Thorborgs Dagbog · Episode 7 · Optaget 31. marts 2023 · 50:38
Hej og velkommen til Thorborgs Dagbog. I dag sidder jeg i bilen på vej til Hotel Nyborg Strand, hvor jeg skal holde et foredrag om ledelse for omkring seks hundrede offentligt ansatte. Lydkvaliteten er ikke den bedste, men jeg vil gerne bruge turen på at fortælle om pressen og PR.
Hvordan får man sine historier ud i medierne? Hvordan tænker jeg, når jeg taler med journalister? Og hvorfor er det, du selv synes er spændende i din virksomhed, ofte fuldstændig uinteressant for andre?
En uge med foredrag, bogudgivelse og alt for lidt søvn
Det har været en crazy uge. Først et foredrag for omkring 350 butiksejere fra 7-Eleven. Så et arrangement for Sydbank med cirka 650 kunder i seksten afdelinger, som fulgte med på afstand fra det sted, hvor jeg stod i København.
I går aftes var jeg ude hos omkring 450 ejendomsmæglere, som skulle have en peptalk. Boligmarkedet er ikke særlig spændende i øjeblikket, så det handlede lidt om, at det nok skal gå.
Oveni har der været bestyrelsesmøder, et krisemøde i en virksomhed med udfordringer og masser af presse i forbindelse med min nye bog, Skab din egen succes, som kom i onsdags.
Jeg har været i både Go’ aften Danmark og Aftenshowet på samme dag, og senere i dag skal jeg tale med Radio NOVA. BT har interviewet mig i et par timer, som bliver til ti-tolv artikler.
Hvis du ser mig i BT igen og igen de næste par måneder, betyder det altså ikke, at jeg taler med dem hver dag. Journalisten kommer ud, vi tager et langt interview, og så bliver historierne dryppet ind over tid. Det er egentlig en meget snedig måde at arbejde på.
Jeg har været pissestresset og vågnet omkring halv fire-fire hver morgen. Det er ikke, fordi jeg ikke prioriterer søvn. Jeg går i seng i ordentlig tid, men har bare ikke kunnet sove videre. Nogle morgener har jeg ligget og gloet. En morgen gik jeg i gang med at arbejde på mine foredrag og træne.
I nat fik jeg omkring seks timer, og det var virkelig behageligt efter en uge med meget lidt søvn.
I aften kommer cirka 85 venner, bekendte og familiemedlemmer på Museo, hvor vi fejrer bogen sammen med folk fra Gyldendal. Det bliver forhåbentlig pissesjovt.
Min podcast er en dagligstue, ikke en tredive sekunders video
Du kan nok høre, at jeg kommer ud ad nogle tangenter. Det er en del af ideen med den her podcast. Du får også ting fra min hverdag, og jeg får lov til at tømme hovedet.
Hvis du kun vil have de korte pointer, har jeg omkring seks hundrede YouTube-videoer på cirka fem minutter. På TikTok kan du få mig i endnu mindre bidder.
Podcasten er mere som P4. Den kan køre lidt i baggrunden, og indimellem er der en sang eller et guldkorn, man gerne vil høre. Der er også fyld og sludder. Nogle kan lide det. Andre synes, at tredive sekunder med mig er rigeligt.
Det er faktisk en del af dagens pointe: Medier er forskellige. De har forskellige mennesker og forskellige måder at bruge indhold på. Det gælder sociale medier, og det gælder PR.
På TikTok skal du begynde med det samme
Når jeg laver en TikTok-video, skal jeg tale med det samme. Jeg må ikke bruge det første sekund på lige at tjekke, om optagelsen er startet.
Det er ellers meget vores generation. Vi trykker, kigger og tænker: »Jo, nu kører den.« Måske er det et levn fra båndoptageren. Men de unge er allerede videre, hvis vi står og venter.
Min erfaring på optagelsestidspunktet er, at omkring tredive sekunder er en god bane på TikTok. Skal det være længere, skal der eddermame være noget at komme efter.
