var både polterabend på Bornholm og selve brylluppet i Jylland med overnatninger og fest over flere dage.
Hver eneste ting, vi har lavet, har været fantastisk. Jeg skal ikke sidde og klage over at have oplevet en hel masse. Men det er gået lidt hurtigt.
Da jeg sad i haven forleden, sagde min kære nabo Finn: Gud, Martin, er du i live? Vi har haver op ad hinanden og kan se ind hos hinanden, men han havde nærmest ikke set os hele sommeren. Det var meget symptomatisk.
Så tænkte jeg, at nu skulle vi måske slappe lidt af i efteråret. Og så skal jeg selvfølgelig til Ibiza med nogle gode venner i fire dage for at høre fede elektroniske bands.
Vi har også lejet en gigantisk båd, hvor vi skal ligge og lounge og lege med udstyret, SeaBobs og jetski. Jesper har en god ven med et bådfirma på Ibiza, så vi kan få det til en nogenlunde overkommelig pris. Det bliver kraftedeme skægt.
Grønland, ledelse og et cruise
Et par uger efter Ibiza skal jeg til Grønland sammen med Jesper Buch og vores drenge. Vi skal holde foredrag for en gruppe ledere om vores erfaringer med at bygge en god organisation og skabe motivation og arbejdsglæde.
Altså nærmest det modsatte af Moderaterne, som jeg oplever den aktuelle historie om deres folketingsgruppe og medarbejdere.
Hvis du vil holde foredrag om ledelse, kan du jo studere den sag og gøre det modsatte. Hver gang de går til højre, går du til venstre. Så har du efter min mening nærmest en gratis bog om ledelse. Måske tager Gyldendal også den, ligesom de tog min.
Senere på året skal vi også på cruise i Middelhavet. Jesper har lavet en fed exit og været så sød at invitere hele familien. Vi bliver en stor flok, omkring tolv eller måske flere.
Jeg har været på cruise en del gange, og hver gang har jeg taget tre-fire kilo på. Det skal altså ikke ske denne gang. Og det leder mig faktisk ind på det, jeg vil tale om i dag: mit helbred og de små ting, jeg prøver at gøre for at passe på kroppen.
Tyve minutter på trappemaskinen er til at overskue
Hen over sommeren har jeg fået min trappemaskine og faktisk også brugt den. Jannie og jeg er lidt uenige om hvor meget. Jeg siger to-tre gange om ugen, hun siger højst én. Sandheden ligger nok et sted i midten. Lad os sige halvanden.
De sidste fjorten dage har jeg skruet op. Jeg er begyndt på et program, der hedder Sprint 8. Det varer omkring tyve minutter.
Først er der tre minutters opvarmning i et lavere tempo. Så kommer korte, hårde intervaller: tredive sekunder, hvor jeg giver den fuld smadder, og halvandet minut i et roligere tempo. Det gentager sig, og til sidst køler jeg ned.
Jeg har fået præsenteret det som et system, der skal give meget træning på kort tid. Det er især det med tiden, jeg synes er fedt. Tyve minutter med en god podcast i ørerne er til at overskue.
Det er sgu hårdt. Når jeg er færdig, løber sveden af mig. Men tidsmæssigt synes jeg, det er fint. I den her uge har jeg kørt det tre gange. Det er min egen træning, ikke et program, jeg kan vurdere passer til alle andre.
Mit ur viser en forbedring
Mit fitnessniveau på uret har tidligere ligget omkring 35–36. Nu ligger det tættere på 40, lidt afhængigt af dagen. Det motiverer mig.
Med mit Apple Watch kan jeg registrere en gåtur og bagefter se et estimat af min kondition. Jeg synes, det er ret cool.
For omkring et år eller halvandet siden fik jeg lavet en større lægetest, hvor jeg også skulle tage en konditionstest. Jeg fik elektroder på kroppen, satte mig på en kondicykel og skulle arbejde hårdt.
Da jeg var færdig, og hun skulle til at fortælle resultatet, sagde jeg: Det er 36,5. Hun spurgte, hvordan jeg vidste det. Mit Apple Watch havde fortalt mig det.
