Thorborgs Dagbog · Episode 76 · 28. oktober 2024 · 26:15
Jeg tror, augmented reality bliver kæmpestort. Men måske kommer det først for alvor gennem ørerne, fordi vi allerede har vænnet os til at gå med hovedtelefoner. For sådan en forfængelig fyr som mig kan det også ændre forholdet til høreapparater.
Redigeret fra podcasten fra 28. oktober 2024. Virksomhedstal, priser, produktoplevelser og forventninger gælder tidspunktet for optagelsen. Beskrivelser af mulige fremtidige funktioner er visioner, ikke oplysninger om funktioner, der allerede findes.
Min yndlingsuge er, når alle ungerne er her
Sidste uge var vild. Det var den uge, hvor mine biologiske børn var hos mig. Jeg har dem syv-syv med min ekskone, og når alle tre unger er her, er det simpelthen fantastisk.
Det er ikke, fordi jeg foretrækker dem frem for min søde papsøn Holger. Ham har jeg bare næsten hele tiden.
Fredag var vi ude at spise på en lille restaurant i Brede i Lyngby. Tapas, god vin og hygge. Kæft, det var hyggeligt.
Bagefter havde alle børnene planer. Holger skulle hjem til en kammerat. Min datter skulle hjem og slappe af inden noget dateværk dagen efter. Og Mads ser en pige. De kalder det vist ikke kærester endnu. I gamle dage var man kærester efter 14 dage. I dag svarer ordet nærmest til at blive gift dengang.
Jannie og jeg er jo de rigtige teenagere. Så vi tog en taxa ind til Museo Local og festede med vores gode venner.
Der kommer hele tiden søde mennesker, man kan tale med. En, jeg snakker investeringer med, en kendt fra Klovn, vores nabo Stine og alle mulige andre. Det er lidt som et klubhus for voksne med supergod musik.
Peter spiller sindssygt godt, og det gør Buddha også. Men to dage i træk på klub er måske lige at gøre det.
En hel dag fra morgenmad til bådservice
Jeg har også haft en YouTuber med en hel dag. Fra træning og morgenmad til ungerne, gennem en lang arbejdsdag og til båden skulle op for vinteren.
Vi har en RIB, som vi sejlede fra Vedbæk til Rungsted, hvor den kunne komme op. Så hentede Ren Båd den og satte den i en hal. I april får vi den tilbage med motorservice og det hele ordnet.
Det er en virksomhed, jeg har investeret i. Jeg ejer ikke supermeget af den, men de arbejder med bådservice, polering og vinteropbevaring. Jeg synes, det er fantastisk at få den del klaret.
Det kom også med i optagelserne. Det er meget god markedsføring af de ting, jeg går og laver, når nogen følger mig gennem en hel dag.
Vi arbejder med forskellige priser på Saxis og Capino
Jannie, Mette og jeg driver Saxis og Capino. Vi har fået rigtig god succes med Saxis, og jeg tror, en del handler om de differentierede priser.
På Saxis køber og sælger man virksomheder. En lille virksomhed skal koste mindre at annoncere end en stor. Som jeg husker priserne lige nu, ligger det fra omkring 1.000 til 4.000-5.000 kroner. Jeg husker ikke de præcise trin.
Rigtig mange af virksomhederne bliver solgt, og vi får omkring en-to nye virksomheder til salg om dagen. Det er fint.
Capino er et kapitalmarked. Vi har knap 900 investorer på det her tidspunkt. Jeg har lige hørt fra en, som fik fire henvendelser, og to af dem var klar til at investere. Som jeg husker det, med 500.000 og 700.000 kroner. De penge kunne han bruge som grundlag for at søge yderligere finansiering.
Det er vildt at få sådan nogle succeshistorier. Så vidt vi kan se, finder omkring 20 procent af dem, der søger kapital, noget finansiering. Det er vores daværende vurdering.
Men vi får kun en ny kapitalsøgende virksomhed hver anden eller tredje dag, og det er ikke nok til at betale regningerne ordentligt. Vi skal op på noget, der minder mere om aktiviteten på Saxis.