Begynd med en pointe. Folk gider ikke bruge et halvt minut på at finde ud af, om resten er interessant.
Instagram Reels minder meget om det. I almindelige opslag og Stories på Instagram synes jeg, der er lidt mere plads til et afslappet tempo. Jeg oplever også en lidt ældre målgruppe der.
Facebook er mit brede medie, LinkedIn er til erhvervspointer
For unge er Facebook nærmest som et håndskrevet brev med frimærke er for os omkring de halvtreds. Det virker gammeldags og lidt officielt.
Jeg kalder Facebook et boomer-medie. Det er især til os over tredive. Men vil du i kontakt med voksne mennesker og beslutningstagere, kan det være fantastisk.
På tidspunktet for optagelsen har jeg omkring 92.000 følgere der. Jeg kan skabe debat, skrive lidt længere og lægge videoer op, som varer flere minutter.
Det var også på Facebook, jeg begyndte at dele råd til mig selv som ung for omkring ti år siden. Når jeg opdaterede dem i december eller januar, blev de nogle gange delt og læst over fire hundrede tusinde gange. Jeg tror, det var der, Gyldendal fik øje på dem. De blev siden grundlag for bogen.
LinkedIn bruger jeg anderledes. Der lægger jeg næsten kun erhvervsmæssige historier op. Jeg spørger mig selv: Hvad er den konkrete pointe, folk kan bruge i deres arbejde?
En podcast om sociale medier og PR kan for eksempel passe der, hvis du kan holde mit sludderformat ud.
De almindelige opslag har begrænset plads. Man kan skrive længere i LinkedIns artikelformat og lave et opslag, der peger hen på det, men jeg har oplevet, at det er sværere at få læsere der.
Til gengæld synes jeg her i marts 2023, at LinkedIn er gavmild med rækkevidden. Det er faktisk mit bedste medie lige nu.
Lad være med at bygge det hele på én platform
Jeg arbejder på flere sociale medier, fordi tingene kan ændre sig hurtigt.
TikTok er spændende, men på det her tidspunkt bliver der talt meget om, at amerikanske myndigheder kan lukke det. Hvis det sker, tror jeg, Instagram Reels står klar til at tage pladsen. Derfor bruger jeg også energi der.
Jeg var tidligere meget glad for Facebook, og er det stadig. Men pludselig blev rækkevidden meget lille, og jeg oplevede, at platformen ville have mig til at betale for at få mine opslag ud.
Jeg betaler også en gang imellem, når det er vigtigt nok, men det er sjældent. Der var måneder, hvor jeg nærmest ikke gad lægge noget på Facebook, fordi så få så det. Så brugte jeg mere tid på LinkedIn.
Sund konkurrence er godt. Hvis du kun har bygget en målgruppe på ét medie, kan mediet presse dig, når det ændrer vilkårene.
Du behøver ikke bruge lige så mange platforme som mig. Jeg bruger tre-fire timer om dagen på det, fordi det er en stor del af mit arbejde. Jeg får input, kan brainstorme med andre og få mine budskaber og produkter ud: bøger, varmepumper og regnskabsprogrammer.
Twitter er min avis og min forbindelse til journalister
Twitter bruger jeg især til nyheder. Jeg har blokeret en masse ord om sport, så jeg slipper for opdateringer om klubber, sportsfolk og alt det, jeg synes er frygtelig kedeligt.
Hver gang der dukker noget nyt op om sport, kan jeg tilføje endnu et ord. På den måde har jeg næsten min egen sportsfri avis. Det er en befrielse.
Jeg har lige købt Twitter Blue for omkring otte hundrede kroner om året og oplever mere rækkevidde. Men i forhold til PR er det vigtigste, at der er mange journalister på Twitter.
Jeg følger en journalist, hver gang jeg finder en ny, der er interessant. De er tit velorienterede, gode til at kommunikere og flinke til at dele deres artikler.