I den konkrete test ramte de to tal hinanden. Det var jeg imponeret over. Det betyder selvfølgelig ikke, at jeg kan sige, at et ur altid måler lige så præcist som en undersøgelse.
På trods af, at der er røget en fadøl, to, otte eller halvtreds ned i løbet af sommeren, viser mine tal altså en bedre kondition. Jeg anslår i optagelsen forbedringen til omkring femten procent. Det er mine egne målinger og mit eget overslag.
Jeg bruger tallene som en retning
Jeg bruger også Withings. Det er firmaet bag den vægt og blodtryksmåler, jeg har, og deres app arbejder sammen med Apple Health.
På nogle punkter kan jeg faktisk bedre lide Withings-appen. Den viser tendenser og samler forskellige ting. Og så kommer jeg selvfølgelig ud ad en tangent og glemmer næsten, hvorfor jeg begyndte at fortælle om den. Det har jeg vist arvet fra min mor.
Min vægt viser blandt andet estimater for muskelmasse, fedtprocent og knoglemasse. Appen sammenligner også mit fitnessniveau med andre på min alder. Jeg ligger efter dens vurdering bedre end omkring tres procent af de mænd, den sammenligner med.
Jeg forestiller mig, at folk, som bruger den slags apps, måske er mere optaget af deres form end gennemsnittet. Det er min antagelse. Under alle omstændigheder er jeg godt tilfreds uden at være i nogen superform.
Vi taler ikke om ultraløbere eller maratonfolk her. Vi taler om en 54-årig kontorfyr, som sidder på en stol en stor del af dagen.
Ifølge vægten har jeg fået næsten tre kilo mere muskelmasse hen over sommeren. Min fedtprocent ligger typisk mellem 22 og 24, men jeg ved godt, at sådan en vægt ikke er et videnskabeligt apparat, der kan fortælle alt præcist på decimalen.
For mig er det et slags indekstal. Jeg har fulgt min vægt med den type vægt siden 2010. Når jeg måler nogenlunde ens og på samme tidspunkt, kan jeg se en retning. Hvis jeg slækker, kan jeg ofte både mærke det og se det på tallene.
Jeg kunne godt tænke mig at tabe noget fedt. Muskelmassen er gået op efter vægtens vurdering, men jeg har stadig et næste projekt med fedtprocenten.
Mit hormonforløb er en del af min egen historie
Ud over at træne lidt mere tror jeg, at mit testosteronforløb kan have haft betydning for min energi og for, at jeg lettere bygger muskelmasse. Jeg er ikke læge, så jeg kan ikke skille effekterne præcist ad.
Hvis du ikke har fulgt med, har jeg fortalt om det i tidligere episoder. Jeg får testosteron, som smøres på huden. I mine prøver er tallet gået fra omkring 12 til 35, og på det her tidspunkt er jeg i gang med at få niveauet justeret ned igen.
Det er tal fra mit konkrete forløb. Jeg kan ikke bruge dem som en opskrift til andre, og jeg skal ikke gøre mig til specialist i referenceområder eller dosering.
Min oplevelse er, at jeg er blevet gladere og har fået mere energi. Jeg tror også, det kan være en del af forklaringen på ændringerne i min muskelmasse, men det er en vurdering, ikke noget jeg har bevist.
Et cruise og en lavere fedtprocent passer dårligt sammen
Det med at få fedtprocenten ned harmonerer røvdårligt med en uge på cruise. En stor del af fornøjelsen er jo al den lækre mad.
Der er restauranter morgen, middag og aften, mad om natten og roomservice. Når man først har betalt for turen, er der virkelig meget, man bare kan gå til.
Til gengæld er der et superfedt fitnesscenter på båden. Min plan er at få trænet hver dag, holde lidt igen og springe desserten over. Jeg overvejer også at springe morgenmaden over, som jeg gør nogle af dagene derhjemme.
Så håber jeg at begrænse vægtstigningen. Jeg fortæller mig selv, at et mindre ekstra kilo er til at komme af med, når jeg kommer hjem og tager mig sammen. Det er min plan og min optimisme, ikke et sikkert regnestykke.
