AI-genereret episodebillede til Økonomien i verden er af lave

Tallene stritter i alle retninger. Nogle af de signaler, vi ser, får 2023 til at ligne et meget svært år for virksomhederne. Samtidig har vi færre kunder, der forlader Dinero, og mange vælger at betale et helt år på én gang. Jeg har ikke en sikker forklaring, men jeg vil fortælle, hvad jeg ser.

Det er den 3. januar 2024. Godt nytår. Jeg håber, du havde en dejlig aften, uanset om succeskriteriet var en stor fest eller bare, at de små børn ikke skreg hele aftenen.

Vores tre unge var til hver deres fest. Jannie og jeg var hos nogle af vores bedste venner med fantastisk mad og dejlige vine. Vi dansede til langt ud på natten og var hjemme hen mod fem om morgenen. Det har taget lidt tid at blive menneske igen.

Gavmildhed er noget af det vigtigste i et venskab

Det er ikke dagens hovedemne, men nytårsaften fik mig til at tænke over, hvad jeg sætter pris på hos venner. Gavmildhed står meget højt på listen.

Det betyder ikke, at man skal bruge alle sine penge på andre. Har man få penge, kan man invitere på hjemmelavet spaghetti. Måske uden kød. Og byde på en øl eller et glas vand.

Det, der betyder noget, er invitationen, nærværet og det, at man gør sig umage.

Jeg har oplevet, at mennesker, som er nærige med penge, også kan være nærige med deres tid og venskab. Du kender måske typen, der gerne lader sig beværte, men altid skal hjem eller har glemt kortet, når det er deres tur.

Det er et karaktertræk, jeg har svært ved. Jeg vil hellere være sammen med mennesker, som giver af sig selv og af det, de har mulighed for. Det var heldigvis sådan nogle mennesker, vi holdt nytår med.

Jeg er blevet indstillet til Fonsmarkprisen

Året begyndte også med en god nyhed for mig. Berlingske fortalte, at jeg er indstillet til Fonsmarkprisen, som gives for et bidrag til den borgerlige idédebat.

Jeg bliver stadig glad for den slags. Jeg har ikke fået nogen studenterhue, og måske er der et eller andet i mig, som stadig søger anerkendelse. Jeg kan lide likes, ros og at blive nævnt i en avis. Det bliver jeg nok aldrig helt for gammel til.

Vi er flere indstillede, og blandt dem er mennesker som Martin Ågerup og Dennis Nørmark. Den ene har arbejdet med idéer og samfundsdebat i mange år, og den anden har skrevet nogle virkelig gode bøger om blandt andet pseudoarbejde.

I det selskab synes jeg, mit eget bidrag er lille. Jeg skriver på X og lader mig nogle gange overtale til at være med i Debatten med Clement Kjersgaard. Jeg har skrevet om ledelse, e-handel og iværksætteri, men ikke store samfundsbøger.

Det er ikke et forsøg på at være falsk beskeden. Jeg er oprigtigt glad for nomineringen. Jeg synes bare, der er andre, som har gjort sig meget umage med en markant og ordentlig offentlig stemme.

Mit temperament følger også med ind i debatten

Jeg har for eksempel lige haft en diskussion med Sikandar Siddique på X. Jeg har mødt ham i et debatprogram før, og jeg må sige, at vi er meget langt fra hinanden.

Anledningen var et opslag om Israel, hvor jeg opfattede hans formulering som en ekstrem anklage om terror. Jeg reagerede ret voldsomt på det og skrev noget i retning af, at jeg ikke bare syntes, han var ubegavet, men også ubehagelig.

Jeg vil ikke gøre denne episode til en debat om Mellemøsten. Jeg føler med ofrene og mener, at der er meget at kritisere hos parterne. Men jeg har svært ved de meget bastante og voldsomme formuleringer, som debatten kan ende i. Og så bruger jeg selv et voldsomt sprog tilbage.

Det er jo en del af pointen: Jeg kan lade mig rive med. Jeg kan sprænge en sikring og skrive noget, som andre ville have sagt mere behersket.

Når jeg tænker på en så fornem pris, synes jeg egentlig, at modtageren godt må have lidt mere selvbeherskelse end mig. Men jeg er meget glad for at være blevet indstillet.

Hvad vi kigger på i Dineros performancemøde

Det, jeg egentlig vil tale om, er økonomien. Jeg har lige siddet til performancemøde i Dinero, og jeg er simpelthen forvirret over nogle af de ting, vi ser.

En gang om måneden mødes produkt, marketing og ledelse og gennemgår tallene.

Hvor mange nye brugere har oprettet en konto? Hvor mange bliver faktisk aktive? Det er jo ikke nok, at nogen logger ind én gang og forsvinder igen. Vi vil gerne se, at de opretter deres regnskab og begynder at bruge programmet.