Jeg er ikke enig med dem alle. På Twitter kommer også deres private holdninger frem, og dem synes jeg, det er interessant at læse. Jeg får nogle andre perspektiver.
Når du følger en journalist, er der også en chance for, at vedkommende følger dig tilbage. Så kan din næste historie komme forbi i deres strøm.
Begynd med journalister og medier, som er relevante for dig. Og giv dig lidt tid til at forstå platformen. Uanset om du går op i golf eller hækler små bamsemænd, er der sikkert et fællesskab, du kan finde.
Jeg hækler ikke selv bamsemænd. Min hjerne er bare lidt krøllet. Mine egne interesser er blandt andet ledelse, psykologi, forskning og teknologi.
En tangent om AI i Dinero
Lige nu er jeg helt optaget af AI og ChatGPT. Det er sindssygt spændende, og jeg tror, det kommer til at forandre verden.
Jeg vil følge med og inspirere de virksomheder, jeg arbejder i og investerer i. Hos Dinero har vi allerede haft tre AI-folk ansat i flere år. Der er mere AI i programmet, end mange nok tænker over, og det er med til at gøre det let at bruge.
Om en uge eller to skal omkring ti af vores folk til et større AI-seminar i Dinero. Vi har inviteret dygtige folk til at fortælle om mulighederne, blandt andet med ChatGPT. Vi vil også spørge brugerne, hvordan de kunne forestille sig, at vi bruger det.
Så kom jeg ud på et sidespor igen. Det er det herlige ved min egen podcast: Jeg kan snakke om det, jeg vil. Men nu tilbage til pressen.
Journalisten passer på et publikum
PR handler om at få dine budskaber ud gennem medier. Det kan være aviser, radio, tv, magasiner, blogs og podcasts.
Ved et redaktionelt medie sidder der en eller flere mennesker, som vælger, hvad der kommer igennem. En dørvogter, hvis vi skal gøre det jordnært.
De har et publikum, som betaler med et abonnement, sin tid eller ved at se reklamer. Hvis publikum får for meget irrelevant støj, holder de op med at læse, lytte eller se med. Så er der til sidst ikke noget medie.
Journalistens opgave er derfor at finde noget, som giver målgruppen værdi.
Din opgave er at finde ud af, hvilket budskab du har, hvilke mennesker du gerne vil ramme, og hvilke medier der allerede har de mennesker som publikum.
Vil du fortælle noget til erhvervsfolk, kan Børsen, Finans, Berlingske Business eller en relevant podcast være interessante. Handler det om heste, kan et hestemedie være det rigtige sted.
Mediet behøver heller ikke handle direkte om det, du sælger. Du skal se efter, hvor menneskerne er. Jeg karikerer det i optagelsen med en hestepige i en etværelses lejlighed i Ishøj og spørger, om en større del af målgruppen måske bor i Jylland eller Nordsjælland. Selvfølgelig kan der også bo hestepiger i Ishøj. Det er bare en måde at få dig til at tænke over, hvor målgruppen kan findes.
Der kan også være overlap mellem mennesker med forskellige interesser, for eksempel jagt og golf. Jeg ved ikke, om netop det overlap er stort. Pointen er at undersøge det i stedet for kun at kigge efter et medie om dit produkt.
Derfor er lokalaviser interessante for Dinero
Hos Dinero har vi på optagelsestidspunktet omkring 81.000 mikrovirksomheder, vi servicerer. Det er blandt andet frisører, grillbarer og caféer.
Mange små erhvervsdrivende læser lokalavisen. Den ligger i butikken eller salonen, og det kan også være et sted, de selv annoncerer. Derfor er lokalmedier vigtige for os.
Vi holder øje med nye tal fra blandt andet Danmarks Statistik og CVR. Nogle historier kan vi også lave med vores egne data.