Derfor arbejder vi også med differentierede priser på Capino. Det giver ikke mening, at en, der søger 10 millioner, betaler det samme som en, der søger et meget lille beløb.
Det er jo latterligt, hvis man kun skal betale 1.000 kroner for muligheden for at hente 10 millioner. Omvendt er 4.000-5.000 kroner voldsomt, hvis man kun søger 10.000.
Vi prøver at finde fair priser, så folk kan se meningen med at bruge markedet. Det fungerer lidt som Den Blå Avis: Ikke alle cykler bliver solgt, men nok til, at det giver mening at sætte dem til salg. På samme måde finder ikke alle et lån eller en investor, men en del gør.
Det har også været en trist uge
Mine to biologiske børn kom hjem og fortalte, at deres kat hos deres mor var død. Den var kun tre år gammel, og de var rigtig kede af det.
Dagen efter døde også et af vores kæledyr, som vi havde haft i tre år. Hun blev bare dårligere og dårligere, og vi ved ikke hvorfor. Til sidst var hun væk, og vi var ude at begrave hende.
Jannie og Holger var meget berørte. De fik blomster fra venner, og en veninde sendte en bårebuket. Det var meget rørende. Så ugen har både været spændende og lidt hård.
Augmented reality beriger den verden, vi allerede er i
Dagens emne er AirPods. Men de behøver ikke komme fra Apple. Jeg bruger Apple som eksempel, fordi jeg er meget Apple-fikseret i min hverdag. Det handler mere om at gå med noget i ørerne.
Jeg tror, augmented reality bliver kæmpestort. Hvis du ikke kender begrebet, handler det om at berige virkeligheden med information.
Virtual reality er mere den oplevelse, hvor man tager et headset på og går ind i en anden verden. Augmented reality lægger noget oven på den virkelige verden, man stadig ser og hører.
Mit head-up-display i Audien er et enkelt eksempel. Jeg ser vejen og får samtidig vist hastighed og vejvisning. Bilen har også et termisk billede, som kan hjælpe med at opdage noget levende i mørket, for eksempel en hjort eller en fodgænger.
Jeg har hørt om teknisk arbejde, hvor man bruger den slags visuel hjælp. Eksempelvis briller, der lægger mærkater og instruktioner oven på kabler i fly, eller hjælper en tekniker med arbejdet i en vindmølle. Jeg har ikke selv undersøgt alle de konkrete løsninger, men princippet er spændende.
Teknologien skal glide ind i hverdagen
En udfordring er, at man typisk skal tage en klodset brille eller et headset på. Så kan det føles, som om man melder sig lidt ud af samfundet. Hele idéen er jo egentlig, at hjælpen skal glide naturligt ind.
Den helt vilde fremtidsvision er chips i hjernen. Elon Musk arbejder med den slags. Jeg kan forestille mig en fremtid, hvor teknologien hjælper mennesker med at se, høre eller styre ting. Eller måske engang giver bedre hukommelse og adgang til viden.
Det er en fremtidsdrøm. Eller en fremtidsfrygt, alt efter hvordan man ser på det.
På kortere sigt kunne løsningen være kontaktlinser eller pæne briller. Meta, Snapchat og Ray-Ban er nogle af de navne, jeg tænker på i den sammenhæng.
Briller kan have lyd og mikrofoner, så man kan høre musik og tage samtaler. Og med kameraer kunne man forestille sig helt andre muligheder. Præcis hvordan det bliver, ved jeg ikke.
Hvis nogen kunne hviske navnet i mit øre
Jeg er ansigtsblind. Det ville være en kæmpe hjælp, hvis et system en dag kunne fortælle mig, hvem der står foran mig.
Forestil dig, at jeg ser en kollega, og en stemme diskret siger: Det er Thomas. Han blev ansat for to år siden og arbejder med det her.
Folk nikker til mig på gaden, og jeg ved ofte ikke, om det er, fordi de har set mig på TV 2 News eller YouTube, eller om det er en gammel skolekammerat, en soldaterkammerat eller en person, jeg talte med i byen sidste weekend.
