Thorborgs Dagbog · Episode 105 · 5. august 2025 · 19:58
Jan Restorff viste mig, hvad værtskab kan være. Om den ekstra service, som får kunder til at anbefale dig, og ærlige videoer fra hotellerne.
Lyt til episoden
Apple Podcasts – denne episode · Spotify · Amazon Music
Redigeret tekstversion af podcasten. Tal, planer og aktuelle begivenheder afspejler optagelsen i 2025.
Jeg sidder i mit varme badekar og ser lysene blinke ovre ved Landskrona. Det ser fredfyldt og smukt ud, selv om der efter sigende er en hel del ballade derovre. Jeg har nok været lidt naiv omkring integration. Jeg har altid tænkt, at mennesker, der kommer til Danmark, som udgangspunkt gerne vil opføre sig ordentligt, og at deres børn og børnebørn efterhånden bliver en del af samfundet. Vi lærer lidt af dem, og de lærer noget af os, vores demokrati og den tillid, vi har til hinanden. Men jeg må erkende, at det ikke virker i alle tilfælde.
Jeg ser generelt det bedste i folk. Det er også derfor, jeg ikke er den rigtige til jobsamtaler i Dinero: Jeg ser potentialet og er mindre god til at se problemerne. Jannie skælder mig nogle gange ud og siger, at jeg er for godtroende. Det har hun nok ret i, men det har altså også bragt mig langt. Når man går ind i mennesker med træsko på og siger ja, får man oplevelser, forretningseventyr og projekter, man ellers aldrig var kommet i nærheden af. Nogle gange får man også en ordentlig røvfuld.
Jeg ved ikke, hvad løsningen på integrationsproblemerne er. Mange af de løsninger, jeg hører, synes jeg er dybt ubehagelige, og tonen bliver hurtigt uforsonlig. Jeg er selv til højre politisk, men det betyder ikke, at jeg synes, en hård og ubehagelig højredrejning er rar. Samtidig må man erkende, at naivitet og gode intentioner ikke løser problemerne. For mit vedkommende har det ikke handlet om at sole mig i at være et godt menneske med de rigtige meninger. Jeg har bare troet godt om folk.
Ærlighed virker bedre end blankpolerede videoer
Sommeren har til gengæld været rigtig hyggelig. Før sommerferien var jeg stresset, men jeg er kommet godt ned i gear. Jannie elsker Mumitroldene, så vi har været på Mumi-museet i Tampere og i Mumiworld. Det var en fin tur, selv om flere af de finske kystbyer virkede stille og lidt triste. Min oplevelse var, at de manglede russiske turister, og at finnerne heller ikke rejste så meget rundt i deres eget land. Jeg har ikke undersøgt økonomien grundigt, men det gjorde mig ked af at se forretninger, som skrantede. Bag hver af dem står der jo en selvstændig, som har lagt penge, tid, drømme og håb i det.
Vi har selvfølgelig også været på Bornholm. Det er ikke kun ferie, når vi er der, for der er en masse at lave på Klippen Hotel. Jannie har fået rigtig god respons på sine videoer, hvor hun bedømmer vores egne hoteller. Hun går ind på et værelse og viser også det, der ikke fungerer: en stikkontakt, fuger på badeværelset eller noget under sengen. Så vurderer hun værelset, udsigten og helheden, som en gæst ville gøre det. Helt ærligt.
Det kan folk godt lide. Der er selvironi og selvkritik i det, og det virker bedre end at lade, som om alt er perfekt. På tidspunktet for optagelsen havde jeg set tal, som pegede på, at de bornholmske hoteller generelt var gået tilbage i belægning, mens vi selv lå over året før. Jeg anslog vores eget indeks til omkring 115, men vores bookingsystem gjorde det svært at få et helt præcist sammenligningstal ud. Det var altså et overslag. Vi havde dage, hvor både Therns, vandrerhjemmet og Hotel Klippen var helt fyldt.
Vi har siddet med vores nye hotelchef Thomas og de andre kollegaer og talt om strategi og de forandringer, vi gerne vil lave. Det glæder vi os til at fortælle mere om. Samtidig er vi kommet hjem til fugtskader i en tilbygning og i vores anneks. Vand og huse er bare en fucking dårlig kombination. Det viste sig at være værre, end vi troede, og det gider jeg egentlig ikke bruge hele denne episode på.
Jan Restorff fik alle til at føle sig særlige
Det, jeg gerne vil tale om, er service. Jeg fik den sørgelige besked, at Jan Restorff fra Søllerød Kro er død af kræft. Jeg vidste, at han havde været syg længe, men jeg havde håbet og troet på, at han ville klare den. Jeg kendte ham ikke tæt privat, men jeg har været på Søllerød Kro mange gange, og han var den bedste vært, jeg har oplevet.