Her i optagelsen fortæller jeg om en historie om fremgangen i omsætning hos små virksomheder efter corona. Vi kan se, hvor fremgangen er størst og mindst, og tilpasse historien til den enkelte egn.
Bornholm ligger i den dårlige ende af den historie, og derfor sender vi en bornholmsk vinkel til Bornholms Tidende.
Jeg elsker Bornholm, men jeg synes, kommunen hænger i bremsen i forhold til at hjælpe erhvervslivet. Det er min holdning, og historien giver samtidig avisen mulighed for at stille spørgsmål til, hvorfor virksomhederne klarer sig dårligere dér.
Der kommer en stor artikel ud af det. Tallene kommer fra regnskabsprogrammet Dinero, og jeg bliver citeret.
Min beregning er et regneeksempel, ikke et målt salg
Jeg anslår i optagelsen, at Bornholms Tidende har omkring otte-ni tusinde abonnenter, og at måske fem-ti tusinde mennesker ser historien, inklusive online.
Lad os for eksemplets skyld sige, at der blandt dem er to tusinde små erhvervsdrivende. Måske tænker fem-seks af dem, at deres nuværende regnskabsprogram er for dyrt eller besværligt, og at de vil prøve Dinero. Måske bliver en eller to betalende.
Med en anslået livstidsomsætning på tretten tusinde kroner pr. betalende kunde kan to kunder svare til seksogtyve tusinde kroner i omsætning over hele kundeforholdet.
Det er et overslag for at forklare mekanismen. Jeg siger ikke, at vi har målt præcis de kunder fra artiklen, og det er heller ikke seksogtyve tusinde kroner i rent overskud.
Der er også en vinder i tallene, som jeg husker det et sted på Fyn. Så vores PR-mand sender en målrettet historie til relevante fynske lokalmedier. Han skriver ikke bare til alle med samme tekst, men fortæller den enkelte avis, hvorfor den lokale vinkel kan være interessant.
Hvis historien kommer i ti medier, og hvert medie i mit regneeksempel giver to betalende kunder, bliver det tyve kunder. Gange tretten tusinde kroner er det 260.000 kroner over deres levetid.
Så kommer der måske historier i Jylland og på Sjælland. Samlet regner jeg mig i optagelsen frem til en potentiel livstidsomsætning på knap en million kroner for nogle få dages PR-arbejde.
Det er sådan, PR kan skabe værdi. Men bemærk, hvad der gjorde historien interessant: Det var den lokale erhvervsudvikling, ikke en ny knap i vores program.
Tænk udefra og ind
Hvis vi havde sendt Bornholms Tidende en pressemeddelelse om en ny funktion i Dinero, tror jeg ikke, den var kommet i avisen.
Vi synes selv, det er spændende. Men for avisens samlede publikum er det måske relevant for en meget lille gruppe. Det er svært at bruge som en bred historie.
Det er fejlen, man tit begår i en virksomhed. Man ser verden indefra og ud. Man glemmer, at det, man selv går op i, kan være uinteressant for næsten alle andre.
Spørg i stedet: Hvad er interessant for dette medies læsere? Hvad kan skabe en relevant debat?
Bornholmshistorien kan prikke til kommunen og skabe en debat om øens erhvervsliv. Det er en historie, avisen kan bruge.
Jeg synes, Bornholms Tidendes chefredaktør Kristoffer gør det godt. Hans interesse er at skabe relevant journalistik og debat omkring avisen. Det kan give flere abonnenter, penge til journalister og et bedre produkt.
Hvordan kan jeg hjælpe ham med det? Ved at give ham en god historie, hvor Dinero samtidig er afsender på tallene.
Den historie skabte også så meget røre på Facebook, at jeg endte med at tage noget af min egen deling af den ned. Det er en anden historie. Men den viser, at emnet faktisk kunne starte en debat.
En lille bemærkning i en stor historie kan være rigeligt
Langt det meste af artiklen handler om Bornholm. Men der står også, at tallene kommer fra Visma Dinero, som laver regnskabsprogram til små virksomheder, og at jeg udtaler mig.