Ryggen gjorde mig til en modvillig motionist
Mit helbred optager mig mere, efterhånden som jeg bliver ældre. Jeg havde tidligere en ekstremt dårlig ryg og gik i årevis til kiropraktor og alt muligt andet.
Tilbage i 2012 hørte en tidligere professionel cykelrytter et radioprogram, hvor jeg klagede over ryggen. Han kontaktede mig og anbefalede et træningsprogram på en cd, som kostede omkring to hundrede kroner.
Jeg fulgte programmet, og min oplevelse var, at rygproblemerne forsvandt efter et par uger. Her tolv år senere oplever jeg stadig, at træningen har gjort en kæmpe forskel for min ryg.
Det er min egen historie. Jeg kan ikke love det samme resultat til andre. Men jeg har fortalt om programmet til mange venner og andre, som har spurgt.
De siger tusind tak, og så får mange af dem ikke gjort noget ved det. For træning kan være både hårdt og kedeligt. Det er jeg den første til at indrømme.
Jeg deler det op, så jeg faktisk får det gjort
Programmet har blandt andet styrkeøvelser, stræk og bevægelser, der minder om yoga og cirkeltræning. Jeg gider ikke køre en hel time. Det er for hårdt og for kedeligt, og jeg kan ikke finde energien til det.
Så jeg har delt det op. Mandag og fredag laver jeg forskellige slags armbøjninger samt mave, ryg, høje knæløft og lidt udstrækning.
Armbøjningerne er i små sæt med forskellige håndstillinger. Almindelige, bredere, tættere og nogle med hænderne som en diamant. Samlet bliver det omkring tres, men det er altså ikke tres i én omgang.
Forleden lavede jeg halvtreds sammenhængende, som jeg selv syntes var dybe og pæne. Det var jeg faktisk ret stolt af.
Tirsdag er mere funktionel træning, stræk og bevægelighed. Onsdag er den dag, jeg hader mest: bentræning. Lunges og alt det der. Det tager omkring tyve minutter, og det er ikke min favorit.
Torsdag laver jeg et kort program med forskellige plankeøvelser. Det er ikke otte minutter i én stilling, men intervaller på siderne, med forskellige positioner og pauser imellem.
Jeg forsøger at få noget lavet hver dag. De dage, jeg skal meget tidligt til Bornholm, springer jeg over. Når jeg skal op omkring kvart i seks, står jeg ikke endnu tidligere op for at træne.
Til gengæld får jeg mange skridt, når jeg går rundt på Bornholm, besøger ansatte og ser på bygningerne, og når jeg går gennem lufthavnen. Så sker der også noget de dage.
Nu prøver jeg at lægge trappemaskinen oveni mandag, onsdag og fredag. Jeg har ikke helt fundet ud af, hvordan det skal fungere. Efter mange år med en kendt rutine gør tyve ekstra hårde minutter morgenen lidt tungere.
Men det er motiverende at se fitnessniveauet stige. Så jeg prøver at tage mig lidt ekstra sammen.
Jeg er optaget af longevity og af at forstå data
Longevity, altså det at få et længere og bedre liv, er et fantastisk spændende emne for mig. Jeg har læst om tanken om at ældes baglæns og er optaget af blandt andre Bente Klarlund og David Sinclair. Det er nogle af de spor, jeg selv har undersøgt.
Jeg arbejder også med en spændende biohacker og nogle andre gode mennesker på en idé til en app.
Tanken er at samle data fra Oura, Whoop, Apple Watch, Garmin og andre enheder og kombinere dem med sundhedsdata. Søvn, HRV og de andre tal skal sættes i en sammenhæng, så man bedre kan forstå, hvad de fortæller.
Ideen er at få læger med ind over og sikre, at anbefalingerne har evidens. Vi vil gerne kunne hjælpe med at forstå, hvordan søvn, kondition og de andre forhold spiller sammen. Det er et projekt, vi arbejder på her i september 2024.
Hvis du bruger et ur eller en ring, kender du måske problemet: Man har en masse tal, men hvad betyder de egentlig? Hvordan skal man tolke dem?