Når man kom ind, fik han én til at føle sig mere speciel end nabobordet. Han gik selvfølgelig rundt og talte med alle, og selv om man kunne se det, sad man alligevel med følelsen af, at han havde brugt lidt længere tid hos én selv. Det var jo noget vrøvl, men sådan føltes det. Han kunne huske alle mulige ting, også selv om man ikke havde været der længe.
Han kunne sige, at han havde en flaske, som han troede ville være lige mig, og at jeg bare skulle sige til, hvis jeg ikke kunne lide den. Jeg købte typisk en flaske rødvin til omkring 1.000 kroner, og på Søllerød Kro er det altså ikke den tunge ende. Jeg gider normalt ikke betale 3.000 eller 5.000 kroner for en flaske. Hvis jeg gør det, er det nok, fordi jeg allerede er blevet fuld, og så er det jo dumt at drikke den.
Jan vidste, hvad jeg kunne lide, og han respekterede mit budget. Han fandt noget, jeg ikke selv havde tænkt på, og det sad lige i skabet. Han pressede ikke på for at sælge en dyrere menu eller en dyrere flaske. Han ville have, at man følte sig velkommen og helt speciel inden for det budget, man havde. Og så gav han lidt ekstra.
Allerede den service, jeg har beskrevet, ligger langt over det almindelige. Men det ekstra var det, som gjorde oplevelsen fantastisk. Jeg sad engang på kroen med min daværende kone og var kommet næsten halvvejs gennem middagen, da vores au pair ringede. Der var vand over det hele derhjemme. Et vandrør var sprunget. Så var vi tilbage ved det fucking vand igen.
Jeg fik fat i Jan og sagde, at vi blev nødt til at gå. Vi pakkede vores ting, og syv-otte minutter senere kom taxaen. I den tid havde de pakket flere af de resterende retter, desserten og dessertvinen, så vi kunne få det med hjem. Ikke bare smidt i en tilfældig pose, men pakket ordentligt og fint. De syntes, det var synd for os. Da vi havde fået lukket for vandet og fået overblik, kunne vi fortsætte vores middag derhjemme.
Det er sgu værtskab. Alle, som har oplevet Jan på Søllerød Kro, vil kunne genkende den måde at være på. Han kastede stjernestøv over forretningen og blev ved. Æret være dit minde, Jan. Du har været en ledestjerne for mig i, hvordan man giver god service.
God service får kunderne til at fortælle om dig
Man kan selvfølgelig ikke kopiere en Michelinrestaurants service direkte til Dinero. Men man kan lade sig inspirere. Hvis du bruger vores gratis version, betaler du ingen penge, og du får ingen generende reklamer. Vi fortæller selvfølgelig, at der er en betalt version, og det er fair nok. På tidspunktet for denne optagelse kunne du samtidig kontakte vores produktsupport fra klokken 8 til 23, alle årets 365 dage.
Du kunne skrive, at du ikke kunne finde en funktion, og så hjalp vi dig, indtil det lykkedes. Du havde ikke lagt en eneste krone hos os. Hvis du senere opgraderede til Dinero Pro, fik du også adgang til hjælp med bogføringsspørgsmål i det samme tidsrum. Mange opdager, hvor fedt det er at kunne spørge om produktet, og tænker, at det ville være endnu bedre også at kunne få hjælp til bogføringen. Så opgraderer de.
Det er en vigtig del af vores freemium-model. Nogle gange sidder vi tre-fire timer med en kunde for at få noget til at fungere. Hvordan kan det hænge sammen med et abonnement på nogle få hundrede kroner om måneden? Det kunne det heller ikke, hvis alle gjorde det. Men de fleste stiller kun et spørgsmål en gang imellem, og det er heller ikke de samme kunder, som altid har brug for meget hjælp. Når man fordeler supporten over alle brugerne, kan det hænge sammen.
Den wow-oplevelse får kunderne til at skrive godt om os i iværksætterfora og anbefale os til andre. Det er samme grund til, at jeg fortæller om Søllerød Kro. God omtale er ikke gratis, for god service koster noget. Men gør du det ekstra, kunden ikke forventer, får du mennesker til at tale om dig. Og det er faktisk også skidesjovt at give den oplevelse.
Det samme gælder det indhold, du laver. Lad være med kun at lave blankpolerede videoer. Vis også det, som ikke er godt, sådan som Jannie gør. Ærlighed og lidt selvironi kan altså noget. Nu skal jeg op og arbejde i morgen, og bagefter står den på et par hyggelige dage på Smukfest.