Så kigger vi på, hvor mange gratisbrugere der bliver betalende. Vi ser på omsætningen måned for måned, sammenligner med budget og sidste år og følger resultatet.

En god nyhed er, at vi for 2023 ligger omkring tre millioner kroner over budget på omsætningen. Det er vi rigtig godt tilfredse med.

Bundlinjen er ikke endeligt gjort op endnu. Der er afskrivninger og andre ting, som revisorerne skal igennem. Men jeg ville blive meget overrasket, hvis vi ikke også ender bedre end budgetteret på resultatet.

Et af vores markedstal ser meget svagt ud

Vi kigger også på samfundet omkring os. Hvor mange virksomheder bliver stiftet? Hvor mange lukker eller går konkurs? Hvad bliver der tilbage, når vi trækker dem, der forsvinder, fra dem, der kommer til?

I den opgørelse, vi sidder med, så vi for nogle år siden en nettotilgang i størrelsesordenen 17.000-18.000 virksomheder. Jeg kan ikke huske det præcise årstal og tal på stående fod, men det var en helt anden situation end den, vi ser nu.

For 2023 ligger den nettotilgang, vi kigger på, omkring 1.800-1.900. Altså cirka en tiendedel af det højere niveau.

Det er ikke det samme som, at der kun bliver startet 1.800 virksomheder. Der bliver startet flere. Men der forsvinder også virksomheder, og her taler jeg om forskellen mellem de to bevægelser i vores opgørelse.

For os er det et relevant signal. Vi laver regnskab til små virksomheder, så hvis der kommer færre til i nettotermer, påvirker det vores marked.

Det minder mig om de svære år omkring finanskrisen. Efter krisen var der en periode med dårlige og derefter mere blandede år, før det for alvor tog fart igen. Jeg prøver at finde ud af, om vi står et lignende sted nu.

Min søn havde en anden vinkel på de nye virksomheder

Min søn Mads var med på arbejde i dag, inden han skal tilbage i skole. Bagefter talte vi om det, vi havde set.

Han sagde, at han troede, situationen måske var endnu sværere. På TikTok ser han en masse indhold om at blive rig hurtigt. Han mente, at nogle unge kunne finde på at oprette virksomheder på baggrund af den slags løfter, uden at der nogensinde kom en rigtig forretning ud af dem.

Det syntes jeg var et interessant input. Hvis der er mange oprettelser, som aldrig bliver til reel aktivitet, fortæller antallet af nye virksomheder ikke nødvendigvis hele historien.

Vi ved ikke, hvor mange det drejer sig om. Det er hans observation og en mulig forklaring, vi diskuterer. Men det er værd at tænke over, hvilken aktivitet der faktisk ligger bag et tal.

Alligevel mister vi færre betalende kunder

Så kommer det, der undrer mig. Vi følger også vores churn: hvor stor en del af de betalende kunder vi mister.

Omkring begyndelsen af perioden lå vi på godt to procent om måneden. Det kan lyde højt, hvis man kender SaaS-forretninger. Men vores kunder er de mindste virksomheder, og en del af dem lukker igen.

Det betyder, at vi mister nogle kunder, selv hvis de er glade for produktet. Når der ikke længere er nogen virksomhed, er der heller ikke brug for et betalt regnskabsprogram.

Derfor forventer vi en vis kundetilbagegang. Det er en del af markedet, og ikke alle opsigelser fortæller, at der er noget galt med produktet.

Men i løbet af 2023 er vores churn faldet næsten måned for måned. Fra omkring 2,2 procent i begyndelsen af året til et foreløbigt tal omkring én procent i december.

Der er stadig usikkerhed i decembertallet. Det skal gøres helt færdigt. Måske bliver det snarere 1,4 procent. Men selv det er en stor forbedring fra 2,2 procent.

Hvis man ikke arbejder med den slags tal, kan man tænke, at det bare er nogle små decimaler. Men for en abonnementsforretning er den forskel enorm. Det betyder meget, hvor mange af kunderne man kan beholde over tid.

Så i et år, hvor et af vores markedstal ser rigtig dårligt ud, har vi samtidig noget af den laveste kundetilbagegang, vi har set. Det er ikke den kombination, jeg umiddelbart ville have forventet.

De nye bogføringskrav gav os nogle valg

Vi har også introduceret en ny forretningsmodel. Baggrunden er de nye krav til digitale bogføringssystemer.

Vi skulle have programmet til at leve op til en række krav. Vores gratisversion manglede som udgangspunkt nogle af de funktioner, der skulle til i den nye løsning. Så vi måtte beslutte, hvordan vi ville håndtere det.