Jeg prøver at få søvnen til at fungere
Mit ur viser ofte, at jeg ikke får så meget dyb søvn, som jeg gerne ville. Jeg har også fået en udvidet DNA-test fra 23andMe.
Jeg læser dens resultat som en indikation af, at jeg genetisk kan have en tendens til mindre dyb søvn. Det er interessant for mig, men jeg ved ikke, om det betyder, at jeg har mindre brug for den. Det ville være en antagelse.
Jeg oplever i hvert fald, at det er sjældent, jeg får en rigtig god vurdering af den dybe søvn. Det er nærmest ikke det tal, jeg stræber efter længere.
Jeg prøver stadig forskellige ting. Jeg har løftet hovedpuden lidt, fordi jeg synes, jeg snorker mindre. Jeg har fjernet de lyskilder, jeg kan, og drikker sjældent kaffe efter klokken tolv.
Det sted, jeg virkelig synder, er skærmen. Jeg elsker at læse Twitter, før jeg skal sove. Jeg har slået nattilstand til, men problemet er ikke kun lyset. Jeg bliver også ophidset og sur på folk, og det er ikke den bedste start på en god nats søvn.
Jeg burde lade flere ting prelle af
Jeg tror, noget af det vigtigste for mig er at få trænet, få sovet og lade være med at stresse over alting. Lidt mere kungfuagtigt, hvor man bare afværger og lader tingene passere.
Det med at blive vred i dagligdagen er et issue for mig. Især i trafikken. Og min kone har også temperament, så vi kan hisse hinanden op.
Alle kører enten for langsomt eller for hurtigt, skifter irriterende vognbane eller gør ikke det, vi synes, de burde. Det mest irriterende er, når vi oplever, at nogen er hensynsløse.
Vi har en ret udbredt retfærdighedssans. Det er jo simpelthen uforskammet, når en cyklist ikke viser af og dermed stjæler fem sekunder af vores liv. Det er selvfølgelig sagt med et grin, for der burde vi bare lade det prelle af.
Jeg lader fagfolk hjælpe mig med tallene
Jeg bruger også en del penge på mit personlige forløb med kosttilskud og behandling. Mit skøn her er omkring 3.500–4.000 kroner om måneden, før jeg lægger alle undersøgelser og blodprøver til.
Det omfatter blandt andet pregnenolon og testosteron. Jeg har en behandler i Hørsholm, som hjælper mig med tallene.
Jeg oplever, at mit immunforsvar er blevet bedre, og jeg har fået forklaret ændringer i prøverne. Men jeg kan ikke huske alle navnene på markørerne og kan ikke selv fortolke dem fagligt.
Jeg er generalist, ikke specialist. Jeg får ting forklaret, forstår dem nogenlunde, siger ja eller nej, og så glemmer jeg mange af detaljerne bagefter.
Det er lidt det samme i Dinero. Jeg kan ikke selv lave det hele: regnskabet, programmeringen, grafikken. Mit job er at dirigere orkestret.
Man må gerne kende sit område og have en god forståelse af domænet. Det betyder bare ikke, at man selv skal kunne alle fagene.
Mine eksperimenter har også en bagside
Jeg tager også et produkt i NAD-sporet, som jeg er blevet interesseret i gennem longevity. Jeg kan ikke forklare præcist, hvordan det virker. Jeg fortæller i podcasten om at købe det fra Holland og om min forventning om, at den slags måske kan have betydning for aldring.
Jeg ved ikke, hvad der sker ved at bruge sådan noget i tredive-fyrre år. Det er en af usikkerhederne. Min interesse i et produkt er ikke dokumentation for, at det gør mennesker yngre eller er ufarligt.
Det frustrerer mig, at udvikling og godkendelse af nye behandlinger kan tage lang tid. Jeg har en tendens til at tænke, at jeg nogle gange må tage en chance, hvis jeg vil være med på noget nyt. Det er min egen risikovillighed, ikke en regel andre skal følge.