Tænk, hvis jeg kunne få en lille påmindelse: Det er Hanne, du talte med på Museo Local, og hun er projektleder. Det er bare et tænkt eksempel, men du kan se, hvor meget det ville hjælpe mig.
Spørgsmålet er, hvordan vi får informationen. Skal den stå i brillen? Skal den hviskes i øret? Eller bliver det en kombination?
Mobiltelefonen blev også latterliggjort
Hvis du kan huske Google-brillen, kan du også huske, at den blev gjort til grin. Man kom til at se lidt fjollet ud. Derfor er kendte brilledesign som Ray-Bans interessante: De ligner noget, vi allerede accepterer.
Jeg kan stadig huske, da jeg fik en af de tidlige rigtige mobiltelefoner, som ikke skulle bæres rundt i en stor taske. Folk grinede: Nå, skal du ringe hjem og spørge, om I skal have karbonader? Eller om der mangler mælk?
Og ja, det er jo præcis noget af det, man gør i dag. Sammen med en masse andre, endnu mere ligegyldige ting.
Telefonen gik fra at være et mærkeligt objekt til at være en normal del af hverdagen. Den blev billigere at bruge, batteriet holdt længere, og det blev socialt acceptabelt at have den med. Til sidst ringer man bare hjem om de karbonader.
Vi har allerede vænnet os til noget i ørerne
Når jeg kigger i tog og busser, virker det, som om næsten alle har noget i ørerne. Musik, podcast eller en telefonsamtale. Jeg ved ikke, hvad de hører, og det er heller ikke pointen.
Jeg ser også folk cykle, gå med en barnevogn og være i Tivoli med en enkelt AirPod i. Måske venter de på et opkald. Måske hører de noget. Det er ved at blive helt normalt.
Derhjemme er begge drengene også koblet på en stor del af tiden, især den mindste. Hvis jeg råber ned på værelset og spørger, hvad han skal om aftenen, kan jeg lige så godt glemme det. Der foregår noget andet mellem mit spørgsmål og de ører, som skal høre det.
Jeg tror, det næste bliver, at det også er almindeligt at gå med noget i ørerne derhjemme og på arbejdspladsen. Det gør lyd til et interessant sted at lægge et ekstra lag information.
Jeg hører dårligere, men jeg er for forfængelig
Der er dårlig hørelse i min familie. Om det spiller ind hos mig, ved jeg ikke. Men jeg har også gået meget på natklub og gør det stadig. Jeg har ikke altid været sød ved mine ører.
Jeg kan ikke komme uden om, at jeg har høreproblemer. Derhjemme håber jeg nogle gange, at børnene bare mumler. Det gør de sikkert også lidt. Men når der er larm i en social sammenhæng, har jeg virkelig svært ved at høre enkelte personer.
Det fornuftige ville være at få hjælp. Jeg har økonomien til små, avancerede høreapparater med Bluetooth, musik og telefonsamtaler. De kan næsten ikke ses. Men næsten betyder jo, at de godt kan ses.
Der er et stigma i mit hoved. Høreapparat bliver for mig koblet til at være gammel, mindre attraktiv og på vej ud. Det er fjollet, og jeg ved godt, at mange ikke tænker sådan. Men jeg tror også, der er andre, der har det som mig.
Jeg er simpelthen for forfængelig. Lige nu har jeg det nærmest sådan, at jeg hellere vil høre dårligt end gå med høreapparat. Det er min egen barriere.
Almindelige hovedtelefoner kan ændre det stigma
Hvis det bliver normalt at have noget i øret af alle mulige andre grunde, ændrer det billedet.
AirPods fylder i dag en del. Jeg forestiller mig, at kommende generationer bliver mindre. Måske sidder løsningen i øret, måske på en brille. Det ved jeg ikke.
Hvis jeg ser fem-seks-syv år frem, kan jeg forestille mig, at folk fra børn til voksne går med sådan et lydsystem. Så kan jeg bruge det og samtidig få hjælp til min hørelse, uden at føle, at jeg har skrevet “høreapparat” i panden.