Der er et stort billede af mig. Det er heller ikke dårligt, når jeg arbejder med mit personlige brand.
Jeg behøver ikke fylde det hele med mit firmas navn for at få noget ud af det.
Har du en ydmyg tilgang, kan du komme i medierne igen og igen med store historier, hvor du bliver nævnt i en bisætning. Det er langt bedre end at mase reklame ind i en lille historie én gang.
Det gælder også, hvis du kommer på tv. Lad nu være med at tage logotrøjen og reklamekasketten på og nævne virksomheden i hver anden sætning. Oversælger du dig selv, kan det blive både første og sidste gang, du bliver inviteret.
Gør journalisten til en helt
Mit udgangspunkt er: Hvordan gør jeg journalisten til en helt?
Journalisten skal tilbage til sin redaktør med en god historie. Dit interview kan ende som en lille notits, et stort opslag eller ingenting. Du bestemmer det ikke, men det, du giver journalisten, har betydning.
Hvis du kun taler om dit firmanavn og din nye funktion, kan det hele ende i skraldespanden.
Hvis du hjælper med at berige læserne, får journalisten noget at skrive. Redaktøren kan så synes, at det fortjener mere plads, måske endda en forside.
Husk også, at overskriften ofte bliver sat af en redaktør. Journalisten er ikke nødvendigvis den sidste, der træffer beslutningen om din historie.
Du skal hjælpe med noget, der er godt nok til at komme hele vejen gennem systemet.
Mennesker, nyhed og væsentlighed
Jeg har et forspring på omkring femogtyve år i forhold til mange, der begynder at arbejde med pressen. Men dengang stod jeg også uden et navn. Ingen vidste, hvad jeg lavede i MTH Data, eller hvem jeg var.
Begynd med at tænke over, hvad medierne interesserer sig for.
Et af de vigtigste ting er mennesker. De skriver sjældent om en ny funktion i et regnskabsprogram, men de kan godt skrive om et menneske, som har fået gavn af den.
Så er der en person at tage et billede af, og læserne kan identificere sig med historien. Kig på en avis: Der er mennesker på en stor del af billederne. Et screenshot af dit program har ikke samme virkning.
Der skal også være noget nyt. Hvis alle allerede ved det, eller du har fortalt det mange gange, er det mindre interessant. En opfindelse eller en ny måde at se noget på kan være en vinkel.
Og så skal det være væsentligt for mediets publikum. Det nytter ikke, at historien kun interesserer en meget lille del af dem, avisen prøver at ramme.
Jeg bruger i optagelsen grove eksempler med fem procent eller halvdelen af læserne for at vise forskellen. Det er ikke en matematisk regel for redaktioner. Det er en måde at få dig til at spørge, om din historie faktisk har betydning for deres mennesker.
Et dyrt PR-bureau kan ikke gøre en irrelevant historie relevant
Visma havde tidligere svært ved at få historier igennem i Danmark, når kommunikationen kom fra Norge og handlede om, hvad en norsk direktør havde sagt.
For de danske medier var det ikke nødvendigvis interessant, selv om koncernen ejede nogle danske virksomheder. Et dyrt PR-bureau kunne ikke bare mase det igennem.
På optagelsestidspunktet er Visma blevet mere kendt, blandt andet gennem Jonas Vingegaard og cykelsporten og gennem virksomheder som e-conomic, Dinero og DataLøn. Men pointen er stadig, at historien skal have en relevant vinkel for dem, du prøver at ramme.
Burger King og historien, der bryder forventningen
Et andet eksempel her i marts 2023 er Burger King, som har lavet en kødfri restaurant i København i en måned. Det er restauranten på Rådhuspladsen.
Hvorfor gør de det? Jeg ser det først og fremmest som et PR-greb.