Jeg prøvede også DHEA, som nogle af mine venner er begejstrede for. De fortæller om energi og glæde. Potensen har jeg nu ikke et problem med; det tror jeg godt, min kone kan bevidne.
Men efter tre dage havde jeg sovet dårligt, og jeg blev bekymret, da jeg læste om mulige bivirkninger som hjertebanken og uregelmæssig rytme. Så det ville jeg fandeme ikke have mere af.
Min ven Ole er glad for det og oplever en stor forskel. For mig fungerede forsøget ikke. Det viser også, hvorfor jeg ikke bare kan tage en andens erfaring som min egen.
Kosttilskud og herpes er en del af mit forløb
Jeg oplever, at det at få kigget på mit B12 har haft betydning for min livsglæde. Jeg tager også andre vitaminer, magnesium, fiskeolie og produkter, som i mit forløb er valgt med tanke på immunforsvaret.
Jeg bliver meget begejstret, når jeg taler om det. Men min begejstring fortæller ikke, hvad andre mangler, eller hvilke tilskud de skal tage.
Jeg har herpes, faktisk begge typer, for det skal være løgn. Jeg er optaget af inflammation og af, hvad det betyder for min krop.
I mit forløb tager jeg blandt andet C-vitamin og andre præparater, hvis navne jeg ikke kan huske ordentligt. I de sidste to udbrud har jeg oplevet, at symptomerne var meget mere afdæmpede end tidligere.
Jeg mærkede noget prikken, og så forsvandt det igen uden det samme voldsomme forløb, som jeg plejer. Det er jeg fucking glad for.
Jeg ved ikke, om effekten holder, eller om præparaterne er forklaringen. Jeg har også fået fortalt, at et inflammationstal er faldet lidt, men ikke markant. Så det er stadig noget, jeg får fulgt i mit eget forløb.
Bedre form løste ikke mit blodtryk
Jeg har tidligere taget blodtryksmedicin og holdt en pause i omkring et halvt år, fordi jeg tænkte, at jeg var kommet i bedre form.
Min læge interesserede sig blandt andet for det laveste af de to blodtrykstal. Mit lå omkring 82, og han ville gerne have det længere ned i mit konkrete tilfælde.
Da jeg tog medicinen, kom det ned omkring 77–78. Efter pausen og den ekstra træning var det tilbage omkring 82.
Så selv om min fysiske form og muskelmasse var blevet bedre efter mine målinger, løste det ikke den del. Her ved optagelsen er jeg begyndt på blodtryksmedicinen igen.
Jeg oplevede engang lidt hævelse i fødderne, men ellers har det for mig været en lille og billig del af forløbet. Hvilke bivirkninger andre kan få, eller hvilket mål der er rigtigt for dem, kan jeg ikke afgøre.
Min læge satte ord på muligheden for flere gode år. Jeg hæfter mig ved billedet med fem gode år ekstra, fordi det gør værdien konkret for mig. Det er ikke en garanti for, at en pille giver mig præcis fem år.
Det er en dyr interesse, og jeg er nysgerrig på fremtiden
Der er mennesker, som går meget længere end mig med mange præparater hver dag. Jeg nævner Ray Kurzweil som eksempel i podcasten. Men det er ikke et ideal om, at jo flere piller man tager, jo bedre.
Med blodprøver, undersøgelser og det hele tror jeg, at mit eget forløb er oppe omkring 60.000–70.000 kroner om året. Det er et slag på tasken her i 2024, og det er mange penge.
Jeg ved ikke, om det bliver billigere. Der kommer hele tiden nye ting, som jeg synes er spændende. Jeg har læst om danske forskere og aldringsprocesser, men jeg forstår ikke detaljerne godt nok til at forklare dem uden at bruge de forkerte ord. Og det, jeg taler om, er ikke en behandling, man bare kan tage som menneske.
Jeg har også set artikler, som kobler Wegovy og aldring sammen. Det gør mig nysgerrig, men det er ikke noget, jeg kan konkludere på.
Flere år skal også være gode år
Når man taler om at blive gammel, tænker mange på, hvordan ældre så ud, da vi selv var unge. En person på 68 kunne virke meget gammel.