En mulighed var at lukke gratisversionen. Det var der nogen, der anbefalede. Det ville være enklere og kunne måske også være mere profitabelt.

En anden var bare at lade den være, som den var. Men vi ville ikke have, at brugerne stod med et program, som ikke passede til de krav, de skulle opfylde.

Vi kunne også opgradere den gratis version uden at ændre noget andet. Men hvis vi gav den flere af de funktioner, som folk betalte for, ville nogle betalende kunder måske vælge den gratis løsning i stedet.

Vi ville gerne bevare muligheden for at komme i gang gratis. Samtidig skulle forretningen selvfølgelig hænge sammen.

En bedre gratisversion med en omsætningsgrænse

Derfor valgte vi at give gratisversionen de nye funktioner og sætte en omsætningsgrænse på 100.000 kroner.

Det er en grænse i vores abonnement, ikke et udsagn om, at loven sætter præcis den grænse for alle virksomheder. Under grænsen kan vores brugere fortsætte gratis med flere funktioner. Over den skal de vælge et betalt abonnement.

Vi lavede også en billigere betalt mulighed. I de priser, vi arbejder med på det tidspunkt, er der en løsning til omkring 200 kroner om måneden og en mere omfattende løsning til omkring 300 kroner.

Hvis du vil se, hvad vi tilbyder nu, kan du kigge på Dineros aktuelle priser og læse om Starter+. Tallene, jeg taler om her, beskriver ændringen ved udgangen af 2023.

Jeg havde forventet, at der ville være en tydelig fordeling mellem de to betalte muligheder. Vi gav også en rabat på den mere omfattende løsning.

Men en meget stor del valgte den dyrere. Det overraskede mig. Og så kom en anden overraskelse.

Mange valgte at betale for et helt år

Godt 17.000 virksomheder havde fået det her tilbud. Da vi kiggede på dem, der havde truffet et valg, var vi allerede et godt stykke inde i processen.

De kunne vælge at betale pr. måned eller pr. år. Der er en rabat ved årsbetaling, men jeg havde alligevel regnet med, at mange ville betale månedligt.

Det var jo mennesker, som havde brugt programmet gratis i flere år. Man kunne nemt forestille sig, at de havde gjort det, fordi der ikke var meget luft i økonomien.

Men en stor del valgte årsbetalingen. Det fortæller mig, at de i hvert fald havde mulighed for at lægge pengene nu i stedet for at fordele betalingen over året.

Igen: Det passer ikke helt med det billede af presset økonomi, jeg samtidig ser andre steder. Jeg siger ikke, at det beviser noget om alle virksomheder. Men i vores egne tal er det en interessant observation.

Lavere inflation betyder ikke, at cornflakes bliver billigere

Vi kommer fra en periode med høj inflation, store energiregninger og renter, som er steget meget fra et lavt udgangspunkt. Det har påvirket mange menneskers økonomi.

Noget af det, jeg synes bliver misforstået, er, hvad det betyder, når inflationen falder.

Hvis inflationen går fra ti procent til to procent, betyder det ikke automatisk, at priserne bliver sat tilbage. Det betyder, at prisniveauet i det eksempel stiger langsommere.

Tag et enkelt regneeksempel: Noget koster 100 kroner. Efter en stigning på ti procent koster det 110 kroner. Hvis prisen derefter stiger yderligere to procent, bliver det 112,20 kroner.

Så det, der blev dyrt, er ikke blevet billigt igen. Det er bare blevet lidt dyrere i et lavere tempo.

Det er et eksempel på regnestykket, ikke de præcise aktuelle danske inflationstal. Og priserne på enkelte varer kan selvfølgelig godt falde, selv om det samlede prisniveau stiger.

Energi har for eksempel bevæget sig anderledes end mange andre ting. Men når nogen hører, at inflationen er faldet, skal de ikke nødvendigvis forvente, at alle de høje priser i supermarkedet forsvinder.

Jeg ser stadig mennesker bruge penge

Man skulle tro, at renterne og de højere priser ville få mange til at holde meget mere igen. Og det gør nogle selvfølgelig også.

Men samtidig læser jeg om mennesker, som bestiller ferierejser og går på restaurant. Jeg ser folk gå i byen.

Mine venner, der er involveret i Museo, oplever stadig aktivitet. Måske køber danske gæster færre dyre flasker, men de kommer, køber cocktails og danser. Og internationale gæster bidrager også.

Aktiemarkedet har heller ikke givet mig et billede af total katastrofe i slutningen af 2023. Nogle aktier har gjort det godt, andre mindre godt. Der har været meget forskel.

Det er sådan nogle signaler, som gør det svært for mig at få ét samlet billede. Jeg ser pres nogle steder og fortsat aktivitet andre steder.