En ny burger er svær at få omtale for. Der kommer nye burgere hele tiden. Hvis der fandtes en Burgertidende, kunne det måske være en historie dér, men Burger King vil ramme bredt.
Når de siger, at de fjerner kødet, bryder det forventningen. Når du tænker Burger King, tænker du netop kød. Du tænker ikke først på kødfrit.
Den første version af historien, jeg selv hørte, lød nærmest som om Burger King gik helt kødfrit. Senere kom afgrænsningen: Ét sted i en måned.
Det er et effektivt greb, fordi det er overraskende. Stamkunder kan blive sure, og det kan være besværligt for personalet. Til gengæld kan andre blive nysgerrige og komme ind for at prøve.
Jeg ved ikke, hvad omsætningen ender med at blive. Men den har i hvert fald fået omtale.
Min kritik af jagten på den saftige historie
Her kommer også min mere kritiske side frem. Jeg synes, nogle journalister lader sig forføre af en historie, der er lidt for god.
De er ikke dumme. Men en saftig historie er fristende, og en ekstra kilde kan både tage tid og ødelægge den vinkel, de allerede håber at skrive.
Jeg mener, at nogle derfor nøjes med en enkelt autoritet og bagefter kan sige, at de jo havde spurgt en kilde. En mand eller kvinde i kittel kan give et udsagn en tyngde, som det ikke nødvendigvis fortjener.
I optagelsen nævner jeg Manniche og er stærkt kritisk over for hendes rolle under corona og det, jeg opfatter som kommercielle interesser omkring coronatest. Jeg synes, det har skadet hendes troværdighed. Det er min vurdering og min kritik.
Pointen her er min skepsis over for medier, som ikke undersøger en god historie ordentligt, fordi de hellere vil have den til at passe.
Find journalisten, som faktisk arbejder med dit emne
Når du har en historie, skal du finde de relevante medier og begynde at læse dem. Lær journalisterne at kende gennem det, de skriver, fortæller eller sender.
Tag fat på Twitter, LinkedIn eller mail. Du kan godt sende en pressemeddelelse, men den kan signalere: »Den her har jeg sendt til halvtreds andre.« Så bliver den mindre interessant.
En personlig henvendelse kan vise, at du har tænkt på netop den journalist og det publikum, vedkommende arbejder for.
Eksklusivitet kan også have en værdi. Når Dinero skal ud med sit årsregnskab, er et godt overskud ikke i sig selv verdens største nyhed. Vi har gode overskud hvert år. Men til et relevant erhvervsmedie kan den samlede historie stadig være interessant.
Så kan vi kontakte en journalist på for eksempel Børsen og foreslå en aftale: De får historien først og eksklusivt, og vi taler om, hvilken plads og behandling den kan få.
Det er en forhandling. Siger ét medie nej, kan vi spørge Berlingske Business eller Finans. Vi har noget at byde på, og der er konkurrence mellem medierne.
Som ny virksomhed står du anderledes. Men princippet om at finde den rigtige journalist og give vedkommende en interessant, personlig indgang kan du stadig bruge.
En brun ridepisk med ChatGPT
Nu finder min krøllede hjerne på et absurd eksempel. Lad os sige, du skriver til en journalist, som dækker heste:
»Hej Hanne. Jeg har læst din artikel om de brune sadler og kunne især lide dit perspektiv på emnet. Jeg sidder med noget i lidt samme boldgade: En brun ridepisk med forbindelse til ChatGPT. Jeg ved ikke, om det er relevant for dig, men måske kunne du have lyst til at høre mere. Her er mit telefonnummer.«
Nej, jeg har ikke opfundet en ridepisk med kunstig intelligens. Jeg ved ikke engang, hvordan det skulle hænge sammen. Det er et fjollet eksempel på fremgangsmåden.
Du viser, at du har læst journalistens arbejde. Du peger på noget konkret. Du skriver kort, er ydmyg og giver en nyhedsvinkel, som måske gør vedkommende nysgerrig.