I dag kender jeg mennesker på den alder, som er fysisk aktive og skarpe. Man kan få hjælp til hofter og knæ og blive ved med at dyrke sport.
En advokat, som jeg har kendt i mere end tyve år, spiller både tennis og fodbold og har været med til en seniorkamp i Skotland. Han er stadig fysisk og mentalt skarp. For mig er han et godt eksempel på, at alder ikke fortæller det hele.
Det er ikke kun spørgsmålet om at kunne blive firs. Det er spørgsmålet om, hvilke år man får. Jeg vil gerne bevare muligheden for at bevæge mig og have det godt.
Jeg er ikke nogen helgen. Jeg kan stadig drikke mig ned i weekenden, og jeg ved godt, at det ikke er godt for kroppen. Jeg prøver at moderere det. I hverdagen drikker jeg ikke alkohol, heller ikke til forretningsfrokoster. Så vælger jeg en alkoholfri øl.
Jeg tror, at viden om søvn, motion og helbred kan give mange af os bedre år. Og jeg er fascineret af tanken om, at fremtidige fremskridt måske kan gøre det muligt at leve langt længere, måske over hundrede eller engang hundrede og ti eller tyve år.
Reverse aging, hvor man ligefrem vender aldring, er også en idé, jeg interesserer mig for. Om jeg selv når at opleve det, ved jeg ikke. Så optimistisk er jeg heller ikke. Det er fremtidstanker, ikke et løfte.
Vil jeg gerne leve længe? Ja, hvis livet er godt. Jeg vil hellere have indflydelse på min egen afslutning end gå i ti år med en alvorlig sygdom eller have det fysisk elendigt. Jeg nævner også muligheden for hjælp i Schweiz i optagelsen. Det er tanker om selvbestemmelse, ikke noget jeg står og planlægger.
Små ting kan gøre hverdagen lidt mere aktiv
Pointen er, at alt ikke behøver at være ekstremt. Den træning, jeg laver, er ikke noget mønstereksempel. Men fordelt over ugen vurderer jeg, at jeg bruger omkring en halv time om dagen.
Der er dage, hvor jeg ikke træner. Til gengæld tager jeg trappen i stedet for elevatoren. Jeg bukker mig ned for at tage sko på i stedet for at sætte mig, og jeg tager strømper på, mens jeg står på ét ben.
Jeg prøver at gøre livet en lille smule besværligt for mig selv, mens jeg stadig kan. Jeg tager nogle møder gående, går mellem etagerne på arbejdet og står nogle gange op til møder.
Alle de små ting kan blive til flere skridt og mere bevægelse. Mange bække små.
Jeg spiser stadig slik. Jeg har skåret ned på kødet, men når jeg går på restaurant, skal jeg fucking have tatar. I dagligdagen er det mere kylling, grøntsager og den slags.
Hver enkelt justering er lille. Samlet synes jeg, at jeg får mere ud af livet: Jeg føler mig mindre træt, kan være sammen med min kone og børnene og kan deltage, når medarbejderne laver noget fysisk, selv om de er tyve-femogtyve år yngre.
Man taler også om, at det fysiske påvirker hjernen. Jeg kan nu ikke påstå, at min hukommelse er blevet fantastisk. Den kunne sikkert også have været værre, men alternativet kan jeg jo ikke måle.
Tak til den lille skare, der følger med
Det var egentlig, hvad jeg havde i dag. Tusind tak, fordi du lytter.
Vi er en lille gruppe her. På det her tidspunkt har podcasten omkring ti-tyve tusinde downloads om måneden og, efter mit skøn, tre-fire tusinde mennesker, som følger med.
Alligevel møder jeg fandeme mange af jer. Næsten hver gang jeg er i byen, kommer der nogen og giver mig en highfive eller en krammer, fordi de lytter. Det synes jeg eddermame er sjovt.
Det er en lille, eksklusiv skare. Tusind tak til dig. Hav en helt forrygende dag.
Optaget 6. september 2024. Rejser, priser, målinger, projekter og forventninger beskriver situationen på det tidspunkt.