Jeg ved ikke, hvor i forløbet vi står

Det gælder også de bredere nøgletal. Mit indtryk er ikke, at arbejdsløsheden pludselig har vist os en voldsom krise. Noget af det, jeg læser om Danmark og USA, virker fortsat ganske robust.

Andre steder er der mere bekymrende historier. Europæisk industri og det svenske ejendomsmarked er eksempler på områder, jeg ser nævnt. Men jeg er ikke ekspert i dem og vil ikke lade, som om jeg kan forklare alle mekanismerne.

Finansiering og renter kan ramme forskelligt, afhængigt af hvordan lånene er indrettet. Det er også noget af det, jeg prøver at tænke med ind i billedet.

Min ærlige konklusion indtil videre er, at jeg ikke har en fucking idé om, hvor vi præcis står.

Har vi været gennem det værste, og går det nu fremad? Står vi i noget, der minder om de kedelige år efter finanskrisen? Eller ligger der en større nedtur foran os?

Jeg følger nogle mennesker, som jeg synes er meget kloge, og de er ikke enige. Nogle forventer dårligere tal for industri og andre dele af økonomien i de kommende kvartaler. Andre mener, at det værste er overstået.

Jeg ville gerne give dig en klar konklusion. Men jeg vil hellere fortælle dig, hvad jeg ved og ser, end opfinde en sikkerhed, jeg ikke har.

På Saxis og Capino ser jeg også fortsat aktivitet

Jeg kigger også på Saxis og Capino, som Jannie og jeg har købt tilbage og arbejder videre med.

På Saxis har aktiviteten omkring mindre virksomheder været nogenlunde jævn over året. Der kommer virksomheder til salg, og der bliver købt virksomheder.

På Capino kommer der løbende nye investorer. I gennemsnit kan det være omkring hver anden dag. Og vi ser i størrelsesordenen et par nye annoncer fra virksomheder, der søger penge, om dagen.

Det er mine observationer af vores platforme her ved årsskiftet. Det er ikke en opgørelse over hele kapitalmarkedet. Men der er liv derinde.

Så samtidig med, at nogle af de tal, vi følger, ser mærkelige eller dårlige ud, sker der stadig noget. Investorer vil investere. Virksomheder søger kapital. Folk køber og sælger forretninger.

Måske skal vi vænne os til, at det normale er unormalt

Jeg får lidt fornemmelsen af en ny normal. At nogle af de sammenhænge, vi plejer at bruge til at forstå økonomien, ikke giver lige så entydige svar lige nu.

Når ét tal går op eller ned, kan vi måske ikke bare regne med, at alle de andre følger efter på den måde, vi har været vant til.

Det betyder ikke, at økonomien har mistet alle sine sammenhænge. Det er mere min oplevelse af at stå midt i noget, hvor de sædvanlige genveje til en forklaring ikke er nok.

Så måske har jeg alligevel en lille konklusion: Forvent det uventede.

Jeg vil selv være forsigtig med at tage for store chancer og med at brænde likviditeten af. Jeg kan godt lide at have noget luft, både hvis der kommer problemer, og hvis der dukker en mulighed op.

Det kunne være en investering, der bliver interessant, eller noget andet, man gerne vil kunne handle på. Det er min egen måde at tænke på situationen, ikke en forudsigelse om, hvad markedet gør.

Selv Rolex-eksemplet siger noget om forventninger

Et lille eksempel, jeg har bemærket, er markedet for Rolex-ure. Jeg har set tilfælde, hvor et ubrugt ur på videresalgsmarkedet nu kan købes omkring prisen hos en forhandler.

Det er en anden situation end de eksempler, hvor nogen tidligere kunne købe et ur og regne med at sælge det videre med en stor præmie, måske omkring 30 procent.

Det varierer selvfølgelig med ur og marked. Jeg fortæller om det, jeg har lagt mærke til, ikke om en fast prisregel for alle modeller.

Men det er endnu et af de små signaler, der får mig til at tænke over, hvor forventningerne og pengene bevæger sig hen. Noget kan se helt anderledes ud, end det gjorde for et år siden.

Sådan er verden i mine øjne lige nu. Underlig på mange ledder og kanter. Jeg har delt mine egne tal og tanker, og så må du selv overveje, hvad du får ud af dem.

Følg gerne podcasten i den app, du bruger, så du får besked næste gang, jeg sidder og tænker højt. Hav en fantastisk aften.

Lyt til episoden

Episode 36 af Thorborgs Dagbog · optaget 3. januar og udgivet 4. januar 2024 · 27 minutter og 26 sekunder.

Indlægget er redigeret fra en podcast optaget den 3. januar 2024 og udgivet i feedet den 4. januar. Virksomhedstal, priser og markedsobservationer er historiske og flere steder foreløbige. Episodens oprindelige billede er AI-genereret.