Det er noget helt andet end:
»Hej Hanne. Jeg har et skidespændende produkt, som jeg ved, dine læsere vil elske. Ring til mig.«
Der fortæller du journalisten, at du ved bedre, hvad der skal stå i mediet, og kommanderer vedkommende til at ringe. Du kan komme til at tale ned til et menneske, du gerne vil have hjælp af.
Vær nærværende, interessant og ydmyg. Fortæl nok til at skabe interesse, men ikke nødvendigvis hele historien i første besked.
Når journalisten ringer, har vedkommende valgt at bruge tid på dig. Det giver dig en god mulighed for en historie, hvis du faktisk har noget at fortælle. Det er ikke en garanti, men du har fået en fod indenfor.
Hav gode billeder og rettighederne i orden
Hav gerne nogle gode, professionelle billeder klar, som journalisten må bruge.
I mit mærkelige eksempel skal billedet ikke bare være af ridepisken. Der skal være et menneske med, og man skal kunne se ansigtet.
Så kan du sige: »Jeg har også nogle billeder, du må få, hvis det hjælper.« Det kan gøre det lettere at få historien færdig.
Men hav nu rettighederne i orden. Det skal være billeder, du selv har lavet eller har en aftale om at bruge og give videre til mediet. Ikke noget, du bare har taget fra en anden hjemmeside og håber går.
Ellers giver du journalisten et problem i stedet for en hjælp.
En lille avis kan være starten på en stor historie
Undervurder ikke de små medier. De kan både ramme din målgruppe direkte og være en vej videre til større medier.
Der kan sidde en journalist på en landsdækkende avis eller på TV Avisen, som også interesserer sig for heste og læser det lille hestemedie.
Hvis historien er god, kan vedkommende foreslå den på sin egen redaktion. Så kan den bevæge sig fra et lille fagmedie til en avis og videre til tv.
De små medier er en del af den fødekæde. De er ikke ligegyldige, bare fordi de ikke har det største publikum.
Send gerne en idé til dagbogen
Nu er jeg nået til Nyborg og kan se ud over broen. Det er smukt. Der er også vinterbadere på en badebro, og jeg fatter simpelthen ikke, at folk gider kaste sig i det iskolde vand. Jeg må kigge den anden vej.
Jeg er ved at være hæs og skal snart stå og holde en peptalk for fem-seks hundrede ledere. Jeg bliver grebet af at fortælle, så nu må jeg hellere stoppe.
Har du en idé til, hvad jeg skal tale om, så skriv til martin@thorborg.dk. Jeg har en mappe i mailprogrammet til forslag til podcasten. Jeg svarer ikke nødvendigvis med det samme, men jeg samler dem og finder inspiration.
Jeg nævner måske dit navn, medmindre du skriver, at du ikke ønsker det. Det kan være om motivation, ledelse, iværksætteri eller mere personlige erfaringer. Jeg har prøvet en del gennem mine 52 år, også skilsmisse og børneopdragelse. Jeg er mest til erhverv, men kan godt lokkes ud på en tangent.
Her er det mig selv, der er dørvogteren. Det er nok en ret bred målgruppe, for jeg taler mest om det, jeg synes er interessant.
Og kig gerne på Skab din egen succes. Den findes også som lydbog på Mofibo. Jeg siger i optagelsen, at den tager omkring 49 minutter at høre.
Min søn sagde, at det var den første bog, han havde læst på omkring 45 minutter, og at han syntes, den var skidegod, selv om han normalt ikke gider læse bøger. Det blev jeg virkelig glad for.
Hav det godt.
Optaget 31. marts 2023. Twitter, platformenes rækkevidde, begivenheder, kundetal, priser og planer omtales, som Martin oplevede dem på det tidspunkt. Beregningerne af PR-værdi er illustrative overslag over mulig omsætning gennem et kundeforhold. Kritikken af personer og medier er Martins egne holdninger fra optagelsen.