Jeg kan sige, at jeg kan lide at tage opkald eller få information hvisket i øret. Mens jeg i virkeligheden også prøver at høre, hvad fanden der foregår omkring mig.
Jeg glæder mig til en assistent, der forstår, hvad jeg siger
Siri synes jeg er elendig på det her tidspunkt. Jeg har store forventninger til Apple Intelligence og til samspillet med ChatGPT.
Jeg kan bede Siri navigere til Herlev Hospital, og så kommer den med Herlev Station og alt muligt andet. Jeg prøver med sygehus, hospital og nye formuleringer. Det er så frustrerende.
Jeg indtaler også mange svar på SMS og mail. Bagefter skal jeg ind og rette en sætning, fordi et helt almindeligt ord bliver fortolket som navnet på en mærkelig by, jeg aldrig har hørt om. Det passer ikke med resten af sætningen, men systemet vælger det alligevel.
Jeg håber, at jeg snart kan kommunikere ordentligt med telefonen: Svare på beskeder og mails og få gjort det, jeg beder om. Potentialet er enormt.
Jeg kører betaversioner og har en udviklerkonto, så i princippet er jeg klar. Men her i Danmark har jeg ikke de funktioner, jeg venter på, endnu. Jeg gider ikke lave en masse omveje med VPN og ændrede indstillinger. Jeg glæder mig bare som et lille barn til, at det bliver tilgængeligt.
Høreapparatproducenterne skal efter min mening holde øje
Min pointe er, at augmented reality kan komme gennem lyd. Måske bliver det mere normalt at have noget i øret end at gå med briller. Jeg kan tage fejl, men jeg tror helt sikkert, lyd bliver en del af det.
Derfor tror jeg også, de danske høreapparatproducenter skal holde øje med udviklingen. Hos mig er der et stigma omkring deres produkter, som der ikke er omkring Apples.
Jeg tænker også på prisforskellen. I podcasten sammenligner jeg billige øretelefoner med høreapparater i titusindkronersklassen. Det er ikke det samme produkt eller nødvendigvis samme kvalitet. Men den forskel kan blive vigtig, hvis forbrugerteknologien udvikler sig.
Apple bevæger sig ind på sundhedsområdet, også med Apple Watch. Jeg forestiller mig, at flere funktioner bliver godkendt til medicinsk brug, og at AirPods kommer længere i den retning.
Hvis de på sigt kan opfylde relevante krav, tænker jeg, at man også må diskutere, om tilskud til høreapparater kan bruges på nye typer produkter. Det er min forventning og holdning, ikke noget jeg ved bliver til virkelighed.
Redaktionel note: Apples høreapparatfunktion i efteråret 2024 vedrørte AirPods Pro 2 til voksne med let til moderat høretab, med krav til software og regional tilgængelighed. Almindelige AirPods var ikke dermed tilsvarende høreapparater. Se Apples beskrivelse fra 28. oktober 2024. Påstande om kommende ansigtsgenkendelse, mindre enheder og danske tilskud er fremtidsvisioner i episoden.
Den amerikanske drøm er et svært emne
Resten af dagen skal jeg tale med mine søde kollegaer i Dinero. I aften skal jeg på TV 2 News og diskutere den amerikanske drøm og præsidentvalget.
Normalt forbereder jeg mig ikke så meget, når det handler om noget, jeg kan på rygmarven. Men det her synes jeg er svært, så jeg skal læse og tænke.
Jeg mener ikke, den amerikanske drøm er væk. Men jeg kan godt forstå, at mange amerikanere er mismodige, blandt andet når job forsvinder til fabrikker i andre lande. Jeg oplever USA som dysfunktionelt på mange områder og samtidig som et land, der driver en masse af den innovation, vi nyder godt af.
En bekendt sagde engang til mig: Lige meget hvad du siger om USA, er det rigtigt. Du kan altid finde det et eller andet sted. Det er et stort land med mange meninger og mange forskellige virkeligheder.
Lad det være de sidste ord. Hav en fantastisk dag, og vi høres snart igen.
